aktiekurser

Investering for begyndere

At investere sine penge er noget af det mest fornuftige man kan foretage sig, hvis man gerne vil sikre sin økonomiske fremtid. Samtidig er det sådan, at ALLE faktisk kan investere. Unge som gamle, fattige som rige. Det kræver blot, at du har et lille overskud i din økonomi hver måned. 10.000 kroner om måneden til investering vil være fantastisk, men 100 kroner er bestemt bedre end ingenting. Det kan du blive klogere på i den lille guide til investering for begyndere. Takket være online aktiehandel og online investering har det aldrig været nemmere at komme i gang som ny investor.

Når du investerer dine penge, så prøver du i virkeligheden at lade pengene arbejde for dig – i stedet for, at du skal arbejde for dine penge.

Når det er sagt, er det naturligvis ikke uden risiko at investere, for når man investerer, så satser man på, at ens investerings bliver mere værd. Det er netop en satsning. Til gengæld kan du være sikker på, at dine penge IKKE bliver mere værd, hvis du IKKE investerer.

Samtidig kan du faktisk gøre meget for at minimere din risiko, når du investerer. På den måde behøver du ikke at lægge søvnløs om natten af frygt for at miste alle dine penge over natten. Online aktiehandel og investering gør det samtidig nemt for dig at følge med.

GUIDE TIL INVESTERING – INDHOLD

>>>>>1. Hvorfor investere

>>>>>2.  Hvordan kommer du i gang

>>>>>3. Hvad er en aktie?

>>>>>4.  Hvad er en obligation?

>>>>>5. Alternativ investering

>>>>>6. Ejendomsinvestering

>>>>>7. Langsigtet investering

>>>>>8. Kortsigtet investering (spekulation)

 

Hvorfor investere?

Du skal investere, fordi det er din chance for at få dine penge til at arbejde for dig. I stedet for omvendt.

Når du investerer, så skyder du penge ind i noget, som du håber bliver mere værd over tid. Investering i aktier er en af de mest almindelige former for investering. Når du køber aktier, så får du i virkeligheden en lille ejerandel af en virksomhed og på den måde kan du håbe på, at firmaets værdi vokser, så din ejerandel stille og roligt bliver mere værd. I dag kan du nemt handle aktie og obligationer online.

Lad os tage et eksempel: Du har forelsket dig i den helt nye iPhone, og du har derfor valgt at købe den. På den måde at du blevet forbruger af en iPhone. Det er fint, for du har fået en ny telefon, men dit køb har ikke gjort dig rigere rent økonomisk. Snarere tværtimod.

I stedet for kun at købe din iPhone, kan det også være fornuftigt at købe en ejerandel/en aktie i det firma, der producerer iPhone – nemlig Apple. På den måde kan du blive medejer af et af verdens største selskaber, og du kan prale med, at du faktisk ejer en ganske lille bitte del af din egen telefon. Samtidig ejer du som aktionær også en lille bitte del af alle dine venners iPhones, og af alt, hvad Apple sælger. Med din lille andel af aktier i Apple er du ikke længere kun passiv forbruger. Du er nu blevet virksomhedsejer, og du kan derfor gå og håbe på, at Apple gør det godt og sælger rigtig mange produkter, så værdien af dit ejerskab stiger.

Faktisk havde en ejerandel i Apple været en ekstrem god investering. I 1997 kostede det en halv dollar et købe en Apple-aktie. Havde du på det tidspunkt valgt at købe aktier i Apple i stedet for at købe en Apple-computer til en værdi af f.eks. 15000 kroner, så havde du i dag haft aktier til en værdi over 7 millioner kroner. Dette er naturligvis et ekstremt eksempel. Men det er ikke urealistisk. Der findes mange, mindre virksomheder lige nu, der om 10-30 år vil været meget, meget mere værd. I 1997 var Apple allerede et relativt kendt brand med mange loyale kunder og mange aktionærer. Du kunne have været en af dem?

Udviklingen i Apple-aktien over de seneste 10 år:

Så her har du altså svaret på, hvorfor du skal investere: Det skal du, fordi det er din chance for at få dine penge til at arbejde for dig. I stedet for omvendt. Den gode nyhed er, at du allerede er på rette vej, fordi du er gået i gang med at læse denne guide til investering for begyndere.

Hvordan kommer du i gang?

Investering i aktier er den mest hyppige form for investering, og det er samtidig den letteste at gå til. Det kræver hverken slips eller jakkesæt, og det kræver heller ikke særligt mange penge. De fleste almindelige banker har tilknyttet aktiehandel til den almindelige netbank, og hvis du ikke har adgang, kan du tale med din bankrådgiver om at få åbnet muligheden for dig. Online aktiehandel for private er i de seneste 10-15 år blevet særdeles populært.

Når du handler igennem en almindelig bank, skal du dog være opmærksom på, at gebyrerne for handel kan være relativt høje. Det er ikke ualmindeligt at betale 300 kroner for at købe en populær amerikansk aktie. Du kan slippe helt for den slags gebyrer, hvis du i stedet åbner en konto hos en handelsplatform, der er dedikeret til aktiehandel. Hos invested.dk samarbejder vi for eksempel med handelsplatformen eToro, der tilbyder handel med aktier helt uden kommission.

Når du først har åbnet en handelskonto – for eksempel hos din netbank eller hos en dedikeret online handelsplatform – skal du finde ud af, hvilke aktier, du vil investere i. Du kan som regel nemt søge de enkelte aktier frem ved simpelthen at indtaste virksomhedens navn, for eksempel Apple, Vestas eller Pandora i søgefeltet. Prisen på 1 aktie er simpelthen prisen på aktiens kursniveau. Det står oftest ud for aktiens navn, og hvis ikke må du kigge på kursgrafen. I skrivende stund står Apples aktiekurs for eksempel i 260 USD. Det betyder, at det koster 260 amerikanske dollars at købe en enkelt aktie i selskabet. Du bestemmer helt selv, hvor mange aktier, du vil købe.

Når du har trykket på ”køb til markedspris” er du som regel med det samme inde i aktien – i hvert fald, hvis børsen er åben. Du er altså blevet medejer af virksomheden på et splitsekund. Nu kan du beholde aktien, så længe, du ønsker, og du kan hver dag følge med i prisudviklingen via kursgrafen. Takket være online aktiehandel kan du hele tiden følge med i og købe og sælge, når det passer dig.

Få fart på din investering: Se certifikaterne hos en Danmarks førende udstedere Klik her

Hvad er en aktie? – introduktion

Du ved sikkert allerede, hvad en aktie er, men lad os for en god ordens skyld gennemgå det kort. Dette er jo trods alt en guide til investering for begyndere, så vi skal have de grundlæggende termer på plads.

Når du køber en aktie, så repræsenterer den et medejerskab i den virksomhed, du har købt den i.

Du har herefter i princippet en vis indflydelse på, hvordan virksomheden drives, da du blandt andet har mulighed for at møde op til generalforsamlinger og stemme. Aktien giver dig samtidig mulighed for enten at tjene eller at tabe penge i forbindelse med, at værdien af virksomheden går op eller ned. Hvis en virksomhed klarer sig overraskende godt, ser man ofte at værdien stiger, og hvis den klarer sig dårligere end ventet, så falder virksomhedens – og dermed aktiens – værdi oftest. Aktier giver dig dermed mulighed for både at tjene penge og tabe penge, alt efter hvordan det går de virksomheder, du har investeret i.
De to vigtigste aktietyper, du som aktieejer kommer til at støde på er:

A-aktier, som giver ejeren stemmeret ved virksomhedens generalforsamling.
B-aktier, som kun giver begrænset stemmeret.

Hvad er en obligation – kort

Ud over aktier, så er obligationer også en ret yndet investering. Du har sikkert hørt, at investering i obligationer er lidt mindre risikofyldt end aktier – til gengæld er afkastet typisk også en del mindre.

En obligation bliver udstedt af en stat eller en virksomhed, der har brug for penge af den eller den anden grund. En obligation er derfor et slags lånebevis, hvor du som køber er långiver, mens udstederen (staten eller virksomheden) er låntager.

Få fart på din investering: Se certifikaterne hos en Danmarks førende udstedere Klik her

En obligation bliver typisk udstedt af staten, men obligationer udstedes også af realkreditinstitutioner og virksomheder. En obligations værdi angiver det samlede beløb af alle ydelser i den periode obligationen varer (løbetid). Obligationens løbetid fortæller, hvornår den sidste betaling skal forefalde. Derudover har en obligation en rentesats, der angiver hvordan gælden forrentes.

Som privat kan du også købe obligationer igennem din bank eller din handelsplatform. Ofte der obligationer dog ikke helt billige.

Alternativ investering

Klassiske biler kan være en god, alternativ investering.

Der findes rigtig mange måder at investere på. De mest udbredte er aktier og obligationer, men hver eneste gang du køber et eller andet produkt, kan man sige, at du har lavet en investering. De fleste investeringer falder dog meget hurtigt i værdi. Når du har købt en ny el-tandbørste er den allerede faldet voldsomt i værdi første gang, du har brugt den, fordi det nærmest er umuligt at finde en køber, der ønsker at betale mere for din brugte el-tandbørste set i forhold til, hvad den koster i butikken. En el-tandbørste kan derfor betragtes som en dårlig investering.

Helt anderledes ser det ud med investeringer i for eksempel klassiske biler, gamle mønter, vin eller andre typer af samleobjekter. Den slags kan stige en hel del i værdi, fordi der er tale om samleobjekter som mange mennesker har en lidenskab for. Er man heldig at få fingrene i en sjælden mønt eller en udsøgt årgangsvin, kan den derfor stige i værdi.

Det er dog ikke helt let at investere i samlerobjekter. Du skal som regel vide meget om emnet, og du skal være klar over, at markedet er langt mindre ”likvidt” end aktiemarkedet. Et marked siges at være likvidt, hvis der er rigtig mange købere og sælgere, så du dermed ikke har problemer med hurtigt at købe eller sælge. Samtidig er køb og salg af samlerobjekter ofte forbundet med høje omkostninger. Det er således ikke unormalt at betale mellem 10-20% af salgsprisen til et auktionshus eller antikhandleren, der hjælper dig med at finde en køber/sælger af dit samlerobjekt.

Boliginvestering / ejendomsinvestering

Investering i bolig eller anden ejendom er også en klassisk form for investering som mange mennesker foretager sig i løbet af et liv. For de fleste er der dog ikke tale om en særlig bevidst investering, idet de blot køber en bolig som de først og fremmest ønsker at bo i. De kan kun håbe på, at den samtidig stiger i værdi.

Boliginvestering er dog generelt en fornuftig investering. På 25 år er et ganske almindeligt dansk parcelhus tredoblet i værdi. I 1992 kunne du således købe et parcelhus til en kvadratmeterpris på 4.000 kr., mens prisen 25 år senere lå over 13.000 kroner. Man skal dog være opmærksom på, at der er meget store geografiske forskelle forbundet med prisstigningerne på boliger og ejendomme, og generelt er tidshorisonten for værdistigningen også lang. Samtidig er det generelt dyrt at komme ind på ejendomsmarkedet, og klassisk ejendomsinvestering kræver derfor, at man har råd til at købe flere ejendomme eller boliger på én gang. Det kræver en stor formue.

I de senere år er der dog kommet flere alternativer til klassisk boliginvestering, hvor man med selv små midler kan ”købe” sig ind i mindre bidder af nye boligprojekter. Den type projekter egner sig mere til investering for begyndere. Det kan man for eksempel hos Kameo, der er en platform for lånebaseret crowdfunding. Her kan private og professionelle investere direkte i lån til virksomheder og ejendomsprojekter.

Langsigtet investering – snusfornuftigt

I det følgende vil vi beskrive en snusfornuftig metode til at investere langsigtet i et typisk investeringsprodukt, nemlig aktier. Eller i dette tilfælde en affart af aktier kaldet ETF’er. Disse papirer kan du købe samme sted som du køber dine aktier online.

Normalt, når man handler med aktier, vælger man en virksomhed, som man har tillid til, og som man derfor vælger at satse på i forhold til en fremtidig værdistigning. Metoden kan give et højt afkast, men desværre er metoden også forbundet med relativ stor risiko, for hvem siger, at virksomheden har succes i fremtiden, og har du i virkeligheden som privatperson tilstrækkelig indsigt til at vurdere firmaets potentiale?

Et snusfornuftigt alternativ til køb af enkeltaktier er at købe en hel gruppe af aktier – på én gang. Det kan lade sig gøre ved hjælp af såkaldte ETF’er, der er en forkortelse for Exchange Traded Fonds. Det lyder måske dyrt og indviklet. Men det er det ikke. ETF’er kan købes samme sted, som du køber aktier – igennem din egen bank eller igennem en dedikeret handelsplatform, og du kan ofte købe dig ind for et par hundrede kroner.

Se verdensmarkedets udvikling nedenfor:

Ønsker du en god risikospredning, så kan du købe en ETF, der f.eks. følger verdensindekset. Det papirer hedder MSCI World, og det følger værdien af nogle af verdens største selskaber. Det indeks har siden 1970 haft en stigning på hele 11% om året i gennemsnit. Man kan også købe en ETF, som følger et lokalt indeks som f.eks. det danske C25, eller et amerikansk indeks som S&P 500.

Når du køber den slags papirer, så er det ofte, fordi du ønsker at holde din investering i lang tid – typisk mange år. På den måde har du en relativ god chance for at få et afkast, der svarer til den gennemsnitlige stigning som aktierne har haft igennem de sidste 100 år. Metoden fungerer godt i forhold til dig, der er begynder inden for investering. Og så er det oven i købet også en fornuftig metode.

I stedet for ETF’er kan du naturligvis også satse langsigtet på enkeltaktier. Men her er det vigtigt at vide, at risikoen er højere. For at mindste risikoen bør man satse på store velkonsoliderede selskaber og holde dem i mange år på tværs af skiftende konjunkturer.

Kortsigtet investering – spekulation

Hvis du holder en aktie i kort tid – få uger eller få måneder, kan det betragtes som spekulation. Du har måske en viden om, at en virksomhed står foran lancering af et nyt spændende produkt, og du ønsker derfor at satse på, at lanceringen bliver en stor succes med stigende aktiekurser til følge. Som kortsigtet spekulant er din plan derfor at købe og sælge relativt hurtigt igen med en god gevinst.

Hvis du handler sådan ofte og med kort tidshorisont kaldes det at day trade. De fleste day tradere benytter sig af såkaldte gearede produkter, når de fortager handler. Når man ”gearer” sin investering søger man at mangedoble sin gevinst, selvom den bagvedliggende aktiekurs i virkeligheden kun rykker sig få procent. Gearing sker typisk igennem såkaldt CFD-kontrakter, og det er ikke egnet til begyndere inden for investering.

Når man køber en aktie vil værdien fastsættes dagligt på fondsbørsen på basis af udbud og efterspørgsel, altså salg og køb. Køber man for eksempel aktier for 10.000 kroner til kurs 100, og kursen dernæst stiger til 106 i løbet af de næste dage, så vil man have tjent 6% af 10.000 kroner, det vil sige 600 kroner.

En CFD-kontrakt er et ”kunstigt værdipapir” skabt af en handelsplatform, der følger en aktiekurs. En sådan CFD-kontrakt kan man geares, så man for eksempel ”satser” 15 gange aktiens bevægelse. Med en gearing på 15 gange vil en kursændring på 6% dermed pludselig betyde en gevinst/et tab på omkring 90%. Det er forbundet med stor risiko at handle med CFD-kontrakter, så den snusfornuftige investor bør holde sig til gængs aktiehandel.

Del denne artikel

Invested.dk