Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y
Ud Un Us

Udbrud

Globus 60x60Definition af Udbrud

En kursbevægelse der går igennem et støtte eller modstandsområde, som typisk bliver efterfulgt af stor volumen og forøget volatilitet. Tradere vil købe det underliggende aktiv, når kursen bryder over modstandsniveauet og sælge, når den bryder under støtteniveauet.

illustration af aktie i udbrud

Denne graf viser en aktie, der historisk vist har mødt modstand ved 37-niveauet. Bemærk hvordan aktien stiger hurtigt, når den bryder ud af denne modstand.

IE 60x60InvestEd forklarer Udbrud

De fleste tradere bruger grafmønstre og andre tekniske indikatorer såsom trendlinjer til at identificere mulige kandidater, der måske kan bryde ud af et modstands/støtte niveau.

Et udbrud er modsætningen til et nedbrud.

Udbud

Globus 60x60Definition af Udbud

(I) Et fundamentalt økonomisk koncept der beskriver den totale mængde af en specifik vare eller serviceydelse, som er tilgængelig for forbrugerne. Dette relateres tæt op af efterspørgslen efter en vare eller serviceydelse til en bestemt pris. Udbuddet der tilbydes af producenter vil stige, hvis prisen stiger, fordi alle virksomheder forsøger at maksimere deres profit.

(II) Den kurs en sælger er villig til at acceptere for et værdipapir, også kendt som ”ask”. Sammen med prisen vil udbudskursen generelt også fastlægge den mængde værdipapirer, der er villige til at blive solgt til den pågældende kurs.

IE 60x60InvestEd forklarer Udbud

(I) Udbud- og efterspørgselstrends lægger fundamentet i en moderne økonomi. Hver specifik vare eller serviceydelse vil have sit eget udbud-/efterspørgselsmønster baseret på pris, nytte og personlig præference. Hvis folk efterspørger en vare og er villige til at betale mere for den, vil producenterne forøge deres udbud. Som udbuddet stiger, vil prisen falde, hvis vi antager at efterspørgslen er uændret. Ideelt set vil markederne nå en ligevægt, hvor udbud er lig med efterspørgsel (intet overskud eller mangel på udbud). Ved denne ligevægtspris er forbrugernytten og producenternes profit maksimeret.

(II) Dette er det omvendte af bud, hvilket er den pris, en køber er villig til at betale for et værdipapir, og udbuddet vil altid være højere end buddet. Begreberne ”bud” og ”udbud” (bid and ask) bruges i næsten hvert eneste finansielt marked i verden, der omfatter aktier, obligationer, valuta og derivativer.

Udbudschok

Globus 60x60Definition af begrebet ”udbudschok”

Et udbudschok er en uventet hændelse, der ændrer udbuddet af et produkt eller råvare, hvilket resulterer i en pludselig ændring i prisen. Udbudschoks kan både være negative eller positive, hvor de dog oftest er negative. Hvis man antager, at den samlede efterspørgsel efter godet forbliver uændret, vil et negativt udbudschok få prisen til at stige, mens et positivt udbudschok vil få prisen til at falde.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”udbudschok”

Udbudschoks kan fremkomme af hændelser som naturkatastrofer eller geopolitiske situationer som krig eller terror. Den råvare der ofte er mest følsom over for negative udbudschoks er olie, fordi størstedelen af verdens udbud kommer fra den volatile mellemøstlige region.

Udbytte – Dividende

Globus 60x60Definition af Udbytte – Dividende

En fordeling af en del af virksomhedens indtjening, som er besluttet af bestyrelsen til en klasse aktionærer (A-aktie/B-aktie) Udbyttet er oftest skrevet som det antal kr., hver aktie modtager (udbytte pr. aktie). Det kan også skrives som procentdelen af den nuværende markedspris, som er kaldet direkte afkast.

Udbyttet kan udbetales som ordinært eller ekstraordinært udbytte. Ordinært udbytte sker på grundlag af det årsregnskab, der godkendes på generalforsamlingen. Ekstraordinært udbytte giver selskaber den mulighed at udbetale udbytte i løbet af året og dermed tilpasse kapitalen løbende.

IE 60x60InvestEd forklarer Udbytte – Dividende

De fleste sikre og stabile virksomheder udbetaler udbytte til deres aktionærer. Aktiekurserne på sådanne virksomheder bevæger sig måske ikke så meget, men udbyttet forsøger at udgøre dette.

Virksomheder med høj vækst udbetaler sjældent udbytte, fordi al deres profit bliver geninvesteret i forretningen for at bibeholde en vækst, der ligger højere end gennemsnittet.

Udbyttediskonteringsmodel

Globus 60x60Definition af Udbyttediskonteringsmodel

En model der bruges til at værdiansætte en aktie ved at bruge de forventede udbytter og diskontere dem tilbage til nutidsværdien. Ideen med dette er, at hvis den fundne værdi er højere end den nuværende aktiekurs, så vil aktien i teorien være undervurderet.

formel for udbyttediskonteringsmodellen

IE 60x60InvestEd forklarer Udbyttediskonteringsmodel

Denne proces har mange variationer, og den virker ikke for virksomheder, der ikke udbetaler et udbytte. Diskonteringsraten er lig den vækst, som investorer kræver af deres investering. Begrænsningen ved denne model er, at udbyttet i en virksomhed er svær at forudsige, da virksomheden selv bestemmer det. Samtidig er det svært at forudsige dets vækstrate.

Som eksempel på udbyttediskonteringsmodellen antag da en virksomhed, hvis aktiekurs ligger i 25 kr. En investor mener, at denne aktie er en god investering men vil gerne sikre sig et afkast på 12%. Hans undersøgelse viser, at virksomhedens betaler et årligt udbytte på 3 kr., der forventes at stige 4% om året. Ud fra udbyttediskonteringsmodellen beregner han nutidsværdien af det fremtidige udbytte til at være 37,50 kr. Da aktiekursen pt. ligger i 25 kr., vil det altså sige, at aktien er undervurderet ifølge modellen.

Udbytteprocent

Globus 60x60Definition af Udbytteprocent

Den procentdel af indtjeningen som er blevet betalt til aktionærerne i form af udbytte.

Beregnes således:

Sådan udregnes udbytteprocent

Husk, at:

– en reduktion i udbytte ses som dårligt i investorernes øjne, og aktiekursen falder som regel som følge heraf.

– en stabil udbytteprocent indikerer en solid udbyttepolitik fra ledernes side.

IE 60x60InvestEd forklarer Udbytteprocent

Udbytteprocenten giver et godt billede af, hvor godt indtjeningen understøtter udbyttebetalingerne. Mere modne virksomheder har det med at have højere udbytteprocenter.

I England har de et lignende nøgletal, der hedder dividend cover. Dette beregnes ved indtjening pr. aktie divideret med udbytte pr. aktie.

Invested.dk