Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

LIFO – Last in first out

Globus 60x60Definition af LIFO – Last in first out

En metode til at prisansætte vareforbrug og varelagre hos handels- og produktionsvirksomheder.

IE 60x60InvestEd forklarer LIFO – Last in first out

De sidst indkøbte eller sidst fremstillede varer indregnes først i resultatopgørelsen. LIFO forudsætter, at de aktiver som er købt eller fremstillet sidst, er de der bruges eller sælges først.

Likvidation

Globus 60x60Definition af Likvidation

(I) Når en virksomhed er gået fallit og erklæret konkurs, bliver dens aktiver solgt, og provenuet bliver brugt til at betale kreditorerne. Det resterende bliver betalt til aktionærerne, hvis der er noget.

(II) En transaktion der modregner en long eller short handel.

IE 60x60InvestEd forklarer Likvidation

(I) Kreditorer likviderer aktiver for at prøve at få så mange af de penge, virksomheden skylder dem. De har førsteprioritet til, hvad der bliver solgt ud af. Efter kreditorerne er betalt, bliver resterne fordelt imellem aktionærerne, hvor præferenceaktionærerne har førsteprioritet over de ordinære aktionærer.

Likvide midler

Globus 60x60Definition af Likvide midler

Papirer som er kortfristede, har en høj kreditkvalitet og enten eksisterer i form af kontanter eller nemt kan omveksles til kontanter.

IE 60x60InvestEd forklarer Likvide midler

Med ”likvid” menes der, at midlet ikke er bundet men uden videre kan handles med. Foruden kontanter ses statsobligationer og andre højt likvide aktiver som likvide midler.

For at en virksomhed kan imødekomme sine kortfristede forpligtelser, skal den besidde nogle midler, der kan betale de regninger, der kommer med kort forfald.

Likviditet

Den overordnede definitionDefinition af Likviditet

(I) Den grad et aktiv eller værdipapir kan købes eller sælges til på et marked uden at påvirke kursen. Likviditet er karakteriseret via et højt niveau af handelsaktivitet. Aktiver der nemt kan købes eller sælges er kendt som likvide aktiver.

(II) Evnen til at kunne konvertere et aktiv til kontanter hurtigt. Også kendt som ”salgbarhed”.

Der findes ingen specifik likviditetsformel, men den beregnes via likviditetsnøgletal.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Likviditet

(I) Det er mere sikkert at investere i likvide aktiver end i illikvide, fordi det er nemmere for en investor at få sine penge ud af investeringen.

(II) Eksempler på aktiver der nemt kan konverteres til kontanter kunne være blue chip selskaber og valuta.

Likviditetsgrad

Globus 60x60Definition af Likviditetsgrad

Et nøgletal der indikerer, om en virksomhed er robust nok til at kunne imødekomme sine kortfristede forpligtelser. Beregnes således:

Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver/Kortfristede gældsforpligtelser

IE 60x60InvestEd forklarer Likviditetsgrad

Likviditetsgraden kan sidestilles med quick ratioen, men hvor likviditetsgraden medtager varelagret i sin beregning. Nogen vil mene, at quick ratioen giver et bedre billede af virksomhedens kortsigtede, finansielle tilstand, da varelagret enten tager lang tid at omdannes til kontanter eller bliver nødt til at sælges til en værdi under den bogførte værdi.

Likviditetsoverdækning

Globus 60x60Definition af Likviditetsoverdækning

Den overskydende mængde, som mindstekravet ligger på for en bank, hvad angår likviditet.

IE 60x60InvestEd forklarer Likviditetsoverdækning

Hvis en bank for eksempel har en likviditet på 7 mia. kr., vil den have en likviditetsoverdækning på 40%. Dette er den overskydende mængde, som mindstekravet ligger på, hvilket er 5 mia.

Ifølge Finanstilsynets tilsynsdiamant bør en banks likviditetsoverdækning ligge på 50% eller over.

Limitordre

Den overordnede definitionDefinition af Limitordre

En ordre placeret hos en mægler for at købe eller sælge et antal aktier eller andre værdipapirer til en specifik pris eller bedre. Fordi limitordren ikke er en markedsordre, kan den måske ikke fuldføres, hvis den kurs som er blevet sat af investoren, ikke nås inden for den tidsramme, som ordren er åben i. Limitordrer tillader også investoren at begrænse den tidsramme, som ordren skal være gældende i.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Limitordre

Mens udførelse af en limitordre ikke er garanteret, sikrer den, at investoren ikke betaler mere, end han/hun er villig til. Limitordre kan både købe eller sælge aktier. En limitordre til køb kunne for eksempel være, at køberen ikke er villig til at betale mere end 30 kr./aktien, mens en limitordre til salg kunne kræve, at prisen skal nå mindst 30 kr. for at salget skal foregå.

Limitordrer kan også have specifikke betingelser tilføjet til dem. En investor kan måske indikere, at ordren skal udføres med det samme eller annulleres. Dette er kaldet en fill or kill ordre. De kan måske også kræve, at alle de ønskede aktier skal købes eller sælges på samme tid, hvilket er en all or none ordre.

Limitordre koster typisk mere end en markedsordre, fordi de kan være sværere at udfylde. Til trods for dette kan de giver investorerne værdipapiret til den ønskede kurs. Limitordrer er specielt brugbare ved en lavvolumen eller højt omskiftelig aktie

Lineær prisskala

Globus 60x60Definition af Lineær prisskala

En form for skala der bruges på en graf, hvor værdierne på skalaen har ækvidistante mellemrum. Hver enhedsændring er repræsenteret med samme vertikale afstand på grafen, uanset hvilket prisniveau aktivet befinder så på før ændringen. Denne prisskala bruges ofte i kortsigtet trading og står i kontrast til den ”logaritmiske prisskala”.

IE 60x60InvestEd forklarer Lineær prisskala

Det er nemt at genkende en lineær prisskala, fordi den har lige mellemrum på siden af grafen. For eksempel ser den lineære prisskala bort fra, at en 10 kr. bevægelse er mere betydelig, når aktivets pris er 20 kr., end hvis prisen var 100 kr.

Lineær sammenhæng

Globus 60x60Definition af Lineær sammenhæng

Et statistisk begreb der bruges til at beskrive sammenhængen mellem en variabel og en konstant. Lineære sammenhænge kan udtrykkes grafisk, hvor variablen og konstanten er forbundet med en ret linje, eller matematisk, hvor den uafhængige variabel ganges med hældningskoefficienten tillagt en konstant, hvilket bestemmer den afhængige variabel.

IE 60x60InvestEd forklarer Lineær sammenhæng

Antag for eksempel at den uafhængige variabel er størrelsen på et hus (målt i kvadratmeter), som bestemmer prisen på huset (afhængige variabel), når den ganges med hældningskoefficienten på 5700 og så tillægges konstanten på 50.000 kr. Hvis huset er 200 kvadratmeter stort, så vil markedsværdien på huset være 1.190.000 kr.

Grafisk og matematisk:

Lineaer-sammenhaeng

I dette eksempel stiger markedsværdien på huset lineært, når størrelsen på huset stiger.

Livsstilsinflation

Globus 60x60Definition af Livsstilsinflation

Forøgelsen af dit forbrug når din indkomst forøges. Livsstilsinflation tenderer til at forsætte hver gang, nogen får en lønforhøjelse, hvilket gør det konstant svært at komme ud af gæld, gemme til pension eller opnå andre overordnede finansielle mål. Livsstilsinflation er grunden til, at folk fanges i rotteræset om at arbejde for kun at betale regningerne.

IE 60x60InvestEd forklarer Livsstilsinflation

Livsstilsinflation forekommer typisk, når en person går fra at være studerende til en fuldtidsmedarbejder. Til trods for at spare på alt, hvad man kan som studerende, kan den første store lønseddel gøre, at de goder som engang var luksuriøse nu bliver ”nødvendigheder”, og forbruget stiger kraftigt. At dele en toværelses lejlighed med tre andre medstuderende for at holde huslejen nede bliver pludselig uacceptabelt. At cykle på cykel bliver pludselig ikke set som hurtigt nok, og det skal nu være en bil.

Folk har det med at forøge deres forbrug, så snart deres indkomst stiger, fordi de tror, at de ekstra goder og serviceydelser, de køber, vil gøre dem lykkeligere. Ofte gør disse køb dem ikke lykkeligere, og en bedre valgmulighed ville være at arbejde mod økonomisk uafhængighed ved at spare mere op.

Folk kan undgå livsstilsinflation ved bevidst at planlægge sit forbrug og sin opsparing. En automatiseret opsparingsplan kan være en god måde at sikre sig, at éns opsparingsmål mødes, og forbruget skæres. At undgå livsstilsinflation kan gøre, at man opnår økonomisk uafhængighed i en yngre alder, har den finansielle fleksibilitet til at vælge drømmejobbet i stedet for en højere betalt valgmulighed samt pensionere tidligt.

Invested.dk