(I) Er generelt det punkt, hvor gevinst udligner tab.
(II) Er i optioner den markedskurs, som en aktie skal nå til, før optionskøberen undgår tab, hvis han/hun udnytter optionen. For en call option er det strikekursen plus den betalte præmie. For en put option er det strikekursen minus den betalte præmie.
Også kendt som ”udligning”.
For forretninger er det at nå et nulresultat det første store skridt mod rentabilitet.
En virksomhedshandling hvor et selskab reducerer antallet af udestående aktier. Ved et omvendt aktiesplit opdeler virksomheden sine nuværende aktier med et tal såsom 5 eller 10, hvilket ville hedde henholdsvis et 5 til 1 eller 10 til 1 split. Et omvendt aktiesplit er det modsatte end et almindeligt aktiesplit, som øger antallet af udestående aktier. Ligesom et almindeligt aktiesplit tilføjer det omvendte aktiesplit ikke nogen reel værdi til virksomheden.
Hvis et selskab har 200 mio. udestående aktier og aktien ligger til en aktiekurs på 2 kr., så ville et 10 til 1 aktiesplit reducere antallet af aktierne til 20 mio., mens aktierne ville handles til 20 kr. stk. Bemærk, at virksomhedens markedsværdi er uændret.
I den virkelige verden står aktier, der har været under omvendt aktiesplit, ofte overfor et fornyet salgspres. Omvendt stiger aktier, der har været under et almindeligt aktiesplit ofte, fordi det opfattes som en succes, og den lavere kurs tiltrækker måske flere investorer.
I størstedelen af tilfældene foretages et omvendt aktiesplit for at opfylde kravene til på notering på de større børser. En børs har som regel en minimumskurs, som en aktie skal ligge på for at blive noteret. Hvis aktien falder under denne budpris, risikerer den at blive taget af denne børs. Nogle gange lemper børserne denne minimumkurs: For eksempel suspenderede NYSE og Nasdaq minimumprisen på 1$ under krisetiderne i 2008-2009.
En anden fordel ved omvendt aktiesplit er, at når det udestående antal af aktier falder, er det sværere for shortsælgere at finde aktier at låne, så der vil være færre investorer, der shorter aktien.
En model der bruges til at analysere de forhold i en virksomheds omverden, der påvirker virksomhedens udvikling. Disse faktorer er opdelt i den afhængige omverden, som er de faktorer, virksomheden selv kan påvirke, og den uafhængige omverden, som er de faktorer, virksomheden ikke selv har indflydelse på.
Også kaldet ”omverdensanalyse”.
En virksomhed skal hele tiden tilpasse sig ændringer i omverdenen og udnytte de muligheder, der opstår.
Et aktieindeks der dækker de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs. Der laves eventuelle udskiftninger af aktierne i indekset to gange om året.
Indekset blev startet den 3. juli 1989.
Hver akties vægtning i indekset afhænger af aktiens markedsværdi, så de større aktier har en større vægtning i indekset.
Store virksomheder i OMXC20 inkluderer A.P. Møller – Mærk, Danske Bank og Novo Nordisk.
En positiv ændring i vurderingen af et værdipapir. En opgradering er som regel sat i gang via en stabil forbedring i de fundamentale faktorer og finanserne hos den entitet, som har udstedet værdipapiret. Kreditvurderinger af gældspapirer bliver foretaget kreditvurderingsbureauer såsom Soliditet og Standard & Poor’s.
Opgraderinger af investeringsvurderinger for aktier og værdipapirer med fast indtægt foretages af obligations- og aktieanalytikere hos finansielle institutioner.
For eksempel kan et kreditvurderingsbureau opgradere vurderingen af et papir fra AA+ til AAA. Dette vil have en positiv effekt på de udestående papirer hos udstederen.
En opgradering af en aktie kan eksempelvis være, når en analytiker hos eksempelvis Nordea opgraderer en aktie fra ”hold” til ”køb”.
Et finansielt derivat der repræsenterer en kontrakt, som bliver solgt af optionsudstederen til optionsholderen. Kontrakten giver køberen rettigheden (men ikke kravet) til at købe (call) eller sælge (put) et værdipapir eller andet finansielt aktiv til en fastsat pris (strikekurs/aftalekurs) igennem en bestemt periode eller på en specifik dato (udnyttelsesdato).
Call optioner giver muligheden for at købe til en bestemt kurs, så køberen vil gerne have, at prisen på det underliggende værdipapir (aktien) stiger.
Put optioner giver muligheden for at sælge til en bestemt pris, så køberen vil gerne have, at aktien falder.
Optioner er ekstremt alsidige værdipapirer, der kan bruges på mange måder. Tradere bruger optioner til at spekulere, hvilket er en relativt risikabel praksis, hvor risikoafdækkende investorer bruger optioner til at reducere risikoen ved at holde et aktiv.
Når vi snakker spekulation, har optionskøbere og udstedere modstridende syn omkring udsigten af det underliggende værdipapirs præstation.
Fordi en optionsudsteder for eksempel bliver nødt til at levere de underliggende aktier, hvis aktiekursen skulle overskride strikekursen, tror pågældende, at den underliggende akties kurs vil falde i forhold til strikekursen igennem optionens livsperiode, da det er sådan han eller hun vil høste maksimal profit.
Det fuldstændigt omvendte er tilfældet med optionskøberen. Køberen tror at den underliggende aktie vil stige, fordi hvis det sker, vil køberen kunne købe aktien til en lavere pris og sælge den med gevinst.
Beskriver kursbevægelsen af et finansielt aktiv, når den overordnede retning er opad. Den forekommer formelt set, når hver succesfuld top er højere end den tidligere i trenden.
Bemærk, hvordan hver top er højere end den forrige. For eksempel er toppen ved punkt 4 højere end toppen ved punkt 2. Optrenden anses for at være ødelagt, hvis det næste lavpunkt falder under punkt 5 på grafen.
Optrend er modsætningen til nedtrend.
Målet hos de fleste tekniske tradere er at identificere stærke optrends og profitere fra dem, inden trenden ombyttes. Mange tekniske tradere tegner også trendlinjer for at identificere en optrend og vil bruge dette værktøj som en guide for, hvornår man skal sælge, da det også kan bruges som en tidlig indikator får et trendskift.
Et værdipapir der repræsenterer ejerskab i et selskab. Ejere af ordinære aktier har kontrol over at vælge bestyrelsen og stemme på virksomhedspolitikker. Ordinære aktionærer er i bunden af prioritetsskalaen i ejerskabsstrukturen. Hvis en konkurs og likvidation skulle ske, har ordinære aktionærer kun rettighed til virksomhedens aktiver efter obligationsejere, præferenceaktionærer og andre kreditorer er betalt ud.
På amerikansk ”common stock” og britisk ”ordinary shares”.
Hvis en virksomhed går konkurs, vil de ordinære aktionærer ikke modtage deres penge før kreditorerne og præferenceaktionærerne har modtaget deres respektive del af aktivresterne. Dette gør ordinære aktier mere risikofyldte end præferenceaktier. Den gode side af ordinære aktier er dog, at de som regel overgår obligationer og præferenceaktier i det lange løb.
En privatperson, forretning eller institution der holder ordinære aktier i en virksomhed, hvilket giver holderen en del af ejerskabet i selskabet. Dette giver også ejeren retten til at stemme på valg af eksempelvis bestyrelsesmedlemmer og virksomhedspolitik sammen med retten til at modtage eventuelle udbyttebetalinger.
Ved en eventuel konkurs er ordinære aktionærer typisk de sidste til at modtage noget fra likvidationen. Først betaler selskabet alle kreditorerne. Hvis der er noget tilbage efter det, er det præferenceaktionærerne, der bliver betalt. Derefter kommer de ordinære aktionærer. Ordinære aktier kommer måske også i klasserne A og B, hvor klassen af aktie definerer stemmeret og udbytteret.
En gruppe med 30 medlemslande der diskuterer og udvikler økonomisk og social politik. OECD lande er demokratiske lande, der støtter frie markedsøkonomier.
OECD er blevet kaldt en tænketank, et overvågningsbureau, en rigmandsklub og et ikke-akademisk universitet. Uanset hvad du vil kalde det, har OECD meget magt. Igennem årene har de arbejdet med en række problemer som at hæve levestandarden i medlemslandene sammen med at have bidraget med ekspansion i verdenshandlen og fremmet økonomisk stabilitet.