En teori der handler om, hvordan risikoaverse investorer kan skabe porteføljer for at optimere og maksimere det forventede afkast baseret på et givet niveau af markedsrisiko ved at understrege, at risiko er en naturlig del af den højere gevinst.
Ifølge teorien er det muligt at skabe porteføljer, der kan tilbyde det maksimalt mulige forventede afkast ved et givet risikoniveau. Denne teori blev skabt af Harry Markowitz i sin avis ”Portfolio Selection”, som blev udgivet i 1952.
Der er fire basale trin i skabelsen af en portefølje:
– Værdiansættelse af værdipapirer
– Asset allocation
– Porteføljeoptimering
– Præstationsmåling
Et selskab der kontrollerer andre selskaber ved at eje en influerende del af de stemmeberettigede aktier. Moderselskaber vil som regel være større virksomheder, der har kontrol over et eller flere datterselskaber i enten samme industri eller andre industrier.
Virksomheder kan blive moderselskaber af flere grunde. De mest almindelige måder er igennem overtagelser af mindre virksomheder eller ved at oprette datterselskaber.
Et grafpunkt eller område der agerer som et loft i et værdipapir eller indeks over en tidsperiode. Et område med modstandsniveau indikerer, at værdipapiret har svært ved at bryde igennem det og vil måske falde på kort sigt. Jo flere gange værdipapiret har forsøgt men fejlet i af bryde igennem modstandsniveauet, jo stærkere bliver dette område.
Modstands- og støtteniveauer bruges meget af erfarne tradere til at skabe handelsstrategier. Hvis en aktie for eksempel er på vej mod et meget stærkt modstandsniveau, vil traderen måske foretrække at lukke sin position i stedet for at tage risikoen om et væsentligt fald, hvis optrenden vender.
Modstand kan interessant nok blive til støtte, så snart modstanden er brudt. I en stærk optrend vil investorer og tradere være endnu mere aggressive i deres køb, så snart en aktie bryder igennem modstanden, hvilket skaber en kraftig stigning. Men der er også tradere og investorer, der missede denne bevægelse, og de bliver måske nødt til at vente på en bedre kurs på sidelinjen. Denne efterspørgsel kan blive til støtte, hvis aktien nærmer sig det tidligere modstandsniveau.
Accelerationshastigheden af et værdipapirs kurs eller volumen. Idéen med momentum er i værdipapirer, at deres kurs har større sandsynlighed for at fortsætte i nuværende retning i stedet for at skifte retning. I teknisk analyse bliver momentum set som en oscillator og bruges til at identificere trendlinjer.
Så snart en momentumtrader ser en acceleration i aktiens kurs, indtjening eller omsætning, vil traderen ofte indtage en lang eller kort position i aktien med håbet om, at momentum vil fortsætte enten opad eller nedad. Denne strategi er afhængig af kortsigtede bevægelser i en akties kurs i stedet for den fundamentale værdi, og den er ikke anbefalet til nybegyndere.
En investeringsstrategi der forsøger at tjene penge på fortsættelsen af nuværende trends på markedet. Momentuminvestoren tror på, at store stigninger i kursen på et værdipapir vil blive efterfulgt af ekstra stigning, og omvendt for faldende kurser.
Denne strategi handler om at ”ride på bølgen” af aktier. For at deltage i momentuminvestering vil en trader indtage en lang position på et aktiv, der har vist en optrend eller shorte et aktiv, der er i nedtrend. Idéen er i bund og grund, at så snart en trend er blevet skabt, er det mere sandsynligt at trenden fortsætter, end at den vender.
En indirekte skat som udregnes efter varens salgspris og opkræves af sælgeren. Siden 1992 har den danske momssats ligget på 25%.
Moms er forkortelsen for meromsætningsafgift.
Når sælgeren af varen afregner med skattevæsenet, modregner han/hun den moms, som er betalt under indkøb. I detailforretninger er det i sidste ende slutforbrugeren, der betaler momsen ved køb.
En situation hvor en enkelt virksomhed eller gruppe kontrollerer et helt eller næsten et helt marked for en givet type produkt eller serviceydelse. Per definition er monopol karakteriseret ved mangel på konkurrence, hvilket ofte resulterer i høje priser og inferiøre goder.
Ifølge den strikse akademiske definition er monopol et marked med kun en enkelt virksomhed. Reguleringer forhindrer frie markeder i at blive domineret af enkelt entitet.
Monopol er et ekstremt tilfælde af kapitalisme. De fleste mennesker tror (med nogle få undtagelser), at systemet ikke virker, hvis der kun er én udbyder af en vare eller serviceydelse, fordi der derfor ikke er noget incitament til at imødekomme forbrugernes efterspørgsel. Regeringer forsøger at forhindre monopoler via lovgivning.
Selvfølgelig er der gråzoner. Tag for eksempel patent på nye opfindelser. Disse giver faktisk monopol på et produkt i en bestemt periode. Rationalet bag patenter er at give opfindere tid til at genindhente de store forskningsomkostninger i forbindelse med opfindelsen. I teorien er de en måde hvorpå, man kan bruge monopoler til at fremme innovation.
En form for konkurrence hvor:
1) Alle virksomheder producerer lignende men ikke perfekt substituerbare produkter.
2) Alle virksomheder kan træde ind i industrien, hvis gevinsten er attraktiv.
3) Alle virksomheder søger profitmaksimering.
4) Alle virksomheder har noget markedsstyrke.
Monopolistisk konkurrence adskiller sig fra fuldkommen konkurrence, da produktionen ikke finder sted til den lavest mulige omkostning. På grund af dette står virksomhederne tilbage med overskydende produktionskapacitet. Dette markedskoncept blev udviklet af Chamberlin og Robinson.
Er i teknisk analyse en formatering skabt af prisbevægelserne af et værdipapir på en graf. Mønsteret bliver identificeret ved en linje, der forbinder almene prispunkter (slutpris, høj, lav) over en tidsperiode. De der kigger på disse mønster prøver at forudse fremtidige prisbevægelser.
Mønstre optræder dagligt i værdipapirer. Selv om det måske er nemt er skue og forstår prismønstre, der allerede er foregået, som man kan analysere og lære af, er det meget sværere at spotte og handle på disse formationer i realtid. Der findes mange forskellige mønstre i teknisk analyse: Cup with handle, stigende/faldende kanaler osv.
Læs mere i vores introduktion til teknisk analyse.
En trendfølgende momentumindikator der viser forholdet mellem to glidende gennemsnit. MACD beregnes ved at trække det 26-dags eksponentielt glidende gennemsnit (EMA) fra det 12-dags EMA. En ni-dags EMA af MACD (kaldet trigger-linjen) bliver plottet ovenpå MACD, som fungerer som købs- og salgssignaler, når de to krydser hinanden.
Der er tre udbredte metoder at bruge MACD på:
(I) Overkrydsninger – Som vist på ovenstående graf, er det et negativt signal, når MACD falder under trigger-linjen, hvilket indikerer, at det måske er på tide at sælge/shorte. Omvendt, når MACD stiger over trigger-linjen, er det et positivt tegn, hvilket antyder, at kursen sandsynligvis vil stå over for et opadgående momentum. Mange tradere venter på bekræftende krydsninger over trigger-linjen, før de indtager en position.
(II) Afvigelse – Når værdipapirets kurs afviger fra MACD, signalerer det slutningen på den nuværende trend.
(III) Dramatisk stigning – Når MACD stiger dramatisk (altså når det kortsigtede glidende gennemsnit bevæger sig væk fra det langsigtede glidende gennemsnit) er det et signal om, at værdipapiret er overkøbt og snart vil komme tilbage til de normale niveauer.
Tradere kigger også efter bevægelser over eller under nullinjen, fordi dette signalerer positionen af det kortsigtede gennemsnit i forhold til det langsigtede. Når MACD ligger over 0, er det kortsigtede gennemsnit over det langsigtede, hvilket signalerer et opadgående momentum. Omvendt er det, når MACD ligger under 0. Som du kan se på grafen ovenfor, er nullinjen ofte et støtte- og modstandsområde for indikatoren.
Er du interesseret i at vide mere om MACD? Så tjek vores begynderguide til MACD ud for mere information!