Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Fade

Globus 60x60Definition af Fade

Udtales på engelsk.

En omvendt investeringsstrategi der bliver brugt til at handle imod den aktuelle trend. ”At fade markedet” er typisk med høj risiko, så det kræver at investoren har en høj tolerance for risiko. En fade trader vil sælge, når kursen stiger og købe, når den falder. Også kendt som ”fading”.

IE 60x60InvestEd forklarer Fade

Et eksempel på fading kunne være at købe ved et dyk i prisen, og sælge når prisen udviser stigninger. Det er ofte en ret ustabil strategi, men den kan også skabe stor kortsigtet profit.

Fast indtægt

Globus 60x60Definition af Fast indtægt

En form for investering eller budgetteringsstil hvor der modtages regelmæssigt direkte afkast ved intervaller. De der investerer i værdipapirer med fast indkomst støtter sig op af en regelmæssig og stabil indkomststrøm.

IE 60x60InvestEd forklarer Fast indtægt

Den mest almindelige form for værdipapir med fast indtægt er obligationer.

Fastforrentet lån

Globus 60x60Definition af Fastforrentet lån

Et lån hvor man som låntager bliver beskyttet over for rentestigninger. Summen af afdrag og rentebetalinger er det samme på hvert terminstidspunkt.

IE 60x60InvestEd forklarer Fastforrentet lån

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Da ydelsen til gengæld altid er den samme, kan det være mere sikkert for låntageren.

Fastkurspolitik

Globus 60x60Definition af Fastkurspolitik

En politik, hvor en centralbank arbejder med at fastholde sin egen valuta med andre landes. I perioden 1870 til 1930’erne med guldstandarden og i 1944 til 1970’erne med Bretton Woods-systemet blev der ført fastkurspolitik. I dag har Danmark siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-marken og derefter euroen, hvor Nationalbanken aktivt forsøger at fastholde valutakursen ved at styre renten og skabe interventioner på valutamarkedet.

IE 60x60InvestEd forklarer Fastkurspolitik

En fastkurspolitik kan gavne samhandlen mellem Danmark og de andre eurolande, da denne fjerner valutarisikoen, når virksomhederne handler med hinanden. Ulempen er dog, at centralbanken opgiver sin evne til at benytte sig af pengepolitiske værktøjer. Samtidig er fastkurspolitikken sårbar over for valutaspekulation, ligesom man så det i Storbritannien og Sverige under deres fastkurspolitik.

Federal Reserve

Globus 60x60Definition af Federal Reserve

USA’s centralbank og den mest magtfulde institution i verden. Federal Reserve banken blev grundlagt af den amerikanske kongres i 1913 for at give nationen et sikkert, fleksibelt og stabilt penge- og finanssystem. Institutionen er baseret på et føderalt system, der omfatter et centralt regeringsbureau (Board of Governors) i Washington, DC og 12 regionale Federal Reserve banker, der hver er ansvarlig for et bestemt geografisk område i USA. Federal Reserve ses som uafhængig, fordi bankens beslutninger ikke skal ratificeres af præsidenten eller nogen anden statslig embedsmand. Dog bliver banken overvåget af kongressen og skal arbejde inden for regeringens økonomiske og finanspolitiske rammer. Banken kaldes ofte for ”the Fed”.

IE 60x60InvestEd forklarer Federal Reserve

Centralbanken opstod som følge af de gentagne finansielle panikker, der havde plaget den amerikanske økonomi igennem det forrige århundrede, hvilket skabte alvorlige økonomiske tumulter på grund af bank- og virksomhedskonkurser. En akut krise i 1907 skabte incitamentet til at bygge en institution, der skulle kunne forhindre disse tumulter.

Federal Reserves opgaver kan kategoriseres i fire områder:

 – Udføre national pengepolitik for at påvirke de monetære og kreditmæssige tilstande i den amerikanske økonomi for at sikre maksimal beskæftigelse, stabile priser og moderate langsigtede renter.

 – Overvåge og regulere bankinstitutioner for at skabe sikkerhed i bankindustrien og det finansielle system og for at sikre forbrugernes kreditrettigheder.

 – Bibeholde stabilitet i det finansielle system og beherske den systematiske risiko.

 – Bidrage med finansielle tjenester – inklusiv at operere det nationale betalingssystem – til depotinstitutioner, staten og udenlandske statslige institutioner.

Federal Reserves hovedpolitiske organ er Federal Open Market Committee (FOMC), der overvåger åbne markedsoperationer.

Fed’s hovedindtægtskilde i renter på de amerikanske statsobligationer, som er blevet købt via åbne markedsoperationer. Andre indtægtskilder inkluderer renter på udenlandske valutainvesteringer, renter på lån fra depotinstitutioner og gebyrer for serviceydelser til disse institutioner. Efter at have betalt diverse omkostninger, overfører Fed resten af indtjeningen til statskassen.

Fibonacci retracement

Globus 60x60Definition af Fibonacci retracement

Et begreb brugt i teknisk analyse, der referer til støtteområder eller modstandsområder. Fibonacci retracement er den potentielle mængde som et finansielt aktivs originale kursbevægelse kan falde tilbage med. Fibonacci bruger horisontale linjer til at indikere støtte- eller modstandsområder ved hoved Fibonacci-niveauerne. Disse niveauer skabes ved at tegne trendlinjer mellem to ekstreme punkter og så dividere den vertikale distance med Fibonacci-nøgletallene 23,6%, 38,2%, 50%, 61,8% og 100%.

eksempel på brug af fibonacci retracement

IE 60x60InvestEd forklarer Fibonacci retracement

Fibonacci retracement er et meget populært værktøj, som bruges af mange tekniske tradere til at identificere strategiske handler.

FIFO – First in first out

Globus 60x60Definition af FIFO – First in first out

En metode til at prisansætte vareforbrug og varelagre hos handels- og produktionsvirksomheder.

IE 60x60InvestEd forklarer FIFO – First in first out

De først indkøbte eller fremstillede varer indregnes først i resultatopgørelsen. Her antager FIFO-princippet, at de aktiver der er tilbage på varelageret, er de der senest er indkøbt eller fremstillet.

Finansadfærd

Globus 60x60Definition af Finansadfærd

Et felt inden for finans der antager psykologibaserede teorier til at forklare uregelmæssigheder på markederne. Det er inden for finansadfærd antaget, at informationsstrukturen og karakteristika hos markedsdeltagere systematisk påvirker individuelles investeringsbeslutninger såvel som markedsudfald.

IE 60x60InvestEd forklarer Finansadfærd

Der har været mange undersøgelser, som har dokumenteret langsigtede historiske fænomener på finansmarkederne, der strider imod hypoteserne om det effektive marked og kan ikke plottes i modeller baseret på perfekt investorrationalitet.

Finansiel indtægt

Globus 60x60Definition af Finansiel indtægt

En indtægt bestående af renteindtægter samt afkast og udbytte på værdipapirer mv.

IE 60x60InvestEd forklarer Finansiel indtægt

En finansiel indtægt kan eksempelvis også komme fra udlejning eller leasing af ejendom til en lejer.

Det er en post, der kan ses på virksomhedens resultatopgørelse.

Finansiel opgørelse

Globus 60x60Definition af Finansiel opgørelse

En rapport der giver en oversigt over en virksomheds, en persons eller anden entitets finansielle aktiviteter. Finansielle opgørelser er til for at præsentere entitetens finansielle information så klart og præcist så muligt for både entiteten og læseren. For virksomheder inkluderer finansielle opgørelser: resultatopgørelsen, balancen, totalindkomstopgørelsen, pengestrømsopgørelsen mm.

IE 60x60InvestEd forklarer Finansiel opgørelse

Det er standardpraksis for europæiske virksomheder at overholde regnskabsreglerne IFRS og for amerikanske virksomheder GAAP for at skabe et kontinuerligt internationalt billede af regnskabet. Finansielle opgørelser bliver ofte også revideret af statslige myndigheder, revisorer, virksomhed osv. for at skabte nøjagtighed og af skatte-, finansierings- eller investeringsgrunde.

Invested.dk