Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

B-aktie

Globus 60x60Definition af B-aktie

En klasse af ordinære aktier der enten har flere eller færre stemmerettigheder end A-aktier. Selvom A-aktier ofte har flere stemmerettigheder end B-aktier, er det ikke altid tilfældet. Selskaber vil ofte forsøge at forklæde ulemperne ved at eje aktier med færre stemmer ved at kalde disse aktier ”A-aktier” og dem med flere stemmer ”B-aktier”.

IE 60x60InvestEd forklarer B-aktie

Hvis du har B-aktier i et selskab, vil du oftest have lidt mindre indflydelse samt en mindre magt i diverse afstemninger til generalforsamlinger.

En detaljeret beskrivelse af en virksomheds forskellige aktieklasser er inkluderet i selskabets vedtægter.

Balance

Globus 60x60Definition af Balance

En finansiel opgørelse der opsummerer et selskabs aktiver, passiver og egenkapital ved et specifikt tidspunkt. Disse tre balancesegmenter giver investorerne en idé om, hvad virksomheden ejer og skylder såvel som den mængde, der er investeret af aktionærerne.

Balancen skal følge følgende formel:

Aktiver = Passiver + Egenkapital

IE 60x60InvestEd forklarer Balance

Det hedder en balance, fordi de to sider ligger i balance. En virksomhed skal betale for alle de ting den har (aktiver) ved enten at låne penge (passiver) eller få dem fra aktionærer (aktionærernes egenkapital).

Hvert af de tre segmenter fra balancen vil have mange poster, der dokumenterer værdien i hver. Poster såsom varebeholdninger, likvide beholdninger og ejendomme er på aktivsiden af balance, mens der på passivsiden er poster som langfristet gæld og prioritetsgæld. De præcise poster på balancen varierer fra virksomhed til virksomhed og fra industri til industri, og der er ikke én skabelon, der redegør for forskellighederne mellem forskellige typer forretning.

Bankstormløb

Globus 60x60Definition af Bankstormløb

En situation hvor et stort antal kunder i en bank eller andet pengeinstitut trækker deres penge ud på én gang på grund af bekymringer om bankens solvens. Når flere og flere kunder trækker deres penge ud, så stiger sandsynligheden for et bankkrak, hvilket får endnu flere kunder til at hæve deres penge. I ekstreme tilfælde er bankens reserver ikke tilstrækkelige til at dække hævningerne. Et bankstormløb er rettere et resultat af panik i stedet for en sand insolvens hos banken.

IE 60x60InvestEd forklarer Bankstormløb

Fordi banker kun typisk holder en lille procentdel af sine indlån som likvide kontanter, skal de øge disse kontanter for at imødekomme indskydernes hævninger. Ofte bliver banken nødt til at sælge nogle af sine aktiver, hvilket sommetider er til en lavere pris, end hvis banken ikke skulle sælge aktivet hurtigt. Disse tab på aktiverne kan gøre banken insolvent.

Garantifonden for Indskydere og Investorer (Indskydergarantifonden) dækker navnenoterede indskud i pengeinstitutter i tilfælde af, at disse går konkurs med op til et beløb svarende til 750.000 kr. Enkelte former for indlån, såsom pensions- og børneopsparinger, dækkes fuldt ud.

Barriereoption

Globus 60x60Definition af Barriereoption

En form for option hvor fortjenesten afhænger af, om det underliggende aktiv har nået eller overskredet en forudbestemt kurs. En barriereoption kan være en knock-out, hvilket betyder, at den kan udløbe værdiløst, hvis det underliggende aktiv overskrider en bestemt kurs, hvilket begrænser profitten for holderen men begrænser tabet for udstederen. Det kan også være en knock-in, hvilket betyder, at den ingen værdi har, indtil det underliggende aktiv når en bestemt kurs.

IE 60x60InvestEd forklarer Barriereoption

Barriereoptioner bliver set som en form for eksotisk option, fordi de er mere komplekse end basale amerikanske eller europæiske optioner.

Basispoint

Globus 60x60Definition af Basispoint

En fælles enhedsmåling for renter og andre procenter i finansverdenen. Et basispoint svarer til 1/100 (en hundrededel) af 1% (0,01%/0,0001). Forholdet mellem procentvise ændringer og basispoint kan forklares således: 1% ændring = 100 basispoint, og 0,01% ændring = 1 basispoint.

IE 60x60InvestEd forklarer Basispoint

Begrebet basispoint bruges oftest, når der er tale om renter, aktieindekser og renten på en obligation. Hvis centralbanken (eks. Nationalbanken) for eksempel hæver renten fra 0,5% til 1%, så er renten hævet med 50 basispoint.

Dette begreb er opstået for, at der ikke kan opstå tvetydighed, når to mennesker snakker om procentvise ændringer. Hvis et finansielt instrument eksempelvis har en rente på 10%, og denne rente siger med 10%, så kan det enten betyde, at renten nu er 10% * (1 + 0,1) = 11%, eller det kunne betyde, at renten nu er 10% + 10% = 20%.

Basisvaluta

Globus 60x60Definition af Basisvaluta

Den første møntenhed der står i et valutapar. Kaldes nogle gange den ”primære valuta”.

IE 60x60InvestEd forklarer Basisvaluta

Hvis du for eksempel kigger på valutaparret CAD/USD, vil den canadiske dollar være basisvalutaen, og den amerikanske dollar vil være quote valutaen. Kursen repræsenterer, hvor mange quote valuta du skal bruge for at få én enhed basisvaluta.

Bear – Baisse

Den overordnede definitionDefinition af Bear – Baisse

En investor der tror, at et bestemt værdipapir eller marked vil falde. Bears prøver at tjene penge på faldende priser, primært via shortsalg. Bears er generelt pessimistiske omkring tilstandene på et givet marked.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Bear – Baisse

Hvis en investor for eksempel er bearish omkring C20-indeks, ville han/hun prøve at profitere i det brede indeks ved at “gå kort”. Bear-begrebet kan også tillægges alle andre typer markeder som råvaremarkedet, aktiemarkedet og obligationsmarkedet.

Når du hører om den konstant kamp mellem bull og bear eller hausse og baisse, så husk på, at det generelle marked er stedet med gennemsnitligt 11% om året.

Bear-certifikat

Globus 60x60Definition af Bear-certifikat

Et børsnoteret værdipapir som bevæger sig i takt med udviklingen i et underliggende aktiv. Dette underliggende aktiv kan bestå af alt fra et indeks, en enkelt aktie, en futurekontrakt, råvare mm. Bear-certifikatet stiger i værdi, når det underliggende aktiv falder. Certifikaterne kan både være uden og med gearing.

IE 60x60InvestEd forklarer Bear-certifikat

Et certifikat hører under kategorien ETN (Exchange Traded Notes), der ligger i kategori med ETF’er (Exchange Traded Funds). Fordelen ved at benytte sig af disse certifikater er, at de ofte er mere simple, omkostningseffektive og mindre risikofyldte end traditionelle værdipapirer, når det omhandler shorthandel/gearing.

Bear-marked

Den overordnede definitionDefinition af Bear-marked

Et marked hvor priserne falder i værdi, og der er udbredt pessimisme og negativitet blandt deltagerne på markedet. Pessimismen vokser, når investorerne forventer tab på et bear-marked, og salget af værdipapirerne fortsætter. Normalt betegnes et bear-marked, når der har været et faldt på 20% eller større i et markedsindeks såsom C20-indexet over en periode på mindst 2 måneder.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Bear-marked

Et bear-marked bør ikke forveksles med en korrektion, hvilket er en kortsigtet trend, der varer mindre end to måneder. Mens korrektioner ofte er gode for value investorer at finde investeringer i, giver et bear-marked ikke gode indgangspunkter, det er meget svært at time bunden af markedet. Det kan være meget farligt at kæmpe imod et bear marked, da det er ret svært for en investor at skabe gevinster på et marked, medmindre han/hun er en shortsælger.

Befordringsfradrag

Globus 60x60Definition af Befordringsfradrag

Et skattefradrag som de med mange kilometer til arbejde kan benytte sig af.

Taksterne for befordringsfradrag er pr. 2013 tal:

Intet fradrag for de første 24 km.

213 øre pr. km for 24-120 km.

107 øre pr. km for over 120 km (213 øre i udkantskommuner).

IE 60x60InvestEd forklarer Befordringsfradrag

Fradraget beregnes ud fra det antal kilometer, der køres mellem arbejdsplads og hjem. Hvis to personer kører i samme bil, har begge ret til befordringsfradrag.

Invested.dk