Guides

Find de bedste indeksfonde og ETF’er i forhold til din skat

I begyndelsen af 2020 trådte nye skatteregler i kraft gældende for visse investeringsselskaber ved investering for frie midler og aktiesparekontoen. De nye regler betyder, at visse fonde, herunder f.eks. visse ETF’er (Exchange Traded Funds), fremover vil blive beskattet som aktieindkomst i stedet for som kapitalindkomst. Det vil for mange, men ikke for alle, medføre en lavere beskatning, hvis man investerer for frie midler. Det betyder også, at man vil kunne købe visse ETF´er til sin aktiesparekonto.

I denne artikel hjælper vi dig med at finde de bedste indeksfonde i form af ETF’er og investeringsforeninger i forhold til netop din investeringssituation og dermed den skat du skal betale.

Man skal først og fremmest se sig godt for, da de nye regler ikke ligefrem har gjort det nemmere at screene markedet for de mest optimale indeksfonde i forskellige skattemæssige sammenhænge. I forbindelse med denne artikel anvendes begrebet fond bredt og omfatter derfor typisk såvel investeringsforeninger som investeringsselskaber og ETF’er.

Fokus i denne artikel er på, hvordan og hvilken type af indeksfonde, man bør investere i ud fra et skattemæssigt perspektiv. Årsagen til, at fokus i denne artikel er på netop indeksfonde er, at denne type fonde typisk er kendetegnet ved at have meget lave årlige omkostninger, idet de alene har til formål passivt at afspejle et givent indeks baseret på f.eks. aktier eller obligationer (efter omkostninger). I modsætning hertil finder man de aktivt forvaltede fonde, hvis succes måles på, om er i stand til at slå et givent benchmarkindeks. Aktive fonde behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig investering, særligt ikke hvis fondene formår at slå det benchmark, de måler sig op imod. Det gør fondene dog sjældent igennem længere tid. Derimod har aktivt forvaltede fonde typisk høje årlige omkostninger, ofte på op til 1-2%.

Nogle af de større udenlandske indeksfonde har til sammenligning årlige omkostninger på ned til bare 0,07% og enkelte endog lavere endnu. Denne forskel har over tid vist sig at være vanskelig for de aktive fonde at retfærdigøre i form af højere afkast efter omkostninger. Over mange år kan forskellen i omkostninger løbe op i rigtig store beløb. Det bør man i den grad være opmærksom på, når man screener markedet for de bedste fonde. Der kan også være forskelle i omkostningerne blandt de udbudte indeksfonde.

Forbrugerrådet Tænk har f.eks. estimeret, at en forskel på bare et enkelt procentpoint i omkostningerne på en investors samlede pensionsopsparing kan betyde, at man i runde tal skal blive hele fire år mere på arbejdsmarkedet for at opnå den samme pension.

Forbrugerrådet Tænk har også udarbejdet en gebyrberegner, hvor man kan finde ud af, hvor store beløb man reelt kan spare over tid. Man kan indtaste sine omkostninger, sin nuværende opsparing, sin løbende indbetaling, antal år osv. Det kan være skræmmende at se i kroner og ører, hvor meget en lille procent faktisk betyder i sidste ende.

Det uafhængige investeringsanalysefirma Morningstar har vurderet, at danskerne årligt betaler omkring 10 mia. kr i løbende omkostninger til investeringsfonde, så der er virkelig tale om store beløb samlet set.

Konklusionerne i denne artikel vedrørende de forskellige investeringssituationer (investeringsmiljøer), er dog de samme uanset om man investerer i aktive eller passive fonde.

 

Overvejelser om risikoprofil før man jagter de bedste indeksfonde

Når man skal sammensætte en portefølje af indeksfonde bør man – udover at man overordnet skal gøre sig nogle overvejelser om sin ønskede risikoprofil, herunder risikoevne og sin tidshorisont – ligeledes gøre sig nogle tanker om det eller de investeringsmiljøer, man ønsker at investere i. Med investeringsmiljø (eller skattemiljø om man vil) menes f.eks. frie midler, midler indsat på en aktiesparekonto, pensionsmidler, selskabsmidler osv. I mange henseender vil det ofte være fordelagtigt at investere igennem flere typer af miljøer.

Selve porteføljens sammensætning, herunder andel af aktie-, obligations og evt. alternative fonde er individuel fra person til person og afhænger især af ens risikoprofil. Generelt kan man sige, at jo højere risikovillighed og jo længere tidshorisont, jo større andel af aktier bør man eje. Eftersom især aktier har det med at fluktuere kraftigt år for år, må det anbefales, at man har en tidshorisont på f.eks. mindst 3-5 år. Har man en væsentlig kortere tidshorisont, bør man formodentlig slet ikke investere i aktier, medmindre man er forholdvis risikovillig. Har man en meget lang tidshorisont og kan man sove roligt om natten og håndtere kursudsvingene undervejs, bør man overveje at have en tæt på 100% aktieandel, i hvert fald, hvis man gerne vil maksimere muligheden for højest muligt afkast.

I forhold til aktieandelen er det ligeledes væsentligt at finde ud af fordelingen på f.eks. globale aktier, amerikanske aktier, europæiske aktier, emerging markets osv. På samme måde bør man opdele obligationsandelen ved at fordele sig på forskellige typer af obligationer f.eks. virksomhedsobligationer, statsobligationer osv. Inden for de enkelte segmenter skal man huske, at f.eks. virksomhedsobligationer i realiteten ligner mere aktier end traditionelle obligationer, rent risikomæssigt.

I forhold til mange europæiske statsobligationer og f.eks. danske realkreditobligationer skal man være opmærksom på, at den lave rente gør, at man i disse år næsten intet afkast får ved at investere i disse. Faktisk giver mange af obligationerne direkte negativt afkast og hvis man investerer igennem en fond, skal denne jo også have betaling. Såfremt renterne skulle stige vil man desuden komme til at opleve kursfald på mange af disse obligationer. Derfor kan det muligvis være en bedre idé at indbetale kontantbeløb hos nogle af de banker, der fortsat tilbyder en vis rente for indlån. Efterhånden er der ikke mange tilbage, men eksempelvis Santander Consumer Bank og Bank Norwegian tilbyder fortsat en lille (men dog positiv) rente. Som indlåner er man dækket af en indskyderfond på typisk op til 100.000 EUR også selvom de to nævnte banker ikke er danske. Santander tilbyder f.eks. i øjeblikket 0,35% i rente p.a., hvis man binder sine penge i 31 dage og indsætter min. 100.000 kr.

Som årene går skal man desuden være opmærksom på, om man er nødt til at rebalancere sin portefølje, så den fortsat svarer til den risikoprofil man har valgt. Når aktiemarkederne stiger voldsomt, som det for eksempelvis var tilfældet i 2019, hvor stigninger på omkring 30% ikke ligefrem var usædvanligt, så vil enkelte aktiefonde fylde relativt mere i porteføljen. Derfor bør man overveje, om man skal sælge lidt ud af aktiefondene, så ens risikoprofil ikke skævvrides for meget.

Udover at se snævert på den givne portefølje bør man ligeledes tage højde for ens andre aktiver eksempels fast ejendom, arbejdsmarkedspensioner, virksomhed og lignende.

I denne artikel vil forslag til specifikke indeksfonde typisk rette sig mod fonde, som er orienteret mod globale aktier, dvs. det globale verdensindeks for udviklede lande. Herved opnår man stor spredning både målt på aktier, på geografi og på sektorer. Man skal dog være klar over, at amerikanske aktier typisk udgør 60-65% af verdensindekset, så man vil altid være meget eksponeret mod USA og amerikanske dollars. I forhold til valutaeksponeringen kan man evt. vælge en fond, som kurssikrer valutarisikoen.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Indretningen og herunder beskatningen af de forskellige investeringsmiljøer varierer, hvilket ofte betyder, at man i sidste ende ofte vil kunne opnå et merafkast alene som følge af at vælge de rigtige fonde, som er optimale i forhold til det enkelte miljø. I visse af miljøerne er der ligeledes restriktioner for hvilken type af fonde man kan eje. Nedenfor gennemgås efter et overblik over fondes skatteregler frie midler (hvis man ønsker aktieindkomstbeskatning), frie midler (hvis man ønsker kapitalindkomstbeskatning), aktiesparekonto, pensionsmidler, selskabsmidler og virksomhedsskatteordningen. Endvidere beskrives investering af mindreåriges frie midler og børneopsparing. For de enkelte investeringsmiljøer beskrives hvilken type fonde man bør/skal vælge.

skatOverblik over de nye skatteregler

Nedenfor beskrives skattereglerne primært for aktiebaserede fonde kort. Som nævnt vedrører ændringerne primært frie midler og aktiesparekontoen. Læs evt. mere uddybende om skat, herunder om de øvrige former for fonde her. Skattemæssigt set kan aktiebaserede fonde groft sagt opdeles i to typer fonde hhv. investeringsforeninger med minimumsbeskatning og investeringsselskaber. De nye regler vedrører alene de sidstnævnte.

Den ene type fonde er de almindelige danske investeringsforeninger, som årligt udlodder udbytte (og som har skattemæssig status som investeringsforeninger med minimumsbeskatning, hvilket forkortes som IMB’er). Disse er ikke omfattet af de nye regler og vil derfor fortsat være aktieindkomstbeskattede efter realisationsprincippet. Denne type foreninger er som følge af lovgivningen forpligtet til at udlodde f.eks. modtagne udbytter og kursgevinster, som er opnåede på de aktier, som fonden har investeret i. Det udbetalte udbytte betaler man skat af ved modtagelse, men hvis man beholder fondene over en længere årrække kan man ofte oparbejde solide urealiserede kursgevinster, hvor skatten først skal betales den dag man realiserer gevinsterne ved et salg.

Dette skal ses i modsætning til den anden type fonde, investeringsselskaberne, som de nye skatteregler omfatter og som beskrives nærmere nedenfor. Disse beskattes efter lagerprincippet, hvilket vil sige, at man årligt skal beskattes af såvel realiserede som urealiserede gevinster enten som aktieindkomst eller som kapitalindkomst. Har man alene akkumulerende fonde er man således nødsaget til enten at sælge ud af sin beholdning eller fremskaffe likviditet til betaling af den årlige aktieindkomstskat på anden vis. Til gengæld har man bedre muligheder for at udnytte eventuelle tab, idet man årligt automatisk får fradrag for tabet på forskellig vis.

Er der tale om obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger vil disse blive beskattet som kapitalindkomst enten efter realisationsprincippet eller efter lagerprincippet.

Den anden type fonde er typisk akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske fonde, som har skattemæssig status som et investeringsselskab. Visse af disse fonde er omfattet af de nye skatteregler, hvis den enkelte fond opfylder følgende to betingelser:

1) fonden skal være aktiebaseret og
2) udbyderen af fonden skal senest 1. november 2019 have anmodet Skat om at blive omfattet af de nye regler fra 2020.

Såfremt Skat har godkendt anmodningen vil de enkelte fonde fremgå af Skats positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber). Det kan bemærkes, at fondene løbende skal leve op til kriterierne, hvorfor man ikke kan afvise, at listen kan se anderledes ud for 2021.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Lever fonden op til ovenstående kriterier vil man af positivt afkast fra frie midler blive beskattet som aktieindkomst uanset om disse udlodder eller ej. Udgangspunktet var ellers – og er det sådan set fortsat -, at man skal betale kapitalindkomst af denne type fonde, uanset hvad de investerer i medmindre fondene altså fremtræder på listen. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at man af frie midler fortsat skal lagerbeskattes af gevinster fra fonde, som er optaget på positivlisten. Det skattemæssige udgangspunkt har ellers hidtil været, at aktieindkomst blev beskattet efter realisationsprincippet, men dette er der nu lavet om på.

 

De omfattede fonde på Skats positivliste

I alt fremgår 264 forskellige indeksbaserede ETF’er på Skats positivliste, herunder 204 fra udbyderen iShares, 31 fra Xtrackers, 18 fra fra Lyxor og 8 fra JP Morgan samt en enkelt XACT fond, som investerer i det danske C25 indeks. Heraf udgør iShares altså langt størsteparten. Stort set alle de aktiebaserede fonde, som iShares tilbyder i Europa er således omfattet. I forhold til Xtrackers skal man være opmærksom på, at det alene er en mindre del af de aktiebaserede fonde, som Xtrackers udbyder, der er at finde på listen. Vil man investere i ETF´er fra Xtrackers bør man derfor tjekke listen grundigt, hvis man vil sikre sig en bestemt beskatningsform. Endvidere har to norskbaserede indeksfonde fra Storebrandfondene, der handles i danske kroner, fundet vej til listen. Enkelte danske aktivt forvaltede investeringsfonde er i øvrigt også at finde på listen. I alt er ca. 1400 fonde er på listen, men langt de fleste af disse er ikke børsnoterede og er desuden aktivt forvaltede.

Klik på billedet for at downloade filen.

Invested har gjort det nemt for dig at finde de interessante indeksfonde, der er optaget på listen, idet vi på baggrund af Skats liste har udarbejdet en liste i pdf-format, som alene viser de 264 indeksbaserede ETF’er. Listen er sorteret alfabetisk og kan downloades her. For at være sikker på, at man har fat i den rigtige ETF kan man eventuelt kopiere Fondskoden (ISIN) ind i et søgefelt på den handelsplatform man anvender. På de enkelte handelsplatforme f.eks. hos Nordnet og Saxo Bank vil du også kunne se mere om fondenes omkostningsniveau, afkast og finde link til den standardiserede centrale investorinformation (KID) om de enkelte fonde. Vær bl.a. opmærksom på, om det er en akkumulerende eller udbyttebetalende udgave af fonden du søger. Alternativt kan du søge informationen hos de enkelte udbydere eller f.eks. på hjemmesiden www.justetf.com, som har fokus på europæiske ETF’er og tilbyder gode muligheder for at søge og sammenligne på tværs af udbydere, markeder, omkostninger mv.

 

Frie midler (hvis man ønsker aktieindkomstbeskatning)

Aktieindkomst beskattes i 2020 med 27% op til 55.300 kr. og 42% af indkomst over dette. Til sammenligning betaler man typisk 37% og op til 42% plus kirkeskat af kapitalindkomst. Ønsker man at blive beskattet af sit afkast fra indeksfonde som aktieindkomst, skal man sørge for at investere i enten:

1) udbyttebetalende, aktiebaserede investeringsforeninger (IMB’er) eller
2) de aktiebaserede fonde og ETF´er, som er opført på Skats positivliste.

For så vidt angår de under punkt 1 beskrevne fonde er disse realisationsbeskattede, mens fondene under 2 er lagerbeskattede. Investerer man i begge type af fonde kan man overveje at placere fondene i to separate depoter, hvilket gør det lettere hurtigt at vurdere den årlige skat. I sidste ende betyder det dog ikke så meget, idet Skattestyrelsen automatisk sørger for en opdeling i de korrekte rubrikker på årsopgørelsen. Men hvis man gerne vil optimere sin skat mest muligt inden skatteåret udløber, er man nødt til løbende at have et vist overblik over størrelsen af aktieindkomsten. Læs evt. mere om dette her.

I forhold til danske investeringsforeninger, som passivt følger et indeks, kan bl.a. nævnes Sparindeks mange forskellige fonde ligesom Danske Invest også har en del passive fonde i sit produktudbud (de indeholder alle ordet Indeks). Hvad angår ETF’er er det f.eks. stort set alle iShares aktiefonde og en lang række Xtracker fonde. De omfattede ETF’er både akkumulerende og udbyttebetalende, men begge typer fonde lagerbeskattes som aktieindkomst.

Forslag til en egnet fond kunne være f.eks. være Sparindeks Globale Aktier min. risiko med forventede årlige omkostninger på 0,5%, hvis man gerne vil eksponeres bredt mod globale aktier med en relativ mindre risiko end det brede verdensindeks. Denne indeksfond udbydes af den største udbyder af indeksfonde i Danmark, Sparinvest (SparIndeks), og er børsnoteret på Københavns Fondsbørs (Nasdaq Copenhagen). Fonden beskattes som en IMB og er realisationsbeskattet og udlodder årligt udbytte. Fonden findes også i en akkumulerende udgave, som i givet fald vil være kapitalindkomstskattepligtig. Fondens benchmark indeks er MSCI World Minimum Volatility Optimized in EUR. Fonden har de sidste 6 år givet et imponerende gennemsnitligt afkast på hele 14,4%. Selv i 2018, hvor de fleste fonde og indeks endte med negative afkast, gav fonden 2,3% i positivt afkast. I 2019 gav fonden et afkast på 25,8%.

En anden mulighed er f.eks. ETF’en iShares Core MSCI World Ucits ETF med årlige omkostninger på 0,20%. Udbyderen bag iShares er Blackrock, som er verdens største kapitalforvalter og også den største inden for indeksfonde i hvert fald i Europa. Fondens benchmark er MSCI World Index (USD), så her bliver man altså eksponeret bredt mod verdensindekset. Fonden er akkumulerende, men findes også i en udbyttebetalende udgave og begge beskattes efter lagerprincippet. Fonden har de sidst 6 år givet et gennemsnitligt afkast på 8,9% og gav i 2019 et afkast på 27,8%. Af hensyn til likviditet anbefales det at købe denne – og de fleste andre ETF’er – på den tyske børs, Deutsche Boerse XETRA, hvor rigtig mange ETF´er er noterede. Fonden er også børsnoteret andre steder, men det er typisk på XETRA, der handles mest og spreadet er som oftest meget lavt. Fonden handles i EUR med tickerkoden EUNL.  Såfremt man investerer i fonde med EUR eller anden udenlandsk valuta, bør man sørge for at få oprettet en handelskonto i samme valuta, hvorved man typisk vil kunne spare en del af de vekselomkostninger man ellers belastes med, når man handler.

De forskellige fonde kan f.eks. handles gennem Saxo Bank, hvor man ikke skal betale minimumskurtage eller gennem Nordnet, hvor man evt. kan anvende den fordelagtige månedsopsparingsordning. Her er det muligt at investere i et pænt udvalg af indeksfonde fra bl.a. Xtrackers og iShares, herunder den ovenfor nævnte fond, uden at skulle betale købskurtage. I starten af hver måned kan man således investere i op til 4 forskellige fonde ad gangen, hvorved man over tid kan få bygget en bred portefølje af indeksfonde op. Læs evt. mere om Nordnets månedsopsparing i vores anmeldelse af Nordnet. Det er ligeledes muligt at investere i en lille håndfuld af Sparindeksfondene igennem ordningen. Eksempelvis er den udbyttebetalende Sparindeks Globale Aktier min. risiko omfattet.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Frie midler (hvis man ønsker kapitalindkomstbeskatning)

Som nævnt oven for kan det i visse tilfælde skattemæssigt kunne betale sig at blive beskattet som kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst. Det er eksempelvis tilfældet, hvis man har aktieindkomst over 55.300 kr. i 2020 eller hvis man slet ingen anden indkomst har, og dermed ikke har anvendt sit årlige personfradrag. I så fald beskattes man med 0% af kapitalindkomst op til 46.500 kr. om året, hvis man er fyldt 18 år. Har man i forvejen negativ nettokapitalindkomst som følge af f.eks. negative renter, vil marginalskatten alene udgøre enten ca. 33% eller 25,6% alt efter om ens negative kapitalindkomst er under eller over 50.000 kr.

Man skal i gennemsnit (alt efter den kommune man er bosat i) betale ca. 37% i skat plus evt. kirkeskat, hvis man har kapitalindkomst under bundfradraget på op til 45.800 kr. og evt. mere, hvis man ikke er topskatteyder. Er ens kapitalindkomst sammenlagt med anden personlig indkomst højere end bundfradraget og grænsen for topskat, som i 2020 udgør 531.000 kr., skal man betale 42% (plus evt. kirkeskat), hvilket er samme marginalskat som ved aktieindkomst. Læs mere her om skattesatser og regler her.

Hvis man ønsker at blive beskattet af sit afkast som kapitalindkomst skal man sørge for, at de fonde man vælger:

1) IKKE er opført på Skats positivliste og
2) IKKE er udbyttebetalende, aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er).

Det udelukker bl.a. iShares aktiefonde og en lang række Xtracker fonde, jf. ovenfor. Samtidig udelukker det de fleste af Sparindeks indeksfonde bortset fra en enkelt akkumulerende fond – Sparindeks Globale aktier min.risk. akk. (tickerkoden er SPVIGAMRAKL) Fonden er nærmere beskrevet ovenfor i den udbyttebetalende udgave af fonden. Omkostningsniveau er det samme nemlig 0,5% årligt. Danske Invest udbyder ligeledes en del indeksfonde, men kun en enkelt er akkumulerende. Det er Danske Invest Indeks Globale aktier min.risk akk. (tickerkoden er DKIGIADKKH) med årlige omkostninger på 0,4%. Fondens benchmark er verdensindekset, MSCI World Index og hedger i øvrigt dollareksponeringen til danske kroner. Fonden har de sidste 6 år givet et gennemsnitligt afkast på 8,3%. I 2019 gav fonden et afkast på 24%. Afkastet ligger således lidt lavere end den nævnte fond fra Sparindeks, som for så vidt angår den udbyttebetalende udgave opnåede et gennemsnitligt afkast på 14,4%.  Forskellen skyldes bl.a. omkostningerne til valutakurssikringen, idet dollaren har været forholdsvis stærk over for euro de senere år og desuden investerer de to fonde heller ikke i helt samme type aktier selvom begge er globale. Danske Invest Indeks Globale aktier findes også i en udbyttebetalende udgave, men denne er ikke hedged til danske kroner. De seneste 6 år har den udbyttebetalende udgave givet 12% i gennemsnitligt afkast, hvilket altså betyder, at valutaafdækningen har kostet knap 4% i årligt afkast. Den udbyttebetalende udgave beskattes som en IMB efter realisationsprincippet som aktieindkomst og kan dermed ikke bruges, hvis man ønsker at blive beskattet som kapitalindkomst.

En egnet ETF kunne f.eks. være SPDR MSCI World Ucits ETF (tickerkoden er SPPW) med årlige omkostninger på bare 0,12%. Fonden er akkumulerende og etableret i 2019, hvorfor der ikke findes historik for fonden. Benchmark er MSCI World indekset.

De nævnte fonde kan handles både hos Saxo Bank, hvor man ikke skal betale minimumskurtage, og hos Nordnet. De ovenfor nævnte fonde kan dog ikke handles igennem Nordnets månedsopsparing, hvor der er et begrænset udbud af fonde som kapitalindkomstbeskattes.

Man skal således være opmærksom på, at langt de fleste af ETF’erne i Nordnets månedsopsparingordning er iShares og Xtracker-fonde, som er omfattet af Skats positivliste og som derfor ikke beskattes som kapitalindkomst. Det er dog muligt at finde enkelte Xtracker-fonde i ordningen, som ikke er på positivlisten, f.eks. den globale Xtrackers MSCI World Swap UCITS ETF. De årlige omkostninger er 0,45% og fonden har i gennemsnit over de sidste 6 år givet 8,7% i afkast. Fondens benchmark er MSCI Total Return Net World Index. Man skal være opmærksom på, at fonden er syntetisk baseret, hvilket vil sige, at fonden som udgangspunkt ikke direkte ejer de aktier, der indgår i det indeks der følges. Derimod ejes et finansielt derivat kaldet en swap, som er indgået med en eller flere større aktører på markedet, som skal sikre, at fonden får det afkast som indekset giver. Så længe fonden er UCITS godkendt behøver der som sådan ikke at være nogen større risiko forbundet med det, idet der stilles krav til sikkerhedsstillelse mv., men man skal være opmærksom på, at der principielt løbes en vis risiko for at aktøren ikke kan levere som lovet. I modsætning til denne fond har SPDR fonden, der nævnes ovenfor, direkte fysisk ejerskab til de underliggende aktier.

 

Aktiesparekonto

Fra og med 1. januar 2020 er det også blevet muligt at investere i de aktiebaserede ETF’er og fonde, som fremgår af Skats positivliste. Det betyder, at man dels kan investere i aktiebaserede, udbyttebetalende indeksinvesteringsforeninger (de såkaldte IMB´er – læs evt. mere her) såsom de fleste af Sparindeks fonde og dels kan investere i aktiebaserede ETF´er fra f.eks. Ishares og udvalgte Xtrackers uanset om de er udbyttebetalende eller ej så længe de fremgår af Skats liste. Det er på en aktiesparekonto ikke muligt at investere i obligationsfonde og heller ikke i akkumulerende fonde, som ikke fremgår af Skats liste.

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem

Forslag til egnede indeksfonde er de samme som foreslået under afsnittet om frie midler – aktieindkomst eksempelvis Sparindeks Globale Aktier min. risiko med årlige omkostninger på 0,5%. I den forbindelse kan det bemærkes, at det på en aktiesparekonto ikke er muligt at investere i den akkumulerende udgave af denne fond, jf. ovenfor. Hvad angår ETF’en der foreslås i ovennævnte afsnit, iShares Core MSCI World Ucits ETF, kan både den akkumulerende og den udbyttebetalende købes til en aktiesparekonto, idet de begge fremgår af Skats positivliste.

Læs eventuelt mere om selve aktiesparekontoen her. Det er bl.a. muligt at oprette en aktiesparekonto hos Saxo Bank og handle de nævnte fonde billigt og uden at skulle betale minimumskurtage eller andre gebyrer. Saxo Bank har på baggrund af Skats positivliste og de øvrige regler udarbejdet oversigter over de enkelte fonde, som er godkendt til aktiesparekontoen. Man kan finde oversigterne på demoudgaven af SaxoInvestor platformen her. Oversigterne er dog ikke udtømmende.

 

Pensionsmidler (ratepension, kapitalpension og aldersopsparing)

De ændrede skatteregler har ikke betydning for pensionsmidler, hvorfor man kan investere i alle de forskellige ETF’ er uanset om de er på positivlisten eller ikke – uden at skele til de nye skatteregler. Det samme gælder andre investeringsforeninger. Skattemæssigt er der således ingen udfordringer, når man investerer i pensionsregi. Men eftersom det ikke er muligt at have en valutakonto tilknyttet et pensionsdepot, skal man være opmærksom på, at man typisk kommer til at betale valutavekslingsgebyr hver gang man handler ETF’er i f.eks. EUR og det af hele det handlede beløb. Derfor kan det være at foretrække, at købe akkumulerende fonde, så man ikke behøver at reinvestere udbyttet løbende og betale unødige vekslingsomkostninger. Er man 100% investeret vil man typisk have brug for likviditet til betaling af årets skat (PAL skat) i januar måned, hvorfor man således er nødsaget til at sælge ud af sine værdipapirer eller indbetale yderligere på pensionen, hvis man har mulighed for dette. Man beskattes efter lagerprincippet af årets afkast med 15,3%.

Man kan bl.a. investere sine pensionsmidler hos Nordnet Bank til en lav kurtage. Særligt kan Nordnets Månedsopsparingsordning i den forbindelse anbefales, som beskrevet nærmere ovenfor under frie midler – aktieindkomst. Særligt de akkumulerende iShares fonde, herunder f.eks. den allerede nævnte iShares Core MSCI World Ucits ETF. Ligeledes er den udbyttebetalende Sparindeks Globale Aktier min. risiko en del af ordningen. Begge fonde er beskrevet nærmere ovenfor.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Selskabsmidler i forhold til indeksfonde og skat

I forhold til investering i selskabsregi har de ændrede skatteregler ingen betydning. Afkast beskattes med 22% efter lagerprincippet helt uafhængigt af hvilken type indeksfond, der investeres i. Det er således muligt at handle alle typer fonde i selskabsregi, og man er helt fri for at tænke i skat i dette investeringsmiljø.

Man kan handle ETF’er for selskabsmidler igennem både Nordnet og Saxo Bank. Forslag til egnede fonde kunne være de samme som anført ovenfor under pensionsmidler, men som nævnt er der frit slag. Til forskel for pensionskonti er det dog muligt at have en konto i udenlandsk valuta i selskabsregi, hvorfor man ikke har samme problematik med hensyn til valutaveksling.

 

Virksomhedsskatteordningen

Der gælder restriktioner for hvilken type af værdipapirer man kan investere i, hvis ens virksomhed er omfattet af virksomhedsskatteordningen (VSO). Udgangspunktet var tidligere, at man alene kunne investere i investeringsselskaber såsom visse akkumulerende investeringsforeninger eller udenlandske fonde eksempelvis ETF’er, som blev beskattet som kapitalindkomst. Reglerne gælder principielt stadig, men det er dog muligt også at investere i de ETF’er mv. som er opført på Skats positivliste, som jo ellers vil blive beskattet som aktieindkomst, hvis man investerer med frie midler. Man kan derimod ikke investere i udbyttebetalende, aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er), som beskattes som aktieindkomst.  Afkast fra f.eks. indeksfonde genereret under brug af virksomhedsskatteordningen lagerbeskattes årligt med 22%, hvis man lader afkastet forblive i virksomheden. Alternativt vil afkastet blive beskattet som kapitalindkomst direkte hos ejeren.

Bl.a. kan den akkumulerende fond iShares Core MSCI World Ucits ETF købes i virksomhedskatteordningen ligesom den udbyttebetalende udgave kan uagtet at de begge fremgår af Skats positivliste. For så vidt angår Sparindeks Globale Aktier min. risiko akk. er det alene den akkumulerende udgave af fonden man kan købe i ordningen, idet denne er kapitalindkomstbeskattet. Den akkumulerende fond har tickerkoden SPVIGAMRAKL. Begge fonde er beskrevet nærmere ovenfor under afsnittene om frie midler – aktieindkomst og frie midler – kapitalindkomst.

Man kan handle ETF’er for virksomhedsmidler igennem både Nordnet og Saxo Bank. Forslag til egnede fonde kunne være de samme som anført ovenfor under pensionsmidler. Til forskel for pensionskonti er det dog muligt at have en konto i udenlandsk valuta i virksomhedsregi, hvorfor man ikke har samme problematik med hensyn til valutaveksling.

Bliv gratis medlem af invested.dk, og få e-bog med 7 metoder til investering >> Meld mig ind

Mindreåriges investering af frie midler

Såfremt en mindreårig (under 18) ønsker at gøre brug af sit årlige personfradrag, som i 2020 er 36.100 kr., og derved helt undgå at skulle betale skat af afkast op til dette beløb, skal man sikre sig, at den mindreårige investerer i fonde, som er kapitalindkomstbeskattet. Dvs. enten

1) ETF’er, som IKKE er optaget på Skats positivliste eller
2) akkumulerende investeringsforeninger.

Det betyder, at man bl.a. kan vælge obligationsbaserede og blandede investeringsforeninger både akkumulerende og udbyttebetalende. Herudover kan man vælge alle typer af danske akkumulerende investeringsforeninger (herunder de to ovenfor nævnte indeksforeninger) og alle ETF’er uanset om de er udbyttebetalende eller ej så længe fondene ikke fremgår af Skats positivliste. Det udelukker eksempelvis iShares aktiefonde.

Man kan sagtens investere i aktiebaserede IMB’er eller ETF’er, som ikke er på positivlisten, men så vil den mindreårige blive beskattet som aktieindkomst af afkastet, hvilket betyder, at man ikke kan anvende personfradraget. Skattemæssigt kan dette dog være en idé såfremt den mindreårige har en samlet kapitalindkomst, som ligger højere end personfradraget på 36.100 kr., idet den marginale skattesats i så fald vil være 27% i stedet for ca. 37% op til de respektive bundfrafradrag, hvor skatten derover ligger på ca. 42% for begge indkomsttyper.

Det er for den mindreåriges værger muligt at åbne en konto for mindreårige hos Nordnet og bl.a. anvende Nordnets fordelagtige Månedsopsparing til løbende at investere den mindreåriges frie midler. Det må anbefales, at investere i akkumulerende fonde, så man ikke løbende behøver at reinvestere.

 

Skattebegunstigede børneopsparinger

Er der tale om en traditionel og skattebegunstiget børneopsparing, er det i forhold til skat irrelevant hvilken type indeksfonde, der investeres i eftersom al afkast er skattefrit. Der eksisterer heller ingen restriktioner for, hvilken type fonde (af dem som nævnes i denne artikel) man må investere i. Eftersom man alene kan sætte 6.000 kr. årligt ind på en børneopsparing og 72.000 kr. i alt, er det en fordel at handle hos en udbyder, som ikke opkræver unødigt høje omkostninger og gerne ikke minimumskurtage. Typisk vil det være billigst at handle danske investeringsforeninger og særligt i forhold til børneopsparinger vil det være oplagt at vælge en akkumulerende fond, så man slipper for løbende at skulle geninvestere udbytter.

I den forbindelse kan Sparindeks Globale Aktier min. risiko akk. eller Danske Invest Indeks Globale aktier akk. være oplagte kandidater til egnede indeksfonde i en børneopsparing. Sidstnævnte er hedged til danske kroner mens den første investerer i aktier med lav risiko. Som alternativ kan man evt. vælge en hvilken som helst ETF. I forhold til ETF´er skal man dog være ekstra opmærksom på eventuelle vekselgebyrer og depotgebyrer udover selve kurtagen, som i de traditionelle banker i mange tilfælde er urimelig høj. Har man børneopsparingen i en sådan bank vil de danske investeringsforeninger typisk være noget billigere at handle.

Herved sikrer man en god diversificering og principielt kan man beholde foreningen indtil børneopsparingen en gang skal udbetales.

Hverken Nordnet eller Saxo Bank tilbyder desværre den almindelige børneopsparing. I stedet er man henvist til de traditionelle banker, herunder f.eks. Alm Brand Bank, som i forbindelse med lanceringen af en ny handelsplatform, Alm. Brand Trader (som er baseret på Saxo Banks SaxoTraderGo platform), i de fleste tilfælde har afskaffet minimumskurtage og andre gebyrer, hvilket naturligvis er et must ved investering af små beløb.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Læs mere i vores guide om passiv investering her.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikel er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom reglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen eller hos en investeringsrådgiver, hvis det drejer sig om konkrete investeringer. Brug af oplysningerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark. Fejl og mangler i forhold til beskrivelsen af de nævnte fonde er ligeledes uden ansvar og man bør altid selv kontrollere, om alt er korrekt.

image_pdfimage_print
Del denne artikel

Invested.dk