Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Sælgerpantebrev

Globus 60x60Definition af Sælgerpantebrev

Et pantebrev der udstedes af køber til sælger med pant i den pågældende handlede ejendom. Altså hvor køberen sådan set låner den sidste del af købesummen af sælger mod sikkerhed i ejendommen.

IE 60x60InvestEd forklarer Sælgerpantebrev

For almindelige helårsboliger er det lovgivningsmæssige loft for realkreditlån 80 % af købesummen. Køber af ejendom lægger selv en kontant udbetaling, men det resterende beløb (ofte 12-16 % af købesummen) finansieres oftest ved disse sælgerpantebreve.

Renten på et sådant gældsbevis er typisk fast i hele løbetiden og er ofte lidt højere end på et realkreditlån. Løbetiden er kortere end et realkreditlån og ligger ofte på 22-25 år.

Scrapværdi

Globus 60x60Definition af begrebet “scrapværdi”

Scrapværdien er den værdi et fysisk aktiv har, når det ikke længere er brugbart. Aktivets komponenter er noget værd, hvis de kan bruges til noget andet. Nogle gange kan komponenterne bruges som de er, og andre gange kan de behandles, så de kan genbruges. Et aktivs scrapværdi bestemmes af udbud og efterspørgsel.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet “scrapværdi”

En virksomhed har for eksempel en gammel firmabil med en ødelagt gearkasse. Det koster 20.000 kr. at erstatte gearkassen, hvilket er mere, end virksomheden mener, bilen er værd i sig selv, så virksomheden beslutter at sælge bilen til dens scrapværdi. Bilen bliver kørt til skrot, hvor delene bliver vurderet til 7000 kr. De 7000 kr. er derved bilens scrapværdi.

Begrebet scrapværdi bruges ofte i forbindelse med afskrivning. Anlægsaktiver der bliver afskrevet kan sommetider have en værdi, de kan sælges til, efter den fulde afskrivning.

Securities And Exchange Commission – SEC

Globus 60x60Definition af Securities And Exchange Commission – SEC

En regeringskommission i USA som er skabt af kongressen for at regulere finansmarkedet og beskytte investorerne. De overvåger også opkøb af andre virksomheder i USA. SEC er til for at fremme fuld offentliggørelse hos børsnoterede selskaber og for at beskytte investeringsoffentligheden imod bedrageri og manipulerende praksis på finansmarkederne.

IE 60x60InvestEd forklarer Securities And Exchange Commission – SEC

Her er et eksempel på en aktivitet, der falder inden for SEC’s område: Hvis nogen køber mere end 5% af en virksomhedens egenkapital, skal han/hun rapportere til SEC inden for 10 dage efter købet på grund af truslen for overtagelse.

Security analyst

Globus 60x60Definition af Security analyst

En finansiel professionel der studerer adskillige industrier og virksomheder og skaber research- og værdiansættelsesrapporter samt køb -, sælg – og behold anbefalinger.

IE 60x60InvestEd forklarer Security analyst

Vær varsom omkring en mægler, der kalder en investering ”sikker” eller ”nemme penge”. Der findes der ikke noget af.

Du kan som regel stole på analytikere, der har opnået og bestået en Chartered Financial Analyst (CFA) grad, da de er påkrævede om at følge en bestemt etik.

Seigniorage

Globus 60x60Definition af Seigniorage

Forskellen mellem værdien af penge og omkostningen ved at producere dem. Med andre ord, den økonomiske omkostning ved at producere en given valuta i en given økonomi eller land. Hvis seignioragen er positiv, så skaber regeringen økonomisk profit. En negativ seigniorage betyder derimod at regeringen skaber et økonomisk tab.

IE 60x60InvestEd forklarer Seigniorage

Seigniorage kan anses som omsætning for en regering, når pengene der er produceret er mere værd end omkostningerne ved at producere dem. Lige netop denne omsætning er ofte brugt, af regeringer, til at finansiere en del af deres udgifter uden at skulle indsamle skatter. Hvis det for eksempel koster den danske regering 10 kr. at producere en 100 kr. seddel, så er seignioragen 90 kr, eller forskellen mellem de to beløb.

Sektor

Globus 60x60Definition af Sektor

(I) Et område i økonomien hvor forretninger deler det samme eller et relateret produkt eller serviceydelse. Økonomier er omfattet af fire sektorer. Den primære sektor involverer landbruget (høst og råvareudvinding). Den sekundære sektor består af industri, forarbejdning og fremstilling. Den tertiære sektor består af serviceydelser såsom ekspedering, underholdning og finansielle serviceydelser. Den kvartære sektor består af intellektuelle beskæftigelser såsom uddannelse.

(II) En industri eller et marked der deler samme karakteristika. Investorer bruger sektorer til at dele aktier og andre investeringer ind i kategorier såsom teknologi, sundhed, energi, forsyning og telekommunikation. Hver sektor har unikke karakteristika og forskellige risikoprofiler.

IE 60x60InvestEd forklarer Sektor

(I) Når man deler en økonomi op i forskellige bider, kan det give en mere dybdegående analyse af den overordnede økonomi. En økonomi kan deles op i sektorer såsom økonomien i en bestemt by eller den globale økonomi. Olie- og gassektoren er et eksempel på en økonomisk sektor.

(II) Det er almindeligt for analytikere at specialisere sig i bestemte sektorer. Investeringsfonde kan også specialisere sig i bestemte sektorer.

Sekulær

Globus 60x60Definition af Sekulær

Et tillægsord der bruges til at beskrive en langsigtet tidsramme (som regel 10 år). Det er vigtigt for investorer at identificere sekulære trends i markeder og ikke kun kortsigtede trends. Eksempler på sekulære trends inkluderer en aldrende befolkning (som tenderer til at have anderledes forbrugs- og opsparingsvaner end en yngre befolkning), ekspansionen af en bestemt teknologi (såsom internettet) og stor afhængighed af en bestemt råvare (såsom olie).

IE 60x60InvestEd forklarer Sekulær

I Jeremy Siegels bog ”Stocks for the Long Run” argumenterer han, at aktier sandsynligvis vil overgå alle de andre aktivklasser i det lange løb. Argumentet blev bakket op af det faktum, at aktier overgik alle andre aktivklasser mellem perioden 1871 og 2001.

Sell side

Globus 60x60Definition af Sell side

Den del af finansindustrien der har at gøre med udviklingen, markedsføringen, analysen og salget af værdipapirer. Sell side personer og virksomheder arbejder for at skabe og servicere aktieprodukter, der vil gøres tilgængelige for buy siden af finansindustrien. Sell siden af finansverdenen inkluderer investment bankers, der agerer som mellemled mellem udstederne af værdipapirer og offentligheden, analytikere, der foretager aktieresearch og laver vurderinger og market makere, der bidrager med likviditet i markedet.

IE 60x60InvestEd forklarer Sell side

Sell siden og buy siden er afhængige af hinanden – den ene kan ikke fungere uden den anden. Sell siden forsøger at skaffe den højeste pris som muligt for hvert værdipapir samtidig med at bidrage med service og support i form af analyser og vurderinger. Enhver privatinvestor eller virksomhed der køber aktier med formålet af at sælge dem senere til en profit er fra buy siden. Buy side deltagerne inkluderer formueforvaltere hos hedgefonde, institutionelle virksomheder, investeringsforeninger og pensionsfonde.

Selskabsform

Globus 60x60Definition af Selskabsform

Forskellige måder at organisere sig på, når en person vil drive virksomhed. Der er under de forskellige selskabsformer forskellige regler, der omhandler eksempelvis kapitalkrav og hæftelse.

IE 60x60InvestEd forklarer Selskabsform

Det kaldes virksomhedsformer, når det omhandler personligt ejede virksomheder såsom enkeltmandsvirkomheder eller interessentselskaber. Disse hæfter personligt.

Det kaldes selskabsformer, når det omhandler en selvstændig juridisk enhed, og kreditorerne kun kan gøre udlæg i indskudskapitalen. Derved er der ingen personlig hæftelse for ejeren.

Selskabsloven

Globus 60x60Definition af Selskabsloven

En dansk lov der har fastsat reglerne for udøvelse af selskab i aktie- eller anpartsform. Denne lov indeholder også regler for partnerselskaber.

IE 60x60InvestEd forklarer Selskabsloven

Andre selskabsformer som enkeltmandsvirksomhed og interessentselskab ligger ikke under selskabsloven.

Invested.dk