Den skat man som person skal betale for sin aktieindkomst.
Beskatningen af aktier er i Danmark forholdsvist kompliceret på grund af flere ændringer og ordninger. Man bliver beskattet af både udbytte og afkast. Udbytteskat trækkes i DK a conto ved udbetaling.
Når man sælger sine aktier, beskattes de som aktieindkomst. Dette gør sig gældende for både noterede og unoterede aktier.
I 2015 skal man betale 27 procent i skat af de første 49.900 kr.(2014: 49.200) i aktieindkomst og 42 procent af aktieindkomst ud over 49.900 (2014: 49.200).
En proces hvor der bliver udstedt nye aktier. En aktieemission kan foregår på to måder: Fondsemission og nyemission.
En fondsemission flytter reserveposter til aktiekapitalen, og derfor får virksomheden ikke tilført ny kapital.
Ved en nyemission skaffes der ny kapital til selskabet. Dette kan enten ske til underkurs eller til markedskurs. Under en underkursemission bliver de nuværende aktionærer tilbudt nye aktier gennem tegningsrettigheder, som bliver tildelt i forhold til deres beholdning af aktier i selskabet.
Den kapital ejerne/aktionærerne har indskudt i et aktieselskab. Med andre ord den kapital som en udstedelse af aktier skaffer. Aktiekapitalen kan ændre sig over tid, da en virksomhed kan udstede nye aktier til offentligheden, og derfor kan aktiekapitalen stige.
Antag eksempelvis, at virksomheden ABC A/S skaffer 2 mia. kr. via sin børsintroduktion. Over det næste års tid stiger værdien af aktierne til 5 mia. kr. I dette tilfælde vil værdien af aktiekapitalen stadig kun være 2 mia. kr., da ABC A/S kun skaffede 2 mia. kr. fra salget af værdipapirerne til offentligheden.
Ifølge selskabsloven skal alle aktieselskaber have en aktiekapital på mindst 500.000 kr., og denne kapital kan være i form af aktiver som penge, ejendomme eller maskiner.
Markedet hvor aktier af børsnoterede selskaber bliver udstedt og handlet enten igennem børser eller over-the-counter (OTC). Aktiemarkedet er en af de mest afgørende komponenter af et ”frit marked”, da det giver virksomhederne adgang til kapital til gengæld for, at de giver investorerne en del af ejerskabet i virksomheden. Aktiemarkedet gør det muligt at få små mængde penge vokset til store og at skabe velstand uden selv at skulle starte en forretning eller lave de ofringer, der ofte hører med en karriere med høj løn.
Aktiemarkedet lader investorer deltage i de finansielle resultater, som de virksomheder, de har aktier i, skaber. Når virksomheder er profitable, tjener investorer penge igennem udbytte, som selskaberne udbetaler og ved at sælge aktierne, som er steget i kurs/pris. Ulempen er, at man som investor kan tabe penge, hvis virksomhederne (man ejer aktier i) taber penge, eller hvis aktiekursen ryger nedad og man sælger aktien med et tab.
Aktiemarkedet kan splittes of i to hovedsektioner: Det primære marked og det sekundære marked. Det primære marked er hvor nye udstedelser for første gang sælges igennem IPO’er/børsintroduktion. Institutionelle investorer køber oftest disse aktier fra investeringsbanker. Al efterfølgende handel foregår så på det sekundære marked, hvor deltagere inkluderer både institutionelle og private investorer.
Aktier sælges igennem børser. De to største aktiebørser i USA er New York Stock Exchange og Nasdaq. I danmark har vi Københavns Fondsbørs som senere er blevet til NASDAQ OMX København. I dag foregår de fleste handler elektronisk, og selve aktierne bliver næsten også altid holdt i elektronisk form og ikke via fysiske certifikater.
Hvis du gerne vil vide hvordan aktiemarkedet præsterer, kan du kigge på såkaldte indekser af aktier for et helt marked. I Danmark er det mest kendte indeks OMXC20, der indeholder de 20 meste handlede aktier i Danmark. Der er også andre indekser som OMXC Large Cap (dem med store markedsværdier) og OMXC Mid Cap osv.
Et værdipapir der giver aktionærerne retten til at købe nye aktier udstedt af selskabet til en bestemt pris (normalt til et prisnedslag af den nuværende kurs) i forhold til aktionærens nuværende beholdning. Aktieretter udstedes kun i kort tid, hvorefter de udløber.
Aktieretter kan handles uafhængigt af den underliggende aktie på en børs. Ligesom hos optioner bestemmes prisen på en aktieret via forskellige faktorer såsom dens tegningspris, den underliggende akties kurs, dens volatilitet, renterne og tid til udløb.
Et forretningsdrivende selskab der fungerer som en juridisk enhed. Ejerne af aktieselskabet er aktionærer, som har begrænset hæftelse i selskabet. Når aktieselskabet bliver etableret, udstedes der aktier. Der skal som minimum være en selskabskapital på 500.000 kr. ved etablering af et aktieselskab.
Hvis et aktieselskab skulle gå konkurs hæftes aktionærerne ikke personligt for den udestående gæld. Aktionærerne kan kun tabe det indskud, de har lagt i aktierne, medmindre de har købt med gearing.
En virksomhedshandling hvor et selskab opdeler deres nuværende aktier til flere aktier. Selvom antallet af udstående aktier stiger, vil den totale markedsværdi af alle aktierne forblive den samme, fordi aktiesplittet ikke tilføjer noget reel værdi. De mest normale splits er 1 til 2 eller 1 til 3, hvilket betyder, at aktionæren vil have to eller tre aktier for hver aktie, de tidligere havde.
Lad os nu for eksempel antage, at ABC A/S har 20 mio. udestående aktier og aktierne handles til 100 kr./stk., hvilket ville give en markedsværdi på 2 mia. kr. Selskabets bestyrelse beslutter at splitte aktien 1 til 2 (1:2). Lige efter splittet er foretaget, vil antallet af de udestående aktier fordoble til 40 mio., mens aktiekursen vil være 50 kr., hvilket betyder, at markedsværdien vil være uændret på 2 mia. kr.
En person, virksomhed eller anden institution der ejer mindst én aktie af en virksomhed. Aktionærer er en virksomheds ejere. De har muligheden for at tjene penge, når det går godt i virksomheden, men det kommer også med potentialet til at tabe, hvis det går dårligt.
Modsat interessenter i I/S selskaber eller enkeltmandsvirksomheder er aktionærer ikke personligt hæftet til virksomhedens gæld eller andre hæftelser. I koncerner spiller aktionærer ikke en stor rolle i virksomheden. Bestyrelsen og ledelsen udfører denne funktion. Aktionærer har dog mulighed for at stemme på virksomhedens vegne om, hvem der skal sidde i bestyrelsen, og hvad end en evt. fusion bør fuldføres (præferenceaktionærer har som regel ikke stemmeret). Aktionærer drager også fordel af, når virksomheden præsterer godt, og aktiekursen stiger.
Aktionærer har rettigheder, som er defineret i virksomhedens vedtægter. De kan inspicere virksomhedens rapporter, sagsøge selskabet for misgerninger begået af direktører og hvis virksomheden skal likvideres, har de retten til en del af forløbet. Dog har kreditorer, obligationsejere og præferenceaktionærer førsteret over ordinære aktionærer i en likvidation. Aktionærer har retten til at modtage en portion af ethvert udbytte, som virksomheden vil udbetale.
Aktionærer kan deltage i selskabets årlige generalforsamling for at lære om virksomhedens præstation, stemme på hvem der skal sidde i bestyrelsen og andre ting. De kan også høre mødet via telefonkonferencer og stemme via mail eller online.
Er i regnskabsmæssig sammenhæng en økonomisk post, der repræsenterer, hvad en virksomhed ejer.
I den kontekst der hedder bogføring, er aktiver enten omsætningsaktier eller anlægsaktiver. Omsætningsaktier betyder, at aktiverne vil forbruges inden for ét år. Generelt inkluderer omsætningsaktierne ting som kontanter (bankbeholdninger), varedebitorer og varebeholdninger. Anlægsaktiver er dem, som man forventer giver bidrag til forretningen i mere en ét år, såsom maskiner, bygninger og grunde.
Den mængde omsætning som er genereret pr. krone aktiv. Dette nøgletal er en indikator for, hvor godt virksomheden udnytter sine aktiver.
Beregnes således:
Aktivernes omsætningshastighed = Omsætning / Totale aktiver
Generelt set, jo højere nøgletallet er, jo bedre er det, fordi det betyder, at virksomheden genererer mere omsætning pr. krone aktiv. Men fordi dette nøgletal varierer meget fra industri til industri, er sammenligninger kun meningsfulde, når de laves for virksomheder inden for samme industri.
Aktivernes omsætningshastighed beregnes som regel på årsbasis, hvor ”totale aktiver” bliver beregnet som gennemsnittet af primo og ultimo for året.
For eksempel har virksomhed X måske nogle aktiver, som er 400 mio. kr. værd i begyndelsen af et givet år og 500 mio. kr. værd i slutningen af det givne år. Virksomheden har genereret en omsætning på 900 mio. kr. for hele året. Aktivernes omsætningshastighed for virksomhed X er derfor (900 mio. / 450 mio.) = 2.
Aktivernes omsætningshastighed har det med at være højere for virksomheder i industrier som forbrugsvarer, der har en relativt lille aktivbase men høj salgsvolumen. Omvendt har virksomheder som forsyningsvirksomheder (som har en stor aktivbase) det med at have en lavere omsætningshastighed.
Derfor giver det lille mening at sammenligne aktivernes omsætningshastighed for to virksomheder, der ikke er i samme industri.