Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Nasdaq

Globus 60x60Definition af Nasdaq

En global, elektronisk markedsplads med køb og salg af værdipapirer. Nasdaq fungerer også som et benchmark-indeks for amerikanske teknologiaktier. Markedet blev skabt af amerikanske National Association of Securities Dealers (NASD), for at investorer kunne handle via et computeriseret, hurtigt og transparent system i 1971. Begrebet ”Nasdaq” bruges også ofte, når man taler om Nasdaq Composite, der er et indeks for mere end 3.000 aktier noteret på Nasdaq børsen, som inkluderer verdens førende teknologi- og biotekgiganter såsom Apple, Google, Microsoft, Oracle, Amazon, Intel og Amgen.

IE 60x60InvestEd forklarer Nasdaq

Nasdaq blev officielt separeret fra NASD og begyndte at operere som en national børs i USA i 2006. I 2007 fusionerede den med den skandinaviske børsgruppe OMX for at skabe Nasdaq OMX, hvilket nu er verdens største børsfirma, der håndterer 1 ud af 10 af verdens værdipapirtransaktioner. Med hovedkontor i New York driver Nasdaq OMX 26 markeder – primært aktier, men også optioner, obligationer, derivater og råvarer – såvel som tre clearingcentraler og fem centrale deponeringssteder for værdipapirer i USA og Europa. Markedspladsens banebrydende handelsteknologi bruges af 70 børser i 50 lande. Den er noteret på Nasdaq under symbolet NDAQ og har været en del af S&P 500 siden 2008.

Nasdaqs computeriserede handelssystem blev i første omgang udtænkt som et alternativ til det ineffektive ”specialist”-system, som havde været den dominerende model i næsten et århundrede. Den hurtige evolution i teknologien har gjort Nasdaqs elektroniske handelsmodel standarden for markeder verden over.

Som lederen i handelsteknologi var det kun passende, at verdens teknologigiganter valgte at lade sig notere på Nasdaq i starten af deres levetid. I takt med at teknologisektoren voksede i fremspring i 1980’erne og 1990’erne, blev Nasdaq mest kendt for denne sektor.

Nationalregnskab

Globus 60x60Definition af Nationalregnskab

Et kontosystem der giver et overordnet billede af et samfunds økonomi. Dette regnskab indeholder en opgørelse over virksomhedernes produktion fordelt på de enkelte erhvervsgrene.

IE 60x60InvestEd forklarer Nationalregnskab

Nationalregnskabet laves for år eller kvartaler.

Nedbrud

Globus 60x60Definition af Nedbrud

En kursbevægelse der går igennem et bestemt støtteniveau, hvilket som regel bliver efterfulgt af stor volumen og skarpe fald. Tekniske tradere ønsker at shorte det underliggende aktiv, når kursen på værdipapiret bryder under et støtteniveau, fordi det er en klar indikation af, at sælgerne har kontrollen.

illustration af et værdipapir i nedbrud

IE 60x60InvestEd forklarer Nedbrud

Tekniske værktøjer såsom glidende gennemsnit, trendlinjer og grafmønstre er de mest brugte metoder for tekniske tradere at finde stærke støtteområder.

Et nedbrud er modsætningen til et udbrud.

Nedgradering

Globus 60x60Definition af Nedgradering

En negativ ændring i vurderingen af et værdipapir. Denne situation forekommer, når en analytiker føler, at fremtiden hos et værdipapir er blevet svækket fra den originale anbefaling. Denne ændring er som regel grundet en fundamental ændring i den udstedende entitets drift, fremtidsudsigter eller industri.

IE 60x60InvestEd forklarer Nedgradering

Analytikere kommer med anbefalinger på værdipapirer for at give deres klienter og investorer en generel idé af den forventede præstation for værdipapiret fremadrettet.

En analytiker kan eksempelvis nedgradere en aktie fra ”køb” til ”sælg” grundet en dårlig nyhed for den pågældende virksomhed.

Nedtrend

Globus 60x60Definition af Nedtrend

Beskriver en kursbevægelse i et finansielt aktiv, når den overordnede retning er nedad. En formel nedtrend forekommer, når hvert højdepunkt og lavpunkt er lavere end de forrige i trenden.

Definition og eksempel på nedtrend

Bemærk, hvordan hvert højdepunkt og lavpunkt er lavere end det forrige. For eksempel er lavpunktet ved punkt 3 lavere end lavpunktet ved punkt 1. Nedtrenden vil være knækket, når kursen lukker over højdepunktet ved punkt 4.

En nedtrend er det modsatte af en optrend.

IE 60x60InvestEd forklarer Nedtrend

Mange tradere forsøger at undgå nedtrends, fordi de drastisk kan påvirke værdien af enhver investering. En nedtrend kan vare i minutter, dage, uger, måneder eller selv år, så det at identificere en nedtrend tidligt er meget vigtigt. Så snart en nedtrend er blevet etableret (en række lavere lavpunkter), bør en trader være meget forsigtig i at indtage en ny lang position.

Negativ korrelation

Globus 60x60Definition af Negativ korrelation

Et forhold mellem to variabler hvor den ene variabel stiger, som den anden falder, og omvendt. I statistik bliver en fuldkommen negativ korrelation repræsenteret med værdien -1, hvor 0 indikerer ingen korrelation og +1 indikerer en fuldkommen positiv korrelation. En fuldkommen negativ korrelation betyder, at det forhold der ser ud til at eksistere mellem to variabler er negativt 100% af gangene. Det er også muligt, at to variabler måske er negativt korreleret i nogle (men ikke alle) tilfælde.

IE 60x60InvestEd forklarer Negativ korrelation

Her er nogle få eksempler på en negativ korrelation: Jo mere tid jeg bruger i shoppingcentret, des færre penge har jeg på min konto. Jo højere min forbrugskonto er, des lavere er mit investeringsafkast. Jo flere timer jeg bruger på kontoret, des mindre tid har jeg til min familie.

Net interest margin

Globus 60x60Definition af Net interest margin

Net interest margin er en præstationsmåling, der måler, hvor god en virksomhed er til at tage lave investeringer sammenlignet med dens gældssituation. En negativ værdi betyder, at virksomheden har taget dårlige investeringsbeslutninger, fordi renteudgifterne har været højere end afkastet fra virksomhedens investeringer.

IE 60x60InvestEd forklarer Net interest margin

Lad os sige, at en virksomhed har skabt et afkast fra investeringer på 10.000.000 kr., har haft renteudgifter for 20.000.000 kr. og besidder rentetjenende aktiver på 100.000.000 kr. Virksomhedens net interest margin vil derfor være -10%.

Nettogæld

Globus 60x60Definition af Nettogæld

En måling der viser en virksomheds overordnede gældssituation ved at tage værdien af virksomhedens passiver og gæld og minusser det med dens kontanter og andre likvide aktiver.

Udregnet som:

Sådan udregnes nettogæld

IE 60x60InvestEd forklarer Nettogæld

Når man investerer i en virksomhed, er en af de mest vigtige faktorer, man skal tage til overvejelse, den gæld virksomheden bærer. Her er nogle spørgsmål du skal stille dig selv, når du analyserer en virksomheds gæld: Hvor meget gæld er der virkelig? Hvilken slags gæld er det (kortfristede/langfristede løbetider)? Hvad er gælden for? Har virksomheden råd til gælden, hvis den løber ind i finansielle problemer? Og til sidst, hvordan er gældsniveauet i forhold til konkurrerende virksomheder?

Nettoprisindeks

Globus 60x60Definition af Nettoprisindeks

Et indeks der beregnes i henhold til en særlig lov, som viser udviklingen i priserne på de varer og serviceydelser, der tager del i det private forbrug, men tilpasset efter subsidier og afgifter.

IE 60x60InvestEd forklarer Nettoprisindeks

Formålet med nettoprisindekset er at måle udviklingen af priserne på varer og serviceydelser, som almindelige husstande i Danmark køber. Det er et meget brugt økonomisk nøgletal, der bruges af mange offentlige og private virksomheder.

Nettoprisindekset beregnes på basis af priser, der bliver indsamlet af ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner i Danmark.

Nettoresultat – Nettoindtægt – Nettoindtjening

Globus 60x60Definition af Nettoresultat – Nettoindtægt – Nettoindtjening

(I) En virksomheds totale indtjening (eller profit). Nettoindtægt beregnes ved at tage omsætningen og tilpasse den efter omkostninger, afskrivning, renter, skatter og andre udgifter. Dette tal kan findes på selskabets resultatopgørelse og er en vigtig måling for, hvor profitabel virksomheden er over en tidsperiode. Dette tal bruges også til udregningen af indtjening pr. aktie (EPS).

Det bliver også kaldt ”bundlinjen”, fordi nettoresultatet er i bunden af resultatopgørelsen.

(II) En privatpersons indtægt efter der er taget højde for fradrag, kredit og skat ud fra bruttoindtægten. Fradrag og kredit trækkes fra bruttoindtægten for at finde den beskattende indtægt, hvilket bruges til at udregne indkomstskatten.

IE 60x60InvestEd forklarer Nettoresultat – Nettoindtægt – Nettoindtjening

(I) Nettoresultat beregnes ved at starte med virksomhedens totale omsætning. Herfra trækkes alle eventuelle omkostninger og udgifter fra inden for samme periode som omsætningen for at nå frem til resultatet før skat. Skatten trækkes fra dette tal for at nå frem til nettoresultatet.

(II) Lad os for eksempel antage, at din bruttoindtægt har været 250.000 kr., og at du har 100.000 kr. i fradrag og kredit. Dette giver dig en beskattende indtægt på 150.000 kr. Hvis vi siger, at du betaler 40% i skat, vil de resterende 90.000 kr. være din nettoindtægt.

Invested.dk