Kategori: encyclopedia


Åben markedsoperation

Globus 60x60Definition af Åben markedsoperation

Et begreb der beskriver køb og salg af statslige værdipapirer på det åbne marked for at udvide eller skrumpe pengemængden i banksystemet. Køb på markedet tilfører penge i banksystemet og stimulere vækst, hvor salg på markedet har modsatte effekt.

IE 60x60InvestEd forklarer Åben markedsoperation

Åbne markedsoperationer er hovedværktøjet under pengepolitik (sammen med krav om kapitalreserver og diskontoen).

Åben position

Globus 60x60Definition af Åben position

Er i investering en handel, som er blevet indtaget (eller indtastet), og som endnu ikke er blevet lukket. En åben position kan eksistere ved at købe (lang position) eller ved at shorte (kort position). I begge tilfælde kan den åbne position lukkes ved at foretage en modsat handel (sælge eller dække).

IE 60x60InvestEd forklarer Åben position

For eksempel har en investor, der ejer 500 aktier af et bestemt selskab, en åben position i denne aktie. Når investoren sælger disse aktier, vil positionen blive lukket.

Køb-og-behold investorer har generelt flere åbne positioner på samme tid. Kortsigtede tradere, som daytradere eller scalpere, har måske åbne positioner i meget kort tid (fra 1-2 dage og helt ned til et par sekunder), hvor de prøver at fange de meget små, men hurtige prisbevægelser igennem dagen.

Åbningskurs

Globus 60x60Definition af Åbningskurs

Den kurs som et værdipapir først handles til efter markedets åbning på en given dag. Et værdipapirs åbningskurs er et vigtigt punkt for den pågældende dags handelsaktivitet, specielt for de som er interesserede i at måle kortsigtede resultater, som daytradere.

IE 60x60InvestEd forklarer Åbningskurs

Ret ofte vil et værdipapirs åbningskurs ikke være identisk med dets lukkekurs fra dagen før. Det er på grund af den after hours – og premarket handel, som foregår uden for markedets åbningstider samt ændringer i investorernes opfattelse af det givne værdipapir over natten.

Absolut fordel

Globus 60x60Definition af Absolut fordel

Et lands, en persons, en virksomheds eller en regions evne til at producere en vare eller serviceydelse til en lavere omkostning pr. stk. end andre. Entiteter med absolutte fordele kan producere en vare eller serviceydelse ved at bruge et mindre antal inputs og/eller ved at bruge en mere effektiv proces end en anden part, der producerer den samme vare eller serviceydelse.

IE 60x60InvestEd forklarer Absolut fordel

Her er nogle eksempler på absolutte fordele:

– USA producerer 2,65 mia. liter vin pr. år, mens Italien producerer 15,5 mia. liter. Italien besidder en absolut fordel, fordi de producerer mange flere liter vin (output) på samme mængde tid som USA.

– Jane kan strikke en sweater på 10 timer, mens Stine kan strikke en sweater på 8 timer. Stine har en absolut fordel over for Jane, fordi det tager hende færre timer (input) at producere en sweater (output).

En entitet kan have en absolut fordel i mere end én vare eller serviceydelse. Absolutte fordele forklarer også, hvorfor det giver mening for lande at handle med hinanden. Fordi hvert land har fordele i at producere bestemte varer og serviceydelser, kan de begge drage fordel af at handle. Hvis Jane for eksempel kan forme en krukke på 5 timer, hvor Stine skal bruge 9 timer til at forme den samme krukke, så besidder Jane en absolut fordel over for Stine. Husk, at Stine besidder en absolut fordel over for Jane i at strikke en sweater. Hvis både Jane og Stine specialiserer sig i de produkter, de har en absolut fordel i og køber de produkter, de ikke har en absolut fordel i, så vil de begge være bedre stillet.

Absolut prioritet

Definition af Absolut prioritet

En regel der betegner rækkefølgen for betaling under en likvidation. Reglen for absolut prioritet bliver brugt i konkurser til at bestemme, hvilke betalingsportioner der vil modtages af hvilke aktører. Gæld til kreditorerne vil blive betalt først og aktionærerne (partielle ejere) vil få resterne af, hvad der er tilbage.

Også kendt som ”likvidationspræference.”

InvestEd forklarer Absolut prioritet

Seniorkreditorer får altid den første bid af likvidationen, og aktionærerne er de sidste, der bliver betalt. Denne regel giver noget beskyttelse til kreditorerne i tilfælde af insolvens eller konkurs.

Hvis vi snakker ejendomme, og ressourcerne i ejendommen ikke er nok til at tilbagebetale gælden, bliver aktiver nødt til at blive likvideret for at klare forpligtelserne.

Invested.dk