Kategori: encyclopedia


Bear – Baisse

Den overordnede definitionDefinition af Bear – Baisse

En investor der tror, at et bestemt værdipapir eller marked vil falde. Bears prøver at tjene penge på faldende priser, primært via shortsalg. Bears er generelt pessimistiske omkring tilstandene på et givet marked.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Bear – Baisse

Hvis en investor for eksempel er bearish omkring C20-indeks, ville han/hun prøve at profitere i det brede indeks ved at “gå kort”. Bear-begrebet kan også tillægges alle andre typer markeder som råvaremarkedet, aktiemarkedet og obligationsmarkedet.

Når du hører om den konstant kamp mellem bull og bear eller hausse og baisse, så husk på, at det generelle marked er stedet med gennemsnitligt 11% om året.

Bear-certifikat

Globus 60x60Definition af Bear-certifikat

Et børsnoteret værdipapir som bevæger sig i takt med udviklingen i et underliggende aktiv. Dette underliggende aktiv kan bestå af alt fra et indeks, en enkelt aktie, en futurekontrakt, råvare mm. Bear-certifikatet stiger i værdi, når det underliggende aktiv falder. Certifikaterne kan både være uden og med gearing.

IE 60x60InvestEd forklarer Bear-certifikat

Et certifikat hører under kategorien ETN (Exchange Traded Notes), der ligger i kategori med ETF’er (Exchange Traded Funds). Fordelen ved at benytte sig af disse certifikater er, at de ofte er mere simple, omkostningseffektive og mindre risikofyldte end traditionelle værdipapirer, når det omhandler shorthandel/gearing.

Bear-marked

Den overordnede definitionDefinition af Bear-marked

Et marked hvor priserne falder i værdi, og der er udbredt pessimisme og negativitet blandt deltagerne på markedet. Pessimismen vokser, når investorerne forventer tab på et bear-marked, og salget af værdipapirerne fortsætter. Normalt betegnes et bear-marked, når der har været et faldt på 20% eller større i et markedsindeks såsom C20-indexet over en periode på mindst 2 måneder.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Bear-marked

Et bear-marked bør ikke forveksles med en korrektion, hvilket er en kortsigtet trend, der varer mindre end to måneder. Mens korrektioner ofte er gode for value investorer at finde investeringer i, giver et bear-marked ikke gode indgangspunkter, det er meget svært at time bunden af markedet. Det kan være meget farligt at kæmpe imod et bear marked, da det er ret svært for en investor at skabe gevinster på et marked, medmindre han/hun er en shortsælger.

Befordringsfradrag

Globus 60x60Definition af Befordringsfradrag

Et skattefradrag som de med mange kilometer til arbejde kan benytte sig af.

Taksterne for befordringsfradrag er pr. 2013 tal:

Intet fradrag for de første 24 km.

213 øre pr. km for 24-120 km.

107 øre pr. km for over 120 km (213 øre i udkantskommuner).

IE 60x60InvestEd forklarer Befordringsfradrag

Fradraget beregnes ud fra det antal kilometer, der køres mellem arbejdsplads og hjem. Hvis to personer kører i samme bil, har begge ret til befordringsfradrag.

Behavioural finance

Globus 60x60Defintion af begrebet ”behavioural finance”

Behavioural finance er det område inden for finansverdenen, der beskæftiger sig med forskellige psykologiteorier til at forklare anomalier på aktiemarkedet og andre finansmarkeder.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”behavioural finance”

Den efficiente markedshypotese antyder, at markedet altid har inkorporeret al given information i dens markedskurser. Der er dog blevet lavet adskillige undersøgelser, der dokumenterer fænomener over lang tid, som modsiger den efficiente markedshypotese og ikke plausibelt kan forklares med perfekt investorrationalitet. Mange traditionelle modeller baseres på troen, at markedsdeltagerne altid agerer rationelt og profitmaksimerende.

Behavioural finance forsøger at fylde dette hul ved at blande forskellige kognitive teorier med de traditionelle finansteorier. Kort sagt forsøger behavioural finance at forklare de ting, der gør, at vi mennesker ikke altid tager rationelle finansielle beslutninger. Behavioural finance ses som en bedre måde at forklare, hvorfor bobler og panikker opstår end de traditionelle teorier.

Benchmark

Globus 60x60Definition af begrebet ”benchmark”

Et benchmark er den standard, afkastet af en aktie, en investeringsforening eller en kapitalforvalter sammenlignes med. Det er ofte brede aktieindeks, som bruges som benchmark.

IE 60x60InvesEd forklarer begrebet ”benchmark”

Når man evaluerer en investerings afkast, er det vigtigt at sammenligne den med et passende benchmark. I finansverdenen findes der mange indeks, som man som analytiker kan bruge til at granske præstationen af en givet investering. Disse kan for eksempel være C20-indekset, S&P 500, de berømte MSCI indeks eller konkurrerende fonde.

Når man sætter et benchmark, kan det hjælpe investoren med at kommunikere til sin kapitalforvalter, hvad han/hun forventer at opnå med sin investering, så forvalteren vil tage beslutninger, der passer til disse mål.

Benchmarket skal passe med investorens risikoprofil, den investerede mængde og de omkostninger, investoren vil betale. Benchmark skal også passe til den type investeringer, der ligger i investorens portefølje. Som sagt bruges der forskellige benchmarks til forskellige formål, fordi der er store variationer af, hvordan en aktieportefølje kan konstrueres.

Nogle kapitalforvaltere forsøger at matche benchmark (såsom passive fonde), mens de fleste forsøger at overgå dem.

Benjamin Graham

Den overordnede definitionDefinition af Benjamin Graham

En lektor og finansiel analytiker der kendes som ”the father of value investing”. Hans berømte bog, ”The Intelligent Investor”, har opnået stor anerkendelse som den bedste og mest vigtige investeringsbog skrevet omkring de fundamentale faktorer af value investing strategien.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Benjamin Graham

Benjamin Graham havde en stor indflydelse på sin elev Warren Buffett (som blev den mest berømte investor nogensinde) på Columbia University. Graham lærte Warren principperne i value investing – principper som Warren lærte at skabe en af verdens største formuer ud fra.

Berkshire Hathaway

Globus 60x60Definition af Berkshire Hathaway

Et holdingselskab for en mængde virksomheder drevet af direktøren, Warren Buffett. Berkshire Hathaway’s hovedkvarter ligger i Omaha, Nebraska, og begyndte som en tekstilproducent, men da Warren Buffett blev den største aktionær i midten af 1960’erne, påbegyndte han en progressiv strategi ved at omdirigere pengestrømmen fra virksomheden til andre investeringer.

Forsikringsselskaber er de største beholdninger i Berkshire Hathaway, men virksomheden driver hundredevis af forskellige forretninger over hele verden.

IE 60x60InvestEd forklarer Berkshire Hathaway

På grund af Berkshire Hathaway’s lange succeshistorie og skarpe investeringer på aktiemarkedet, har virksomheden vokset sig til at være en af de største i verden, hvad angår markedsværdi. Berkshire’s aktie handles på NYSE i to klasser, A-aktier og B-aktier.

Warren Buffett faldt tidligt i sin karriere over idéen om at bruge ”float” fra forsikringsselskaberne til at lave investeringer andre steder, hvor han ville fokusere på langsigtede aktieinvesteringer. Buffett har fravalgt en overdiversificeret portefølje til fordel for en håndfuld pålidelige investeringer. Igennem tiden er hans evner kommet så meget i søgelyset, at Berkshire’s årlige generalforsamling er blevet en form for mekka inden for finansverdenen.

Bernard Madoff

Globus 60x60Definition af Bernard Madoff

Den tidligere direktør af Nasdaq og stifteren af market-maker selskabet Bernard L. Madoff Investment Securities. Madoff, der også drev en hedgefond, blev arresteret d. 11. december 2008 for at have kørt et pyramidespil. Hans hedgefond tabte omkring 50 mia. dollars (ca. 270 mia. kr.), men det blev skjult ved at betale de tidligere investorer med penge fra senere investorer.

IE 60x60InvestEd forklarer Bernard Madoff

Ifølge anklageren blev Madoff arresteret efter at have fortalt nogle senior medarbejderne hos hans virksomhed, at ”det hele er en stor løgn.. ligesom et pyramidespil”.

Med et konstant afkast på 1-1,5% om måneden i mere end 10 år var det svært for investorerne ikke at tro på Madoffs salgstaler.

Beskæftigelsesfradrag

Globus 60x60Definition af Beskæftigelsesfradrag

Et skattemæssigt fradrag der involverer indbyggere, som er i beskæftigelse og betaler arbejdsmarkedsbidrag.

I 2014 lå satsen på fradraget på 7,65% men kan højst udgøre 25.000 kr.

IE 60x60InvestEd forklarer Beskæftigelsesfradrag

Fradraget beregnes automatisk af løn, overskud af virksomhed m.v.

Invested.dk