Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Oscillator

Den overordnede definitionDefinition af Oscillator

Et værktøj til teknisk analyse, som er knyttet mellem to værdier og bygget op af en trendindikator, der kan fortælle, om et værdipapir sandsynligvis er overkøbt eller oversolgt. Når værdien af oscillatoren stiger til de øvre ekstreme værdier, ses det som, at aktiviteten er overkøbt, og omvendt oversolgt.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Oscillator

Oscillatorer er mest fordelagtige, når der ikke kan tydes en klar trend i en virksomheds aktie, som når trenden f.eks. er sidelæns/horisontal. De mest kendte oscillatorer er: Den stokastiske oscillator, RSI, ROC og MFI.

Out-of-the-money

Globus 60x60Definition af Out-of-the-money

En call option med en strikekurs der ligger højere end markedskursen på det underliggende aktiv, eller en put option med en strikekurs der ligger lavere end markedskursen på det underliggende aktiv. En out-of-the-money option har ingen indre værdi men indeholder kun ydre værdi og tidsværdi. Som resultat vil værdien af en out-of-the-money option formindske hurtigt med tiden, som optionen kommer tættere på sin udløbsdato.

IE 60x60InvestEd forklarer Out-of-the-money

Antag for eksempel, at en aktie handles til 10 kr. For en sådan aktie vil call optionen med en strikekurs på over 10 kr. være en out-of-the-money option, mens put optionen med en strikekurs på under 10 kr. ville være out-of-the-money. Out-of-the-money optioner er meget billigere end in-the-money optioner.

I tilfælde af at en aktie handles til 30 kr., vil en en-måneds call option med en 29 kr. strikekurs måske handles til 1,5 kr., mens en en-måneds call option med en 31 kr. strikekurs måske ville være prissat til 40 øre. Hvis aktien stiger til 32 kr., når optionen udløber, ville 29 call optionen handles til omkring 3 kr., mens 32 call optionen ville være prissat til omkring 1 kr. I dette tilfælde ville bruttoafkastet på 150% for 31 call optionen være et godt stykke over 100% afkastet for 29 call optionen.

Over-The-Counter – OTC

Globus 60x60Definition af Over-The-Counter – OTC

Et værdipapir der bliver handlet i en kontekst, der ikke er på en formel børs såsom NYSE eller Fondsbørsen. Ordet ”over-the-counter” kan bruges til at referere til aktier, der handles via et dealernetværk og ikke på en centraliseret børs. Det kan også referere til gældsværdipapirer og andre finansielle instrumenter såsom derivativer, som handles igennem et dealernetværk.

IE 60x60InvestEd forklarer Over-The-Counter – OTC

Grunden til at en aktie handles over-the-counter er generelt, fordi virksomheden er lille og ikke opfylder kriterierne til at blive noteret på en centraliseret børs. Disse værdipapirer (også kendt som unoterede aktier) bliver handlet hos mæglere, der forhandler direkte med hinanden over computernetværk og telefon.

Selvom Nasdaq drives som et dealernetværk, er Nasdaq aktier generelt ikke klassificeret som OTC, fordi Nasdaq bliver set som en aktiebørs. Derfor er OTC aktier generelt unoterede aktier, som handles på enten Over the Counter Bulletin Board (OTCBB) eller på Pink Sheets. Vær dog varsom med nogle OTC aktier; OTCBB aktier er enten penny aktier eller udbydes af virksomheder med dårlig kredithistorik.

Overført resultat – Overført overskud

Globus 60x60Definition af Overført resultat – Overført overskud

Procentdelen af den nettoindtægt der ikke bliver udbetalt som udbytte men som bruges til at blive geninvesteret i virksomhedens kerneforretning og til at betale gæld. Det overførte resultat hører til egenkapitalen på balancen.

IE 60x60InvestEd forklarer Overført resultat – Overført overskud

I de fleste tilfælde overfører virksomheder deres indtægt for at investere dem i områder, hvor virksomheden ser vækstmuligheder såsom at købe nyt maskineri eller bruge pengene på mere forskning og udvikling.

Overkrydsning

Den overordnede definitionDefinition af Overkrydsning

Punktet på en graf, hvor et værdipapir og en indikator krydser hinanden. Overkrydsninger bruges af tekniske analytikere for at prøve at forudse fremtidige bevægelser i kursen på en aktie. I de fleste modeller til teknisk analyse, er en overkrydsning enten et signal for køb eller salg.

Nedenfor har vi en aktie, der falder under dens 20-dages glidende gennemsnit, hvilket er et dårligt signal.

Her er en overkrydsning på en aktie

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Overkrydsning

Et eksempel på en overkrydsning kunne være, når værdipapirets kurs bryder igennem dets 25-dages glidende gennemsnit, hvilket måske kunne være et købssignal. Nogle indikatorer der bruger overkrydsninger er ”glidende gennemsnit ” og ”Bollinger bånd”.

Overskudsgrad

Globus 60x60Definition af Overskudsgrad

Et nøgletal der bruges til at bestemme en virksomheds driftseffektivitet. Den beregnet således:

= Overskud (før renter og skatter) / Omsætning

IE 60x60InvestEd forklarer Overskudsgrad

Denne måling hjælper med at skabe indsigt i, hvor meget profit der bliver produceret pr. krone omsætning. Som med mange nøgletal er det bedst at sammenligne en virksomheds overskudsgrad igennem tiden for at kigge efter trends og sammenligne den med andre virksomheder i samme industri. En stigende overskudsgrad indikerer, at virksomheden bliver mere effektiv, hvor en faldende overskudsgrad kunne være et signal om økonomiske problemer.

Overskydende skat

Globus 60x60Definition af begrebet ”overskydende skat”

En skat som er blevet betalt for meget af, så der skal refunderes penge fra skat. Om en person har betalt for meget i skat og derved har overskydende skat kan ses på personens årsopgørelse.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”overskydende skat”

Hvis der skyldes penge, bliver dette beløb modregnet i den overskydende skat. Sagsbehandlingen kan tage op til 8 uger.

Oversolgt

Globus 60x60Definition af Oversolgt

(I) En tilstand hvor kursen på et underliggende aktiv er faldet drastisk til et niveau, der ligger under dets reelle værdi. Denne tilstand er som regel et resultat af en overreaktion eller paniksalg på et marked.

(II) En situation i teknisk analyse, hvor prisen på et aktiv er faldet til en sådan grad – som regel med høj volumen – at en oscillator er nået en lavere bund. Dette er generelt et tegn på, at prisen på aktivet er blevet undervurderet og måske repræsenterer en købsmulighed for investorer.

IE 60x60InvestEd forklarer Oversolgt

(I) Aktiver der har oplevet skarpe fald over en kort tidsperiode ses ofte som oversolgte. Hvor meget et aktiv er oversolgt er et meget subjektivt spørgsmål og kan nemt variere fra investor til investor.

(II) At identificere områder hvor prisen af et underliggende aktiv er uberettiget skubbet til ekstremt lave niveauer er hovedmålet hos mange tekniske indikatorer såsom relativ styrke indeks, den stokastiske oscillator og MACD.

Oversolgt er modsætningen til overkøbt.

Overtildelingsoption

Globus 60x60Definition af begrebet ”overtildelingsoption”

En option som underwritere har, der gør, at de kan sælge yderligere aktier, som en virksomhed planlægger at sælge under en børsnotering eller emission. En overtildelingsoption giver underwritere mulighed for at udstede op til 15% flere aktier, end der oprindeligt var planlagt. Denne option kan udnyttes inden for 30 dage efter noteringen, og den behøver ikke blive udnyttet på samme dag.

Kaldes også en ”greenshoe option”.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”overtildelingsoption”

Underwriterne under en notering kan måske vælge at udnytte overtildelingsoptionen, når efterspørgslen efter aktierne er høj, og aktien handles over salgskursen. Dette scenarie gør, at virksomheden kan skaffe ekstra kapital.

I andre situationer kan underwriterne vælge at udstede ekstra aktier for at stabilisere kursen og undgå, at kursen falder under salgskursen. Hvis aktiekursen falder under salgskursen, så kan underwriterne købe nogle af aktierne tilbage for mindre end det, de blev solgt for, hvilket sænker udbuddet og forhåbentligt hæver prisen. Hvis aktien stiger over salgskursen, så giver overtildelingsoptionen underwriterne tilladelse til at købe de ekstra aktier til salgskursen, så de ikke taber penge.

Invested.dk