Guides

Find de bedste indeksfonde og ETF’er i forhold til din skat 2023

I begyndelsen af 2020 trådte nye skatteregler i kraft gældende for visse investeringsselskaber ved investering for frie midler og aktiesparekontoen. De nye regler betyder, at visse fonde, herunder f.eks. visse ETF’er (Exchange Traded Funds), fremover vil blive beskattet som aktieindkomst i stedet for som kapitalindkomst. Det vil for mange, men ikke for alle, medføre en lavere beskatning, hvis man investerer for frie midler. Det betyder også, at man vil kunne købe visse ETF´er til sin aktiesparekonto.

I denne artikel hjælper vi dig med hvordan du finder de bedste indeksfonde i form af ETF’er og investeringsforeninger i forhold til netop din investeringssituation og dermed den skat du skal betale.

Man skal først og fremmest se sig godt for, da de nye regler ikke ligefrem har gjort det nemmere at screene markedet for de mest optimale indeksfonde i forskellige skattemæssige sammenhænge. I forbindelse med denne artikel anvendes begrebet fond bredt og omfatter derfor typisk såvel investeringsforeninger som investeringsselskaber og ETF’er.

Fokus i denne artikel er på, hvordan og hvilken type af indeksfonde, man bør investere i ud fra et skattemæssigt perspektiv. Årsagen til, at fokus i denne artikel er på netop indeksfonde er, at denne type fonde typisk er kendetegnet ved at have meget lave årlige omkostninger, idet de alene har til formål passivt at afspejle et givent indeks baseret på f.eks. aktier eller obligationer (efter omkostninger). I modsætning hertil finder man de aktivt forvaltede fonde, hvis succes måles på, om er i stand til at slå et givent benchmarkindeks. Aktive fonde behøver ikke nødvendigvis at være en dårlig investering, særligt ikke hvis fondene formår at slå det benchmark, de måler sig op imod. Det gør fondene dog sjældent igennem længere tid. Derimod har aktivt forvaltede fonde typisk høje årlige omkostninger, ofte på op til 1-2%.

Nogle af de større udenlandske indeksfonde har til sammenligning årlige omkostninger på ned til bare 0,07% og enkelte endog lavere endnu. Denne forskel har over tid vist sig at være vanskelig for de aktive fonde at retfærdigøre i form af højere afkast efter omkostninger. Over mange år kan forskellen i omkostninger løbe op i rigtig store beløb. Det bør man i den grad være opmærksom på, når man screener markedet for de bedste fonde. Der kan også være forskelle i omkostningerne blandt de udbudte indeksfonde.

Forbrugerrådet Tænk har f.eks. estimeret, at en forskel på bare et enkelt procentpoint i omkostningerne på en investors samlede pensionsopsparing kan betyde, at man i runde tal skal blive hele fire år mere på arbejdsmarkedet for at opnå den samme pension.

Forbrugerrådet Tænk har også udarbejdet en gebyrberegner, hvor man kan finde ud af, hvor store beløb man reelt kan spare over tid. Man kan indtaste sine omkostninger, sin nuværende opsparing, sin løbende indbetaling, antal år osv. Det kan være skræmmende at se i kroner og ører, hvor meget en lille procent faktisk betyder i sidste ende.

Det uafhængige investeringsanalysefirma Morningstar har vurderet, at danskerne årligt betaler omkring 10 mia. kr. i løbende omkostninger til investeringsfonde, så der er virkelig tale om store beløb samlet set.

Konklusionerne i denne artikel vedrørende de forskellige investeringssituationer (investeringsmiljøer), er dog de samme uanset om man investerer i aktive eller passive fonde.

Indretningen og herunder beskatningen af de forskellige investeringsmiljøer varierer, hvilket ofte betyder, at man i sidste ende ofte vil kunne opnå et merafkast alene som følge af at vælge de rigtige fonde, som er optimale i forhold til det enkelte miljø. I visse af miljøerne er der ligeledes restriktioner for hvilken type af fonde man kan eje. Nedenfor gennemgås efter et overblik over fondes skatteregler frie midler (hvis man ønsker aktieindkomstbeskatning), frie midler (hvis man ønsker kapitalindkomstbeskatning), aktiesparekonto, pensionsmidler, selskabsmidler og virksomhedsskatteordningen. Endvidere beskrives investering af mindreåriges frie midler og børneopsparing. For de enkelte investeringsmiljøer beskrives hvilken type fonde man bør/skal vælge.

I denne artikel vil forslag til specifikke indeksfonde typisk rette sig mod fonde, som er orienteret mod globale aktier, dvs. det globale verdensindeks for udviklede lande. Herved opnår man stor spredning både målt på aktier, på geografi og på sektorer. Man skal dog være klar over, at amerikanske aktier typisk udgør 60-65% af verdensindekset, så man vil altid være meget eksponeret mod USA og amerikanske dollars. I forhold til valutaeksponeringen kan man evt. vælge en fond, som kurssikrer valutarisikoen.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

 

skatOverblik over skattereglerne

Nedenfor beskrives skattereglerne primært for aktiebaserede fonde kort. Som nævnt vedrører ændringerne fra 2020 primært frie midler og aktiesparekontoen. Læs evt. mere uddybende om skat, herunder om de øvrige former for fonde her. Skattemæssigt set kan aktiebaserede fonde groft sagt opdeles i to typer fonde:

1) investeringsforeninger (investeringsinstitutter) med minimumsbeskatning (IMB´er) og
2) investeringsselskaber, herunder udenlandske fonde såsom ETF´er.

De ændrede regler fra 2020 vedrører alene de sidstnævnte.

Den ene type fonde er de almindelige danske investeringsforeninger, som årligt udlodder udbytte (og som har skattemæssig status som investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, hvilket forkortes som IMB’er). Disse er ikke omfattet af de ændrede regler og vil derfor fortsat være aktieindkomstbeskattede efter realisationsprincippet. Denne type foreninger er som følge af lovgivningen forpligtede til at udlodde f.eks. modtagne udbytter og kursgevinster, som er opnåede på de aktier, som fonden har investeret i. Det udbetalte udbytte betaler man skat af ved modtagelsen, men hvis man beholder fondene over en længere årrække kan man ofte oparbejde solide urealiserede kursgevinster, hvor skatten først skal betales den dag man realiserer gevinsterne ved et salg. Denne type fond beskattes på samme måde som enkeltaktier og kan derfor sammen med disse bruges aktivt i forhold til styring af skattebetalingen i relation til aktieindkomst. 

Dette skal ses i modsætning til den anden type fonde, investeringsselskaberne, som de nye skatteregler omfatter og som beskrives nærmere nedenfor. Disse beskattes efter lagerprincippet, hvilket vil sige, at man årligt skal beskattes af såvel realiserede som urealiserede gevinster enten som aktieindkomst eller som kapitalindkomst. Har man alene akkumulerende fonde er man således nødsaget til enten at sælge ud af sin beholdning eller fremskaffe likviditet til betaling af den årlige aktieindkomstskat på anden vis. Til gengæld har man bedre muligheder for at udnytte eventuelle tab, idet man årligt automatisk får fradrag for tabet på forskellig vis.

Er der tale om obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger, vil disse blive beskattet som kapitalindkomst typisk efter realisationsprincippet, hvis fondene er udloddende (som IMB´er). Er fondene akkumulerende beskattes de efter lagerprincippet som kapitalindkomst.

Den anden type fonde er typisk akkumulerende investeringsforeninger og udenlandske fonde, som har skattemæssig status som et investeringsselskab. Visse af disse fonde er omfattet af de nye skatteregler, hvis den enkelte fond opfylder følgende to betingelser:

1) fonden skal være aktiebaseret og
2) udbyderen af fonden skal senest 1. november året forinden et givent skatteår have anmodet Skat om at blive omfattet af reglerne fra det pågældende skatteår.

Såfremt Skat har godkendt anmodningen vil de enkelte fonde fremgå af Skats positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber). Det kan bemærkes, at fondene løbende skal leve op til kriterierne. Skat har offentliggjort positivlister siden 2020 og over de seneste år er der løbende kommet flere ETF´er på listen, hvorfor man kan risikere at visse fonde beskattes forskelligt i de enkelte år. Læs eventuelt mere om dette her. Ind i mellem fjernes fonde også fralisten. Bl.a. blev to indeksfonde fra Storebrand fjernet i 2022.

Få fart på din investering: Se certifikaterne hos en Danmarks førende udstedere Klik her

Lever fonden op til ovenstående kriterier vil man af positivt afkast fra frie midler blive beskattet som aktieindkomst uanset om fonden udlodder udbytte eller ej. Udgangspunktet var ellers før regelændringen – og er det sådan set fortsat -, at man skal betale kapitalindkomst af denne type fonde, uanset hvad de investerer i medmindre fondene altså fremtræder på positivlisten. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at man af frie midler fortsat skal lagerbeskattes af årets nettoresultat fra fonde, som er optaget på positivlisten. Det skattemæssige udgangspunkt har ellers hidtil været, at aktieindkomst blev beskattet efter realisationsprincippet, men dette er der nu lavet om på.

De omfattede indeksfonde på Skats positivliste for 2023

Dominerende på Skats positivliste er især verdens største ETF udbyder, Blackrocks iShares, hvis aktierelaterede produktudbud altså udgør en god andel af ETF´erne på listen. De store udbydere Lyxor (nu fusioneret med Amundi) og Xtrackers har også mange ETF´er på listen. I forhold til Xtrackers skal man være opmærksom på, at det ikke er alle aktiebaserede fonde, som Xtrackers udbyder, der er at finde på listen. Vil man investere i ETF´er fra Xtrackers bør man derfor tjekke listen grundigt, hvis man vil sikre sig en bestemt beskatningsform.

Selvom en hel del af ETF udbyderne på markedet efterhånden har søgt om at komme på listen, er det langt fra alle af de store ETF udbydere som har. Således er store udbydere som Vanguard, Invesco og SPDR (State Street Global Advisers) fortsat ikke med på listen, hvilket betyder, at man, hvis man gerne vil have sit afkast beskattet som kapitalindkomst, kan investere i fonde fra disse udbydere. Så ønsker man at investere i indeksfonde, som er kapitalindkomstbeskattede, er der fortsat gode muligheder.

Blandt de nye fonde for 2023 er 34 ETF´er fra udbyderen Global X, som udbyder en lang række specialiserede temafonde indenfor fx Uran, Hydrogen, Cleantech, vindenergy mm. Herudover har bl.a. Xtrackers fået 18 nye fonde på listen mens iShares har fået 8 på og Amundi 7.

Umiddelbart er ingen ETF´er i år blevet fjernet fra listen, som var tilfældet i 2022, hvor bl.a. Storebrand valgte at fjerne deres to indeksfonde fra listen, jf. nærmere nedenfor. Det hører således fortsat til sjældenhederne, at fonde ligefrem tages af listen, men det kan altså forekomme, hvorfor man årligt bør kigge sine fonde igennem, hvis beskatningsformen er afgørende for en.

Nedenstående tabel viser i oversigtsform de forskellige udbydere samt antal ETF´er fra hhv. 2022 og 2023:

I 2023 er der kommet 69 nye ETF´er på positivlisten, de fleste fra Global X.

Med tilføjelserne på den seneste positivliste kan man således konstatere, at man også fremover skal se sig for forinden man investerer i ETF´er, hvis beskatningsformen er afgørende for en. Der vil således fortsat både være en lang række ETF´er, som skal beskattes som kapitalindkomst ligesom der også vil være vil være en lang række, som skal beskattes som aktieindkomst. Man kan heller ikke være sikker på, at såfremt en udbyder har ETF´er på listen, at så vil alle denne udbyders aktiebaserede ETF´er automatisk være omfattet. Dog vil det særligt for iShares, men også Lyxor og Xtrackers være gældende for langt de fleste af disses aktiebaserede ETF´er.

Man bør årligt gennemgå sin eksisterende ETF portefølje, hvis beskatningsformen er afgørende

I forhold til frie midler anbefales det, at man gennemgår sin ETF portefølje og sikrer sig, at der fra og med 2023 er overensstemmelse mellem om man ønsker at blive beskattet som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Eftersom der i 2023 er kommet en del nye ETF´er på listen, vil det betyde, at såfremt man allerede har investeret i nogle af disse, så vil man for frie midler blive beskattet anderledes i 2023 end man gjorde i 2022. Det samme skete året før.

For 2023 har Xtrackers bl.a. ladet fonden DAX UCITS ETF (LU1349386927) opføre. Fonden er en udbyttebetalende udgave af en tilsvarende fond, som i en akkumulerende udgave allerede var at finde på listen fra tidligere. Indimellem gælder det således om at holde tungen lige i munden, men i det mindste sker der kun udskiftninger en gang årligt.

De fleste af Nordnets egne indeksfonde er fortsat heller ikke at finde på listen med undtagelse af Nordnet Indeksfond Danmark, som blev opført på listen i 2022. Denne fond var i modsætning til de øvrige af Nordnets indeksfonde også tidligere beskattet som aktieindkomst, men efter realisationsprincippet. Fonden er akkumulerende, men man blev tidligere årligt beskattet af et teknisk udbytte, som ikke blev udbetalt. Fremover bliver man så årligt beskattet af hele årets værditilvækst.

Som nævnt ovenfor valgte Storebrand fondene (Og Skagen fondene) i 2022 at gå den modsatte vej og fik i stedet fjernet et antal fonde fra listen. To af disse fra Storebrand var indeksfondene, Nye markeder og Alle markeder, mens resten er aktivt forvaltede fonde. Selvom disse fonde er fjernet fra listen vil de dog fra 2022 fortsat blive beskattet som aktieindkomst, men i stedet efter realisationsprincippet dog med det forbehold, at man løbende vil blive beskattet af et teknisk beregnet udbytte, som ikke bliver udbetalt. Den valgte beskatningsform kan således siges at være en form for hybrid mellem realisationsprincippet og lagerprincippet. Man kan fortsat investere i fondene via aktiesparekontoen. Det ændrede beskatningsprincip har primært en implikation, hvis man har anvendt virksomhedsskatteordningen til at investere i de pågældende fonde, idet det ikke længere vil være muligt, jf. mere nedenfor.

 

Se nærmere på selve positivlisten

Man kan finde den komplette liste hos Skat ved at klikke her (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber), som viser de mere end 3000 fonde er på listen. Der findes også separate lister gældende for tidligere år. Listerne kan downloades og åbnes i fx Excel, hvorefter man kan sortere fondene alfabetisk eller søge efter specifikke fondskoder. Hvis man bare er interesseret i de 570 fonde, som er passive har Invested.dk bearbejdet Skats positivliste for 2023 og trukket de relevante indeksfonde ud, jf. nedenstående billede. Det giver et noget bedre overblik, hvis man alene er på udgik efter egnede indeksfonde. Denne liste kan downloades i fx Excel her: ETF positivliste aktieindkomst 2023. (indeholder også listen for 2022).

 

Klik her for at downloade en oversigt indeholdende de over 570 relevante ETF´er, som i 2023 beskattes som aktieindkomst.

Brug af listen er på eget ansvar og er med forbehold for fejl. Listen er sorteret alfabetisk efter udbyder og navnet på de enkelte ETF´er. Man kan endvidere sortere listen efter geografisk hjemsted, fondskode eller efter hvornår ETF´en er kommet på listen. Hvis man gerne vil se de fonde, som er kommet på listen i 2023, kan man klikke 2023 af i cellen “Første reg.år”. Man kan endvidere på en fane i regnearket se de fonde, som er fjernet i 2022, fordeling af fondene på de enkelte udbydere og listen for 2022.

Hvis man har fundet en interessant ETF, som man gerne vil investere i, men forinden gerne vil sikre sig, at den beskattes som aktieindkomst, kan man søge efter fondskoden (ISIN) på den pågældende fond på positivlisten. Man kan f.eks. finde en fonds specifikke fondskode hos sin broker eller ved at downloade fondens centrale investorinformation. Herefter kan man markere fondskodenavnet og kopiere det til udklipsholderen (På PC er det fx CTRL+C). Når man så har positivlisten åben i fx Excel kan man bruge genvejen CTRL+B til at åbne Excels søgefunktion, hvorefter man kan indsætte fondskoden (CTRL+V) og trykke Find næste. Hvis man kan finde fondskoden på listen, skal man ved investering i frie midler beskattes som aktieindkomst for det pågældende år. Hvis fondskoden ikke er på listen, skal man i stedet beskattes som kapitalindkomst.

For at være sikker på, at man har fat i den rigtige ETF kan man ligeledes kopiere Fondskoden (ISIN) ind i et søgefelt på den handelsplatform man anvender. På de enkelte handelsplatforme f.eks. hos Nordnet og Saxo Bank vil du også her kunne se mere om fondenes omkostningsniveau, afkast og finde link til den standardiserede centrale investorinformation (KIID) om de enkelte fonde. Vær bl.a. opmærksom på, om det er en akkumulerende eller udbyttebetalende udgave af fonden der søges. Alternativt kan man søge informationen hos de enkelte udbydere eller f.eks. på den meget nyttige hjemmeside www.justetf.com, som har fokus på europæiske ETF’er og tilbyder gode muligheder for at søge og sammenligne på tværs af udbydere, markeder, omkostninger mv.

Frie midler (hvis man ønsker aktieindkomstbeskatning)

Aktieindkomst beskattes i 2023 med 27% op til 58.900 kr. og 42% af indkomst over dette. Til sammenligning betaler man typisk ca. 37% og op til 42% plus eventuel kirkeskat af kapitalindkomst alt efter bopælskommune og øvrige indkomstforhold. Ønsker man at blive beskattet af sit afkast fra indeksfonde som aktieindkomst, skal man sørge for at investere i enten:

1) udbyttebetalende, aktiebaserede investeringsforeninger (IMB’er) eller
2) de aktiebaserede fonde og ETF´er, som er opført på Skats positivliste for det pågældende skatteår.

For så vidt angår de under punkt 1 beskrevne fonde er disse realisationsbeskattede, mens fondene under punkt 2 er lagerbeskattede. Investerer man i begge type af fonde kan man overveje at placere fondene i to separate depoter, hvilket gør det noget lettere hurtigt at vurdere den årlige skat. I sidste ende betyder det dog ikke så meget, idet Skattestyrelsen automatisk sørger for en opdeling i de korrekte rubrikker på årsopgørelsen. Men hvis man gerne vil optimere sin skat mest muligt inden skatteåret udløber, er man nødt til løbende at have et vist overblik over størrelsen af aktieindkomsten. Det er særligt lagerbeskatningen, som komplicerer overblikket men også udbetalte udbytter, vil man skulle tage højde for i beregningerne. Læs evt. mere om dette her.

I forhold til udbyttebetalende danske investeringsforeninger, som passivt følger et indeks, kan bl.a. nævnes Sparindeks mange forskellige fonde ligesom Danske Invest også har en del passive fonde i sit produktudbud. Det er alene de fonde, som indeholder ordet Indeks. Under filtre og Investeringsstil vælges Indeksbaseret og der fremkommer herved en oversigt over samtlige indeksfonde.

Hvad angår ETF’er er det f.eks. stort set alle iShares aktiefonde og en lang række Xtracker fonde. Samlet set er over 500 indeksbaserede, passive fonde aktieindkomstbeskattede. De omfattede ETF’er er både akkumulerende og udbyttebetalende, men begge typer fonde lagerbeskattes som aktieindkomst.

Forslag til en bred realisationsbeskattet og udbyttebetalende aktiefond
Ønsker man at blive beskattet som aktieindkomst efter realisationsprincippet kunne et forslag til en skattemæssig egnet fond f.eks. være Sparindeks Globale Aktier med forventede årlige omkostninger på 0,5%, hvis man gerne vil eksponeres bredt mod globale aktier i hele verdenen. Fondens benchmarkindeks er det helt brede verdensindeks MSCI All Countries World IMI Index, som også indeholder lidt emerging markets. Indeksfonden udbydes af den største udbyder af indeksfonde i Danmark, Sparinvest (SparIndeks – indeksinvestering), og er børsnoteret på Københavns Fondsbørs (Nasdaq Copenhagen). Fonden handles i DKK og beskattes som en IMB, hvilket medfører, at den er realisationsbeskattet og årligt udlodder udbytte. Fonden blev etableret i 2017 og gav målt i DKK i 2021 et afkast på 26% mens 2022 resulterede i et negativt afkast på -13%. Se aktuelt afkast og andre oplysninger her.

Forslag til en bred lagerbeskattet og akkumulerende aktiefond
Ønsker man at blive beskattet som aktieindkomst efter lagerprincippet kunne et forslag til en skattemæssig egnet fond f.eks. være ETF’en Xtrackers MSCI AC World ESG Screened UCITS ETF 1C (XMAW – IE00BGHQ0G80) med årlige omkostninger på 0,25%. Udbyderen bag Xtrackers er tyske DWS Group, som er en af de største kapitalforvaltere i Europa. Fondens benchmark er MSCI ACWI Select ESG Screened Index, som er stort set identisk med det helt brede verdensindeks bortset fra, at det er ESG screenet. Fonden er akkumulerende og beskattes efter lagerprincippet som aktieindkomst.

Målt i EUR gav fonden i 2021 et afkast på knap 28% mens 2022 endte i et negativt resultat på -15%. Se fondens aktuelle afkast og andre oplysninger her.

Af hensyn til likviditet anbefales det at købe denne – og de fleste andre ETF’er – på den tyske børs, Deutsche Boerse XETRA, hvor rigtig mange europæiske ETF´er er noterede. Fonden er også børsnoteret andre steder, men det er typisk på XETRA, der handles mest og spreadet er som oftest relativt lavt. Den nævnte fond handles på XETRA i EUR med tickerkoden XMAW. Såfremt man investerer i fonde med EUR eller anden udenlandsk valuta, bør man sørge for at få oprettet en handelskonto i samme valuta, hvorved man typisk vil kunne spare en del af de vekselomkostninger man ellers belastes med, når man handler.

De forskellige fonde kan f.eks. handles gennem Saxo Bank eller gennem Nordnet, hvor man evt. kan anvende den fordelagtige månedsopsparingsordning. Her er det muligt at investere i et pænt udvalg af indeksfonde fra bl.a. Xtrackers og iShares, herunder de ovenfor nævnte fonde, uden at skulle betale købskurtage. I starten af hver måned kan man således investere for op til 50.000 DKK i op til 4 forskellige fonde ad gangen, hvorved man over tid kan få bygget en bred portefølje af indeksfonde op.

Det er ligeledes muligt at investere i alle Sparindeksfondene igennem ordningen ligesom man kurtagefrit kan handle Nordnets egne indeksfonde. I forhold til Nordnets egne indeksfonde skal man være opmærksom på, at Nordnet Indeksfond Danmark fonden fra og med 2022 beskattes som aktieindkomst efter lagerprincippet, idet denne fond nu er optaget på Skats positivliste. De øvrige af Nordnets egne indeksfonde beskattes derimod fortsat som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Nordnet beskriver dette nærmere under fondenes FAQ på dette link. Læs evt. mere om Nordnets månedsopsparing i vores anmeldelse af Nordnet.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Frie midler (hvis man ønsker kapitalindkomstbeskatning)
Som nævnt oven for kan det i visse tilfælde skattemæssigt set betale sig at blive beskattet som kapitalindkomst i stedet for aktieindkomst. Det er eksempelvis tilfældet, hvis man i forvejen har aktieindkomst over bundfradraget 58.900 kr. i 2023 og man derved marginalt set betaler 42% i skat i stedet for 27%. Samlevende ægtefæller har dog dobbelt bundfradrag. Det samme er tilfældet hvis man ikke har anvendt sit årlige personfradrag. I så fald beskattes man med 0% af kapitalindkomst op til 48.000 kr. om året, hvis man er fyldt 18 år.

Har man i forvejen negativ nettokapitalindkomst som følge af f.eks. negative renter fra prioritetslån eller andet, vil marginalskatten alene udgøre enten ca. 33% eller 25% alt efter om ens negative kapitalindkomst er under eller over 50.000 kr. Samlevende ægtefæller har dobbelt bundfradrag. Så hvis man har tilstrækkelig høje renteudgifter, vil marginalskatten af kapitalindkomstbeskattede værdipapirer i visse tilfælde reelt være lavere end de 27% man betaler i aktieindkomst. Forskellen er dog ikke så betydelig.

Man skal i gennemsnit (alt efter den kommune man er bosat i) betale ca. 37% i skat plus evt. kirkeskat, hvis man har nettokapitalindkomst under bundfradraget på 48.800 kr. og evt. mere, hvis man ikke er topskatteyder. Er ens kapitalindkomst sammenlagt med anden personlig indkomst højere end bundfradraget og grænsen for topskat, som i 2023 udgør 568.900 kr., skal man betale 42% (plus evt. kirkeskat), hvilket, hvis man ikke er medlem af folkekirken, er samme marginalskat som ved aktieindkomst. Er man gift og samlevende skal man ligeledes tage højde for ægtefællens indkomst samt bundfradrag. Læs mere om skattesatser og regler her.

Hvis man ønsker at blive beskattet af sit afkast som kapitalindkomst skal man sørge for, at de fonde man vælger:

1) IKKE er opført på Skats positivliste og
2) IKKE er udbyttebetalende, aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er).

Det udelukker bl.a. iShares aktiefonde og en lang række Xtracker fonde, hvis disse er opført på positivlisten. Samtidig udelukker det de fleste af Sparindeks indeksfonde bortset fra bl.a. den akkumulerende fond Sparindeks Globale aktier min.risk. akk., som har tickerkoden SPVIGAMRAKL. Omkostningsniveauet er 0,5% årligt.

Danske Invest udbyder ligeledes en del indeksfonde, men kun en enkelt er akkumulerende. Det er Danske Invest Indeks Globale aktier akk. (DKK hedged) med tickerkoden DKIGIADKKH, som har årlige omkostninger på 0,4%. Fondens benchmark er verdensindekset, MSCI World Index og fonden hedger i øvrigt dollareksponeringen til danske kroner, hvilket ikke så mange fonde ellers gør. Man skal være opmærksom på at valutakurssikringen koster på afkastet, hvis USD over et investeringsår er tilstrækkelig stærk. Fonden gav i 2021 et afkast på ca. 23% mens 2022 resulterede i -19%.

En egnet ETF i forhold til kapitalindkomstbeskatning kunne f.eks. være Invesco MSCI World ESG Univ. Screened UCITS ETF (ESGW – IE00BJQRDK83) med årlige omkostninger på bare 0,19%. Fonden er akkumulerende og er etableret i 2019. Fondens benchmark er MSCI World indekset. Målt i EUR gav fonden et afkast i 2021 på hele 33% mens afkast i 2022 var negativt med -15%. Se fondens aktuelle afkast her.

De nævnte fonde kan handles både hos Saxo Bank, som har en lav minimumskurtage, og hos Nordnet, hvor man evt. kan anvende den fordelagtige månedsopsparingsordning med gratis købskurtage.

Man skal således være opmærksom på, at mange af ETF’erne i Nordnets månedsopsparingordning er iShares og Xtracker-fonde, som er omfattet af Skats positivliste og som derfor ikke beskattes som kapitalindkomst. Nordnets Indeksfond Danmark er ligeledes udelukket, da den beskattes som aktieindkomst, mens de øvrige indeksfonde, som Nordnet udbyder, beskattes som kapitalindkomst, hvorfor de vil være egnede i et kapitalindkomstskattemiljø.

 

Aktiesparekonto

Siden 1. januar 2020 har det også været muligt at investere i de aktiebaserede ETF’er og fonde, som fremgår af Skats positivliste. Det betyder, at man dels kan investere i aktiebaserede, udbyttebetalende indeksinvesteringsforeninger (de såkaldte IMB´er – læs evt. mere her) såsom de fleste af Sparindeks fonde og dels kan investere i aktiebaserede ETF´er fra f.eks. Ishares og udvalgte Xtrackers uanset om de er udbyttebetalende eller ej så længe de fremgår af Skats liste. Det er på en aktiesparekonto ikke muligt at investere i obligationsfonde og heller ikke i akkumulerende fonde, som ikke fremgår af Skats liste.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Forslag til egnede indeksfonde er de samme som foreslået under afsnittet om frie midler – aktieindkomst eksempelvis den udbyttebetalende Sparindeks Globale Aktier min. risiko med årlige omkostninger på 0,5%. I den forbindelse kan det bemærkes, at det på en aktiesparekonto ikke er muligt at investere i den akkumulerende udgave af denne fond, jf. ovenfor. Hvad angår ETF’en, der foreslås i ovennævnte afsnit, iShares Core MSCI World Ucits ETF, kan både den akkumulerende og den udbyttebetalende købes til en aktiesparekonto, idet de begge fremgår af Skats positivliste.

Læs eventuelt mere om selve aktiesparekontoen her. Det er bl.a. muligt at oprette en aktiesparekonto hos Saxo Bank og handle de nævnte fonde billigt med lav minimumskurtage fra 9 EUR/0,1% og ingen depotgebyrer. Dog betaler man op til 0,5% i vekselgebyr ved handel med fx ETF´er i EUR. Saxo Bank har på baggrund af Skats positivliste og de øvrige regler udarbejdet oversigter over de enkelte fonde, som er godkendt til aktiesparekontoen. Man kan finde oversigterne på demoudgaven af SaxoInvestor platformen her. Oversigterne lader dog ikke til at være helt udtømmende.

Nordnet tilbyder også en aktiesparekonto med minimumskurtage fra 12 EUR/0,1% og ingen depotgebyrer. Handler man fonde eller andet i fx EUR skal man dog også betale vekselgebyr på 0,25%. Man kan desværre ikke anvende Nordnets månedsopsparing til at handle indeksfonde ligesom man heller ikke kan investere i Nordnets egne indeksfonde.

Hverken Nordnet eller Saxo Bank tilbyder aktiesparekontoen til mindreårige. De fleste af de traditionelle banker tilbyder imidlertid dette.

Pensionsmidler (ratepension, kapitalpension og aldersopsparing)

De ændrede skatteregler for investeringsselskaber har ikke betydning, hvis man investerer for pensionsmidler, hvorfor man kan investere i alle de forskellige ETF’ er uanset om de er på positivlisten eller ikke – uden at skele til de nye skatteregler. Det samme gælder andre investeringsforeninger. Skattemæssigt er der således ingen udfordringer, når man investerer i pensionsregi. Men eftersom det ikke er muligt at have en valutakonto tilknyttet et pensionsdepot, skal man være opmærksom på, at man typisk kommer til at betale valutavekslingsgebyr hver gang man handler ETF’er i f.eks. EUR og det af hele det handlede beløb. Derfor kan det være at foretrække, at købe akkumulerende fonde, så man ikke behøver at reinvestere udbyttet løbende og betale unødige vekslingsomkostninger. Er man 100% investeret vil man typisk have brug for likviditet til betaling af årets skat (PAL skat) i januar måned, hvorfor man således er nødsaget til at sælge ud af sine værdipapirer eller indbetale yderligere på pensionen, hvis man har mulighed for dette. Man beskattes efter lagerprincippet af årets afkast med 15,3%.

Man kan bl.a. investere sine pensionsmidler hos Nordnet Bank til en lav kurtage. Særligt kan Nordnets Månedsopsparingsordning i den forbindelse anbefales, som beskrevet nærmere ovenfor under “Frie midler (aktieindkomst)”. Eksempelvis er de akkumulerende iShares fonde, herunder f.eks. den allerede nævnte iShares Core MSCI World Ucits ETF egnede i denne forbindelse. Ligeledes er Sparindeks Globale Aktier min. risiko en del af ordningen og hvis man vælger den akkumulerende udgave af fonden undgår man løbende reinvestering. Begge fonde er beskrevet nærmere ovenfor.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Selskabsmidler 

I forhold til investering i selskabsregi har de ændrede skatteregler ingen betydning. Afkast beskattes med 22% efter lagerprincippet helt uafhængigt af hvilken type indeksfond, der investeres i. Det er således muligt at handle alle typer fonde i selskabsregi, og man er helt fri for at tænke i skat i dette investeringsmiljø.

Man kan handle ETF’er for selskabsmidler igennem både Nordnet og Saxo Bank. Forslag til egnede fonde kunne være de samme som anført ovenfor under pensionsmidler, men som nævnt er der frit slag. Til forskel for pensionskonti er det dog muligt at have en konto i udenlandsk valuta i selskabsregi, hvorfor man ikke har samme problematik med hensyn til valutaveksling.

Virksomhedsskatteordningen

Der gælder forholdsvis skrappe restriktioner for hvilken type af værdipapirer man kan investere i, hvis ens virksomhed er omfattet af virksomhedsskatteordningen (VSO). Udgangspunktet var tidligere, at man alene kunne investere i investeringsselskaber såsom visse akkumulerende investeringsforeninger eller udenlandske fonde eksempelvis ETF’er, som blev beskattet som kapitalindkomst. Reglerne gælder principielt stadig, men det er dog fortsat også muligt at investere i de ETF’er mv. som er opført på Skats positivliste, som jo ellers vil blive beskattet som aktieindkomst, hvis man investerer med frie midler. Man kan derimod ikke investere i udbyttebetalende, aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er), som beskattes som aktieindkomst.  Afkast fra investering i f.eks. indeksfonde genereret under brug af virksomhedsskatteordningen lagerbeskattes årligt med 22%, hvis man lader afkastet forblive i virksomheden. Alternativt vil afkastet blive beskattet direkte hos ejeren.

Bl.a. kan den akkumulerende fond iShares Core MSCI World Ucits ETF købes i virksomhedskatteordningen ligesom den udbyttebetalende udgave kan uagtet at de begge fremgår af Skats positivliste. For så vidt angår Sparindeks Globale Aktier min. risiko akk. er det alene den akkumulerende udgave af fonden man kan købe i ordningen, idet denne er kapitalindkomstbeskattet. Den akkumulerende fond har tickerkoden SPVIGAMRAKL. Begge fonde er beskrevet nærmere ovenfor under afsnittene om frie midler – aktieindkomst og frie midler – kapitalindkomst.

Man kan handle ETF’er for virksomhedsmidler igennem både Nordnet og Saxo Bank. Forslag til egnede fonde kunne være de samme som anført ovenfor under pensionsmidler. Til forskel for pensionskonti er det dog muligt at have en konto i udenlandsk valuta i virksomhedsregi, hvorfor man ikke har samme problematik med hensyn til valutaveksling.

Indtil 2021 kunne man må ikke investere i Nordnets Indeksfond Danmark, da denne blev realisationsbeskattet som aktieindkomst som en IMB uanset at fonden ikke årligt udloddede udbytte. Fra og med 2022 er fonden dog blevet opført på Skats positivliste, hvilket betyder, at man godt kan investere i den som omfattet af VSO. Man kan desuden godt investere i de øvrige af Nordnets egne indeksfonde, som beskattes som kapitalindkomst.

Man kan til gengæld fra og med 2022 ikke investere i Storebrands indeksfonde Alle markeder og Nye markeder (og Storebrands øvrige ESG fonde), idet disse ikke er opført på Skats positivliste fra 2022. Har man inden 2022 investeret i disse fonde, risikerer man derfor skattemæssige følger.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Mindreåriges investering af frie midler

Såfremt en mindreårig (under 18) ønsker at gøre brug af sit årlige personfradrag, som i 2023 er 38.400 kr., og derved helt undgå at skulle betale skat af afkast op til dette beløb, skal man sikre sig, at den mindreårige investerer i fonde, som er kapitalindkomstbeskattet. Dvs. enten

1) ETF’er, som IKKE er optaget på Skats positivliste eller
2) akkumulerende investeringsforeninger.

Det betyder, at man bl.a. kan vælge obligationsbaserede og blandede investeringsforeninger både akkumulerende og udbyttebetalende. Herudover kan man vælge alle typer af danske akkumulerende investeringsforeninger (herunder de to ovenfor nævnte indeksforeninger) og alle ETF’er uanset om de er udbyttebetalende eller ej så længe fondene IKKE fremgår af Skats positivliste. Det udelukker eksempelvis iShares aktiefonde.

Man kan sagtens investere i aktiebaserede IMB’er eller ETF’er, som er på positivlisten, men så vil den mindreårige blive beskattet som aktieindkomst af afkastet, hvilket betyder, at man ikke kan anvende personfradraget. Skattemæssigt kan dette dog være en idé såfremt den mindreårige har en samlet kapitalindkomst, som ligger højere end personfradraget på 38.400 kr., idet den marginale skattesats i så fald vil være 27% i stedet for ca. 37% op til de respektive bundfradrag, hvor skatten derover ligger på ca. 42% for begge indkomsttyper.

Det er for den mindreåriges værger muligt at åbne en konto for mindreårige hos Nordnet og bl.a. anvende Nordnets fordelagtige Månedsopsparing til løbende at investere den mindreåriges frie midler. Ønsker man at kunne anvende den mindreåriges personfradrag, er det dog væsentligt at investere i noget, som beskattes som kapitalindkomst, idet gevinst, som beskattes som aktieindkomst, ikke kan fradrages i personfradraget. Samtidig må det anbefales, at investere i akkumulerende fonde, så man ikke løbende behøver at reinvestere.

Skattebegunstigede børneopsparinger

Er der tale om en traditionel og skattebegunstiget børneopsparing, er det i forhold til skat irrelevant hvilken type indeksfonde, der investeres i eftersom al afkast er skattefrit. Der eksisterer heller ingen restriktioner for, hvilken type fonde (af dem som nævnes i denne artikel) man må investere i. Eftersom man alene kan sætte 6.000 kr. årligt ind på en børneopsparing og 72.000 kr. i alt, er det en fordel at handle hos en udbyder, som ikke opkræver unødigt høje omkostninger og gerne ikke minimumskurtage. Typisk vil det være billigst at handle danske investeringsforeninger og særligt i forhold til børneopsparinger vil det være oplagt at vælge en akkumulerende fond, så man slipper for løbende at skulle geninvestere udbytter.

I den forbindelse kan Sparindeks Globale Aktier min. risiko akk. eller Danske Invest Indeks Globale aktier akk. være oplagte kandidater til egnede indeksfonde i en børneopsparing. Sidstnævnte er hedged til danske kroner mens den første investerer i aktier med lav risiko. Som alternativ kan man evt. vælge en hvilken som helst ETF. I forhold til ETF´er skal man dog være ekstra opmærksom på eventuelle vekselgebyrer og depotgebyrer udover selve kurtagen, som i de traditionelle banker i mange tilfælde er urimelig høj. Har man børneopsparingen i en sådan bank vil de danske investeringsforeninger typisk være noget billigere at handle.

Herved sikrer man en god diversificering og principielt kan man beholde foreningen indtil børneopsparingen en gang skal udbetales.

Hverken Nordnet eller Saxo Bank tilbyder desværre den almindelige børneopsparing.

Køb aktier uden kurtage og kopier succesfulde investorer automatisk. Vi anbefaler >>> eToro

Læs mere om ETF´er og fonde i vores guide om passiv investering her.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikel er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom reglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen eller hos en investeringsrådgiver, hvis det drejer sig om konkrete investeringer. Brug af oplysningerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark. Fejl og mangler i forhold til beskrivelsen af de nævnte fonde er ligeledes uden ansvar og man bør altid selv kontrollere, om alt er korrekt.

Del denne artikel

Invested.dk