Definition af Pac-Man defenseEn defensiv takttik der bruges af en udsat virksomhed, der måske er under fjendtlig overtagelse. I et Pac-Man defense prøver den udsatte virksomhed at vende situationen rundt og i stedet prøve at overtage den virksomhed, der har igangsat den fjendtlige overtagelse. Dette begreb blev oprindeligt brugt af Bruce Wasserstein, som var direktør for Wasserstein & Co.
InvestEd forklarer Pac-Man defenseBegrebet kommer fra videospillet Pac-Man, hvor Pac-Man kan vende situationen og spise de fjendtlige spøgelser, hvis han får fat i en powerpille.
Når en virksomhed afgiver et uopfordret og aggressivt bud på en anden børsnoteret virksomhed, er det måske ikke noget, den udsatte virksomhed bryder sig om. Derfor går Pac-Man-taktikken ud på at skræmme opkøberen væk ved selv at begynde at opkøbe aktier i denne virksomhed.
Definition af PantebrevEt dokument der fungerer som en panteaftale i fast ejendom. Kreditor/långiver modtager løbende terminer fra debitor/husejeren, og sikkerheden består af pant i den faste ejendom.
InvestEd forklarer PantebrevEt pantebrev er en sikkerhedsstillelse i en fast ejendom.
Der findes forskellige former for pantebreve, som inkluderer sælgerpantebreve, ejerpantebreve og skadesløsbreve.
Definition af PartnerselskabEn form for kommanditselskab, hvor kommanditisterne har indskudt en bestemt kapital, som fordeles på aktier. Også kaldet et kommanditaktieselskab.
Forkortes P/S.
InvestEd forklarer PartnerselskabPartnerskaber underlægges selskabsloven. Selskabets resultat beskattes hos de enkelte ejere ligesom andre kommanditselskaber.
Definition af PassivDen del af virksomhedens balance, som den skylder væk. Passiverne består af egenkapital, hensatte forpligtelser og gældsforpligtelser.
InvestEd forklarer PassivPassiverne er på balancen placeret på højre side eller neden under virksomhedens aktiver. De er en essentiel del af virksomhedens drift, fordi de står for finansieringen af driften og betaler for udvidelser. De kan også gøre transaktioner mellem forretninger mere effektive f.eks. i form af kredit.
Kortfristede forpligtelser er gæld, der udløber inden for et år, hvor langfristede forpligtelser er gæld der skal betales over en længere periode.
Definition af PatentEt licens der giver holderen eksklusive rettigheder med hensyn til en proces, et design eller en ny opfindelse på et bestemt tidspunkt. Ansøgninger for patent håndteres som regel af de enkelte landes nationale patentmyndigheder. I Danmark er den nationale patentmyndighed Patent- og Varemærkestyrelsen.
InvestEd forklarer PatentVed at give retten til at producere et nyt produkt uden frygt for konkurrence kan patenter bidrage med, at virksomheder og private vil fortsætte med at udvikle innovative produkter og serviceydelser. For eksempel bruger medicinalvirksomheder store summer penge på R&D, og patenter er derfor essentielle for, at virksomheden kan skabe et profit.
De fleste patenter varer 20 år, da dette også er grænsen. Patenter på lægemidler og sprøjtemidler kan dog forlænges op til fem år. Man betaler et årligt gebyr til patentstyrelsen for at holde sit patent i live.
Definition af PengeinstitutEn fælles betegnelse for en række finansielle virksomheder. Disse drives via finansielle transaktioner som investeringer, lån og indlån.
InvestEd forklarer PengeinstitutPengeinstitutter inkluderer banker, sparekasser, andelskasser, forsikringsselskaber, investeringsbanker mm.
Da næsten alle mennesker afhænger af et pengeinstitut på en eller anden måde, er det betydende nødvendigt, at de er reguleret af staten. Hvis et pengeinstitut eksempelvis skulle gå hen og gå konkurs, så ville det uden tvivl skabe en udstrakt panik. Dette tab af tillid hos pengeinstituttets kunder kan skabe alvorligt negative eksternaliteter på økonomien.
Definition af PengepolitikHandlingerne lavet af en centralbank, valutasystem eller andre regulerende komitéer, der bestemmer størrelsen og vækstraten af pengeudbuddet, hvilket til gengæld påvirker rentesatserne. Pengepolitik fastholdes igennem handlinger som at øge renten eller ændre mængden af penge banker skal have i reserve.
InvestEd forklarer PengepolitikI Danmark er det Nationalbanken, der fører pengepolitikken. Pengepolitik er en af de måder, hvorpå den danske regering prøver at kontrollere økonomien. Hvis pengeudbuddet vokser for hurtigt, vil inflationsraten stige; hvis væksten af pengeudbuddet sænkes for meget, vil den økonomiske vækst også bremses. Det er anset som bedst, at inflationsraten ligger på en niveau mellem 2-3%.
Definition af Pengestrøm – Cash flow(I) En indtægts- eller udgiftsstrøm der ændrer en pengekonto over en given periode. Indgående pengestrøm stiger som regel fra en af følgende tre aktiviteter – finansiering, drift eller investering. Udgående pengestrøm kommer fra udgifter eller investeringer. Dette passer i både forretningsmæssig sammenhæng og i privatlivet.
(II) En post på den såkaldte ’pengestrømsopgørelse’, der viser mængden af penge som er skabt og brugt af en virksomhed i en given periode. Pengestrømmen beregnes ved at lægge ikke-kontante ydelser (såsom afskrivning) til nettoindtægten efter skat. Pengestrøm kan pålægges et specifikt projekt eller en virksomhed i sig selv. Pengestrøm kan bruges som en indikation af virksomhedens finansielle tilstand og sundhed.
InvestEd forklarer Pengestrøm – Cash flow(I) Pengestrøm er en essentiel del af en virksomheds betalingsevne. Den er altafgørende for entitetens overlevelse. Ved at have masser af penge på hånden kan man sikre sig, at kreditorer, medarbejdere og andre kan betales til tiden. Hvis en forretning eller person ikke har nok penge til at understøtte dens drift, siges det, at forretningen eller han/hun er insolvent og med stor sandsynlighed vil gå konkurs, hvis insolvensen vil fortsætte.
(II) Opgørelsen over en virksomheds pengestrøm bruges ofte af analytikere til at vurdere finansiel præstation. Virksomheder med masser af kontante beholdninger har mulighed for at geninvestere pengene i virksomheden for at skabe flere penge og skabe profit.
Definition af Pengestrøm fra driftsaktivitetDe penge som en virksomhed bringer ind via dens normale og regelmæssige drift såsom via produktion og salg af virksomhedens kerneprodukter. Pengestrømme fra driftsaktiviteter inkluderer ikke langsigtet kapital eller investeringsomkostninger.
InvestEd forklarer Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrømmen fra driftsaktivitet står i virksomhedens pengestrømsopgørelse. Denne post inkluderer også ændringer i arbejdskapitalen (omsætningsaktiver minus kortfristede forpligtelser) såsom lagerændringer, kortfristet gæld og tilgodehavender. Den indtjening som virksomhed modtager fra sine investeringsaktiviteter posteres separat, da denne indtægtskilde ikke kommer fra virksomhedens regulære drift.
Hvis man sammenligner pengestrømmen fra virksomhedens driftsaktiviteter med EBITDA, kan man få en god indsigt i, hvordan virksomheden finansierer kortfristet kapital. Formålet med at kigge separat på denne post er at finde ud af, hvor virksomheden virkelig tjener sine penge henne. Som investor vil man se en positiv pengestrøm, fordi denne kommer fra tilbagevendende aktiviteter. Hvis en positiv pengestrøm kommer af, at virksomheden har solgt nogle anlægsaktiver, eller fordi den lige har udstedt en masse aktier eller obligationer, så er de disse engangshændelser ikke en indikator for virksomhedens finansielle sundhed.
Definition af Pengestrøm fra finansieringsaktivitetEn post på en virksomheds pengestrømsopgørelse, der udgør de eksterne aktiviteter, som gør, at virksomheden skaffer kapital og tilbagebetaler investorerne i form af udbytte, optagelse af lån og udstedelse af aktier. Pengestrømmen fra finansieringsaktiviteter fortæller investorerne noget om virksomhedens finansielle styrke. Der kan opstå problemer, hvis en given virksomhed eksempelvis hyppigt henvender sig til ny gæld eller kapitalindskud for at skaffe kapital.
InvestEd forklarer Pengestrøm fra finansieringsaktivitetHvis tallet for virksomhedens pengestrøm fra finansieringsaktivitet er positivt, så betyder det, at der strømmer flere penge ind i virksomheden, end der kommer ud, hvilket øger virksomhedens aktiver. Et negativt tal kan betyde, at virksomheden tilbagebetaler gæld, men også at virksomheden udbetaler udbytte eller tilbagekøber aktier, hvilket investorer typisk bliver glade for.