Basal investering

Passiv investering – guide til indeks og ETF

Såkaldt “passiv investering” er i hastig vækst. Med passiv investering lægger du typisk dine penge i en indeksfond, der på forhånd har besluttet, hvad fonden investerer i. For eksempel de største danske selskaber. Det betyder, at der ikke er en fondsforvalter, der af og til skifter værdipapirerne ud i fonden. Det har vist sig, at den slags passive indeksfonde ofte klarer sig bedre målt på afkast i forhold til de fonde, hvor en fondsforvalter af og til skifter ud i fonden. Samtidig er de passive fonde ofte en del billigere.

Passiv investering kan både være en god ide for nybegynderen, der gerne vil i gang med at investere egne midler. Men det kan også være egnet til den erfarne og langsigtede investor, som måske ikke har lyst til dagligt at følge med i hvordan enkelte aktier performer.

Mange – og især uerfarne investorer – har den opfattelse, at det hele tiden gælder om at finde den rigtige aktie (guldægget) der pludselig kan stige stige voldsomt i værdi og sikre ens afkast. Men som privat investor er det meget svært at finde de helt rigtige aktier, fordi man typisk har en begrænset viden om de enkelte selskaber.

Talrige undersøgelser viser, at det slet ikke kan betale sig at være drevet af tilfældige luner og hele tiden skifte sin portefølje ud. Hvis investorerne bare skifter deres aktier ud en enkelt gang om året, så vil deres afkast kun stige halvt så hurtigt sammenlignet med dem, der holder fast i de aktier, de nu engang har købt. Mange undersøgelser viser også, at aktive investeringsfonde, som har til formål at slå et givent benchmarkindeks, kun meget sjældent er i stand til at gøre dette over længere tidsperioder. Tager man så samtidig højde for at omkostningsniveauet typisk er noget højere end i de passive fonde, så vil passive fonde ofte sikre investoren det bedste afkast i sidste ende.

Se hvilke aktier Warren Buffett lige har købt >> Bliv medlem

De færreste aktieeksperter formår at slå markedet på den lange bane. Endnu værre ser det ud for private. Derfor er det ofte en god idé at købe en passiv indeksfond f.eks. en ETF.

Hvad er en passiv fond i forhold til en aktiv fond?

Langt størstedelen af danskernes aktieformue ligger i dag i investeringsfonde, som forvaltes aktivt. Hovedformålet med aktiv forvaltning er at slå et givent benchmarkindeks. Det står i modsætning til de passive fonde, som alene har til formål at levere et afkast, som ligger så tæt på benchmarket som muligt. Udfordringen for en aktiv fond er, at det er forholdvist dyrt at skulle screene måske tusindevis af forskellige aktier, når man skal forsøge at spotte de rigtige aktier og markedets generelle retning. Er forvalteren dygtig og heldig nok kan det sagtens være, at fonden formår at slå markedet. Problemet er bare, at eksperterne oftest over tid ikke er i stand til at slå den generelle stigning i børsmarkedet, når de vælger aktier til deres fonde. Det vil sige, at du som investor betaler for noget, du faktisk ofte ikke ender med at få – nemlig et ordentligt afkast. Omkostningerne ligger nemlig fast en procentdel af din investering uanset hvor godt forvalterne klarer den.

I mange tilfælde kan det derfor bedre betale sig bare at investere i en passiv indeksfond. Her er aktierne valgt ud fra nogle passive og objektive kriterier – for eksempel, at fonden blot skal følge udviklingen i de største danske selskaber, uanset, hvad eksperterne mener om de enkelte aktier undervejs. En væsentlig grund til at danskernes formue primært er placeret i aktive investeringsfonde er, at bankerne ikke har noget incitament til at tilbyde investorerne passive fonde, især ETF´er. ETF´er betaler således ikke formidlingsprovision til den bank, hvor beviset ligger i depot. Det gør de aktive fonde i forholdvis høj grad. Typisk betaler de passive indeksbaserede investeringsforeninger også provision, men væsentlig mindre end de aktive. Det vil derfor være op til den enkelte investor selv at opsøge de passive indeksfonde medmindre investoren indhenter rådgivning fra en uafhængig investeringsrådgiver. Det koster oftest et pænt beløb, så har man mod, tid og lyst bør man selv gå i gang. En anden mulighed, som eventuelt også kan bruges som inspiration til at vælge de rette ETF´er er at gøre brug af de mange digitale investeringsrådgivere, der er kommet på markedet på det seneste. Det følgende afsnit handler netop om dette.

Digitale investeringsrådgivere – robotrådgivere

Hos den danske digitale investeringsrådgiver – eller robotrådgiver om man vil – Nord Investment, som har specialiseret sig i indeksbaseret ETF forvaltning, har man mulighed for at modtage et komplet porteføljeforslag på baggrund af svar på en række spørgsmål, som skal afdække den enkeltes risikoprofil, herunder tidshorisont og risikoevne. Når man har besvaret disse spørgsmål får man præsenteret et porteføljeforslag med specifikke ETF´er og en anbefalet procentvis fordeling. Med forslaget i hånden kan man kigge nærmere på de enkelte fonde, som fortrinsvist er fra iShares og evt. selv investere i dem. Man kan også vælge at blive kunde hos Nord Investment, som så klarer det praktiske for en og samtidig sørger for løbende rebalancering af portefølje. I virkeligheden er dette blot et ekstra omkostningslag, dog ikke voldsomt meget, så hvis man ikke har lyst til selv at ligge og rode med det, kan det bestemt være en mulighed. For at kunne bruge Nord Investment kræver det at man investerer min. 30.000 kr. De årlige omkostninger er ca. 0,77%.

Udover Nord Investment findes en lang række andre robotudgivere på markedet såsom Danske Banks June, Nordeas Nora, BankInvests Darwin og Sparindeks, hvor man også kan blive inspireret til valg af fonde. Sidstnævnte investerer udelukkende i danske indeksforeninger fra Sparinvest – Sparindeks. Læs mere om Sparindex robotten her.

Hos June kan man efter man har været igennem fastlæggelse af sin risikoprofil investere i fire forskellige fonde, som er såkaldte fund of funds, der investerer i en lang række ETF´er. Man kan b.la. downloade faktablade for de forskellige fonde og se de 10 største ETF placeringer i disse fonde, som også kan bruges til inspiration. Klik dig frem til de fire fonde her. Scroll ned ad siden og find dem under afsnittet “Junes fonde”. Ønsker man at gøre brug af Junes fonde kræver det en minimumsinvestering på bare 100 kr. De årlige omkostninger ligger ca. på 0,69%.

Forbrugerrådet Tænk – Penge har i februar 2019 udarbejdet en test af de forskellige robotrådgivere på det danske marked.

Hvad er passiv investering?

Ved passiv investering forstås investering i fonde, som har til formål at investere i et givent indeks og afspejle udviklingen i dette. Dvs. fondens formål er at give et afkast som ligger så tæt på det givne benchmarkindeks som muligt. Det kunne f.eks. være det brede amerikanske SP500 indeks, som omfatter de 500 største børsnoterede virksomheder i USA. Når man investerer i en fond investerer man således i en lille andel af de aktier, som indgår i det givne indeks. Fonden investerer passivt helt automatisk i de aktier, som indgår i indekset med de vægte de forskellige aktier har. Typisk vil fonden rebalancere måske 2 gange om året. Omkostningerne i fondene er typisk meget lave fordi man ikke skal aflønne dyre aktive kapitalforvaltere, som skal bruge tid og penge på at analysere om de skal købe den ene aktie fremfor den anden.

Passiv investering særligt via ETF’er er særdeles populært i USA, hvor markedsandelen for passive fonde udgør mere end 35% af de samlede midler under forvaltning og det spås, at markedsandelen i 2024 vil være mere end 50%. I Danmark er vi meget langt fra dette med en markedsandel for passive fonde på bare lidt over 7%, men andelen er også i Danmark hastigt stigende i takt med at flere og flere får øjnene op for, at det er langt billigere i forhold til aktive fonde og afkastet efter omkostninger derved generelt er højere. Ofte kræver det dog, at man selv har mod på at stå for investeringerne selvom der også er blevet lanceret løsninger, som kan hjælpe med dette mod en vis betaling.

Hvad er en indeksfond?

Som nævnt er en indeksfond en fond som passivt efterligner et indeks. Som investor i Danmark kan man investere i indeksfonde enten ved at købe investeringsbeviser i en dansk indeks-investeringsforening eller ved at købe et bevis i en udenlandsk indeks ETF. Begge fondstyper er børsnoterede. Enkelte investeringsforeninger kan dog være unoterede ligesom visse udenlandske fonde kan være det. Begrebet indeksfonde i denne artikel er således en samlet betegnelse for de passive indeksfonde, man som dansk investor har mulighed for at investere i.

Når man køber et bevis i en ETF eller investeringsforening bliver man en del af en stor gruppe af investorer, der er eksponeret mod den underliggende portefølje af værdipapirer, som fonden ejer. Det kan f.eks. være aktier, obligationer, råvarer eller andet. Værdien af beviserne afhænger af værdiændringer i porteføljen og fondens omkostninger. Såfremt de underliggende værdipapirer stiger i værdi, bliver fondsbeviset tilsvarende mere værd – og omvendt, hvis værdipapirerne falder i værdi.

Indeksfonde følger en investeringsstrategi, hvor den underliggende portefølje alene forsøger at spejle afkastet på et bestemt benchmark, f.eks. det amerikanske S&P 500-indeks. En indeksfond vil derfor som udgangspunkt eje de samme værdipapirer, som indgår i benchmarkindekset. Udgør en aktie f.eks. 5 pct. af det valgte benchmark, vil ETF’en som udgangspunkt placere 5 pct. af sin formue i samme aktie. Visse indeksfonde især ETF´er køber ikke nødvendigvis alle de underliggende værdipapirer i benchmarkindekset. I nogle tilfælde købes blot en større andel og i andre tilfælde igen køber de enkelte fonde slet ikke værdipapirerne direkte, idet de i stedet køber et finansielt derivat kaldet en swap. Læs mere om dette nedenfor.

 

Hvad er en indeks-investeringsforening?

Ved en indeks-investeringsforening forstås en danske investeringsforening, som tilbyder passiv investering. Selvom de årlige omkostninger er lave sammenlignet med aktive investeringsforeninger er de typisk lidt højere end ved investering i de udenlandske ETF´er. Ofte kan de udenlandske ETF´er være dyrere at handle i form af kurtage og vekselomkostninger og i visse tilfælde kan man risikere at blive ramt af dobbeltbeskatning af udbetalt udbytte. Danske investeringsforeninger har også problematikken med dobbeltbeskatning af udbytte, men Danmark har indgået overenskomster med mange lande, som til dels forhindrer dette. Hvad angår de udenlandske vil dette bl.a. afhænge af hvor fondene er hjemmehørende. Mange er hjemmehørende i Luxemborg og Irland, som formentlig vil være blandt de bedste i forhold til udbytteskat at investere i.

Over de seneste år er udbuddet af danske investeringsforeninger, som tilbyder prisbillige passive indeksfonde steget. Den største udbyder, Sparinvest – Sparindeks, udbyder 20 forskellige indeksfonde. Danske Invest tilbyder ligeledes et pænt antal indeksfonde inden for de fleste regioner i verden.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Hvad er en ETF?

En ETF – Exchange Traded Fund er, som navnet angiver, en børsnoteret investeringsfond, hvis beviser er optaget til handel på en børs. De handles derfor ligesom aktier til den til enhver tid gældende markedspris i løbet af en handelsdag, så længe der er købere og sælgere i markedet.

Navnene på de enkelte fonde kan ved første blik godt virke forholdvis uoverskuelige. Fondene har typisk ganske lange navne, som dog hjælper gevaldigt i forhold til at finde ud af, hvad man præcist investerer i. Et godt eksempel på dette kunne være fonden iShares MSCI World EUR Hedged UCITS ETF (Acc). Udbyderen er iShares. Det næste i navnet er det af fonden valgte benchmarkindek – MSCI World, dvs. verdensindekset. Betegnelse “UCITS ETF” informerer om, at der er tale om en EU baseret fond, der lever op til bestemte regler, jf. nærmere nedenfor. Navnet på denne fond afslører endvidere at fonden er hedged til EUR, dvs. den er valutakurssikret mod USD, som er den valuta fondens værdipapirer er denominieret i. “Acc” er en forkortelse for Accumulating, hvilket betyder at fonden er akkumulerende og således ikke løbende udlodder fx udbytter fra værdipapirer i fonden, men i stedet reinvesterer disse. De fleste fonde findes som regel både i en akkumulerende udgave og en udbyttebetalende udgave. Sidstnævnte indeholder typisk betegnelser DIST, hvilket er en forkortelse for distribution, dvs. udlodning/udbytte.

De enkelte fonde kan heldigvis entydigt identificeres ved en fondskode (ISIN), som man kan bruge til at finde fonden på sin handelsplatform. De fleste ETF´er er børsnoteret på flere børser i EU eller England. Langt de fleste er noterede på den tyske børs, Deutsche Börse, XETRA, hvor de handles i euro. Det kan generelt anbefales, at købe de fleste af fondene her, idet man typisk er sikret mest mulig likviditet og dermed de laveste spreads, når man handler. Fondene har udover en fondskode også et tickernavn, som entydigt identificerer den enkelte fond og hvor fonden er noteret. Den ovenfor nævnte fond kan eksempelvis handles på den tyske børs med tickerkoden IBCH. Denne kode man indtaste i en søgefunktion på sin handelsplatform, hvorefter den pågældende fond gerne skulle dukke op.

 

Key Investor Information (KIID) – Central investorinformation
Når man har fundet en ETF, som man gerne vil kigge nærmere på, bør man læse fondens centrale investorinformation. Det er et standardiseret dokument på to sider, hvor der nærmere redegøres for den enkelte fond fx fondens benchmarksindeks, fondens struktur, udbyttepolitik, årlige omkostninger og historisk afkast. Som en del af de historiske afkast vises også benchmarkindeksets afkast, så man tilbage i tid kan se hvordan fonden har klaret sig i forhold til dette. Her er det væsentligt at det ligger så tæt på som muligt, dvs. at fondens såkaldte tracking error er lav.

 

Fysisk eller syntetisk replicering
Idet formålet med en ETF er at levere et afkast på en forudbestemt portefølje af værdipapirer (som indgår i fondens benchmarkindeks), er ETF´naturligvis nødt til at være eksponeret mod netop den valgte portefølje. Den tekniske måde en ETF gør dette kalder man replicering. Det kan ske kan enten ske ved, at ETF’en ejer værdipapirerne i den pågældende portefølje, dvs. fysisk eksponering eller replicering, eller ved, at ETF’en indgår én eller flere derivatkontrakter (swaps), som svarer til den ønskede eksponering. Dette kalder syntetisk eksponering eller replicering. I sidstnævnte tilfælde giver derivatkontrakterne en værdiansættelse, der svarer til den ønskede portefølje, uden at ETF’en ejer værdipapirerne. I kraft af at fonden indgår disse kontrakter løber fonden en vis modpartrisiko, hvis modparten skulle defaulte. Såfremt ETF´en er godkendt af EU efter den såkaldte UCITS standard (se nedenfor), vil denne risiko stort set ikke eksistere, idet fonden efter disse regler skal sørge for at der stilles sikkerhed for de indgåede swaps.

 

Led efter fonde med UCITS i navnet
For at opnå mest mulig investorsikkerhed, jf. også ovenstående afsnit om fysisk eller syntetisk replicering, bør man lede efter de ETF´er, som i navnet indeholder ordet UCITS. Disse  ETF’er er underlagt den europæiske lovgivning kaldet UCITS-direktiverne, som er en forkortelse af den engelske betegnelse for kollektiv investering med henblik på investering i værdipapirer (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). UCITS godkendte ETF’er er registreret i et EU-land og er underlagt samme krav til bl.a. investorbeskyttelse, likviditetsstyring og spredning af porteføljen som traditionelle europæiske investeringsforeninger, herunder også danske investeringsbeviser. Man kan altså som investor let genkende en UCITS ETF ved, at ordnet ”UCITS” indgår i navnet på ETF’en f.eks. ”iShares MSCI World UCITS ETF”.

 

Udbydere af ETF´er
En metode til at finde ETF´er er naturligvis at finde de største ETF udbydere og så kigge nærmere på deres respektive hjemmesider. Det kunne f.eks. være Blackrocks iShares, DWS’ Xtrackers, SPDR, Invesco, Vanguard, Xact m.fl.

En af de udbydere man næppe kan komme udenom er verdens største kapitalforvalter, Blackrock, som står bag knap 370 iShares ETF´er. De årlige omkostninger er typisk meget lave eksempelvis udgør de bare 0,07% for fonden iShares Core SP500 UCITS ETF, der investerer i det brede amerikanske SP500 indeks. Samtidig er fondene typisk kæmpestore og meget likvide med ganske små spreads til følge. Det gør det billigt at komme ind og ud af fondene.

En anden stor udbyder er Xtrackers, som forvaltes af DWS, der er ejet af Deutsche Bank m.fl.. Denne udbyder er den næststørste i Europa og har mere end 170 indeksbaserede ETF´er i produktpaletten. De årlige omkostninger er også her meget lave.

Amerikanske Vanguard, som er den allestørste spiller på ETF markedet i USA, har særligt gennem de seneste par år også udstedt en lang række fonde på det europæiske marked. Hos Vanguard er de årlige omkostninger også helt i bund.

På de hjemlige breddegrader findes bl.a. Xact Kapitalförvaltning, hvor Handelsbanken står bag. Xact er især stærk på de nordiske markeder og lancerede i 2019 den første danske ETF, som så reelt er svensk, men den er i børsnoteret i danske kroner på Nasdaq Copenhagen. De årlige omkostninger er 0,2%. Læs mere om det danske ETF nedenfor.

Hvordan køber man en ETF eller indeksfond?

Man kan købe en ETF eller indeksfond igennem sin egen bank eller igennem en dedikeret handelsplatform. Det foregår på samme måde, som når man handler aktier. Handler man igennem en traditionel bank, skal man være opmærksom på, at ETF handel typisk er forbundet med forholdsvis høj kurtage og høje depotomkostninger sammenlignet med investering i f.eks. danske investeringsforeninger. Beder man om rådgivning i banken får man typisk tilbudt bankens “egne” investeringsforeninger måske endda med lavere kurtage, men oftest betyder det at man ender op med de dyrere aktive investeringsfonde, og herunder en årlig tilbagevendende formidlingsprovision til banken.

Hvis man i stedet handler via en dedikeret handelsplatform gælder denne afhængighed ikke i samme grad. Derfor anbefaler Invested altid – når man har mod på at klare det hele selv – at man handler ETF´er og andre værdipapirer hos for eksempel Saxo Bank, Nordnet, Degiro eller eToro. På disse platforme er priserne skruet helt i bund. I visse tilfælde kan man endda investere helt uden handelsomkostninger ligesom man heller ikke belastes af utidige og halvskjulte depotgebyrer, som de fleste af de etablerede banker ynder at opkræve.

Hvis man ønsker at købe en ETF eller indeksfond billigst muligt kan man bruge følgende fremgangsmåde:

  1. Skriv dig op til en konkurrencedygtig handelsplatform: Saxo Bank eller Nordnet eller eToro,
  2. Led efter den ETF du er interesseret. Brug for eksempel justETF.com som inspiration (brug søgefunktionen, ETF Search på siden) eller læs mere her om screening
  3. Søg efter navnet evt fondskoden (ISIN) på din valgte handelsplatform
  4. Vælg hvor meget du ønsker at købe for og gennemfør handlen. Du kan typisk købe for helt ned til få hundrede kroner og i visse tilfælde uden at betale min.kurtage

Ønsker man en god risikospredning, kan man købe en bred ETF, som f.eks. følger verdensindekset. Man kan også købe ETF´er eksponeret mod de største markeder f.eks. det amerikanske, det europæiske, emerging markets osv. Man kan også købe en ETF, som følger et lokalt indeks som f.eks. det danske C25, ligesom man kan købe sektorspecifikke ETF´er, som f.eks. investerer mere snævert i Cyber Security, digitalisering, infrastruktur eller andet.

Nedenstående video er en kort guide til investering i en ETF, der er både billig og snusfornuftig. Det handler om at købe ind i den fond (ETF), der kaldes iShares MSCI World med tickerkoden IQQW, der følger det såkaldte verdensindeks. Verdensindekset er steget med i gennemsnit 8% om året i mange år, og den stigning kan du blive en del af. IQQW kan f.eks. købes enkelt hos SaxoInvestor. Også for små midler.

 

Hvorfor betale mere? Invester i aktier på eToro uden at betale kurtage >> Start nu

Køb af danske ETF’er?

I 2019 blev den første danske ETF i kroner børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Dermed blev det muligt som privat investor at blive eksponeret mod et udvalg af store danske aktier i form af en ETF. Denne passive fond bærer navnet Xacts C25 ETF og er eksponeret mod det brede danske C25 aktieindeks. Den er udstedt af det svenske Xact Kapitalförvaltning, så helt dansk er den ikke. Fonden har årlige omkostninger på bare 0,20%, hvilket må siges at være i den lave ende. Andre fonde, som tracker det danske aktieindeks i form af en dansk indeksbaseret investeringsforening i danske kroner, har typisk årlige omkostninger på 0,50% mens de aktive fonde kan have omkostninger på op til typisk 1,5% eller mere om året.

I skrivende stund udgøres de største beholdninger i fonden  Novo Nordisk med 15% og Vestas med 8,5%.  ETF´en er akkumulerende og udbetaler derfor ikke årligt udbytte, som i stedet reinvesteres direkte inde i fonden, hvilket især gør den velegnet til f.eks. langsigtede pensionsordninger. Da Xacts C25 ETF handles i danske kroner løber man heller ikke nogen valutakursrisiko, og det er en fordel i forhold til investering i for eksempel amerikanske aktiver noteret i dollars. Læs meget mere om den danske fond her.

Amerikansk baserede ETF´er

ETF udbuddet i USA er enormt og efterspørgslen ligeså. Den store interesse og skarpe konkurrence har gjort, at omkostningsniveauet for mange brede ETF´er kommet helt i bund. Desværre er det ikke længere muligt for danske detailinvestorer, at købe amerikansk baserede ETF´er, dvs. fonde, som er børsnoteret på en amerikansk børs. Fra og med 2018 medførte en ny EU-lovgivning, at det i fx Danmark ikke længere er muligt at købe amerikanske ETF’er, hvis ikke der er udarbejdet tilstrækkeligt dansk informationsmateriale. Det betød, at der blev fjernet mere end 5000 ETF’er fra europæiske handelsplatforme. Det er en skam idet det betyder at det meget brede udbud af ETF´er tilgængelige for danske investorer er blevet noget mindre. Siden regelændringen trådte i kraft er der dog kommet endnu flere europæisk baserede udbydere på markedet i Europa (heraf mange af de amerikanske udbydere) og der er derfor stadig et stort udbud af passive fonde med næsten samme prisniveau som i USA, hvor det mest vanskelige næsten bliver at udvælge de enkelte fonde.

Er man som dansker kunde hos Handelsplatformen eToro er der fortsat mulighed for at investere i en lang række amerikanske ETF’er.

Eksempelvis er det muligt at købe ETF´en med tickerkoden QQQ, som er en ETF der udbydes af det amerikanske Powershares ejet af Invesco. Fonden investerer i Nasdaq 100 selskaberne, hvoraf Microsoft, Apple og Amazon hver udgør ca. 10% for tiden. Det er Nasdaq 100 indekset, som er benchmark og som fonden replicerer ved at købe aktierne fysisk med samme vægt, som de har i indekset. Fonden har en årlig omkostning på ca. 0,20% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 0,8%. Fonden er af Morningstar kategoriseret med 5 stjerner og har en formue på pt. 415 mia USD.  Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

Det er ligeledes muligt at købe ETF´en med tickerkoden VOO, som udbydes af amerikanske Vanguard. Fonden investerer i de 500 aktier, som indgår i det brede SP500 indeks, som samtidig er benchmark. Fonden har en meget lav årlig omkostning på bare 0,03% og en kvartalsvis udlodning af udbytte, som årligt udgør ca. 2%. Fondens formue udgør næsten 500 mia. USD. Man kan finde flere oplysninger om fonden, fact sheet mv. hos udstederen af fonden her.

En tredje interessant ETF kunne være FXI, som udbydes af iShares og som følger FTSE China 50 indekset. Fonden er også pænt stor og har en årlig omkostning på 0,74% mens den udlodder et årligt udbytte på omkring 2%.

Herudover findes bl.a. ETF´er i guld (GLD) som udbydes af SPDR, diverse obligationsmarkeder såsom TLT, som investerer i 20+ årige US Treasury Bonds, Emerging Markets såsom EEM, som tracker MSCI Emerging Markets Index eller olie og gas udvikling igennem XOP, som udbydes af SPDR og mange flere.

Idet det kan være lidt vanskeligt at finde frem til de mest interessante amerikanske ETF’er inden for en bestemt aktivklasse, kan man f.eks. bruge søgemaskiner såsom etf.com eller etfdb.com.

Læs evt. om eToros udbud af amerikanske ETF´er her. For nærværende udbydes ca. 150 forskellige ETF´er.

 

Kort om skat i forhold til passive fonde

Investerer man for frie midler er skattereglerne ikke ligefrem enkle. Ændrede skatteregler for bl.a. de udenlandske ETF´er trådte i kraft fra 2020 og medfører, at en del af disse fremover vil blive beskattet som aktieindkomst i stedet for som tidligere, kapitalindkomst. Man skal fortsat beskattes efter lagerprincippet, hvilket betyder, at man årligt skal beskattes af såvel realiseret som urealiseret gevinster.

For at en ETF´ kan blive beskattet som aktieindkomst skal følgende to krav opfyldes:

1) Fonden skal overvejende være aktiebaseret (dvs. min. 50% er i gennemsnit over et år skal være investeret i aktier) og
2) Fonden skal senest 1. november 2019 have givet Skattestyrelsen meddelelse om, at den lever op til kriterierne, og dermed ønsker at lade investorerne blive beskattet som aktieindkomst fra og med året efter.

Skat offentliggør årligt i december en liste over alle godkendte fonde i form af en såkaldt positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber – ca. 1400 fonde er på listen). Det kan bemærkes, at de enkelte fonde løbende skal leve op til kriterierne, hvorfor man ikke kan afvise, at listen kan se anderledes ud for 2021.

Invested har gjort det nemt for dig at finde de interessante indeksfonde, der er optaget på listen, idet vi på baggrund af Skats liste har udarbejdet en liste i pdf-format, som alene viser de 264 indeksbaserede ETF’er. Listen er sorteret alfabetisk og kan downloades her.

Investerer man i indeksfonde i form af danske investeringsforeninger, som er aktiebaserede og udbetaler udbytte, bliver man realisationsbeskattet af gevinst og udbytte fra disse som aktieindkomst.

Læs om skat og hvilken type fonde man bør investere i i forhold til pensionsmilder, aktiesparekonto mv. her.

Læs meget mere om skat af udenlandske ETF´er her og investeringsforeninger her.

Få nøjagtig det, du betaler for med kurtagefri aktieinvestering >>> Gå til eToro

Hvad er et indeks?

Et indeks består af en imaginær portefølje af værdipapirer, som repræsenterer et bestemt marked eller en portion af et marked. Eksempelvis hedder aktieindekset over de 25 mest omsatte aktier i Danmark, C25. Det er således Nasdaq Copenhagen som løbende beregner indeks og sørger for udskiftning mv. Hvert indeks har sin egen beregningsmetode i forhold til vægtning af de enkelte aktier mv.

Et indeks kan blandt andet bruges til at måle, om et bestemt marked generelt stiger eller falder. Det såkaldte MSCI-indeks forsøger at måle verdensmarkedet. MSCI står for Morgan Stanley Capital International’s (MSCI) World Index, og det er et indeks, der styres af finanshuset Morgan Stanley og forsøger at afspejle det globale aktiemarked på bedst mulig måde. Indekset repræsenterer large- og mid-cap aktier på tværs af 23 udviklede lande – heriblandt naturligvis USA, Japan og England, men også mindre lande såsom Danmark, Norge og Israel.

Aktie- og obligationsmarkedsindekser bruges også til at konstruere indeksbaserede investeringsforeninger og ETF’er, hvis porteføljer afspejler nogle bestemte indekser.

Siden 1961 er den globale økonomi vokset støt hvert eneste år. Eneste lille afbrydelse fandt sted under finanskrisen i 2009, hvor verdensøkonomien faldt en lille smule med 1,7 procent. Men allerede året efter fandt økonomien sig atter til rette, og siden er økonomien igen bare vokset og vokset.

Selvom den globale økonomiske optur ikke altid er ensbetydende med stigning i alverdens aktiemarkeder, så følges økonomien og aktiemarkedet alligevel nogenlunde ad, og i de sidste 10 år er verdens aktiemarkeder i gennemsnit vokset med ca. 4,2 procent om året. Ser man på det amerikanske aktiemarkedet er den gennemsnitlige stigning væsentlig højere.

Hvis man som investor ønsker at få del i denne stigning kan man med fordel sætte sine penge i de passive indeksfonde.

image_pdfimage_print
Del denne artikel

Invested.dk