Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Kanal

Globus 60x60Definition af Kanal

(I) Det mellemledssystem der er mellem producenter, leverandører, forbrugere mm. for bevægelsen af en vare eller serviceydelse.

(II) Det tekniske interval mellem støtte- og modstandsniveauer, som en aktie har handlet i, i en bestemt tidsperiode.

Eksempel på en kanal hos en aktie

IE 60x60InvestEd forklarer Kanal

(I) Der er forskellige typer kanaler. Eksempler kunne være salgskanaler, distributionskanaler, Internetkanaler osv.

(II) Et udbrud fra en teknisk kanal bliver set som ”bullish” (hvis det er et udbrud opad) eller ”bearish” (hvis det er et udbrud nedad).

Kapacitetsomkostning – Fast omkostning

Globus 60x60Definition af Kapacitetsomkostning – Fast omkostning

En omkostning der ikke ændrer sig, når produktionen stiger eller falder. Faste omkostninger er de udgifter, en virksomhed har betalt, som er uafhængig af driften. Sammen med de variable omkostninger udgør de de totale omkostninger.

IE 60x60InvestEd forklarer Kapacitetsomkostning – Fast omkostning

Et eksempel på en kapacitetsomkostning kunne være en virksomheds kontorleje. Hvis en virksomhed skal betale 100.000 kr. hver måned for at dække disse lejeomkostninger og ikke fremstiller noget en måned, så skal lejen stadig betales.

Ifølge økonomisk teori kan en virksomhed opnå stordriftsfordele, når den producerer nok varer til at sprede kapacitetsomkostningerne. Hvis en kontorleje på 100.000 kr. for eksempel spredes ud på 100.000 stk. varer virksomheden producerer, så vil hver vare bære 1 kr. i fast omkostning. Hvis virksomheden producerer 200.000 stk. varer, så vil den faste omkostning pr. stk. falde til 50 øre.

Kapital

Globus 60x60Definition af Kapital

(I) Finansielle aktiver eller den finansielle værdi af aktiver, såsom penge.

(II) De fabrikker, maskiner og udstyr der indgår i produktionen i en virksomhed.

”Kapital” kan betyde mange ting. Ordets specifikke betydning afhænger af den kontekst, det bruges i. Generelt har det at gøre med tilgængelige finansielle ressourcer. Virksomheder og samfund med mere kapital er bedre stillet end de med mindre kapital.

IE 60x60InvestEd forklarer Kapital

Kapital er forskellig fra penge. Penge bruges i bund og grund til at betale for varer og serviceydelser til forbrug. Kapital er mere varig og bruges til at generere velstand via investering. Eksempler på kapital inkluderer biler, patener, software og mærkenavne. Alle disse ting er inputs, som kan bruges til at skabe velstand. Udover at blive brugt i produktionen kan kapital lejes ud til et månedligt eller årligt gebyr for at skabe velstand.

Kapital i sig selv eksisterer ikke, før den produceres. Så for at skabe velstand skal kapital kombineres med arbejdskraft. Når folk investerer i kapital ved at give afkald på forbruget lige nu og her, kan de nyde en bedre fremtidig velstand.

Kapital har værdi på grund af ejendomsretten. Privatpersoner og virksomheder kan gøre krav på ejerskabet af deres kapital og bruge den, som de ønsker. De kan også overføre dette ejerskab til andre privatpersoner eller virksomheder og beholde salgsprofitten. Reguleringer fra staten begrænser, hvordan kapital kan bruges og sænker dens værdi. Hvis du for eksempel sælger en aktie, som er steget i værdi, skal du betale skat af dette afkast. Denne skat bruges til at betale for offentlige ydelser.

Kapitalbalance

Globus 60x60Definition af Kapitalbalance

En opgørelse over et lands gæld, passiver, tilgodehavender og aktiver over for udlandet. Opgørelsen svarer til et bestemt tidspunkt, for eksempel udgangen af et år.

IE 60x60InvestEd forklarer Kapitalbalance

Kapitalbalancen kan ses som et lands statusopgørelse, da den giver et stilbillede af landets kapitalsituation i forhold til udlandet, hvor betalingsbalancen mere er landets driftsregnskab. Da alle poster på kapitalbalancen bliver omregnet til kroner, påvirker forskellige valutakurser den.

Kapitalgevinst

Den overordnede definitionDefinition af Kapitalgevinst

En stigning i værdien af et kapitalaktiv (investering eller ejendom), der giver det en højere værdi end købsprisen. Gevinsten er ikke realiseret, før aktivet er solgt. En kapitalgevinst kan være kortsigtet (et år eller mindre) eller langsigtet (mere end et år) og skal beskattes. Omvendt er der et tab, når aktivets værdi er blevet mindre end købsprisen.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Kapitalgevinst

Langsigtet kapitalgevinst bliver som regel lavere beskattet end almindelig indkomst. Dette er gjort for at opfordre til entreprenørskab og investering i økonomien.

Kapitalisme

Globus 60x60Definition af Kapitalisme

Et økonomisystem baseret på det private ejerskab af kapital- og produktionsinputs og på produktionen af varer og serviceydelser for profit. Produktionen af varer og serviceydelser er baseret på udbuddet og efterspørgslen på det generelle marked (markedsøkonomien) i stedet for centraliseret planlægning (planøkonomi). Kapitalisme bliver generelt karakteriseret via konkurrence mellem producenter. Andre facetter, såsom statens indblanding mht. reguleringer, varierer mellem de forskellige kapitalismemodeller.

IE 60x60InvestEd forklarer Kapitalisme

Kapitalismen steg i popularitet efter slutningen af de feudale økonomier og er blevet det dominante økonomiske system i udviklede lande.

Kapitalisme bliver ofte tæt forbundet med økonomisk vækst, da produktionen og priserne bestemmes af markedet i stedet for regeringerne. Private ejendomsrettigheder giver privatpersoner friheden til at producere varer og serviceydelser, som de kan sælge på markedet.

Kapitalismen er blevet kritiseret for dens underliggende fokus på profit, og hvordan dette fokus kan skabe sociale og økonomiske uligheder i samfundet.

Kapitalnedsættelse

Globus 60x60Definition af Kapitalnedsættelse

En nedskrivning af et selskabs aktie-/anpartskapital. Dette kan gøres ved, at selskabet opkøber egne aktier og annullerer dem.

En kapitalnedsættelse kan foretages med tre formål: Til dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller nedlæggelse til en særlig reserve.

IE 60x60InvestEd forklarer Kapitalnedsættelse

Efter en kapitalnedsættelse vil antallet af aktier i selskabet blive reduceret.

Kapitalposter

Globus 60x60Definition af Kapitalposter

En opgørelse over de kapitalbevægelser der udligner under- eller overskud på de løbende poster i et lands betalingsbalance.

IE 60x60InvestEd forklarer Kapitalposter

Lad os for eksempel sige, at et land importerer for 150 mia. kr. og eksporterer for 100 mia. kr. Det vil sige, at underskuddet på de løbende poster er 50 mia. kr. Dette underskud bliver dækket ved lån i udlandet svarende til 50 mia. kr., som postes som indtægt på kapitalposterne. Kapitalposterne får dermed et overskud på 50 kr., som kan modregnes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.

Kassekredit

Globus 60x60Definition af Kassekredit

En form for lån i et pengeinstitut hvor man kan trække et variabelt beløb op til et aftalt maksimumbeløb. Omkostningerne ved en kassekredit består af en renteudgift af det trukne beløb, og der kan i nogle tilfælde opkræves en provision af det aftalte maksimumbeløb.

IE 60x60InvestEd forklarer Kassekredit

Hos mange virksomheder er en kassekredit meget betydningsfuld, hvad angår kortfristet finansiering. Selvom kassekreditten som regel finansierer kortfristede investeringer, er det sådan set en langsigtet finansiering, da virksomheder sjældent betaler kassekreditten helt ud.

Renten på en kassekredit er som regel højere end på andre former for lån.

Kernekompetence

Globus 60x60Definition af Kernekompetence

En virksomheds hovedstyrker og strategiske fordele. Kernekompetencer er en kombination af den viden og de tekniske kapaciteter, som kan gøre en virksomhed konkurrencedygtig på markedet. Teoretisk set skal en kernekompetence kunne få en virksomhed til at udvide til nye markeder såvel som at komme med en betydelig fordel for kunderne. Det bør også være svært for konkurrenterne at kopiere den.

IE 60x60InvestEd forklarer Kernekompetence

Som nystartet virksomhed vil man først prøve at identificere og så fokusere på sine kernekompetencer. Disse kernekompetencer vil give virksomheden den bedste chance for at skabe fortsættende vækst, da det er disse faktorer, der differentierer virksomheden fra dens konkurrenter.

Oftest ligger kernekompetencen et bestemt sted i værdikæden.

Invested.dk