En virksomhedshandling hvor et selskab reducerer antallet af udestående aktier. Ved et omvendt aktiesplit opdeler virksomheden sine nuværende aktier med et tal såsom 5 eller 10, hvilket ville hedde henholdsvis et 5 til 1 eller 10 til 1 split. Et omvendt aktiesplit er det modsatte end et almindeligt aktiesplit, som øger antallet af udestående aktier. Ligesom et almindeligt aktiesplit tilføjer det omvendte aktiesplit ikke nogen reel værdi til virksomheden.
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
Hvis et selskab har 200 mio. udestående aktier og aktien ligger til en aktiekurs på 2 kr., så ville et 10 til 1 aktiesplit reducere antallet af aktierne til 20 mio., mens aktierne ville handles til 20 kr. stk. Bemærk, at virksomhedens markedsværdi er uændret.
I den virkelige verden står aktier, der har været under omvendt aktiesplit, ofte overfor et fornyet salgspres. Omvendt stiger aktier, der har været under et almindeligt aktiesplit ofte, fordi det opfattes som en succes, og den lavere kurs tiltrækker måske flere investorer.
I størstedelen af tilfældene foretages et omvendt aktiesplit for at opfylde kravene til på notering på de større børser. En børs har som regel en minimumskurs, som en aktie skal ligge på for at blive noteret. Hvis aktien falder under denne budpris, risikerer den at blive taget af denne børs. Nogle gange lemper børserne denne minimumkurs: For eksempel suspenderede NYSE og Nasdaq minimumprisen på 1$ under krisetiderne i 2008-2009.
En anden fordel ved omvendt aktiesplit er, at når det udestående antal af aktier falder, er det sværere for shortsælgere at finde aktier at låne, så der vil være færre investorer, der shorter aktien.