Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Løbende poster

Globus 60x60Definition af Løbende poster

En konto i et lands betalingsbalance der består af (netto)løn- og formueindkomst plus løbende (netto)overførsler fra udlandet.

IE 60x60InvestEd forklarer Løbende poster

Betalingsbalancens løbende poster er det, der i daglig tale omtales som ”overskuddet eller underskuddet på betalingsbalancen”.

Betalingsbalancen er en stor faktor, når et land planlægger økonomisk politik, da en stor del af de politiske beslutninger vil påvirke betalingsbalancen.

Løbetid

Globus 60x60Definition af Løbetid

Den tidsperiode hvor et finansielt instrument er udestående. Med løbetid menes der begrænset tidsperiode, hvor det finansielle instrument til sidst vil ophøre med at eksistere, og hovedstolen vil blive tilbagebetalt med renter. Begrebet bruges mest i kontekst til investeringer med fast indkomst såsom obligationer og indlån.

IE 60x60InvestEd forklarer Løbetid

Ved forfaldsdagen af en investering med fast indkomst (såsom obligationer) skal låntageren tilbagebetale det fulde beløb af den udestående hovedstol plus enhver gældende rente til långiveren. Hvis beløbet ikke kan tilbagebetales ved forfald, kan det få alvorlige konsekvenser for låntagerens forretning og kreditvurdering.

Løbetiden hos en investering er den primære overvejelse hos investoren, fordi den skal passe til hans/hendes investeringshorisont. Et ungt par der for eksempel sparer sammen til en udbetaling af en ejerlejlighed, som de gerne vil købe inden for et år, bør ikke investere i et femårs indlån men nærmere en eksempelvis investeringsfond eller et etårs indlån.

Logaritmisk prisskala

Den overordnede definitionDefinition af Logaritmisk prisskala

En form for målestok der bruges på en graf på den måde, at to tilsvarende procentændringer bliver repræsenteret af den samme lodrette distance på målestokken, uanset hvad prisen på aktivet er, når ændringen forekommer. Distancen mellem tallene på skalaen skrumper, når prisen på det underliggende aktiv stiger. Dette er fordi en 1 kr. stigning i prisen bliver mindre påvirkende, når prisen bliver højere, da det svarer til en mindre procentændring, end det gjorde, da prisen på aktivet var lavere.

Dette er en logaritmisk prisskala

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Logaritmisk prisskala

Logaritmisk prisskala er normalt en standardinstilling hos de fleste finansielle tekniske grafer, og de bliver brugt af størstedelen af tekniske analytikere og tradere. Fælles procentændringer har samme interval mellem tallene på skalaen. For eksempel er distancen mellem 10 kr. og 20 kr. den samme som distancen mellem 20 kr. og 40 kr., fordi de begge stiger med 100%.

Er en kontrast til den lineære prisskala.

London Interbank Offerede Rate – LIBOR

Globus 60x60Definition af London Interbank Offerede Rate – LIBOR

En daglig rente der er baseret på de rentesatser for usikrede lån, som banker tilbyder til andre banker indenfor Londons pengemarked (interbankmarked).

Renten bliver fastsat af British Bankers’ Association. De får kvoteringer af de mest aktive banker på pengemarkedet. Renten bliver beregnet som et gennemsnit af kvoteringerne.

IE 60x60InvestEd forklarer London Interbank Offered Rate – LIBOR

LIBOR-renten har en betydelig indflydelse også udenfor interbankmarkedet. Renten på obligationer med flydende rente afledes eksempelvis ofte gennem et påslag på LIBOR-renten (margin). LIBOR-renterne bruges også inden for værdiansættelse af forskellige derivater, swapper og andre finansielle instrumenter.

Løndumping

Globus 60x60Definition af Løndumping

Et begreb der bruges til at beskrive en hændelse på arbejdsmarkedet, som gør, at lønniveauerne sænkes.

IE 60x60InvestEd forklarer Løndumping

Dette sker oftest i forbindelse med, at arbejdsgivere ønsker at mindske lønomkostningerne ved at hyre billigere arbejdskraft. Den billigere arbejdskraft kommer ofte i forbindelse med udenlandske arbejdere eller ved at rykke arbejdspladsen til et område med billigere lønniveau. Herved får arbejdsgiveren optimeret sine omkostninger og derved også gevinst.

Long-Term Equity Anticipation Securities – LEAPS

Globus 60x60Definition af Long-Term Equity Anticipation Securities – LEAPS

Børshandlede optioner med løbetider som er længere end et år. Strukturelt set er LEAPS ikke anderledes end kortsigtede optioner, men den senere udløbsdato giver en bedre mulighed for langsigtede investorer. Optionspræmierne for LEAPS er højere end hos almindelige optioner i samme aktie, fordi den forøgede løbetid giver det underliggende aktiv mere tid til at lave væsentlige bevægelser og for investoren at skabe en god profit.

IE 60x60InvestEd forklarer Long-Term Equity Anticipation Securities – LEAPS

LEAPS er en rigtig god måde for langsigtede investorer at skabe eksponering i en længere trend i et givet værdipapir på uden at skulle knytte kortsigtede optioner sammen. Muligheden for at købe en call/put option der udløber et eller to år senere i fremtiden er meget attraktiv, fordi det giver holderen eksponering over for langsigtede prisbevægelser uden at skulle investere den store mængde kapital, der normal ville kræves for at købe selve det underliggende aktiv. Disse langsigtede optioner kan købes ikke bare for individuelle aktier men også indekser såsom S&P 500.

Løninflation

Globus 60x60Definition af begrebet ”løninflation”

Den overordnede stigning i en økonomis lønningers størrelser over en given periode.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”løninflation”

Som regel opdeles statistikken for løninflation (lønindeks) i den private og offentlige sektor og efter branche for at belyse lønniveauet og udviklingen af dette forskellige steder i økonomien.

Sammen med inflationen for generelle varer og serviceydelser bliver inflationen i lønninger nøje fulgt af samfundet og økonomer som en indikator for, hvordan det går økonomien.

Lov om faldende marginal nytte

Globus 60x60Definition af Lov om faldende marginal nytte

En økonomisk teoretisk lov der fremfører, at i takt med at en person øger sit forbrug af et produkt (hvor forbruget af andre produkter er konstant), er der er et fald i den marginale nytte, som personen får fra sit forbrug af hver ekstra enhed af produktet.

IE 60x60InvestEd forklarer Lov om faldende marginal nytte

Det er under dette præmis, at en buffet-restaurant drives. De frister dig med ”alt du kan spise” velvidende om, at hver ekstra tallerken mad giver dig mindre nytte end den forrige. Og til trods for deres fristelser vil folk kun spise, indtil den nytte de får fra ekstra er en anelse mindre end den første.

Lad os for eksempel sige, at du kommer til en buffet, og den første tallerken du spiser er rigtig god. På en skala fra 1-10 vil du give den 10. Nu er din sult på en måde blevet tæmmet, men du går over og tager en ny tallerken mad. Da du ikke er lige så sulten, ligger din nydelse højst til 7 på skalaen. De fleste mennesker ville stoppe, før deres nytte falder endnu mere, men lad os nu sige, at du går tilbage for at spise en tredje tallerken, og din nytte falder endnu mere til 3 på skalaen. Hvis du fortsætter med at spise, vil du på et tidspunkt nå til et punkt, hvor det at spise vil få dig til at have det dårligt, hvilket giver dig utilfredshed, eller ”unytte”.

Invested.dk