Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Ledelsesberetning

Globus 60x60Definition af Ledelsesberetning

Et afsnit i en virksomheds årsrapport, hvor ledelsen forklarer den forgangne regnskabsperiode omhandlende resultatopgørelsen, balancen, pengestrømsopgørelsen samt tilhørende noter.

IE 60x60InvestEd forklarer Ledelsesberetning

Ledelsesberetningen er til gavn for regnskabslæseren, så denne kan opnå bedre forståelse for virksomhedens resultater og finansielle tilstand. Ledelsesberetningen skal indeholde udviklingen i virksomhedens hovedaktiviteter, de væsentlige forhold der har haft en påvirkning samt de usikkerhedsfaktorer, der påhviler hhv. virksomheden og koncernen. Ydermere skal der oplyses om begivenheder indtruffet efter balancedagen. For større virksomheder kræves det også, at der gives oplysning om den forventede udvikling, forsknings- og udviklingsaktiviteter samt videnressourcer og miljøforhold, såfremt disse er væsentlige for virksomheden.

Lemmingeeffekt

Globus 60x60Definition af begrebet ”lemmingeeffekt”

En hændelse, hvor en masse investorer følger hinanden ind i den samme investering uden at have foretaget nogen analyse selv, hvilket ofte resulterer i tab. Disse investorer handler på følelser og påvirkes nemt af de aktuelle markedstilstande. Begrebet lægger sig op af begrebet ”flokmentalitet”.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”lemmingeeffekt”

For at handle imod lemmingeeffekten findes der mange investorer, der gør det modsatte, end investorerne i flokmentaliteten gør. Disse kaldes contrarian-investorer.

Lender of last resort – Långiver i sidste instans

Globus 60x60Definition af Lender of last resort – Långiver i sidste instans

En institution (som regel en centralbank) der tilbyder lån til banker eller andre kvalificerede institutioner, som står over for finansielle vanskeligheder eller ses som højrisikable eller tæt på konkurs. I USA fungerer Federal Reserve som lender of last resort og i eurozonen er det Den Europæiske Centralbank.

IE 60x60InvestEd forklarer Lender of last resort – Långiver i sidste instans

Lender of last resort fungerer ved både at beskytte indskyderne i banken og forhindre en panik i form af at hæve penge i banker, der mangler midlertidig likviditet. Kommercielle banker forsøger som regel at undgå at låne fra lender of last resort, da en sådan beslutning indikerer, at banken er under krise.

Leveraged buyout

Globus 60x60Definition af Leveraged buyout

Virksomhedsovertagelse som er finansieret af lån med sikkerhed i aktiverne i den overtagne virksomhed. Formålet med LBO’er er for virksomheder at foretage store opkøb i andre virksomheder uden at skulle binde sig til en masse kapital.

IE 60x60InvestEd forklarer Leveraged buyout

I et LBO er der ofte et forhold på 90% gæld og 10% egenkapital. Ofte bliver aktiverne i den overtagne virksomhed brugt som sikkerhedsstillelse for den opkøbende virksomheds gæld oven i virksomhedens egne aktiver. Dette bliver derfor af mange set som en ubarmhjertig og røverisk taktik.

Leveraged ETF

Globus 60x60Leveraged ETF

En exchange-traded fund (ETF) der bruger finansielle derivativer og gæld til at forstærke afkastet af et underliggende indeks. Leveraged ETF’er er tilgængelige for de fleste indeks såsom Dow Jones Industrial Average. Disse fonde sigter efter at holde en konstant gældsætning igennem investeringstidsrammen såsom via et 2:1 eller 3:1 forhold.

IE 60x60InvestEd forklarer Leveraged ETF

En leveraged ETF forstærker ikke det årlige afkast af et indeks; den følger i stedet daglige ændringer. Lad os for eksempel kigge på en leveraged fond med en 2:1 gældsætning. Dette betyder, at for hver krone af investorkapital der er, er der en ekstra krone gæld. Hvis det underliggende indeks en dag stiger 1%, så vil fonden teoretisk set have et afkast på 2%. 2%-afkastet er teoretisk, da administrationsprovision og transaktionsomkostninger formindsker den fulde effekt af gældsætning.

2:1 forholdet virker også i den modsatte retning. Hvis indekset falder 1%, vil fondens kapital falde 2%.

Invested.dk