Guides

Teknisk analyse: Introduktion

De metoder der bliver brugt til at analysere værdipapirer og skabe investeringsbeslutninger kan sættes i to forskellige og meget brede kategorier: Fundamental og teknisk analyse. I fundamental analyse analyserer man karakteristika af en virksomhed for at bestemme dens værdi. Teknisk analyse tager en lidt anden indgangsvinkel. Denne analyse tager slet ikke højde for ”værdien” af virksomheden. Denne analyse er kun interesseret i markedets kursbevægelser.

Til trods for de smarte og eksotiske værktøjer, tekniske analytikere bruger, handler teknisk analyse sådan set om at studere udbud og efterspørgsel på et markedet for at kunne bestemme, hvilken retning (eller trend) der vil komme i fremtiden. Med andre ord prøver teknisk analyse at forstå følelserne på markedet ved at studere markedet selv i modsætning til dets komponenter. Hvis du forstår fordelene og begrænsningerne ved teknisk analyse, kan det give dig et nyt sæt af værktøjer eller færdigheder, der vil kunne gøre dig til en bedre trader eller investor.

Vi vil i denne guide introducere dig til emnet, der hedder teknisk analyse. Det er et bredt emne, så vi vil kun dække det basale, hvilket vil kunne give dig det fundament, du skal bruge til at forstå de mere avancerede koncepter hen af vejen.

 

 

Teknisk analyse: Det helt basale

 

Hvad er teknisk analyse?

Teknisk analyse er en metode til at evaluere værdipapirer ved at analysere statistikkerne, som bliver skabt af markedsaktivitet såsom fortidige kurser og volumen. Tekniske analytikere forsøger ikke at bestemme virksomhedens indre værdi men bruger i stedet kurver og andre værktøjer til at identificere mønstre, der kan forudse fremtidig aktivitet.

Ligesom at der findes mange investeringsstile på den fundamentale side, findes der også mange forskellige tekniske tradere. Nogen støtter sig til grafmønstre, andre bruger tekniske indikatorer og oscillatorer, og nogen bruger en kombination af begge. Det der adskiller disse tekniske investeringsstile fra fundamentale investeringsstile er, at de eksklusivt gør brug af historiske kurser og volumendata. I modsætning til fundamentale analytikere går tekniske analytikere ikke op i, om aktien er undervurderet – den eneste ting der betyder noget er værdipapirets fortidige handelsdata, og hvilken information om den fremtidige trend, denne data kan bidrage med.

Det teknisk analytiske felt er baseret på tre antagelser:

  1. Markedet skaber prisnedslag på alt
  2. Kurser bevæger sig i trends
  3. Historien har det med at gentage sig selv

Markedet skaber prisnedslag på alt

En stor kritik af teknisk analyse er, at den kun tager højde for kursbevægelser og ignorerer de fundamentale faktorer hos en virksomhed. Dog antager teknisk analyse, at en akties kurs på ethvert givet tidspunkt reflekterer alt, hvad der kan have eller kunne påvirke virksomheden (inklusiv fundamentale faktorer). Tekniske analytikere tror på, at virksomhedens fundamentale faktorer (samt andre økonomiske faktorer og markedspsykologi) er prissat i aktien. Dette gør, at analysen kun skal fokusere på kursbevægelse, hvilket teoretisk set er et produkt af udbud og efterspørgsel på en specifik aktie på markedet.

 

Kurser bevæger sig i trends

Det er antaget i teknisk analyse, at kursbevægelser følger en trend. Dette betyder, at efter en trend er etableret, følger de fremtidige prisbevægelser sandsynligvis denne trends retning. De fleste tekniske tradingstrategier er baseret på denne antagelse.

 

Historien har det med at gentage sig selv

En anden vigtig idé i teknisk analyse er, at historien ofte gentager sig selv, specielt når vi snakker kursbevægelser. Den monotone natur af kursbevægelser er tillagt markedspsykologi. Med andre ord betyder det, at de der er inde i markedet ofte reagerer på samme måde på de samme ting over tid. Teknisk analyse benytter grafmønstre til at analysere markedsbevægelser og forstå trends. Selvom mange af disse grafer og kurver er blevet brugt i mere end 100 år, bliver de stadig set som relevante, fordi de illustrerer mønstre af kursbevægelser, der ofte gentager dem selv.

 

Ikke kun for aktier

Teknisk analyse kan bruges til ethvert værdipapir, der har historiske data. Dette inkluderer aktier, futures, råvarer, værdipapirer med fast indtægt, valuta osv. Vi vil i denne guide som regel analysere aktier i vores eksempler, men husk på, at disse koncepter kan bruges til at analysere ethvert type værdipapir. Teknisk analyse bruges faktisk ofte til at analysere råvarer og valuta.

Nu hvor du har forstået filosofien bag teknisk analyse, vil vi nu gå ind i at forklare, hvordan det virker. En af de bedste måder at forstå teknisk analyse på, er at sammenligne det med fundamental analyse. Dette gør vi i næste sektion.

 

Teknisk analyse: Fundamental analyse vs. teknisk analyse

 

Teknisk analyse og fundamental analyse er de to filosofier på finansmarkederne. Som nævnt, kigger teknisk analyse på kursbevægelserne af et værdipapir og benytter disse data til at forudse fremtidige kursbevægelser. På den anden side kigger fundamental analyse på økonomiske faktorer, kendt som det fundamentale. Vi vil nu gå i detaljer om, hvordan disse tilgange adskiller sig fra hinanden, kritikken mod teknisk analyse og hvordan teknisk og fundamental analyse kan kombineres til at analysere værdipapirer.

 

Forskellene

Kurver vs regnskaber

Ved det mest basale niveau fokuserer den tekniske analytiker på værdipapirets kurve, mens en fundamental analytiker ofte starter med regnskabsopgørelserne.

En fundamental analytiker forsøger at bestemme en virksomheds værdi ved at kigge på balancen, pengestrømsopgørelsen og resultatopgørelsen. Med finansielt sprog forsøger analytikeren at bestemme en virksomheds indre værdi. Det er forholdsvis nemt at skabe investeringsbeslutninger med denne tilgang. Hvis kursen på aktien handles under den indre værdi, er det en god investering. Dette er dog at forklare det meget simpelt (fundamental analyse rækker også ud over virksomhedens regnskaber).

På den anden side tror tekniske tradere på, at der ingen grund er til at analysere en virksomheds fundamentale faktorer, fordi de allerede er inkluderet i aktiens kurs. De mener, at al den information, man behøver vide om en aktie, befinder sig på grafen.

Tidshorisont

Fundamental analyse har en relativt langsigtet tilgang til at analysere markedet i forhold til teknisk analyse. Mens teknisk analyse benytter sig af en tidsramme på uger, dage eller selv minutter, kigger fundamental analyse ofte på data over et bestemt antal år.

De forskellige tidsrammer, som disse to tilgange bruger, tegner et billede af de to investeringsstile, de hver bruger. Det kan tage lang tid for en virksomheds værdi at blive reflekteret på markedet, så når fundamentale analytikere bestemmer en indre værdi, er gevinsten på investeringen ikke nået, før kursen på aktiemarkedet er steget til den ”korrekte” værdi. Denne form for investeringsstil hedder ”value investing”, som antager, at det kortsigtede marked ”tager fejl”, men at kursen på den specifikke aktie vil irettesætte sig selv i det lange løb. Dette ”lange løb” kan repræsentere en tidsramme på så langt som adskillige år.

Endvidere bliver de tal, en fundamental analytiker bruger, kun afgivet over længere tidsperioder. Regnskaber bliver offentliggjort kvartalsvist, og ændringer i indtjeningen pr. aktie ændrer sig ikke på dagsbasis, som kurser og volumen gør. Husk også på at fundamentale faktorer er faktiske karakteristika af en virksomhed. En nye ledelse kan ikke implementere hurtige ændringer over natten, og det kan tage tid at skabe nye produkter, markedsføringskampagner, logistikkæder osv. En af grundene til hvorfor fundamentale analytikere bruger en langsigtet tidsramme er derfor, at de data de bruger til at analysere en aktie er genereret meget langsommere end den kurs- og volumensdata, som tekniske analytikere bruger.

Trading vs investering

Ikke alene er teknisk analyse mere kortsigtet end fundamental analyse, men målet med at købe/sælge en aktie er som regel også forskellig. Generelt set bruges teknisk analyse til at trade, hvor fundamental analyse bliver brugt til at lave en investering. Investorer køber aktiver, som de mener kan stige i værdi, mens tradere køber aktiver, som de tror, de kan sælge til en anden men til en højere kurs. Den parallel der kan drages mellem et trade og en investering kan være sløret, men det karakteriserer forskellen.

Kritikkerne

Nogle kritikere ser teknisk analyse som en form for sort magi. Teknisk analyse er faktisk kun begyndt at være mainstream inden for kort tid siden. Imens de fleste analytikere på Wall Street fokuserer på det fundamentale, bruger sådan ca. enhver stor børsmæglervirksomhed i dag også teknisk analyse.

Meget af den kritik, der kommer fra teknisk analyse, kommer fra akademisk teori (specielt den efficiente markedshypotese). Denne teori siger, at markedets pris altid er korrekt. Teorien siger, at enhver fortidig information allerede er reflekteret i aktiekursen, og derfor er analysen til at finde undervurderede aktier ubrugelig.

Der er tre versioner af denne hypotese. Den første, der hedder weak form efficiency, handler om, at alle fortidige prisinformationer allerede er inkluderet i den nuværende pris. Ifølge weak form efficiency, kan tekniske analytikere ikke forudse fremtidige bevægelser, fordi alle fortidige informationer allerede er taget højde for, og derfor vil en analyse af en akties fortidige kursbevægelser ikke give nogen form for indsigt i de fremtidige bevægelser. Den anden version, der hedder semi-strong form efficiency, handler om, at fundamental analyse heller ikke kan være gavnlig til at finde investeringsmuligheder. Den tredje er strong form efficiency, som siger, at al information på markedet er inkluderet i aktiekursen, og hverken teknisk eller fundamental analyse kan give en fordel til investorerne. Størstedelen af akademikere tror på mindst den svage version (weak form efficiency).

Der er ikke noget korrekt svar. Der findes argumenter for begge sider, og det er derfor op til dig at lave dine lektier og bestemme din egen filosofi.

 

Kan de leve sammen?

Selvom teknisk analyse og fundamental analyse bliver set som to modsætninger, har mange deltagere på markedet haft stor succes ved at kombinere de to teorier. For eksempel bruger nogle fundamentale analytikere teknisk analyse til at finde det bedste tidspunkt at træde ind i en undervurderet aktie på. Dette forekommer ofte, når et værdipapir er oversolgt. Ved at time hvornår man skal træde ind i et værdipapir, kan man forbedre sit afkast.

Omvendt kigger nogle tekniske tradere på det fundamentale for at få en fordel i deres købssignal. Hvis et salgssignal er givet igennem tekniske mønstre og indikatorer, vil en teknisk trader for eksempel kigge på noget fundamental data for at genbekræfte sin beslutning.

Der er bestemt fordele ved at lære og kigge på begge teknikker. Vi vil nu tage et mere detaljeret kig på teknisk analyse.

 

Teknisk analyse: Brug af trends

En af de mest vigtige koncepter i teknisk analyse er trends. Betydningen i finans er ikke så forskellig fra, hvad man normalt forbinder med en ”trend” – en trend er sådan set ikke andet end en generel retning, som et værdipapir eller markedet bevæger sig i. Tag et kig på kurven nedenfor:

Her ser du en optrend

Det er ikke svært at se, at trenden peger opad. Dog, er det ikke altid nemt at tyde en trend, som du kan se på grafen nedenfor:

Eksempel på forskellig trends

Der er mange op- og nedtrends i dette graf, og der er ikke en tydelig indikator for, hvilken retning dette værdipapir vil bevæge sig i.

 

En mere formel definition

Trends er uheldigvis ikke nemme at se. I enhver givet graf vil du sandsynligvis ligge mærke til, at kurser ikke bevæger sig i en ret linje men rettere i en serie med høje og lave kurser. Det er bevægelsen af højde- og lavpunkterne, der skaber en trend i teknisk analyse. En optrend bliver f.eks. sorteret i rækker med højere højdepunkter og højere lavpunkter, imens en nedtrend er med lavere lavpunkter og lavere højdepunkter.

Eksempel på optrend

Ovenfor ser du et eksempel på en optrend. Punkt 2 i kurven er det første højdepunkt, som er bestemt, efter prisen falder fra dette punkt. Punkt 3 er lavpunktet, som bliver skabt, da prisen falder fra højdepunktet. For at dette skal være en optrend, må ethvert lavpunkt ikke falde under det forrige laveste punkt, ellers vil trenden være omvendt.

 

Typer af trends

Der er tre typer af trends:

  • Optrend
  • Nedtrend
  • Sidelæns/horisontale trends

 

Længder på trends

Der er også tre trendinddelinger. En trend (hvad end det er optrend, nedtrend eller horisontal) kan klassificeres som en langsigtet trend, mellemtrend eller kortsigtet trend. På aktiemarkedet varer en langsigtet trend normalt over et år. En mellemtrend er normalt mellem en og tre måneder, og en kortsigtet trend er alt, som er kortere end en måned. En langsigtet trend udgøres af adskillige mellemtrends, som ofte bevæger sig mod retningen af den større trend. De kortsigtede trends er komponenter til både langsigtede og mellemtrends. Tag et kig på grafen nedenfor for at få en føling med, hvordan de tre trendlængder kunne se ud:

Kortsigtet trend, mellemtrend og langsigtet trend

Når man analyserer trends, er det vigtigt, at grafen er konstrueret til bedst at reflektere den trend, der skal analyseres. En graf over fem år bliver ofte brugt til at identificere langsigtede trends. Grafer over daglig data er bedst, når man vil analysere både mellem- og kortsigtede trends. Det er også vigtigt at huske, at jo længere trenden er, jo vigtigere er den.

 

Trendlinjer

En trendlinje er en simpel grafteknik, som tilføjer en linje til en graf for at repræsentere trenden på markedet eller for et værdipapir. At tegne en trendlinje er så simpelt som at tegne en ret linje, der følger en generel trend. Disse linjer bruges til at tydeliggøre trenden og bruges også til at identificere, når en trend skifter.

Som du kan se på den nedenstående figur, så er en trendlinje tegnet ved lavpunkterne af en optrend. Denne linje repræsenterer støtten, som aktien har, hver gang den bevæger sig fra et højdepunkt til et lavpunkt. Bemærk, hvordan kursen er understøttet af denne støtte. Denne type trendlinje hjælper tradere med at forudse det punkt, hvor aktiens kurs vil begynde at bevæge sig opad igen. Ligeså er en trendlinje tegnet ved højdepunkterne af en nedtrend. Denne linje repræsenterer et modstandsniveau, som en aktie står over for, hver gang prisen bevæger sig fra et lavpunkt til et højdepunkt.

Her er en trendlinje

 

Kanaler

En kanal (eller kanallinjer) er tilføjelsen af to trendlinjer, der agerer som stærke områder af støtte og modstand. Den øvre trendlinje forbinder en række højdepunkter, mens den nedre trendlinje forbinder en række lavpunkter. En kanal kan hælde opad, nedad eller sidelæns, men uanset hældningen er fremførelsen den samme. Tradere vil forvente, at værdipapiret vil handles imellem de to niveauer af støtte og modstand, indtil den knækker forbi et af de to niveauer, hvor traderen så kan forvente en kraftig bevægelse mod retningen af knækket.

Eksempel på kanallinjer

Grafen ovenfor illustrerer en dalende kanal på en aktiekurve. Den øvre trendlinje er blevet placeret på højdepunkterne og den nedre trendlinje på lavpunkterne. Så længe kursen ikke falder under eller over kanallinjerne, er nedtrenden forventet at fortsætte.

 

Vigtigheden af trends

Det er vigtigt at kunne forstå og identificere trends, så du kan handle med eller imod dem. Der findes to vigtige ordsprog i teknisk analyse: ”Trenden er din ven” og ”ikke gå imod udviklingen”.

 

Teknisk analyse: Støtte- og modstandsniveauer

Når du har forstået konceptet bag trends, er det næste store koncept støtte og modstand. Du vil ofte høre tekniske analytikere tale om den igangværende kamp mellem bull og bear eller kampen mellem købere (efterspørgsel) og sælgere (udbud). Dette kan ses ved, at kursen på et værdipapir sjældent bevæger sig over (modstand) eller under (støtte).

støtte- og modstandsniveauer

Som du kan se på ovenstående figur, er støtten det kursniveau, hvor en aktie eller et marked sjældent falder under. Modstand, på den anden side, er det kursniveau, hvor en aktie eller et marked sjældent stiger over.

 

Hvorfor sker det?

Disse støtte- og modstandsniveauer ses som vigtige, hvad angår markedspsykologi og udbud/efterspørgsel. Støtte- og modstandsniveauer er de niveauer, hvor mange tradere er villige til at købe aktien (når det er ved støtteniveau) eller sælge den (når det er ved modstandsniveau). Når disse trendlinjer bliver brudt, ses det som, at udbud/efterspørgslen er skiftet, og der vil sandsynligvis skabes nye støtte- og modstandsniveauer.

 

Runde tal, støtte & modstand

En form for universal støtte og modstand, der tenderer til at forekomme over et bredt antal værdipapirer er runde tal. Runde tal som 5, 10, 20, 35, 100 og 1.000 tenderer til at være vigtige støtte- og modstandsniveauer, fordi de ofte repræsenterer de store psykologiske vendepunkter, som mange tradere vil skabe købs- og salgsbeslutninger ved.

Købere vil ofte købe store mængder, når kursen begynder at falde til et stort rundt tal såsom 50 kr., hvilket gør det sværere for aktien at falde under dette niveau. På den anden side, begynder sælgere at sælge ud, hvis aktien når et større rundt tal, hvilket også gør det svært at bevæge forbi dette øvre niveau. Det er det øgede mængde af købs- og salgspres ved disse niveauer, der gør dem vigtige.

 

Rolleombytning

Så snart et støtte- eller modstandsniveau er brudt, byttes rollerne ofte rundt. Hvis kursen falder under et støtteniveau, bliver dette niveau modstandsniveauet. Og hvis prisen stiger over modstandsniveauet, bliver dette støtteniveauet. For at en rigtig ombytning skal forekomme, er det dog vigtigt, at kursen laver en stærk bevægelse igennem enten støtte- modstandsniveauet.

Rolleombytning på støtte og modstand

Som du for eksempel kan se i ovenstående figur, er den stiplede linje modstandsniveauet, der forhindrede prisen i at komme over punkt 1 og 2. Men så snart modstanden blev brudt, blev den stiplede linje pludselig til støtteniveauet, da kursen har svært ved at komme under punkt 3 og 4.

Mange tradere, som bevæger sig ud i teknisk analyse, har meget svært ved at tro på dette koncept og opdager ikke, at dette fænomen forekommer ret hyppigt selv med nogen af de mest velkendte virksomheder. Som du for eksempel kan se på nedenstående figur, er dette fænomen tydeligt på gigantvirksomheden Wal-Mart Stores Inc. mellem 2003 og 2006. Bemærk hvordan rollerne byttes om, når kursen bryder støtteniveauet ved 51$, og dette niveau derefter bliver til modstandsniveauet.

Rolleombytning i praksis

I næsten hvert eneste tilfælde, vil aktien have både et støtte- og modstandsniveau og vil handles inden for disse barrierer. Dette ses oftest, når en aktie har en sidelænds trend med mange højde- og lavpunkter.

 

Vigtigheden af støtte og modstand

Analyse af støtte og modstand er en vigtig del af trends, fordi det kan bruges til at skabe handelsbeslutninger og finde ud af, hvornår en trend skifter. Hvis en trader for eksempel identificerer et vigtigt modstandsniveau, der er blevet testet adskillige gange men aldrig brudt, vil han/hun måske vælge at tage gevinsten, når værdipapiret når dette niveau, fordi det er usandsynligt, at det vil bevæge sig forbi dette niveau.

Støtte- og modstandsniveauer skal både testes og overvåges af alle, der bruger teknisk analyse. Så længe kursen forbliver mellem disse niveauer, vil trenden sandsynligvis fortsætte. Det er dog vigtigt at notere, at et brud forbi et af disse niveauer ikke nødvendigvis betyder en vending. Hvis kursen for eksempel bevæger sig over modstandsniveauet i en optrend, er trenden accelereret og ikke ombyttet. Dette betyder, at kursstigningen er forventet at være hurtigere, end den var i kanalen.

Vær opmærksom på, at disse vigtige støtte- og modstandspunkter bør påvirke den måde, du handler en aktie på. Man bør som trader undgå at placere ordrer ved disse store punker, da området omkring dem som regel indeholder meget volatilitet. Hvis du føler dig sikker i at handle nær et støtte- eller modstandsniveau, er det vigtigt, at du følger denne simple regel: Lad vær med at placere en ordre direkte på støtte- eller modstandsniveauet. Grunden til dette er, at kursen i de fleste tilfælde ikke rammer præcist det hele tal men flirter med det i stedet. Så hvis du er bullish på en aktie, der nærmer sig et støtteniveau, skal du ikke placere din ordre ved støtteniveaet. Du skal i stedet placere den over støtteniveauet men være tæt på det rigtige støtteniveau. Hvis du på den anden side placerer en stop loss ordre eller ønsker at shorte, bør du placere ordren ved eller under støtteniveauet.

 

Teknisk analyse: Volumen

Indtil dette kapitel har vi kun talt om kursen af et værdipapir. Mens kursen er den primære faktor i teknisk analyse, er volumen også ekstremt vigtig.

 

Hvad er volumen?

Volumen er det antal værdipapirer, der handles over en bestemt tidsperiode (som regel en dag). Jo højere volumen er, des mere aktivt er værdipapiret. For at bestemme bevægelsen af volumen (op eller ned), kigger tekniske analytikere på de volumenssøjler, der som regel befinder sig i bunden af en graf. Volumensøjlerne viser, hvor mange aktier, der er blevet handlet pr. periode, og så viser den trends på samme måde, som kurser gør.

Illustration af volumen

 

Hvorfor volumen er vigtig

Volumen er et vigtigt aspekt i teknisk analyse, fordi den bruges til at bekræfte trends og mønstre. Enhver kursbevægelse der går op eller ned med relativt høj volumen bliver set som en stærkere og mere relevant bevægelse end en bevægelse men med svag volumen. Hvis du derfor kigger på store kursbevægelser, bør du også studere volumen for at se, om den fortæller dig samme historie.

Lad os for eksempel sige, at en aktie stiger 5% på en dag efter at have været i en lang nedtrend. Er dette et tegn på ombytning? Det er her volumen hjælper dig. Hvis volumen er høj igennem denne dag i forhold til den gennemsnitlige dagsvolumen, er det et tegn på, at der sandsynligvis vil komme en vending. Hvis volumen på den anden sige ligger under gennemsnittet, er det måske ikke tegn nok til, at der kommer en vending.

Volumen bør bevæge sig i takt med trenden. Hvis kurserne bevæger sig i en optrend, bør volumen stige (og omvendt). Hvis det tidligere forhold mellem volumen og kursbevægelser begynder at svækkes, er det som regel et tegn på svaghed i trenden. Hvis aktien for eksempel er i en optrend, men de dage, der er i plus, har lavere volumen, er det et tegn på, at trenden begynder at tabe sin styrke og måske snart ender.

Når volumen fortæller en anden historie, er det et tegn på afvigelse, hvilket betyder uoverensstemmelse mellem to indikatorer.

 

Volumen og grafmønstre

Den anden form for benyttelse af volumen er at bekræfte grafmønstre. Mønstre såsom skulder-hoved-skulder, triangler, flag og andre kursmønstre kan bekræftes med volumen (en proces vi vil tale om mere i detaljer senere i denne guide). I de fleste grafmønstre er der adskillige væsentlige punkter, som er afgørende. Hvis volumen i bund og grund ikke er der til at bekræfte disse væsentlige tidspunkter af et grafmønster, er kvaliteten af signalet svækket.

 

Volumen kommer før kurs

En anden vigtig idé i teknisk analyse er, at kurs kommer efter volumen. Volumen nærstuderes af tekniske analytikere for at skabe idéer til kommende trendvendinger. Hvis volumen begynder at falde i en optrend, er det som regel et tegn på, at det opadgående løb snart vil stoppe.

Nu da vi har en bedre forståelse for nogle af de mest vigtige faktorer i teknisk analyse, kan vi gå videre til grafer, der hjælper med at identificere handelsmuligheder i kursbevægelserne.

 

Teknisk analyse: Hvad er en graf?

I teknisk analyse er en graf det samme, som du normalt kender i virksomheder. En graf er en grafisk præsentation af en række kurser og en givet tidsramme. En graf viser måske for eksempel en akties kursbevægelser over en tidsperiode på et år, hvor hvert punkt på grafen repræsenterer lukkekursen for hver eneste dag, aktien bliver handlet på.

Eksempel på en graf

Ovenstående figur viser et eksempel på en simpel graf. Det er en repræsentation af kursbevægelserne af en aktie over en tidsperiode på 1,5 år. Bunden af grafen (x-aksen) viser tidsperioden. På højre side (y-aksen) bliver kursen på værdipapiret vist. Ved at kigge på grafen kan vi se, at kursen på aktien i oktober 2004 (punkt 1) var omkring 245, hvor den i juni 2005 (punkt 2) var 265. Dette fortæller os, at aktien er steget mellem oktober 2004 og juni 2005.

 

Grafegenskaber

Der er adskillige ting, som du skal være opmærksom på, når du kigger på en graf, da disse faktorer kan påvirke den information, der bliver bidraget med. Disse inkluderer tidsrammen, kursintervallet og de kurspunktegenskaber, der bruges.

 

Tidsramme

Med tidsrammen menes der det interval af datoerne i bunden af grafen, som kan variere fra årtier til sekunder. De mest brugte tidsrammer er intradag, daglig, ugentlig, månedlig, kvartalsvis og årlig. Jo kortere tidsrammen er, jo mere detaljeret er grafen. Hvert datapunkt kan repræsentere lukkekursen af perioden eller vise åbningskursen, højdepunktet eller lavpunktet alt afhængig af den graf, man bruger.

Grafer der viser daglig data består af en række kursbevægelser, hvor hvert kurspunkt på grafen er en hel dags handel samlet på ét punkt. Disse datapunkter er spredt over ugentlige, månedlige eller selv årlige tidsrammer for at overvåge både kortsigtede trends og mellemtrends.

Ugentlige, månedlige og årlige grafer bruges til at analysere mere langsigtede trends af en akties kursbevægelser. Hvert datapunkt i disse grafer vil være et samlet punkt af, hvad der er sket over den specifikke periode. Så i en ugentlig graf, vil hvert datapunkt være en repræsentation af prisbevægelserne i den uge. Hvis du for eksempel kigger på en ugentlig graf spredt over en femårs-periode og hvert punkt er lukkekurs for ugen, vil den kurs, som er plottet, være lukkekursen af den sidste handelsdag i ugen (som regel fredag).

 

Kursintervallet og kurspunktegenskaber

Kursintervallet bliver vist i højre side af grafen. Den viser en akties nuværende kurs og sammenligner den med tidligere datapunkter. Det ser måske ud som et meget simpelt koncept, da aksen starter med lavere kurser og stiger op ad aksen. Problemet ligger dog i strukturen af intervallet selv. Et interval kan enten vises på en lineær (aritmetisk) eller logaritmisk måde.

Hvis et kursinterval bliver konstrueret via en lineær metode, er intervallerne separeret med en konstant mængde (eks. 10, 20, 30, 40).

Lineær og logaritmisk prissøjle

Hvis et kursinterval vises med en logaritmisk metode, er intervallet mellem punkterne en procentændring. En prisændring fra 10 til 20 er en 100% stigning i kursen, hvor en ændring fra 40 til 50 kun er en stigning på 25%. Ved et logaritmisk omfang vil intervallet af prisændring på 100% fra 10 til 20 ikke være det samme som en 25% ændring fra 40 til 50.

 

Teknisk analyse: Graftyper

 

Der er fire hovedtyper af grafer, der bliver brugt af investorer og tradere afhængig af den information, de søger og deres individuelle færdigheder. Disse graftyper er linjegraf, søjlegraf, candlestick graf og point and figure graf. I de følgende sektioner vil vi fokusere på indekset S&P 500 for tidsperioden januar 2006 til maj 2006. Bemærk, hvordan den data, der bruges til at skabe disse grafer, er den samme, men måden den er vist på er forskellig.

 

Linjegraf

Den mest basale af de fire grafer er linjegrafen, fordi den kun repræsenterer lukkekurserne over en bestemt tidsperiode. Linjen er formet ved at forbinde lukkekurserne over tidsperioden. Linjegrafer bidrager ikke med visuel information over handelsintervallet i de forskellige punkter såsom højdepunkt, lavpunkt og åbningspriser. Dog bliver lukkekursen set som den mest vigtige kursen i aktiedata sammenlignet med højdepunkt og lavpunkt for dagen, og det er derfor, det er den eneste værdi, der bliver vist på grafen.

 

Eksempel på en linjegraf

Søjlegraf

Søjlegrafen udvider linjegrafen ved at tilføje mere information til hvert datapunkt. Grafen skabes via en række lodrette linjer, der repræsenterer hvert datapunkt. Denne lodrette linje repræsenterer højde- og lavpunkterne for handelsperioden sammen med lukkekursen. Lukkekursen og åbningskursen vises på den lodrette linje med en vandret streg. Stregen, der viser åbningskursen, er på venstre side af den lodrette søjle, og lukkekursen er på højre side. Hvis den venstre streg (åbningskurs) ligger lavere end højre streg (lukkekurs), er søjlen oftest sort, hvilket viser, at denne dag lå i plus og er steget i værdi. Hvis en søjle er farvet rød, signalerer det, at aktien er faldet i værdi over perioden. Når dette er tilfældet, er stregen til højre (lukkekurs) lavere end venstre streg (åbningskurs).

Eksempel på en søjlegraf

 

Candlestick graf

Candlestick grafen ligner meget søjlegrafen, men den er konstrueret lidt anderledes. Ligesom søjlegrafen, har candlestick også en tynd lodret linje, der viser periodens handelsvidde. Der er dog en hvid søjle på den lodrette søjle, der illustrerer forskellen mellem åbningsprisen og lukkeprisen. Og ligesom på søjlegrafer er søjlerne også farvet for at vise, hvad der er sket i handelsperioden. Farverne kan dog variere afhængig af hvilken grafservice, du bruger.

Eksempel på en candlestick graf

 

Point and figure graf

Point and figure grafen er ikke særlig kendt eller brugt af den gennemsnitlige investor, men den har været brugt i lang tid helt tilbage til de første tekniske tradere. Denne type graf reflekterer kursbevægelser og tager ikke højde for tid og volumen under udarbejdelse af punkterne. Grafen fjerner ”støjen” eller ubetydelige kursbevægelser, hvilket kan forvrænge traderens syn på kurstrends. Disse typer grafer prøver også på at neutralisere den skævhedseffekt, som tid har på grafanalyse.

Eksempel på point and figure graf

Når du først kigger på en point and figure graf, vil du bemærke en række X’er og O’er. X’erne repræsenterer en opadgående kurstrend og O’erne repræsenterer nedadgående kurstrends. Der er også tal og bogstager på grafen: Disse repræsenterer måneder, og giver investoren en idé om datoen. Hver boks på grafen repræsenterer kursintervallet, hvilket tilpasser sig afhængig af kursen på aktien. Jo højere aktiekursen er, jo mere repræsenterer hver boks. På de fleste grafer hvor prisen er mellem 20 kr. og 100 kr., repræsenterer en boks 1 kr. eller ét punkt for aktien. Det andet kritiske punkt i en point and figure graf er vendingskriteriet. Vendingskriteriet sætter, hvor meget kursen skal bevæge sig væk fra højdepunktet og lavpunktet i kurstrenden for at skabe en ny trend. Eller med andre ord, hvor meget kursen skal bevæge sig for, at en kolonne X’er skal blive til en kolonne O’er, eller omvendt. Når kurstrenden har bevæget sig væk fra en trend til en anden, skifter den til højre, hvilket signalerer en trendændring.

 

Konklusion

Grafer er de mest fundamentale aspekter i teknisk analyse. Det er vigtigt, at du tydeligt forstår, hvad der bliver vist på en graf og den information, grafen bidrager med. Nu da vi har en idé om, hvordan grafer er konstrueret, kan vi bevæge os videre til de forskellige typer grafmønstre.

 

Teknisk analyse: Grafmønstre

Et grafmønster er en formation på en graf, der skaber et handelssignal eller et tegn til fremtidige kursbevægelser. Analytikere bruger disse mønstre til at identificere nuværende trends og trendskiftninger samt købs- og salgssignaler.

I det første kapitel i denne guide talte vi om de tre antagelser i teknisk analyse, og den tredje antagelse var, at i teknisk analyse gentager historien sig selv. Teorien bag grafmønstre er baseret på denne antagelse. Idéen er, at visse mønstre er set mange gange før, og at disse mønstre signalerer en høj sandsynlighed for en bestemt bevægelse i en aktie. Analytikere prøver derfor på, at finde disse mønstre til at skabe handelsmuligheder.

Mens der er mange idéer og komponenter til hvert grafmønster, er der ikke noget mønster, der vil fortælle dig, hvilken retning et værdipapir vil tage med 100% sikkerhed. Dette skaber en debat om, hvordan et godt mønster ser ud og er en enorm stor grund til, hvorfor det mere er set som en kunst end en videnskab.

Der er to typer mønstre inden for dette område af teknisk analyse, som er vending og fortsættelse. Et skiftende mønster signalerer, at en tidligere trend vil vende. Et fortsættende mønster viser, at en trend vil fortsætte. Disse mønstre kan findes på alle grafer med forskellige tidsrammer. I denne sektion vil vi kigge på de mest populære grafmønstre.

 

Skulder-hoved-skulder (Head and Shoulders)

Dette er en af de mest populære og pålidelige mønstre i teknisk analyse. Skulder-hoved-skulder er et skiftende grafmønster, der signalerer, at værdipapiret sandsynligvis vil bevæge sig imod den tidligere trend. Som du kan se i nedenstående figur, så er der to versioner af skulder-hoved-skulder.

Eksempel på skulder-hoved-skulder formation

Begge disse skulder-hoved-skulder mønstre er ens, da der er følgende hoveddele: To skuldre, et hoved og en hals. Hvert hoved og skulder er også skabt af et højdepunkt og et lavpunkt. I venstre billede er venstre skulder skabt af et højdepunkt, der er efterfulgt af et lavpunkt. I dette mønster er halsen støtte- eller modstandsniveauet.

 

Cup with handle

En cup with handle graf er et bullish mønster, hvor optrenden har haft en pause men vil fortsætte i en optrend, når mønstret er bekræftet.

Eksempel på cup with handle formation

Som du kan se i ovenstående figur, ligner denne formation en kop, som er efterfulgt af en optrend. Håndtaget (handle) efterfølger koppens formation og er generelt formet som en nedadgående/sidelæns bevægelse. Når kursbevægelsen skubbes over modstandslinjerne, som er formet i håndtaget, kan optrenden fortsætte.

Denne formation kan skabes i alle former for grafer, som kan variere fra flere måneder til mere end et år.

 

Dobbelt-top og dobbelt-bund

Dette mønster er et andet kendt mønster, der signalerer et trendskift. De bliver set som de mest pålidelige og mest brugte. Disse mønstre er formet efter en vedvarende trend og signalerer, at trenden skal til at skifte (ombytte). Mønstret er skabt, når en kursbevægelse tester støtte- og modstandsniveauer to gange og ikke kan bryde igennem. Dette mønster bruges ofte til at signalere mellem- og langsigtede trend ombytninger.

Eksempel på dobbelt-top og dobbelt-bund

I tilfældet af venstre side i ovenstående figur, har kursen prøvet at skubbe sig over modstandsniveauet to gange og skifter derefter og ryger længere ned.

 

Triangler

Triangler er nogle af de mest kendte grafmønstre i teknisk analyse. De tre typer triangler er symmetriske triangler, stigende og faldende triangler. Disse grafmønstre kan vare helt fra et par uger til adskillige måneder.

Eksempler på triangler

Den symmetriske triangel ovenfor er et mønster, hvor to trendlinjer nærmer sig hinanden. Hvis der kommer et brud på en af trendlinjerne, er det sandsynligt, at kursen vil bevæge sig denne vej. I en stigende triangel er den øvre trendlinje flad, og bunden hælder opad. Her leder analytikerne efter et brud på oversiden. I en faldende triangel er den nedre trendlinje flad, og den øvre trendlinje har en faldende hældning. Analytikerne leder her efter et brud på undersiden.

 

Flag og vimpler

Disse to kortsigtede grafmønstre er fortsættende mønstre, som er formet, når der er en skarp prisbevægelse efterfulgt af en generelt sidelæns bevægelse. Dette mønster bliver sandsynligvis efterfulgt af en ny skarp bevægelse i samme retning som bevægelsen, der startede trenden. Mønstrene bliver generelt set som at vare fra en til tre uger.

Eksempel på flag og vimpel

Som du kan se på ovenstående figur, er der lille forskel mellem en vimpel og et flag. Hovedforskellen mellem disse prisbevægelser kan ses i midtersektionen af mønstret. I en vimpel er midtersektionen karakteriseret ved trendlinjer, der nærmer hinanden (meget ligesom en symmetrisk triangel). Midtersektionen i et flagmønster viser et kanalmønster, hvor linjerne som regel er parallelle. I begge tilfælde forventer man, at trenden fortsætter, når kursen bevæger sig forbi den øvre trendlinje.

 

Kile

Kilemønstret kan enten være et fortsættende eller et skiftende mønster. Det ligner meget en symmetrisk triangel, bortset fra at kilemønstret hælder op eller ned, mens den symmetriske triangel generelt viser en sidelæns bevægelse. Den anden forskel er, at kiler ofte formes over længere perioder (som regel mellem tre til seks måneder).

Eksempel på en kile

Fordi kiler både kan være fortsættende eller skiftende, kan det skabe forvirrende signaler. Men ved det mest basale niveau er en faldende kile bullish (hausse) og en stigende kile er bearish (baisse). I ovenstående figur har vi en faldende kile, hvor to trendlinjer nærmer sig hinanden i en nedadgående retning. Hvis kursen skulle stige over den øvre trendlinje, ville det forme et fortsættende mønster, og hvis prisen bevæger sig under den nedre trendlinje, ville det signalere et skiftende mønster.

 

Gaps

Et gap i en graf er et tomt område mellem en handelsperiode og den følgende handelsperiode. Dette forekommer, når der er et stor forskel i kursen mellem to fortløbende handelsperioder. Hvis en handelsvidde i en periode er mellem 25 kr. og 30 kr. og den næste handelsperiode åbner i 40 kr., vil der være et stort gap på grafen mellem disse perioder. Gaps kan findes på søjlegrafer og candlestick grafer men kan ikke findes på point and figure eller basale linjegrafer. Gaps viser generelt, at noget vigtigt er sket i værdipapiret (eksempelvis over natten) såsom en resultatoffentliggørelse, som er bedre end forventet.

 

Trippel-top og trippel-bund

Trippel-top og trippel-bund er et andet type skiftende grafmønster. De er ikke så udbredte som skulder-hoved-skulder og dobbelt-top og dobbelt-bund, men de agerer på samme måde. Disse to grafmønstre formes, når kursenbevægelsen tester et støtteniveau eller modstandsniveau tre gange og som regel ikke kan bryde igennem. Dette signalerer en ombytning af den tidligere trend.

Eksempel på trippel-top og trippel-bund

Det kan være forvirrende at spotte en trippel-top og trippel-bund, fordi det ligner formationen af andre mønstre. Efter de første to støtte/modstands tests er formet i prisbevægelsen, vil mønstret ligne en dobbelt-top eller dobbelt-bund, hvilket kunne gøre, at traderen køber/shorter for tidligt.

 

Underkop

En underkop er et langsigtet skiftende mønster, der signalerer et skift fra en nedtrend til en optrend. Dette mønster varer traditionelt set fra adskillige måneder til adskillige år.

Eksempel på underkop formation

En underkop ligner cup with handle mønsteret men uden håndtaget. Fordi mønsteret er langsigtet, er det svært at handle via.

Vi har nu kigget på nogle af de mest populære grafmønstre. Du bør nu kunne genkende hvert grafmønster samt det signal, som mønstrene giver. Vi vil nu bevæge os videre til andre teknikker.

 

Teknisk analyse: Glidende gennemsnit

 

De fleste grafmønstre viser mange udsving i kursbevægelserne. Dette kan gøre det svært for tradere at få en idé af et værdipapirs overordnede trend. En simpel metode, tradere bruger til at bekæmpe dette, er noget der hedder glidende gennemsnit. Et glidende gennemsnit er den gennemsnitlige kurs af et værdipapir over en bestemt tidsperiode. Ved at plotte et værdipapirs gennemsnitlige kurs, vil bevægelsen glattes ud. Så snart dag-til-dag svingninger fjernes, har tradere en bedre mulighed for at se den rigtige trend og øge sandsynligheden for, at det vil virke til fordel for dem.

 

Typer af glidende gennemsnit (moving average)

Der er et antal forskellige glidende gennemsnit, der varierer i måden, de bliver beregnet på, men konceptet er det samme for alle typerne. De tre vigtigste typer er simpel, lineær og eksponentiel.

 

Simpelt glidende gennemsnit (SMA)

Dette er den mest brugte metode til at beregne det glidende gennemsnit. Den tager summen af alle de tidligere lukkekurser over en tidsperiode og dividerer resultatet med antallet af kurser brugt i udregningen. De sidste 10 lukkepriser i et 10-dages glidende gennemsnit er for eksempel lagt sammen og så divideret med 10. Som du kan se i nedenstående figur, kan traderen gøre gennemsnittet mindre svingende ved at øge antallet af perioder i beregningen. Ved at øge antallet af perioder i udregningen kan man vurdere styrken af den langsigtede trend samt sandsynligheden for, om den vil skifte.

Eksempel på simpelt glidende gennemsnit

Mange mener, at brugbarheden er begrænset ved denne type glidende gennemsnit, fordi hvert punkt i datarækkerne har samme effekt på resultatet, uanset hvor det forekommer i sekvensen. Kritikerne mener, at de mest nylige data er mest vigtige og skal derfor have en højere vægtning. Dette har skabt flere former for glidende gennemsnit.

 

Lineært glidende gennemsnit

Denne indikator for glidende gennemsnit er den mindst brugte ud af de tre og bliver brugt til at gøre op med problemet af ligevægten mellem dataene. Det lineære glidende gennemsnit beregnes ved at tage summen af alle lukkekurserne over en bestemt periode og gange dem med datapunktets position og så dividere med summen af antal perioder. I et fem-dages lineært glidende gennemsnit for eksempel vil idags lukkekurs ganges med fem, igårs lukkekurs med fire og så videre, indtil den første dag i perioden er nået. Disse tal bliver lagt sammen og divideret med summes af multiplikatorer.

 

Eksponentielt glidende gennemsnit (EMA)

Denne beregning bruger en udglattende faktor til at skabe højere vægt på de nylige datapunkter og bliver set som meget mere effektiv end det lineære glidende gennemsnit. Det er ikke påkrævet at have en forståelse for udregningen, fordi de fleste grafservices klarer det for dig. Den vigtigste ting at huske omkring eksponentielt glidende gennemsnit er, at det er mere modtageligt over for ny information i forhold til det simple glidende gennemsnit. Denne modtagelighed er en af hovedfaktorerne af, hvorfor det er det mest brugte af mange tekniske tradere. Som du kan se i nedenstående figur stiger og falder et 15-perioders EMA hurtigere end en et 15-perioders SMA. Denne forskel ser måske ikke ud af så meget, men det er en vigtig faktor at være opmærksom på, siden det kan påvirke resultaterne.

Eksponentielt glidende gennemsnit

 

Hvad man mest bruger glidende gennemsnit til

Glidende gennemsnit bliver brugt til at identificere nuværende trends og trendskift såvel som til at sætte støtte- og modstandsniveauer op.

Glidende gennemsnit kan bruges til at hurtigt at identificere, hvad end et værdipapir bevæger sig i en optrend eller nedtrend. Som du kan se i nedenstående figur er kursen over det glidende gennemsnit, når det går opad, og værdipapiret er i en optrend. Omvendt er det en nedtrend, når prisen ligger under det glidende gennemsnit.

glidende gennemsnit optur og nedtur

Et skift i glidende gennemsnit formes på to måder: Når kursen bevæger sig igennem et glidende gennemsnit, og når den bevæger sig igennem to glidende gennemsnits overkrydsning. Når kursen på et værdipapir for eksempel var i en optrend og falder under en 50-perioders glidende gennemsnit (som i nedenstående figur), er det et tegn på at en optrend måske vil ombyttes til en nedtrend.

Overkrydsning mellem pris og glidende gennemsnit

Det andet signal om et trendskift, er når to glidende gennemsnit krydser hinanden. Som du for eksempel kan se i nedenstående figur, krydser det 15-dages glidende gennemsnit det 50-dages glidende gennemsnit, hvilket er et positivt tegn til, at kursen vil begynde at stige.

Overkrydsning af glidende gennemsnit

Hvis perioderne brugt i beregningen er relativt korte (som f.eks. 15 og 35), kunne det signalere et kortsigtet trendskift. Når to gennemsnit på den anden side med relativt lange tidsrammer krydser hinanden (50 og 200 f.eks.), kunne dette betyde et langsigtet trendskift.

En anden stor benyttelse af glidende gennemsnit er til at identificere støtte- og modstandsniveauer. Når en kursbevægelse bryder igennem et stort glidende gennemsnit, er det ofte et signal til traderen om, at der vil ske et trendskift. Hvis kursen f.eks. bryder igennem et 200-dages glidende gennemsnit i en nedtrend, er det et signal om, at optrenden vil skifte.

Støtteniveau lavet af glidende gennemsnit

Glidende gennemsnit er et stærkt værktøj til at analysere en trend i et værdipapir. De bidrager med støtte- og modstandsniveauer og er meget nemme at bruge. De mest almindelige tidsrammer, som bliver brugt til at lave glidende gennemsnit er 200-dages, 100-dages, 50-dages, 20-dages og 10-dages. 200-dages gennemsnittet bliver set som en god måling til et handelsår, 100-dages til et halvt år, 50-dages til et kvartal, 20-dages til en måned og 10-dages til omkring 2 uger.

Glidende gennemsnit hjælper tekniske tradere med at glatte noget af ”støjen” ud, som kan findes i dag-til-dag bevægelser, hvilket giver traderen et mere tydeligt billede af kurstrenden. Indtil videre har vi fokuseret på kursbevægelser igennem grafer og gennemsnit. I den næste sektion vil vi kigge på nogle andre teknikker, der bliver brugt til at bekræfte kursbevægelser og mønstre.

 

Teknisk analyse: Indikatorer og oscillatorer

 

Indikatorer er beregninger baseret på kursen og volumen i et værdipapir, der måler ting som pengestrøm, trends, volatilitet og momentum. Indikatorer bruges som en sekundær måling til den faktiske kursbevægelse og tilføjer information til analysen. Indikatorer bliver brugt på to måder: Til at bekræfte bestemte kursbevægelser og kvaliteten af grafmønstre og til at skabe købs- og salgssignaler.

Der er to hovedtyper af indikatorer: Ledende og isolerende. En ledende indikator kommer før kursbevægelser, hvilket giver dem en forudsigende kvalitet, mens en isolerende indikator er et værktøj til at bekræfte, fordi den kommer bagefter kursbevægelsen. En ledende indikator bliver set som stærkest igennem perioder, hvor der er en sidelæns trend, mens den isolerende indikator er mest brugbar igennem op- og nedtrends.

Der er to typer indikatorkonstruktioner: De der falder inden for et afgrænset område, og de der ikke gør. De der er begrænsede inden for et bestemt område hedder oscillatorer. Disse er det mest brugte typer af indikatorer. Oscillatorer har et interval på eksempelvis 0 til 100 og signalerer perioder, hvor værdipapiret er overkøbt (nær 100) eller oversolgt (nær 0). Ikkebegrænsede indikatorer skaber stadig købs- og salgssignaler sammen med at vise styrker og svagheder, men de varierer i måden, der gør det på.

De to måder indikatorerne skaber købs- og salgssignaler på i teknisk analyse, er igennem overkrydsninger og afvigelse. Overkrydsninger er de mest populære og er reflekteret, når kursen enten bryder igennem det glidende gennemsnit, eller når to glidende gennemsnit krydser hinanden. Den anden måde er via afvigelse, som sker, når retningen af kurstrenden og retningen af indikatortrenden bevæger sig væk fra hinanden. Her signalerer indikatoren til analytikeren, at kursens trend bliver svagere.

Indikatorer som bliver brugt i teknisk analyse bidrager med en ekstremt brugbar kilde af ekstra information. Disse indikatorer hjælper med at identificere momentum, trends, volatilitet og adskillige andre aspekter i et værdipapir.

 

Accumulation/Distribution linje

Accumulation/Distribution linjen er en af de mest populære volumenindikatorer, der måler pengestrømmen i et værdipapir. Denne indikator forsøger at måle forholdet mellem køb/salg ved at sammenligne kursbevægelserne i en periode med volumen af denne periode.

Den beregnes sådan:

Udregning af akkumulering/distribution

Dette er en ikkebegrænset indikator, der helt enkelt laver en løbende sum over perioden i værdipapiret. Tradere leder efter trends i denne indikator til at få indsigt i den mængde, der bliver købt, sammenlignet med den mængde, der bliver solgt. Hvis værdipapiret har en Accumulation/Distribution linje, der går opad, er det et tegn på, at der er flere, der køber end sælger.

 

Average Directional Index (ADX)

ADX er en trendindikator, der bliver brugt til at måle styrken af en nuværende trend. Indikatoren bruges sjældent til at identificere retningen af den nuværende trend men bliver mere brugt til at identificere momentum bag disse trends.

ADX er en kombination af to målinger og kursbevægelser: Positive directional indicator (+DI) og negative directional indicator (-DI). ADX måler styrken af en trend men ikke retningen. +DI måler styrken af optrenden, og –DI måler styrken af nedtrenden. Disse to målinger er plottet langs med ADX linjen. Det bliver målt på en skala fra 0 til 100, hvor under 20 er et signal om en svag trend, og over 40 er en stærk trend.

 

Aroon

Aroon indikatoren er en relativt ny indikator, der blev lavet i 1995. Aroon er en trendindikator, der bruges til at måle, hvad end et værdipapir er i en optrend eller nedtrend samt styrken af denne trend. Indikatoren bruges også til at forudse, når en ny trend begynder.

Indikatoren er skabt via to linjer, som er en ”Aroon op” linje (blå) og en ”Aroon ned” linje (rød). Aroon up linjen måler den mængde tid siden den højeste kurs har været i tidsperioden. Aroon ned linjen måler mængden af tid siden den laveste kurs har været i tidsperioden. Antallet af perioder brugt i udregningen afhænger af tidsrammen, som analytikeren vil analysere.

Eksempel på Aroon indikator

 

Glidende gennemsnit konvergens (MACD)

Dette er en af de mest kendte indikatorer i teknisk analyse. Denne indikator er skabt via to eksponentielle glidende gennemsnit, hvilket hjælper med at måle momentum i værdipapiret. MACD er helt enkelt forskellen mellem disse to glidende gennemsnit, som bliver plottet imod en centerlinje. Centerlinjen er punkter, hvor de to glidende gennemsnit er lig hinanden. Sammen med MACD og centerlinjen er et eksponentielt glidende gennemsnit af MACD plottet på grafen. Idéen bag denne indikator er at måle kortsigtet momentum sammenlignet med langsigtet momentum til at signalere den nuværende retning af momentum.

Udregning af MACD

Når MACD er positiv, signalerer det, at det kortsigtede glidende gennemsnit ligger over det langsigtede glidende gennemsnit og forudsiger et momentum, der ligger opad, og omvendt. De mest brugte glidende gennemsnit brugt i denne udregning er 26-dages og 12-dages eksponentielt glidende gennemsnit.

Et andet aspekt af MACD indikatoren, der ofte kan findes på grafer, er MACD histogrammet. Histogrammet er plottet på centerlinjen og er repræsenteret via søjler. Hver søjle er forskellen mellem MACD og signallinjen.

Som du kan se på nedenstående figur er et af de mest almindelige købssignaler skabt, når MACD ryger over signallinjen (blå stiplet linje), mens salgssignal forekommer, når MACD ryger under signallinjen.

Krydsning af MACD

 

Relative Strength Index (RSI)

Relative Strength Index (RSI) er en anden velkendt indikator i teknisk analyse. RSI hjælper med at signalere, om et værdipapir er overkøbt eller oversolgt. Indikatoren er plottet med en vidde på 0 til 100. Hvis den ligger over 70, betyder det ofte at værdipapiret er overkøbt, og hvis den ligger under 30, betyder det ofte oversolgt. Det hjælper traderen med at vide om kursen af værdipapiret er røget op i urimelige niveauer, og hvad end et skift måske er på vej.

Her er relativ styrke-indeks

Normalt bruger man 14 handelsdage til at beregne RSI, hvilket kan justeres efter traderens behov. Hvis færre dage bruges, vil RSI være mere ustabil.

 

Teknisk analyse: Konklusion

Denne introducerende guide til teknisk analyse har givet dig et bredt overblik over teknisk analyse. Her er et kort resume af, hvad vi har talt om:

  • Teknisk analyse er en metode til at evaluere værdipapirer ved at analysere statistikkerne, som bliver skabt af markedsaktivitet.
  • Tekniske tradere har en kortsigtet tilgang til at analysere markedet.
  • En af de mest vigtige koncepter i teknisk analyse er trends, som er den generelle retning, et værdipapirs kurs bevæger sig i. Der er optrend, nedtrend og sidelængs/horisontal trend.
  • En trendlinje er en simpel teknik, som kan bruges til at tilføje en linje til en graf, der repræsenterer trenden.
  • En kanal er to parallelle trendlinjer, der agerer som stærke søtte- og modstandsniveauer.
  • Støtte er det kursniveau, som en aktie eller et marked sjældent falder under. Modstand er det kursniveau, som en aktie eller et marked sjældent stiger over.
  • Volumen er det antal af værdipapirer, der bliver handlet over en bestemt periode. Jo højere volumen er, jo mere aktivitet er der i værdipapiret.
  • En graf er en teknisk præsentation af en række kurser over en bestemt tidsramme.
  • Der er fire typer grafer, som bliver brugt af både investorer og tradere: linjegrafer, søjlegrafer, candlestick grafer og point and figure grafer.
  • Et grafmønster er en formation på en graf, der skaber et handelssignal. Vi har skiftende og fortsættende mønstre.
  • De mønstre vi har snakket om er skulder-hoved-skulder, cup with handle, dobbelt-top & dobbelt-bund, triangler, flag & vimpler, kile, mellemrum og trippel-top & trippel-bund.
  • Et glidende gennemsnit er den gennemsnitlige kurs af et værdipapir over en bestemt tidsperiode. Der er simpelt, lineært og eksponentielt.
  • Indikatorer er udregninger baseret på kurs og volumen til at måle ting som pengestrøm, trends, volatilitet og momentum.
  • Af indikatorer har vi talt om akkumulering/distribution, average directional index (ADX), Aroon, glidende gennemsnit konvergens (MACD) og relativ styrke-indeks.

Skriv en kommentar. Vi vil hellere end gerne høre din mening.