En udgift på en virksomheds resultatopgørelse, der viser virksomhedens renteomkostninger.
Disse renteomkostninger består af virksomhedens rentebetalinger til sin gæld.
De finansielle udgifter er en af de to finansielle poster på virksomhedens resultatopgørelse. Den anden er de finansielle indtægter.
Processen af at skaffe kapital via salg af aktier i en virksomhed. Finansiering med egenkapital refererer til salg af ejerskab til forretningsformål. Egenkapitalsfinansiering kan variere meget fra et par tusind kroner skaffet af venner og familie til gigantiske IPO’er, der skaffer milliarder med navne som Twitter og Facebook. Begrebet bliver ofte set som finansiering igennem en børsnotering, men det inkluderer også finansiering gennem private virksomheder. Egenkapitals finansiering er modsætning til gældsfinansiering, der handler om at skaffe penge ved at låne.
Finansiering med egenkapital involver ikke kun salg af ordinære aktier men også salg af andre værdipapirer såsom præferenceaktier, konvertible præferenceaktier og warranter.
En ny virksomhed der vokser til et succesfuldt selskab vil have forskellige runder med egenkapitalsfinansiering, som selskabet udvikler sig. Efter opstart tiltrækker virksomheden forskellige typer af investorer undervejs i udviklingen, så virksomheden måske kan benytte sig af forskellige egenkapitals instrumenter for at skaffe kapital.
Angel investorer og venturekapitalister, som generelt er de første investorer i en ny virksomhed, er for eksempel tilbøjelige til at foretrække konvertible præferenceaktier over ordinære aktier. Så snart virksomheden har vokset sig stor, skal den måske overvejes at blive børsnoteret og sælge ordinære aktier til institutionelle og private investorer.
Egenkapitalsfinansieringsprocessen er under regulering, der beskytter køberne af aktierne mod svindlere, der måske skaffer penge igennem umistænksomme investorer og forsvinder med pengene.
En situation hvor værdien af finansielle institutioner eller aktiver falder drastisk. En finanskrise associeres ofte med et panik eller et bankstormløb, hvor investorerne sælger ud i deres aktiver eller hæver penge fra deres opsparingskonti i forventning om, at værdien af disse aktiver vil falde, hvis de bliver liggende hos den finansielle institution.
En finanskrise kan komme som et resultat af, at institutioner eller aktiver bliver overprissatte og kan blive forværret af irrationel investoradfærd. En hastig frasalgsspiral kan yderligere resultere i lavere aktivpriser og flere udtrækninger af investorernes opsparinger. Krisen kan få økonomien til at lande i en recession eller depression.
Regeringens forbrugspolitik der påvirker makroøkonomiske tilstande. Regulatorer kan igennem finanspolitik forsøge at forbedre arbejdsløsheden, kontrollere inflation, stabilisere konjunkturcyklusser og påvirke renter for at kontrollere økonomien. Finanspolitik er i stor grad baseret på den britiske økonom John Maynard Keynes (1883-1946), der mente, at regeringer kunne ændre økonomisk præstation ved at justere skatterne og regeringens forbrug.
For at illustrere hvordan regeringen kunne prøve at benytte finanspolitik til at påvirke økonomien, forstil dig da en økonomi, der står over for recession. Regeringen vil måske sænke skatterne for at prøve at sætte skub i den økonomiske vækst. Hvis folk betaler mindre i skat, har de flere penge at bruge eller investere. Forøget forbrug eller investering fra borgerne kunne forbedre den økonomiske vækst. Regulatorer vil dog ikke have, at forbruget stiger for meget, da dette kunne lede til inflation.
En anden mulighed er, at regeringen måske vælger at forøge sit eget forbrug – ved eksempelvis at bygge flere motorveje. Idéen bag dette er, at det ekstra regeringsforbrug ville kunne skabe flere jobs, og det får arbejdsløsheden til at falde.
Et af de mange problemer med finanspolitik er, at denne politik påvirker bestemte grupper uforholdsmæssigt. En skattenedsættelse vil måske ikke pålægges til skatteydere under alle indkomstniveauer, eller nogle grupper ser måske større nedsættelser end andre. Ligeså vil en forhøjelse af regeringens forbrug have den største påvirkning på den gruppe, der modtager forbruget, hvilket i tilfælde af motorveje ville være bygningsarbejderne.
Finanspolitik og pengepolitik er to store drivværk af en nations økonomi. Igennem pengepolitik påvirker landets centralbank pengetilførslen i landet. Regulatorer bruger begge politikker til at forstærke en vaklende økonomi, bibeholde en stærk økonomi eller afkøle en overophedet økonomi.
For mere information omkring finanspolitik, læs Hvad er finanspolitik?
En institution underhørende Økonomi- og Erhvervsministeriet som overvåger og fører tilsyn med alle former for finansielle virksomheder i Danmark. Disse virksomheder inkluderer pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, børsmæglerselskaber, pensionskasser, Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen, ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond osv.
Finanstilsynet blev etableret i 1988 under en sammenlægning af de tre tilsyn for banker & sparekasser, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter. Formålet med institutionen er at beskytte investorernes og interessenternes interesse i den finansielle sektor. Hovedfunktionen ved Finanstilsynet er at kontrollere, om de finansielle virksomhederes solvens, soliditet, forretningsgange, kontrolsystemer osv. er i orden.
Når en virksomhed opkøber en anden virksomhed ved ikke at have en overensstemmelse med den udsatte virksomheds ledelse men ved at gå direkte til virksomhedens aktionærer eller prøve at bekæmpe ledelsen for at få overtagelsen godkendt. En fjendtlig overtagelse kan udføres enten via et købstilbud eller en proxy kamp.
Hovedfaktoren ved en fjendtlig overtagelse er, at den udsatte virksomheds ledelse ikke vil have, at aftalen falder på plads. Nogle gange vil virksomheden forsvare sig mod denne uønskede overtagelse ved at benytte sig af adskillige kontroversielle strategier såsom ”giftpille”, crown jewel defense, gylden faldskærm, pac-man defense og andre.
Et teknisk grafmønster der ligner et flag med en flagstang på hver side. Flage opstår, når kursen fluktuerer inden for et smalt interval og skaber en konsolidering, før den forrige bevægelse fortsætter. Ligeså bliver ”vimpel”-formationer som regel behandlet som med flagformationer, fordi de ligner hinanden meget, har det med at dukke op de samme steder på en eksisterende trend og har de samme volumens- og målingskriterier.
Flage og vimpler er blandt de mest troværdige fortsættende mønstre og udviser kun sjældent et skift i trenden. Den eneste forskel mellem de to mønstre er, at et flag ligner et parallelogram (eller rektangel) markeret med to parallelle trendlinjer, der som regel hælder imod den foregående trend. Vimplen er derimod identificeret med to konvergerende trendlinjer og ligger mere horisontalt, hvilket ligner en lille symmetrisk triangel. Det vigtige at huske er, at de begge er karakteriseret ved faldende handelsvolumen.
Det hurtige fald samt hastige comeback i aktierkurserne, der forekom den 6. maj 2010 på det amerikanske aktiemarked. Grundene til flash crash er stadig ukendte. Flere autoriteter har undersøgt hændelsen.
SEC og CFTC udgav en indledende rapport d. 18. maj 2010. Rapporten indeholdt flere hypoteser, men kunne komme med en enkelt grund til hændelsen.
Det totale antal aktier der er tilgængelig for handel. Float beregnes ved at trække de tæt holdte aktier fra det totale antal udestående aktier.
Også kaldet ”free float” eller ”public float”.
Et aktieselskabs float er altså den del af aktiekapitalen, der vurderes som omsættelig på det åbne marked. De tæt holdte aktier ejes som regel af hovedaktionærer, stiftere eller kontrollerende fonde.
En form for konto i et pengeinstitut, hvor det er muligt at hæve beløb uden varsel.
På grund af muligheden for at hæve beløb uden varsel er renten ofte ikke særlig høj.