Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

E-mini

Globus 60x60Definition af E-mini

En elektronisk handlet future der handles på Chicago Mercantile børsen, der repræsenterer en portion normale futures. E-mini kontrakter er tilgængelige over en bred vifte af indekser såsom Nasdaq 100 og S&P 500.

IE 60x60InvestEd forklarer E-mini

For eksempel er E-mini S&P 500 futuren en femtedel af størrelsen af standard S&P 500 futuren. Fordelene ved at handle E-mini kontrakter inkluderer likviditet, prisbillighed for individuelle investorer og fuldtidshandel.

Earnings per share – EPS – Indtjening pr. aktie

Globus 60x60Definition af Earnings per share – EPS – Indtjening pr. aktie

Portionen af en virksomheds profit delt ud på hver enkelt udestående ordinære aktie. Indtjening pr. aktie indikerer en virksomheds rentabilitet.

Udregnet som:

Udregning af EPS

Når man beregner, er det mere præcist at benytte gennemsnitligt antal udestående aktier over rapportperioden, fordi antallet af udestående aktier kan variere over tid. Dog enkeltgør nogle datakilder beregningen ved at bruge antallet af udestående aktier ved slutningen af perioden.

Fortyndet EPS udvider den basale EPS ved at inkludere konvertible obligationer og warrants i antallet af udestående aktier.

IE 60x60InvestEd forklarer Earnings per share – EPS – Indtjening pr. aktie

Indtjening pr. aktie bliver generelt set som den mest vigtige variabel, når man bestemmer en akties pris. Det er også en stor komponent brugt til at beregne price-to-earnings værdien.

For eksempel antager vi, at en virksomhed har et nettoresultat på 25 millioner kr. Hvis virksomheden udbetaler 1 million i udbytte til præferenceaktier og har 10 millioner aktier for det først halvår og 15 millioner for det andet halvår, så vil EPS være 1,92 (24/12,5). Først vil den ene million blive trukket fra nettoresultatet for at få 24 millioner, og så vil vi finde det gennemsnitlige antal aktier for hele året.

Et vigtigt aspekt af EPS, der ofte bliver ignoreret, er den kapital der er krævet til at skabe indtjening (nettoresultat) i udregningen. To virksomheder kunne godt skabe samme EPS, men den ene virksomhed kunne gøre det med mindre egenkapital (investering) – denne virksomhed ville være mere effektiv til at udnytte dens kapital til at skabe indtjening og, hvis alle andre variabler er faste, ville være den ”bedre virksomhed”.

Investorer skal også være opmærksom på indtjeningsmanipulation, der vil påvirke kvaliteten af indtjeningstallet. Det er vigtigt ikke kun at lægge vægt på ét finansielt nøgletal, men at bruge det i forbindelse med en overordnet analyse.

EBITDA – Indtjening før renter, skat, afskrivninger og nedskrivninger

Globus 60x60Definition af EBITDA

En indikator for en virksomheds finansielle præstation, som beregnes på følgende måde:

EBITDA = Omsætning – Omkostninger (eksklusiv skat, renter, afskrivninger og nedskrivninger).

EBITDA er i bund og grund nettoresultatet inklusiv renter, skat, af- og nedskrivninger tilføjet tilbage. Tallet kan bruges til at analysere og beregne rentabiliteten mellem forskellige virksomheder og industrier.

IE 60x60InvestEd forklarer EBITDA

Dette er en ikke-GAAP måling, som skal tages med ekstra forbehold. Det betyder, at virksomheder ofte ændrer den regnskabspraksis der bruges i deres EBITDA-beregninger fra én regnskabsperiode til en anden.

EBITDA blev først brugt, da de såkaldte leveraged buyouts blev populære i 1980’erne, og hvor tallet blev brugt som en indikator for, hvor god virksomheden var til at håndtere sin gæld. Som tiden gik, blev tallet populært i industrier med dyre aktiver, som skulle afskrives over længere perioder. EBITDA bruges nu i mange virksomheder, specielt i teknologiindustrien.

En udbredt misforståelse er, at EBITDA repræsenterer en ændring i virksomhedens kassebeholdning. EBITDA er en god måling, når man analyserer virksomhedens rentabilitet, men ikke pengestrøm.

Economic moat

Den overordnede definitionDefinition af Economic moat

Den konkurrencefordel som en virksomhed har over andre virksomheder i samme industri. Dette begreb blev opfundet af gigantinvestoren Warren Buffett.

Moat betyder på dansk ”voldgrav”.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Economic moat

Jo bredere voldgraven er, jo større og mere stabil er konkurrencefordelen. Ved at have et velkendt brand, prissættelsesmagt og en stor del af markedsefterspørgslen har en virksomhed en bred voldgrav, der virker som en barriere imod andre virksomheder, der gerne vil ind i industrien.

Effektiv rente

Globus 60x60Definition af Effektiv rente

De samlede faktiske renteomkostninger pr. år for et lån korrigeret for antallet af rentetilskrivninger.

Beregnes sådan:

formlen for effektiv rente

hvor:

i er den effektive rente angivet som decimaltal

r er den nominelle årlige rentesats som decimaltal

n er antallet af terminer

IE 60x60InvestEd forklarer Effektiv rente

Den effektive rente er den faktisk årlige forrentning af et lån eller en obligation. Den afhænger af flere faktorer som for eksempel den nominelle rente, afdragsformen og løbetiden.

Effektivitet

Globus 60x60Definition af Effektivitet

Et præstationsniveau der beskriver en proces, som bruger den laveste mængde inputs for at skabe den højeste mængde output. Effektivitet har at gøre med brugen af inputs for at skabe et output.

IE 60x60InvestEd forklarer Effektivitet

Effektivitet er en vigtig egenskab, fordi alle inputs er knappe. Tid, penge og råmaterialer er begrænsede, så det giver god mening at forsøge at spare på dem samtidig med at skabe et passende output eller produktionsniveau.

Effektivitet har at gøre med at formindske den spildte mængde inputs.

Efficient markedshypotese (EMH)

Den overordnede definitionDefinition af Efficient markedshypotese (EMH)

En investeringsteori der siger, at det er umuligt ”at slå markedet”, fordi effektiviteten på aktiemarkedet gør, at den relevante information altid er inkluderet i kursen. Ifølge den efficiente markedshypotese handles aktier altid til deres fair værdi på børsen, hvilket gør det umuligt for investorer at købe undervurderede aktier eller sælge aktier med opblæste priser. Derfor siger teorien, at det er umuligt at overgå det overordnede marked via timing, og at den eneste måde en investor kan få høje gevinster på er ved at tage mere risikofyldte investeringer.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Efficient markedshypotese (EMH)

Selvom det er en grundsten i moderne finansiel teori, er EMH meget kontroversiel og er ofte omdiskuteret. De der tror på teorien mener, at det er nyttesløst og spild af tid at lede efter undervurderede aktier og prøve at forudse trends på markedet via enten fundamental eller teknisk analyse.

Der er både beviser for og imod teorien. For eksempel har investorer som Warren Buffett konstant overgået markedet i længere tidsperioder, hvilket er umuligt ifølge den efficiente markedshypotese. Et andet eksempel imod teorien, er da Dow Jones i krisen 1987 faldt med over 20% på en enkelt dag, hvilket er et bevis på, at aktiekurser virkelig kan afvige fra deres fair værdi.

Efterspørgsel

Globus 60x60Definition af Efterspørgsel

Et økonomisk princip der beskriver en forbrugers ønske og villighed til at betale en pris for en specifik vare eller serviceydelse. Hvis man holder alle andre faktorer konstante, vil prisen på en vare eller serviceydelse stige, da efterspørgslen stiger, og omvendt.

IE 60x60InvestEd forklarer Efterspørgsel

Tænk på efterspørgsel som din egen villighed til at gå ud og købe et bestemt produkt.

Virksomheder bruger ofte store mængder penge på at bestemme den efterspørgsel, der er på markedet efter deres produkter.

Egenkapital

Globus 60x60Definition af Egenkapital

1. På en virksomheds balance er det mængden af de penge, som er bidraget af ejerne (aktionærer) plus overført resultat.

2. I kontekst til marginhandel er det værdien af værdipapirerne i en marginkonto minus det, som er lånt af mægleren.

3. I kontekst til ejendomme er det forskellen mellem den nuværende markedsværdi af ejendommen og den mængde, som ejeren stadig skylder på lånet. Det er mængden som ejeren ville modtage efter personen havde solgt ejendommen og betalt lånet af. Også kaldet friværdi.

IE 60x60InvestEd forklarer Egenkapital

Begrebets betydning afhænger meget af konteksten. I finans kan du generelt se på egenkapital som ejerskab i ethvert aktiv efter al gæld tillagt aktivet er betalt af. For eksempel bliver en bil eller et hus uden noget udestående gæld set som ejerens egenkapital, fordi han eller hun kan sælge varen for kontanter. Aktier er egenkapital, fordi de repræsenterer ejerskab i en virksomhed.

Egenkapitalafkast – Return on equity – ROE

Den overordnede definitionDefinition af Egenkapitalafkast – Return on equity – ROE

Mængden af nettoresultat som er genereret udtrykt i procentdel af aktionærernes egenkapital. Egenkapitalafkast måler en virksomheds rentabilitet ved at vise, hvor meget profit selskabet har genereret ud fra de penge, investorerne har lagt.

Egenkapitalafkast udtrykkes i procent og beregnes således:

Udregning af egenkapitalafkast

Nettoresultatet er for hele året (før udbetaling af udbytte til ordinære aktier men efter udbetaling til præferenceaktier). Aktionærernes egenkapital inkluderer ikke præferenceaktier.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Egenkapitalafkast – Return on equity – ROE

Egenkapitalafkast er et brugbart nøgletal til at sammenligne rentabiliteten i en virksomhed med andre selskaber inden for samme industri.

Man kan variere udregningen på følgende to måder.

(I) Investorer der gerne vil se ”return on common equity” kan ændre formlen ovenfor ved at trække præferenceudbytte fra nettoresultatet og trække præferenceegenkapitalen fra aktionærernes egenkapital, hvilket giver følgende formel:

Udregning af return on common equity

(II) Investorer vil måske også beregne ændringen af egenkapitalafkastet for en periode ved først at bruge aktionærernes egenkapital fra begyndelsen af perioden som en nævner til at bestemme det begyndende egenkapitalafkast. Så kan aktionærernes egenkapital i slutningen af perioden bruges som tæller til at bestemme det endelige egenkapitalafkast. Ved at beregne det begyndende og det endelige egenkapitalafkast for en periode kan man finde ændringen i rentabiliteten over denne periode.

Ting at huske

Hvis nye aktier bliver udstedt, så brug det vægtede gennemsnit af antallet af aktier igennem året.

Du bør forvente et højere egenkapitalafkast hos virksomheder med høj vækst.

Ved at finde det gennemsnitlige egenkapital afkast over de sidste 5 til 10 år, kan du få en bedre idé af den historiske vækst.

Invested.dk