Basal investering

Passiv investering – guide til indeks og ETF

Mange uerfarne investorer har den opfattelse, at det hele tiden gælder om at finde den rigtige aktie – guldægget – der pludselig kan stige stige voldsomt i værdi og sikre ens afkast. Men som privat investor er det meget svært at finde de helt rigtige aktier, fordi man har en meget begrænset viden om de enkelte selskaber. Samtidig er det dyrt hele tiden at købe og sælge aktier, fordi man hver gang betaler kommission. Her kan passiv investering ved hjælp af udenlandske ETF´er (Exchange Traded Funds) eller danske indeksfonde med lave årlige omkostninger være en stor hjælp.

Talrige undersøgelser viser, at det slet ikke kan betale sig at være drevet at tilfældige luner og hele tiden skifte sin portefølje ud. Hvis investorerne bare skifter deres aktier ud en enkelt gang om året, så vil deres afkast kun stige halvt så hurtigt sammenlignet med dem, der holder fast i de aktier, de nu engang har købt.

For at undgå at blive påvirket af følelser og tilfældige luner, kan det være en god idé at investere i en passiv fond – fx en udenlandsk indeks ETF eller en dansk indeksinvesteringsforening, der er eksponeret mod et kurv af aktiver f.eks. et aktieindeks eller et obligationsindeks.

GUIDE TIL INVESTERING I ETF – INDHOLD

>>>>>> 1. Hvordan køber jeg en ETF?

>>>>>> 2. Hvad er en ETF?

>>>>>> 3. Hvad er en ETF i forhold til en aktiv fond?

>>>>>> 4. Hvad er et indeks egentlig?

>>>>>> 5. Køb af danske ETF’er?

>>>>>> 6. Skat i forhold til passive fonde?

>>>>>> 7. De populæreste ETF’er

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Hvordan køber jeg en ETF?

Passiv investering i ETF’er er særdeles populært i USA, hvor markedsandelen for passive fonde udgør mere 35% af de samlede midler under forvaltning og det spås, at markedsandelen i 2024 vil være mere end 50%. I Danmark er vi meget langt fra dette med en markedsandel for passive fonde på bare lidt over 7%, men andelen er også i Danmark hastigt stigende i takt med at flere og flere indser, at det både er billigere i forhold til aktive fonde og afkastet efter omkostninger derved generelt er højere. Ofte kræver det dog at man selv har mod på at stå for investeringerne.

Man kan købe en ETF igennem sin egen bank eller igennem en dedikeret handelsplatform. Handler man igennem en traditionel bank, skal man være opmærksom på, at det typisk er forbundet med forholdsvis høj kurtage og høje depotomkostninger sammenlignet med investering i f.eks. danske investeringsforeninger. Typisk får man i stedet tilbudt bankens “egne” investeringsforeninger, hvilket betyder man samtidig kommer til at betale en årlig provision til banken.

Hvis man i stedet handler via en dedikeret handelsplatform gælder denne afhængighed ikke i samme grad. Derfor anbefaler Invested, at man handler ETF´er og andre værdipapirer hos for eksempel Saxo Bank, Nordnet, Degiro eller eToro.

Amerikanske ETF´er
ETF udbuddet i USA er enormt og den store interesse og konkurrence har gjort, at omkostningsniveauet for mange brede ETF er kommet helt i bund. Desværre er det ikke længere muligt for danske detailinvestorer, at købe amerikanske baserede ETF´er. Fra og med 2018 medførte en ny EU-lovgivning, at det i fx Danmark ikke længere er muligt at købe amerikanske ETF’er, hvis ikke der er udarbejdet tilstrækkeligt dansk informationsmateriale. Det betød, at der blev fjernet mere end 5000 ETF’er fra europæiske handelsplatforme. Det er lidt ærgerligt, for der er rigtig mange gode amerikanske ETF’er. Siden er der dog kommet endnu flere europæisk baserede udbydere på markedet i Europa og der er derfor stadig et stort udbud af passive fonde med næsten samme prisniveau som i USA, hvor det mest vanskelige næsten bliver at udvælge de enkelte fonde.

Handelsplatformen eToro tilbyder dog fortsat mulighed for at investere i amerikanske ETF’er. Det gælder f.eks. GLD – den store guldfond – men også ASWI, den store iShares ETF, der følger verdensmarkedet.

Når du ønsker at købe en ETF kan du bruge følgende fremgangsmåde:

  1. Skriv dig op til en handelsplatform: eToro, Saxo Bank eller Nordnet
  2. Led efter den ETF du er interesseret. Brug for eksempel justETF.com som inspiration (brug søgefunktionen, ETF Search på siden)
  3. Søg efter navnet evt fondskoden (ISIN) på din valgte handelsplatform
  4. Køb din ETF for dine frie midler. Du kan købe for helt ned til få hundrede kroner

Når du leder passiv investering i en ETF, er det en fordel, at du kigger efter dem, der har navnet UCITS knyttet til sig. Det betyder nemlig, at den overholder en række EU-krav i forhold til spredning, risikostyring og risikoeksponering. UCITS står for Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities.

Når man har fundet den rigtige ETF, er strategien helt enkel. Man opkøber mere af dette produkt over tid, med helt jævne mellemrum. På den måde nivellere man sin investering i forhold til pludselige prisudsving, og det er godt i forhold til din risiko. Hvis man eksempelvis lægger 3.000 kr. til side hver måned, så kan man hver femte måned opkøbe for 15.000 kr. i denne ETF. Ligegyldigt om markedet går op eller ned, holder man fast i sin strategi, og på denne måde bliver man mindre udsat et for dyk i kurserne, da man opkøber på mange forskellige tidspunkter.

Nedenstående video er en guide til køb af en ETF, der er både billig og snusfornuftig. Det handler om at købe ind i den fond (ETF), der kaldes iShares MSCI World med tickerkoden IQQW, der følger det såkaldte verdensindeks. Verdensindekset er steget med i gennemsnit 8% om året i mange år, og den stigning kan du blive en del af. IQQW kan f.eks. købes enkelt hos SaxoInvestor. Også for små midler.

Hvad er en ETF?

En ETF (Exchange Traded Fund) er en børsnoteret investeringsfond, som passivt følger et underliggende marked eller andet, og som derfor har meget lave omkostninger til forvaltning. I modsætning til aktive investeringsfonde er formålet med ETF’en ikke at slå markedet, men derimod at ramme gennemsnittet af markedet. ETF’en kan følge et indeks, for eksempel verdensindekset, som vi omtalte ovenfor, og dermed kan det også for private investorer være en god mulighed for at få del i den løbende stigning på aktiemarkedet. Hvis du investerer i en ETF, vil de løbende udgifter altså være mindre, fordi du ikke betaler en forvalter for at forsøge at slå markedet, hvilket alligevel også er noget, som de færreste formår over en længere tidsperiode.

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Det giver dig mere at geninvestere. Med en ETF oplever du ikke, at du pludselig bliver ramt af et enkelt, dårligt regnskab, som du vil gøre, hvis du har investeret i enkeltaktier. På den måde spreder du automatisk din risiko, når du investerer i en ETF.

Blandt ulemperne kan man sige, at du heller ikke kommer ud for, at du pludselig rammer en vinderaktie, for med ETF’en følger du bare markedsudviklingen på de største aktier. Det er sådan, konceptet er.

Ønsker man en god risikospredning, så kan man købe en ETF, f.eks. en, der følger verdensindekset. Man kan også købe en ETF, som følger et lokalt indeks som f.eks. det danske C25, eller et amerikansk indeks som S&P 500.

De færreste aktieeksperter formår at slå markedet på den lange bane. Endnu værre ser det ud for private. Derfor er det ofte en god idé at købe en passiv indeksfond f.eks. en ETF.

Hvad en en ETF i forhold til en aktiv fond?

Langt størstedelen af danskernes aktieformue ligger i fonde med såkaldt “aktiv forvaltning”. De står i modsætning i passive fonde – altså ETF’er.  I en aktiv fond er det sådan, at en gruppe dyrtbetalte eksperter forsøger at spotte de rigtige aktier og markedets generelle retning. Når disse eksperter vælger en aktie, lægger de aktien over i den aktive fond som du som investor dernæst kan købe dig ind i. Problemet er bare, at eksperterne oftest ikke er i stand til at slå den generelle stigning i børsmarkedet, når de vælger aktier til deres fonde. Det vil sige, at du som investor betaler for noget, du faktisk ofte ikke ender med at få – nemlig et godt afkast. I de fleste tilfælde kan det derfor bedre betale sig at investere i en passiv fond – altså en ETF. Her er aktierne valgt ud fra nogle passive kriterier – for eksempel, at fonden blot skal følge udviklingen i de største danske selskaber, uanset, hvad eksperterne mener om de enkelte aktier undervejs.

Det viser sig gang på gang at den slags passive fonde (ETF’er) oftest ender med større afkast end de aktive fonde.

Hvad er et indeks egentlig

Et indeks består af en imaginær portefølje af værdipapirer, som repræsenterer et bestemt marked eller en portion af et marked, for eksempel hedder aktieindekset over de 25 mest omsatte aktier i Danmark, C25. Hvert indeks har sin egen beregningsmetode i forhold til vægtning af de enkelte aktier.

Et indeks kan blandt andet bruges til at måle, om et bestemt marked generelt stiger eller falder. Det såkaldte MSCI-indeks forsøger at måle verdensmarkedet. MSCI står for Morgan Stanley Capital International’s (MSCI) World Index, og det er et indeks, der styres af finanshuset Morgan Stanley og forsøger at afspejle det globale aktiemarked på bedst mulig måde. Indekset repræsenterer large- og mid-cap aktier på tværs af 23 udviklede lande – heriblandt naturligvis USA, Japan og England, men også mindre lande såsom Danmark, Norge og Israel.

Aktie- og obligationsmarkedsindekser bruges også til at konstruere indeksbaserede investeringsforeninger og exchange-traded funds (ETF’er), hvis porteføljer afspejler nogle bestemte indekser.

Siden 1961 er den globale økonomi vokset støt hvert eneste år. Eneste lille afbrydelse fandt sted under finanskrisen i 2009, hvor verdensøkonomien faldt en lille smule med 1,7 procent. Men allerede året efter fandt økonomien sig atter til rette, og siden er økonomien igen bare vokset og vokset.

Selvom den globale økonomiske optur ikke altid er ensbetydende med stigning i alverdens aktiemarkeder, så følges økonomien og aktiemarkedet alligevel nogenlunde ad, og i de sidste 10 år er verdens aktiemarkeder i gennemsnit vokset med ca. 4,2 procent om året. Ser man på det amerikanske aktiemarkedet er den gennemsnitlige stigning væsentlig højere.

Hvis man som investor ønsker at få del i denne stigning kan man med fordel sætte sine penge i de såkaldt ETF’er.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Køb af danske ETF’er?

I 2019 blev det muligt som privat investor at blive eksponeret mod et udvalg af store danske aktier. Denne passive fond bærer navnet Xacts C25 ETF og er eksponeret mod det brede danske C25 aktieindeks, og den er udstedt af det svenske Xact Kapitalförvaltning. Fonden har årlige omkostninger på bare 0,20%, hvilket må siges at være i den lave ende. Andre eksisterende, dansk baserede indeksfonde (investeringsforeninger) i danske kroner har typisk årlige omkostninger på 0,50% mens de aktive fonde kan have omkostninger på op til typisk 1,5% eller mere om året.

I skrivende stund udgøres de største beholdninger i fonden  Novo Nordisk med 15% og Vestas med 8,5%.  ETF´en er akkumulerende og udbetaler derfor ikke årligt udbytte, som i stedet reinvesteres direkte inde i fonden, hvilket især gør den velegnet til f.eks. langsigtede pensionsordninger. Da Xacts C25 ETF handles i danske kroner løber man heller ikke nogen valutakursrisiko, og det er en fordel i forhold til for eksempel amerikanske ETF’er der er noteret i dollars.

Skat i forhold til køb af passive fonde (ETF)

De danske skattemyndigheder anser oftest udenlandske fonde og ETF’er som et investeringsselskab, og derfor behandles de skattemæssigt ligesom en såkaldt akkumulerende investeringsforening, som igen anset som et investeringsselskab. Gevinst og tab beskattes derfor som kapitalindkomst og skal derfor opgøres efter det såkaldte lagerprincip. Det betyder, at såvel årets realiserede som urealiserede kursgevinster og -tab skal opgøres ultimo året og indberettes på selvangivelsens rubrik 38. Tab kan fratrækkes i anden kapitalindkomst og skal påføres med minus foran.

Ændrede skatteregler gældende fra 2020 betyder dog, at visse udenlandske ETF’er vil blive beskattet som aktieindkomst i stedet. Det kræver dog, at fonden opfylder visse krav:

1) Fonden er overvejende aktiebaseret (dvs. min. 50% er i gennemsnit over et år investeret i aktier) og
2) Fonden har senest 1. november 2019 givet Skattestyrelsen meddelelse om, at den lever op til kriterierne, og dermed ønsker at lade investorerne blive beskattet som aktieindkomst.

Herunder har vi angivet nogle af de populæreste passive fonde målt på handelsvolumen, og det kan fungere som en lille guide for dig. Vær opmærksom på, at disse fonde desværre alle er amerikanske, og det betyder, at de umiddelbart ikke kan handles som dansker. (flere af dem kan dog findes og handles hos eToro, selvom du er europæer) . Man kan dog bruge listen til at lade sig inspirere og dernæst afsøge markedet for lignende euroæiske ETF’er. Man kan for eksempel bruge hjemmesiden JustETF.com til dette.

  1. SPY SPDR S&P 500 ETF (følger det amerikanske S&P 500-indeks)
  2. GDX VanEck Vectors Gold Miners ETF (følger de største guldmineselskaber)
  3. EEM iShares MSCI Emerging Markets ETF (følger de største virksomheder i udviklingslande)
  4. XLF Financial Select Sector SPDR Fund (følger de største finanshuse)
  5. XOP SPDR S&P Oil & Gas Exploration & Production ETF (følger selskaber inden for olie og gas-industrien)
  6. QQQ Invesco QQQ (følger det store amerikanske NASDAQ-indeks)

Hvis du er på jagt efter ETF’er, der handles i euro og som derfor oftest kan handels af dig som dansker, så hedder nogle af de største følgende:

  1. iShares Core DAX UCITS ETF (DE) (følger det store tyske DAX-indeks.
  2. iShares EURO STOXX 50 UCITS ETF (følger de 50 største selskaber i euro-zonen)
  3. Amundi MSCI Emerging Markets UCITS ETF (følger de største virksomheder i udviklingslande)

 

Del denne artikel

Invested.dk