Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Arbejdsløshedsprocent

Globus 60x60Definition af Arbejdsløshedsprocent

Den procentdel af den totale arbejdsstyrke, der er arbejdsløse men aktivt leder efter arbejde og er villige til at arbejde.

IE 60x60InvestEd forklarer Arbejdsløshedsprocent

Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.

Det regnes for en af de allervigtigste problemstillinger i økonomisk politik, da ufrivillig ledighed kan være et meget stort økonomisk problem.

Arbejdsmarkedsbidrag

Globus 60x60Definition af Arbejdsmarkedsbidrag

En skat som pålægges al indkomst fra arbejde. Skatten ligger på 8% og er uden fradrag. Den blev vedtaget af Folketinget i 1993.

IE 60x60InvestEd forklarer Arbejdsmarkedsbidrag

Arbejdsmarkedsbidrag beskattes også at indbetalinger til pension i modsætning til indkomstskat.

Lad os sige, at du tjener 28.000 kr. om måneden, hvor der bliver lagt 3.000 kr. til side til en arbejdsmarkedspensionsordning. Pensionsfonden sørger for, at der bliver betalt 8% i arbejdsmarkedsbidrag af de 3000 kr. Af de resterende 25.000 kr. af din indkomst betales først 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag og dernæst indkomstskat. Du skal altså alene betale indkomstskat af 25.000 kr. (28.000 kr. minus 3.000 kr.), men der betales arbejdsmarkedsbidrag af alle 28.000 kr.

Arbejdsstyrke

Globus 60x60Definition af Arbejdsstyrke

Den del af befolkningen som er til rådighed for arbejdsmarkedet og enten er i beskæftigelse eller er ledige.

IE 60x60InvestEd forklarer Arbejdsstyrke

Ofte bruger man erhvervsfrekvensen til at definere arbejdsstyrken. Danmarks Statistik definerer normalt erhvervsfrekvensen som den andel af alle 15-66-årige, der enten er i beskæftigelse eller er arbejdsløse.

Arbitrage

Globus 60x60Definition af Arbitrage

Når man simultant køber og sælger et aktiv for at profitere fra prisforskellen. Det er en handel, der skaber gevinst ved at udnytte prisforskelle af identiske eller lignende finansielle instrumenter på forskellige markeder eller i forskellige former. Arbitrage eksisterer som et resultat af markedsineffektiviteter.

IE 60x60InvestEd forklarer Arbitrage

På grund af teknologiens udvikling er det blevet ekstremt svært at tjene penge på misprissættelser på markedet. Mange tradere har computeriserede handelssystemer, der er designet til at holde øje med udsving i lignende finansielle instrumenter.

Arbitrage Trading Program (ATP)

Globus 60x60Definition af Arbitrage Trading Program (ATP)

Et computerprogram der bruges til at placere simultane ordrer for futures med det underliggende værdipapir (eksempelvis aktier eller råvarer), som regel for institutionelle handler med høj volumen. Den ene ordre vil være en lang eller kort position på futurekontrakten, og den anden ordre vil være den omvendte position af det underliggende værdipapir. APT forsøger at udnytte prisvariationer via en proces, der kaldes ”indeksarbitrage”.

IE 60x60InvestEd forklarer Arbitrage Trading Program (ATP)

ATP’er udføres via program trading (trading som er automatiseret via comutersystemer,, der følger forudbestemte ordrer eller algoritmer). Programhandler udgør ca. 30% af den daglige volumen på New York Stock Exchange. Disse computergenererede systemer kan identificere situationer med misprissætninger og placere handler, når der opstår en mulighed for arbitrage.

Arbitragør

Globus 60x60Definition af Arbitragør

En form for investor der forsøger at profitere fra prisineffektiviteter på markedet ved simultant at lave handler, der opvejer hinanden og derved skabe risikofri gevinst. En arbitragør ville for eksempel lede efter kursmisforhold mellem aktier, som er noteret på mere end én børs, og derved købe den undervurderede aktie på én børs, mens han/hun shortsælger det samme antal overvurderede aktier på den anden børs.

IE 60x60InvestEd forklarer Arbitragør

Arbitragører er som regel meget erfarne investorer, fordi arbitragemuligheder er svære at finde og kræver en relativt hurtig handel. Arbitragører spiller også en vigtig rolle på kapitalmarkederne, da deres praksis holder ineffektiviterne mere præcise, end de ellers ville være.

Årlige omkostninger i procent – ÅOP

Globus 60x60Definition af Årlige omkostninger i procent – ÅOP

Et udtryk der bruges for alle de årlige reelle omkostninger, der er i forbindelse med et lån, udtrykt i procent. Dette tal skal oplyses til alle, der ønsker at låne penge.

IE 60x60InvestEd forklarer Årlige omkostninger i procent – ÅOP

ÅOP inkluderer ikke bare renteomkostningerne ved lånet men også de ekstra omkostninger, der eksempelvis kunne inkludere stiftelsesomkostninger og andre gebyrer.

I ÅOP tages der også hensyn til, hvornår renter, afdrag osv. skal betales.

Aroon indikator

Globus 60x60Definition af Aroon indikator

En teknisk indikator der bruges til at identificere trends i et underliggende værdipapir og sandsynligheden for, at trenden vil skifte. Den bliver skabt af to linjer: Den ene linje kaldes ”Aroon up”, hvilket måler styrken af optrenden, og den anden linje kaldes ”Aroon down”, hvilket måler nedtrenden. Indikatoren fortæller noget om, hvor lang tid det tager for kursen at fra et startpunkt nå det højeste og laveste punkt over en givet tidsperiode, der hver rapporteres som en procentdel af den totale tid.

Eksempel på en Aroon indikator

IE 60x60InvestEd forklarer Aroon indikator

Aroon indikatoren blev skabt af Tushar Chande i 1995. Både Aroon up og Aroon down svinger mellem 0 og 100, hvor værdier tæt på 100 indikerer en stærk trend, og nul indikerer en svag trend. Jo lavere Aroon up er, jo svagere er optrenden, og jo stærkere er nedtrenden, og omvendt.

Årsopgørelse

Globus 60x60Definition af Årsopgørelse

Den slutlige opgørelse af, hvor meget man i det forgangne år skal betale i skat.

IE 60x60InvestEd forklarer Årsopgørelse

Hvis du har betalt for meget i forskudsskat, får du de ekstra penge tilbage med renter. Omvendt, hvis du har betalt for lidt, skal du betale restskat med renter.

Årsrapport

Globus 60x60Definition af Årsrapport

En omfattende rapport af et selskabs præstation, som skal arkiveres hos Erhvervsstyrelsen og bliver reguleret af Årsregnskabsloven. Årsrapporten indeholder virksomhedens regnskab, hvori al information er tilgængelig. Rapporten viser også virksomhedens udvikling og oplysninger om de begivenheder, der har påvirket virksomhedens regnskab.

Betegnes i USA som ”10K”.

IE 60x60InvestEd forklarer Årsrapport

Børsnotererede virksomheder er derudover påkrævet fra børsens side om at offentliggøre løbende redegørelser, dels i form af kvartalsregnskaber, dels i form af jævnlige børsmeddelelser om forhold, der har væsentlig betydning for virksomhedens drift.

Invested.dk