Et værdipapir der fremskaffer kapital til en låntager – et gældsbrev. Obligationskøberen/investoren låner penge til (oftest) staten, realkreditinstitutter eller virksomheder.
Obligationer bliver ofte set som et værdipapir med fast indtægt, men der findes også obligationer med variabel rente.
Den gældssatte obligationsudsteder udsteder obligationen, der indeholder (kupon-) renten, som skal betales, og når de lånte penge (hovedstolen) er tilbagebetalt (løbetiden), udløber obligationen (udløbsdato).
Tilbagebetalingen af en obligationen foregår som regel som et annuitetslån eller et stående lån, og det fremgår af tilbagebetalingsvilkårene.
En proces af udstedelse af obligationer. Foregår enten som en blokemission eller som løbende emission.
Når det er en blokemission, sker udstedelsen af obligationerne udelukkende ved obligationsseriens etablering.
Når det er en løbende emission, udstedes der nye obligationer i en serie over en åbningsperiode på eksempelvis to år.
(I) Den omkostning ved et alternativ som skal droppes for at gå efter en anden handling. Med andre ord er det de fordele, du kunne have fået ved at vælge en anden mulighed.
(II) Forskellen mellem afkastet i en valgt investering og en, der nødvendigvis måtte gives afkald på. Lad os sige, at du investerer i en aktie, og den skaber et sølle afkast på 2% over et år. Ved at lægge dine penge i denne aktie, vil du opgive muligheden hos en anden investering – lad os sige en risikofri statsobligation, der giver dig 6%. I denne situation vil din offeromkostning være 4% (6%-2%).
(I) Offeromkostningerne ved at læse på universitetet er de penge, du kunne have tjent på at arbejde i stedet. På den ene side mister du 3-5 års løn, mens du får din uddannelse. På den anden side håber du på at tjene mere på din karriere takket være din uddannelse.
Her er et andet eksempel: Hvis en gartner vælger at gro gulerødder, er hans/hendes offeromkostning den alternative madvare, der kunne gros i stedet (kartofler, tomater osv.).
I begge tilfælde skal der tages en beslutning mellem to muligheder. Det ville være en nemmere beslutning, hvis du vidste, hvad slutresultatet ville blive.
En økonom er en ekspert der studerer forholdet mellem et samfunds ressourcer og dets produktion og udbud. De samfund, der bliver studeret af økonomen, kan række fra små lokaløkonomier til store nationer såvel som den globale økonomi.
Økonomens meninger og udtalelser bruges til at skabe en samfundsdebat og til at udforme politik mht. renten, skattelovgivning, arbejdsmarkedspolitik, international handel og virksomhedsstrategi.
En karriere som økonom besidder som regel to krav: Først skal man have en længerevarende uddannelse inden for økonomi og gerne en Ph.D. For det andet skal man typisk vælge et område, man gerne vil specialisere sig inden for, når man laver sin research.
En samfundsvidenskab der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser.
En økonomi omfatter alt, der har med produktionen og forbruget af goder at gøre i et område.
En stigning i en økonomis kapacitet til at producere varer og serviceydelser sammenlignet fra en periode til en anden. Økonomisk vækst kan måles nominelt eller reelt (tilpasset inflation). Når man sammenligner ét lands økonomiske vækst med et andet, bør man bruge BNP pr. indbygger for at tage højde for befolkningsforskellene i landene.
Økonomisk vækst er som regel forbundet med teknologiske udviklinger. Et eksempel på dette er den store vækst i mange af de udviklede landes økonomier som følge af introduktionen af internettet og den teknologi, det bragte til landenes industri i det hele taget. Væksten i en økonomi ses også i lyset af forbedringen af befolkningens levestandard.
En situation hvor et bestemt marked kontrolleres af en lille gruppe virksomheder.
Et oligopol er meget ligesom et monopol, hvor det kun er én virksomhed, der kontrollerer markedet. I et oligopol kontrollerer mindst to virksomheder markedet.
Gasmarkedet er et godt eksempel på oligopol, fordi et lille antal virksomheder kontrollerer en stor del af markedet.
Det er et heterogent marked.
De penge som en virksomhed har brugt på at drive sin aktivitet. Det kan eksempelvis være lønningsomkostninger, el, råvarer osv.
Omkostninger kan deles op i kapacitetsomkostninger og variable omkostninger, hvor kapacitetsomkostningerne er de omkostninger, som virksomheden har i forbindelse med selve det at drive virksomheden (eksempelvis lokaler, medarbejdere, inventar osv.). De variable omkostninger er de omkostninger, der har en direkte forbindelse med virksomhedens salg. Disse kan være råvarer, elforbrug eller fragtomkostninger. Det er altså omkostninger, der er afhængig af produktionens eller salgets størrelse.
Den mængde penge som en virksomhed faktisk modtager igennem en specifik tidsperiode inklusiv prisnedslag for returnerede varer. Det er den ’øverste linje’ på resultatopgørelsen, hvorefter omkostninger trækkes fra for at finde nettoindtægten.
Omsætning beregnes ved at gange prisen på varerne og serviceydelserne, der sælges med den solgte mængde.
Kaldes nogle gange ’salg’.
Omsætning er den mængde penge som drages ind i selskabet via dets forretningsaktiviteter. I tilfælde af en stat er omsætning de penge, der modtages fra skatter, afgifter osv.
Et aktiv en virksomhed forventer at have realiseret, videresolgt eller forbrugt inden for ét år.
Det er en post på virksomhedens balance.
Nogle eksempler på omsætningsaktiver kan være varebeholdninger, varedebitorer, tilgodehavender og likvide midler.
Omsætningsaktiver er vigtige, da de bruges til at finansiere den daglige drift og betale for de løbende udgifter.