En institution (som regel en centralbank) der tilbyder lån til banker eller andre kvalificerede institutioner, som står over for finansielle vanskeligheder eller ses som højrisikable eller tæt på konkurs. I USA fungerer Federal Reserve som lender of last resort og i eurozonen er det Den Europæiske Centralbank.
Lender of last resort fungerer ved både at beskytte indskyderne i banken og forhindre en panik i form af at hæve penge i banker, der mangler midlertidig likviditet. Kommercielle banker forsøger som regel at undgå at låne fra lender of last resort, da en sådan beslutning indikerer, at banken er under krise.
Virksomhedsovertagelse som er finansieret af lån med sikkerhed i aktiverne i den overtagne virksomhed. Formålet med LBO’er er for virksomheder at foretage store opkøb i andre virksomheder uden at skulle binde sig til en masse kapital.
I et LBO er der ofte et forhold på 90% gæld og 10% egenkapital. Ofte bliver aktiverne i den overtagne virksomhed brugt som sikkerhedsstillelse for den opkøbende virksomheds gæld oven i virksomhedens egne aktiver. Dette bliver derfor af mange set som en ubarmhjertig og røverisk taktik.
En exchange-traded fund (ETF) der bruger finansielle derivativer og gæld til at forstærke afkastet af et underliggende indeks. Leveraged ETF’er er tilgængelige for de fleste indeks såsom Dow Jones Industrial Average. Disse fonde sigter efter at holde en konstant gældsætning igennem investeringstidsrammen såsom via et 2:1 eller 3:1 forhold.
En leveraged ETF forstærker ikke det årlige afkast af et indeks; den følger i stedet daglige ændringer. Lad os for eksempel kigge på en leveraged fond med en 2:1 gældsætning. Dette betyder, at for hver krone af investorkapital der er, er der en ekstra krone gæld. Hvis det underliggende indeks en dag stiger 1%, så vil fonden teoretisk set have et afkast på 2%. 2%-afkastet er teoretisk, da administrationsprovision og transaktionsomkostninger formindsker den fulde effekt af gældsætning.
2:1 forholdet virker også i den modsatte retning. Hvis indekset falder 1%, vil fondens kapital falde 2%.
En metode til at prisansætte vareforbrug og varelagre hos handels- og produktionsvirksomheder.
De sidst indkøbte eller sidst fremstillede varer indregnes først i resultatopgørelsen. LIFO forudsætter, at de aktiver som er købt eller fremstillet sidst, er de der bruges eller sælges først.
(I) Når en virksomhed er gået fallit og erklæret konkurs, bliver dens aktiver solgt, og provenuet bliver brugt til at betale kreditorerne. Det resterende bliver betalt til aktionærerne, hvis der er noget.
(II) En transaktion der modregner en long eller short handel.
(I) Kreditorer likviderer aktiver for at prøve at få så mange af de penge, virksomheden skylder dem. De har førsteprioritet til, hvad der bliver solgt ud af. Efter kreditorerne er betalt, bliver resterne fordelt imellem aktionærerne, hvor præferenceaktionærerne har førsteprioritet over de ordinære aktionærer.
Papirer som er kortfristede, har en høj kreditkvalitet og enten eksisterer i form af kontanter eller nemt kan omveksles til kontanter.
Med ”likvid” menes der, at midlet ikke er bundet men uden videre kan handles med. Foruden kontanter ses statsobligationer og andre højt likvide aktiver som likvide midler.
For at en virksomhed kan imødekomme sine kortfristede forpligtelser, skal den besidde nogle midler, der kan betale de regninger, der kommer med kort forfald.
(I) Den grad et aktiv eller værdipapir kan købes eller sælges til på et marked uden at påvirke kursen. Likviditet er karakteriseret via et højt niveau af handelsaktivitet. Aktiver der nemt kan købes eller sælges er kendt som likvide aktiver.
(II) Evnen til at kunne konvertere et aktiv til kontanter hurtigt. Også kendt som ”salgbarhed”.
Der findes ingen specifik likviditetsformel, men den beregnes via likviditetsnøgletal.
(I) Det er mere sikkert at investere i likvide aktiver end i illikvide, fordi det er nemmere for en investor at få sine penge ud af investeringen.
(II) Eksempler på aktiver der nemt kan konverteres til kontanter kunne være blue chip selskaber og valuta.
Et nøgletal der indikerer, om en virksomhed er robust nok til at kunne imødekomme sine kortfristede forpligtelser. Beregnes således:
Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver/Kortfristede gældsforpligtelser
Likviditetsgraden kan sidestilles med quick ratioen, men hvor likviditetsgraden medtager varelagret i sin beregning. Nogen vil mene, at quick ratioen giver et bedre billede af virksomhedens kortsigtede, finansielle tilstand, da varelagret enten tager lang tid at omdannes til kontanter eller bliver nødt til at sælges til en værdi under den bogførte værdi.
Den overskydende mængde, som mindstekravet ligger på for en bank, hvad angår likviditet.
Hvis en bank for eksempel har en likviditet på 7 mia. kr., vil den have en likviditetsoverdækning på 40%. Dette er den overskydende mængde, som mindstekravet ligger på, hvilket er 5 mia.
Ifølge Finanstilsynets tilsynsdiamant bør en banks likviditetsoverdækning ligge på 50% eller over.
En ordre placeret hos en mægler for at købe eller sælge et antal aktier eller andre værdipapirer til en specifik pris eller bedre. Fordi limitordren ikke er en markedsordre, kan den måske ikke fuldføres, hvis den kurs som er blevet sat af investoren, ikke nås inden for den tidsramme, som ordren er åben i. Limitordrer tillader også investoren at begrænse den tidsramme, som ordren skal være gældende i.
Mens udførelse af en limitordre ikke er garanteret, sikrer den, at investoren ikke betaler mere, end han/hun er villig til. Limitordre kan både købe eller sælge aktier. En limitordre til køb kunne for eksempel være, at køberen ikke er villig til at betale mere end 30 kr./aktien, mens en limitordre til salg kunne kræve, at prisen skal nå mindst 30 kr. for at salget skal foregå.
Limitordrer kan også have specifikke betingelser tilføjet til dem. En investor kan måske indikere, at ordren skal udføres med det samme eller annulleres. Dette er kaldet en fill or kill ordre. De kan måske også kræve, at alle de ønskede aktier skal købes eller sælges på samme tid, hvilket er en all or none ordre.
Limitordre koster typisk mere end en markedsordre, fordi de kan være sværere at udfylde. Til trods for dette kan de giver investorerne værdipapiret til den ønskede kurs. Limitordrer er specielt brugbare ved en lavvolumen eller højt omskiftelig aktie