Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Boble

Globus 60x60Definition af Boble

(I) En økonomisk cyklus som er karakteriseret ved en hurtig ekspansion efterfulgt af en kontraktion.

(II) En stigning i aktiekurserne der som regel er mere end de fundamentale faktorer er berettiget til (som regel i en bestemt sektor), som bliver efterfulgt af et drastisk fald i kurs, da et massivt salgspres forekommer.

IE 60x60InvestEd forklarer Boble

Bobler bliver skabt i økonomier, værdipapirer, aktiemarkeder og industrier på grund af en ændring i måden, deltagerne driver forretning på. Dette kan være en reel ændring, som forekom i bobleøkonomien i Japan i 1980’erne, da bankerne til dels var dereguleret. Det kan også være et paradigmeskift, som skete i dotcom boblen i de sene 90’ere og starten af 00’erne. Igennem boomet købte folk teknologiaktier til høje kurser med troen om, at de kunne sælge dem til endnu højere kurser, indtil selvtilliden blev tabt, hvilket skabte et enormt børskrak.

Bogført værdi

Den overordnede definitionDefinition af Bogført værdi

(I) Den værdi som et aktiv har på en balance. Beregnes ved at tage aktivets kostpris minus den samlede afskrivning.

(II) Likvidationsværdien af en virksomhed som beregnes ved totale aktiver minus immaterielle aktiver (patenter, goodwill) og passiver.

(III) Det foreløbige udlæg for en investering. Dette tal kan enten være brutto eller netto af omkostninger såsom børsmæglergebyr, kommission og omsætningsskat (den skat der skal betales ved salg af investeringen).

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Bogført værdi

(II) Ved at sammenligne med virksomhedens markedsværdi, kan den bogførte værdi indikere, om en aktie er over- eller undervurderet.

(III) Den bogførte værdi er i privatøkonomi prisen, som bliver betalt for et værdipapir eller gældsbevis.

Bogført værdi pr. aktie

Globus 60x60Definition af Bogført værdi pr. aktie

Et nøgletal der bruges af aktionærer i en virksomhed til at bestemme det sikkerhedsniveau, som er forbundet med hver enkelt aktie, efter al gæld er betalt som følge heraf.

Udregnes således:

formel for bogført værdi pr. aktie

IE 60x60InvestEd forklarer Bogført værdi pr. aktie

Skulle virksomheden pludselig gå i oplysning, indikerer dette nøgletal den kroneværdi, som er tilbage til aktionærerne, efter alle aktiver er likvideret og alle kreditorer betalt.

Med andre ord er det den mængde penge, som en aktionær ville få, hvis virksomheden skulle likvideres.

Har virksomheden præferenceaktier, skal denne egenkapital trækkes fra den totale egenkapital, så det kun er de ordinære aktier, der medregnes.

Boligboble

Globus 60x60Definition af Boligboble

En stigning i huspriserne skabt af efterspørgsel, spekulation og troen på, at den nylige historie er en sikker forudsigelse af fremtiden. Boligbobler starter som regel med en stigning i efterspørgslen (et skift til højre i efterspørgselskurven) i tider med et begrænset udbud, hvilket tager relativt lang tid at følge efter. Spekulanter indtager markedet med troen om at skabe et kortsigtet profit. Dette driver efterspørgslen længere op. Før eller senere nås et punkt, hvor efterspørgslen falder (et skift til venstre i efterspørgselskurven) eller stagnerer, på samme tid som udbuddet stiger, hvilket resulterer i et skarpt fald i priserne – og boblen brister.

IE 60x60InvestEd forklarer Boligboble

Traditionelt set er boligmarkedet ikke så tilbøjeligt til at skabe bobler som andre finansmarkeder på grund af de høje transaktions- og vedligeholdelsesomkostninger, der er forbundet med at eje et hus. Dog kan en kombination af lave renter og nem kredittilgang bringe låntagere ind på markedet for at skrue op for efterspørgslen. En stigning i renten og en stramning af kredittilgangen kan formindske efterspørgslen og få en boble til at briste.

Bollinger bånd – Bollinger Band

Globus 60x60Definition af Bollinger bånd – Bollinger Band

Et bånd der plotter to standardafvigelser væk fra en kurves bevægelsesgennemsnit, som blev udviklet af den velkendte tekniske trader John Bollinger.

IE 60x60InvestEd forklarer Bollinger bånd – Bollinger Band

Fordi standardafvigelser måler volatilitet, tilpasser Bollinger båndet sig til markedstilstandene. Når markedet bliver mere ustabilt, vil båndet brede sig (bevæge sig væk fra gennemsnittet), og når markedet er mere stabilt, vil båndet forsnævres (bevæge sig tættere på gennemsnittet). Når Bollinger båndet forsnævrer sig, er det ofte brugt som et tegn for tekniske tradere, at volatiliteten snart vil stige kraftigt.

Dette er en af de mest populære teknikker til teknisk analyse. Jo tættere prisen bevæger sig til det øvre bånd, jo mere er markedet overkøbt, og jo mere prisen bevæger sig hen mod det nedre bånd, jo mere er markedet oversolgt.

Børs

Globus 60x60Definition af Børs

Det handelssted hvor værdipapirer, råvarer, derivater og andre finansielle instrumenter handles. Kendefunktionen af en børs er at sikre en ordentlig handel såvel som at skabe effektiv prisinformation på de handlede værdipapirer. Børser giver virksomheder, stater osv. en platform, hvor de kan sælge værdipapirer til offentligheden.

En børs kan være en fysisk lokalitet eller en elektronisk platform.

IE 60x60InvestEd forklarer Børs

Der ligger børser overalt i verden, og nogle af de mere kendte er New York Stock Exchange, Nasdaq, London Stock Exchange, Tokyo Stock Exchange og Københavns Fondsbørs. Der foregår mere og mere handel på de elektroniske markeder, da de bliver mere og mere avancerede.

Hver børs har bestemte noteringskrav, som en virksomhed eller anden entitet skal opfylde for at blive noteret på børsen.

Børshandlet option

Globus 60x60Definition af Børshandlet option

En option handlet på en reguleret børs, hvor vilkårene for hver option er standardiseret af den pågældende børs. Kontrakten er standardiseret, så det underliggende aktiv, mængden, udløbsdatoen og strikekursen er kendt på forhånd. Over-the-counter optioner bliver ikke handlet på børser og gør, at der kan ændres i vilkårene i optionen.

Børshandlede optioner kendes også som ”listede optioner”.

IE 60x60InvestEd forklarer Børshandlet option

Fordelene ved børshandlede optioner er, at der er stor likviditet, det er standardiserede kontrakter, der er hurtig adgang til prisdata og brugen af clearingcentraler af børserne. Brugen af clearingcentraler garanterer, at optionskontrakten vil opfyldes, mens over-the-counter optioners evne til at udnytte kontrakten afhænger af den anden parts evne til at opfylde forpligtelserne.

Børsmægler

Globus 60x60Definition af Børsmægler

En repræsentant der kræver et gebyr eller kommission for at udføre købs- og salgsordrer fra en investor. Arbejdet kan både dreje sig om økonomisk rådgivning, handel med aktier, obligationer og andre værdipapirer eller opgaver af mere analytisk karakter.

IE 60x60InvestEd forklarer Børsmægler

Før i tiden var det kun de velhavende personer, der havde råd til en børsmægler og derved have adgang til aktiemarkedet. Sammen med internettet kom dog en eksplosion af discountmæglere, der gjorde, at investorer kunne handle til mindre gebyrer men som til gengæld ikke fik personlige råd. På grund af discountmæglere kan næsten alle investere i markedet nu.

Børsmæglerselskab

Globus 60x60Definition af Børsmæglerselskab

En forretning hvis hovedansvar ligger i at være en mellemmand, der forbinder købere og sælgere for at udføre en transaktion af værdipapirer. Børsmæglerselskaber tjener penge via kommission, efter transaktionen er udført.

IE 60x60InvestEd forklarer Børsmæglerselskab

Når en handelsordre for eksempel er blevet lagt, betaler den handlende ofte et transaktionsgebyr for børsmæglerselskabets ydelse af at fuldføre handlen.

Børsnoteret selskab – Børsnoteret virksomhed

Globus 60x60Definition af Børsnoteret selskab – Børsnoteret virksomhed

En virksomhed som har udstedt aktier via en børsintroduktion og handles på en børs, så offentligheden nemt kan handle aktierne.

Børsnoterede selskaber har fordele over for private selskaber, idet de har muligheden for at sælge fremtidige aktier og har en forøget tilgang til gældsmarkeder. Med disse fordele medfølger dog også den øgede regulering og mindre kontrol for de store ejere af selskabet.

IE 60x60InvestEd forklarer Børsnoteret selskab – Børsnoteret virksomhed

Bestemte virksomhedsændringer skal tages op med aktionærerne via en afstemning.

Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber omfattes af årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse D. Det betyder, at de skal aflægge årsrapport samt halvårsrapport. Kvartalsrapporter, udarbejdet af børsnoterede virksomheder, skal tillige udarbejdes i overensstemmelse med delårsrapportbekendtgørelsen.

Invested.dk