En metode til at evaluere værdipapirer ved at analysere markedsaktivitet såsom tidligere kurser og volumen. Tekniske analytikere prøver ikke at måle et værdipapirs indre værdi men bruger i stedet grafer og andre værktøjer til at identificere mønstre, der kan forudse den fremtidige aktivitet.
Tekniske analytikere mener, at historisk præstation af aktier og markeder er indikationer for fremtidig præstation.
I et shopping center ville en fundamental analytiker gå rundt i hver butik, undersøge de produkter der sælges og så til sidst beslutte, hvad end han/hun ville købe centeret eller ej. Som kontrast ville en teknisk analytiker sidde på en bænk i centeret og kigge på folk, der går ind i butikkerne. Den tekniske analytiker ville så ignorere den indre værdi af produkterne i butikken og basere sin købsbeslutning på mønstrene og aktiviteten af folk, der går ind i hver butik.
Målinger som bliver udledt af generisk kursaktivitet i en aktie eller et aktiv. Tekniske indikatorer forsøger at forudse de fremtidige kursniveauer/retninger af et værdipapir ved at kigge på tidligere mønstre. Eksempler på hyppigt brugte tekniske indikatorer kunne være relativ styrke indeks (RSI), money flow index, MACD og Bollinger bånd.
Tekniske indikatorer analyserer ikke virksomhedernes fundamentale faktorer såsom indtjening, omsætning og profitmargin. Tekniske indikatorer bruges mest af aktive tradere, da de er designet til primært at analysere de kortsigtede kursbevægelser. De fleste tekniske indikatorer er ikke til nytte for de langsigtede investorer, da de ikke giver et indtryk af virksomhedens fundamentale faktorer.
Teknologisektoren er den kategori af aktier, der har med forskning, udvikling og/eller distribution af teknologibaserede varer og serviceydelser at gøre.
Teknologisektoren udbyder en lang række produkter og serviceydelser for forbrugeren og andre virksomheder. Forbrugsgoder som computere, stereo og fjernsyn udvikles og opgraderes konstant, så den nyeste teknologi hele tiden udbydes til brugerne. Virksomheder modtager information og serviceydelser fra service- og databasesystemer, som gør, at virksomheden kan tage de rigtige strategiske beslutninger.
Et bestemt tidpunkt hvor en specifik handling skal foretages. Terminer bruges ofte i forbindelse med lån, hvor det er forfaldsdatoen for betaling.
Tidspunker for betalinger på et lån kaldes terminer. Der er oftest 1, 2, 4 eller 12 lige fordelte terminer på et år.
En måling af det procentvise fald i værdien på en option på grund af tidens gang. Man kan også forklare theta som tidshenfaldet af værdien på en option. Hvis alt andet er konstant, så vil optionen miste værdi, som tiden kommer tættere på optionens udløb.
Theta er en del af de ”græske variable”, der bruges til at prissætte optioner.
Hvis strikekursen på en option for eksempel er 1.150 kr., og theta er 53,8, så vil den teoretiske værdi af optionen falde 53,8 kr. pr. dag.
Theta-værdien måler den risiko, som tid pålægger en option, da optioner (amerikanske) kun kan udnyttes inden for en bestemt tidsperiode. Europæiske optioner kan kun udnyttes på udløbsdatoen. Om optionen er amerikansk eller europæisk har intet at gøre med den fysiske position for optionen.
Den længde tid en investering holdes i, før den bliver likvideret. Tidshorisonter kan række fra få sekunder (i tilfælde af daytrading) og helt op til flere årtier (for buy-and-hold investorer). Der findes ikke nogen ”rigtig” tidsramme – det afhænger af investorens individuelle målsætninger.
Det er ekstremt vigtigt at kende sin tidshorisont, når man skal vælge, hvilken type investering man vil lave, og når man skal fordele sine aktiver (asset allocation). Alt andet lige, ville man kunne være mere aggressiv med en længere tidshorisont. For eksempel anbefaler de fleste rådgivere, at aktivfordelingen for en 30-årig bør være højere vægtet i aktier end for en, der nærmer sig pensionsalderen.
Med det sagt er alder ikke den eneste determinant i en tidshorisont. En 30-årig person der sparer penge sammen til en udbetaling af et hus inden for et år ville investere med en 1-årig tidsramme til trods for det faktum, at pensionsalderen er flere år væk. På grund af den korte tidsramme ville det være mere passende for denne person at investere mere konservativt, fordi han/hun har kort tid til at tjene et evt. tab ind igen.
Portionens af en options præmie som er henførbar til mængden af tid, der er tilbage, inden optionen udløber. En options præmie er skabt ud fra to komponenter: dens indre værdi og dens tidsværdi. Den indre værdi er forskellen mellem kursen på det underliggende aktiv (for eksempel den underliggende aktie eller råvare) og strikekursen på optionen. Den præmie der ligger over optionens indre værdi bliver set som dens tidsværdi.
Prisen (eller omkostningen) på optionen kendes som optionens præmie. En optionskøber betaler denne præmie til en optionssælger til fordel for retten, som optionen tilbyder: valget om at udnytte optionen eller lade den udløbe værdiløst. Præmien er lig den indre værdi og tidsværdien. Den indre værdi for en call option er lig den underliggendes pris minus strikekursen; den indre værdi for en put option er lig strikekursen minus den underliggendes pris.
En options tidsværdi er lig dens præmie (prisen på optionen) minus dens indre værdi (forskellen mellem strikekursen og prisen på det underliggende). Som en generel regel, jo mere tid der er tilbage inden udløb, jo større er tidsværdien på optionen. Det er fordi, investorer er villige til at betale en højere præmie for mere tid, da kontrakten har længere tid til at blive profitabel.
Generelt taber en option 1/3 af sin tidsværdi efter den første halvdel af sin levetid, og de resterende 2/3 af sin tidsværdi under den anden halvdel. Tidsværdien falder over tid, hvor den til sidst ender i nul.
Tilbagekøbet af udestående aktier i en virksomhed for at reducere antallet af aktierne på markedet. Selskaber vil købe aktier enten for at øge værdien af de aktier, der stadig er tilgængelige (reducere udbud) eller for at eliminere enhver trussel fra aktionærerne, der er ude efter en så stor portion, at de kan få kontrol.
Et tilbagekøb tillader selskaber at investere i dem selv. Ved at reducere antallet af udestående aktier på markedet øger tilbagekøb det omfang aktier, virksomheden ejer. Tilbagekøb kan foregå på to måder:
(I) Aktionærerne modtager et købstilbud, hvor de har muligheden for at indgive en portion eller alle deres aktier inden for en bestemt tidsramme og med et pristillæg oven i den nuværende aktiekurs. Dette pristillæg kompenserer for, at investorerne indgiver deres aktier i stedet for at beholde dem.
(II) Virksomheder køber aktier på det åbne markedet over en udvidet tidsperiode.
Teorien om at aktiekurser har samme fordeling og er uafhængige af hinanden, så tidligere bevægelser eller trends hos en aktie eller et marked ikke kan bruges til at forudsige fremtidige bevægelser.
Kort sagt er det idéen om, at aktier bevæger sig tilfældigt. Fortalere for teorien tror på, at det er umuligt at overgå markedet uden at påtage sig ekstra risiko. Kritikere af teorien mener dog, at aktier bibeholder en trend over tid – med andre ord, at det er muligt at overgå markedet ved forsigtigt at udvælge indgangs- og udgangspunkter.
Teorien hævede mange øjenbryn i 1973, da forfatteren Burton Malkiel skrev bogen ”A Random Walk Down Wall Street”, som stadig er på topsælgerlisten over finansielle bøger.
Penge som kunderne (private eller virksomheder) skylder en anden entitet i bytte for varer eller serviceydelser, som er blevet leveret eller brugt, men endnu ikke betalt for. Tilgodehavender kommer som regel i form af kredit og forfalder som regel inden for en relativ kort tidsperiode, der kan variere fra få dage til et år.
Hvis en virksomhed har tilgodehavender, betyder det, at den har lavet et salg men har endnu ikke fået pengene fra køberen. De fleste virksomheder tillader at lade en portion af deres salg være på kredit. Disse typer salg tilbydes som regel til faste eller specielle kunder.
Tilgodehavender er ikke begrænset til kun virksomheder – private har dem også. Folk har tilgodehavender, når de er ansat i en virksomhed i form af eksempelvis månedlig løncheck. Virksomheden skylder den private penge som bytte for den ydelse (arbejde), den ansatte allerede har ydet.