Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Globus 60x60Definition af Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrøm fra investeringsaktivitet er en post på en virksomheds pengestrømsopgørelse, der rapporterer den samlede ændring i virksomhedens pengebeholdning som resultat af profit (eller tab) fra investeringer i finansmarkederne, datterselskaber samt ændringer fra den mængde, som er blevet brugt på investering i aktiver såsom fabrikker og maskiner.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Når man analyserer en virksomheds pengestrømsopgørelse, så er det vigtigt at tænke på de forskellige sektioner, der bidrager til den overordnede ændring i virksomhedens pengesituation. I mange tilfælde kan en virksomhed måske have en negativ ændring i sin pengestrøm i et givet kvartal, men hvis virksomheden kan generere positiv pengestrøm fra sine driftsaktiviteter, så kan det måske betyde, at den overordnede negative pengestrøm er et resultat af tunge investeringsudgifter, som ikke nødvendigvis er noget dårligt.

Pengestrømsopgørelse

Globus 60x60Definition af Pengestrømsopgørelse

En af de finansielle opgørelser i en virksomheds regnskab. Opgørelsen viser samlet data angående al den indgående pengestrøm, som en virksomhed modtager, både fra sin nuværende drift og eksterne investeringskilder såvel som al udgående pengestrøm, der finansierer driften og investering igennem en tidsperiode.

IE 60x60InvestEd forklarer Pengestrømsopgørelse

Fordi børsnoterede virksomheder har det med at bruge periodiseret bogføring, vil resultatopgørelsen, som de udsender hvert kvartal, måske ikke reflektere ændringer i deres kontantbeholdning. Hvis en virksomhed for eksempel skriver en meget stor kontrakt, vil denne kontrakt betragtes som omsætning (og derfor indtægt), men virksomheden vil måske faktisk ikke modtage pengene fra kontrakten før en senere dato. Fordi virksomheden måske tjener penge i bogholdernes øjne (og betaler skat af det), kan det måske ende med, at virksomheden slutter kvartalet med færre kontantbeholdninger, end den startede med i starten af kvartalet. Pengestrømsopgørelsen hjælper investorer med at se, om virksomheden har problemer med deres kontante beholdninger.

Penny aktie

Globus 60x60Definition af Penny aktie

En aktie der handles til en relativt lav kurs og markedsværdi som regel uden for store børser. Disse typer aktier bliver generelt set som meget spekulative på grund af deres mangel på likviditet, store bud/udbud spredninger, lav kapitalisering og begrænsede offentliggørelser. De vil ofte handles ’over the counter’ igennem de amerikanske OTCBB og Pink Sheets.

IE 60x60InvestEd forklarer Penny aktie

Begrebet er i sig selv misvisende, fordi der generelt ikke er en specifik definition af en penny aktie. Nogen betragter det som at være en aktie, der handles for pennies (under en dollar) eller de, der handles for under 5 dollars, mens andre betragter enhver aktie, der handles uden for de store børser som værende en penny aktie. Der kan dog forekomme forvirring, idet meget store virksomheder (baseret på markedsværdi) kan handles under 5 dollars, mens der er mange meget små virksomheder, der handles for 5 dollars eller mere.

En typisk penny aktie er en meget lille virksomhed med meget illikvide og spekulative aktier.

Pension

Globus 60x60Definition af Pension

En løbende ydelse som man modtager, når man er stoppet på arbejdsmarkedet. Den offentlige ydelse hedder folkepension, og hvis den er privattegnet, kan det enten være en aldersopsparing eller en ratepension.

Hvis man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af en uarbejdsdygtighed, hedder den offentlige ydelse førtidspension, og har man tegnet en privat invaliderente eller invalidepension, kan der også udbetales en ydelse herfra. Begrebet dækker også over ægtefælle- og børnepensioner, som er løbende ydelser til efterladte.

IE 60x60InvestEd forklarer Pension

I Danmark er pensionen opdelt i tre søjler. Den første søjle er Folkepensionen. Denne består af et grundbeløb, som alle, der er fyldt 65 år, har ret til. Den anden søjle er arbejdsmarkedspensionsordninger, som skabes i kollektive overenskomster mellem lønmodtagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer eller enkeltvirksomheder. Den sidste og tredje søjle er individuelle pensionsordninger.

Pensionskasse

Globus 60x60Definition af Pensionskasse

En privat organisation der forvalter pensionsopspareres (medlemmers) penge og udbetaler disse som alderspensioner. Der tegnes ofte en livsforsikring smat invalide- og ulykkesforsikring sammen med medlemskabet.

IE 60x60InvestEd forklarer Pensionskasse

Pensionskasser er i Danmark under reguleringen af Loven om Finansiel Virksomhed.

Periodiseret regnskab

Globus 60x60Definition af Periodiseret regnskab

En bogføringsmetode der viser præstationen og positionen af en virksomhed ved at vedkende økonomiske omstændigheder uanset, hvornår pengetransaktioner foregår. Den generelle idé med periodiseret regnskab er, at vedkende økonomiske omstændigheder ved at matche omsætning med omkostninger på det tidspunkt, hvor transaktionen foregår, i stedet for når betalingen er foretaget (eller modtaget). Denne metode gør, at den nuværende pengestrøm kan forbindes med den fremtidige forventede pengestrøm for at give et mere korrekt billede af virksomhedens økonomiske situation.

IE 60x60InvestEd forklarer Periodiseret regnskab

Periodiseret regnskab er standardprincippet i de fleste selskabers bogføring med undtagelse af mindre selskaber. Denne metode kan give et mere korrekt billede af virksomhedens nuværende situation, men dens relative kompleksitet gør, at den er dyrere at implementere.

Selskaber bruger ofte denne metode, når der kommer en øget kompleksitet af transaktioner. At sælge på kredit og starte projekter, der kommer med løbende omsætning over en lang periode påvirker virksomhedens økonomiske situation på tidspunktet af transaktionen. Derfor giver det mening, at sådanne omstændigheder også bør vises på virksomhedens finansielle opgørelser igennem den periode, hvor disse transaktioner foregår.

Phillipskurven

Globus 60x60Definition af Phillipskurven

Et økonomisk koncept der blev skabt af A.W. Phillips i 1958, som skulle påstå, at inflation og arbejdsløshed har et stabilt og inverst forhold. Ifølge Phillipskurven betyder en lavere arbejdsløshed en højere inflation i samfundet.

IE 60x60InvestEd forklarer Phillipskurven

Teorien angiver, at med økonomisk vækst kommer inflation, hvilket skulle skabe flere jobs og mindre arbejdsløshed. Dog blev dette koncept mere eller mindre modbevist i 1970’erne, da der i USA var både et højt inflationsniveau og arbejdsløshedsniveau på samme tid.

Pink Sheets

Globus 60x60Definition af Pink Sheets

En daglig offentliggørelse i USA udarbejdet af National Quotation Bureau med bud- og udbudspriser af OTC aktier. Modsat virksomheder på en børs behøver virksomheder i Pink Sheets systemet ikke at opfylde minimumskrav eller dokumentere med SEC.

IE 60x60InvestEd forklarer Pink Sheets

Pink Sheets fik dette navn, fordi de faktisk blev printet på lyserødt papir. Du kan se, hvad end en virksomhed handles på Pink Sheets ved at aktiesymbolet slutter med ”.PK”.

Pip

Globus 60x60Definition af Pip

Den mindste decimale prisændring som en given kurs kan lave. Fordi de fleste store valutapar er prissat ned til fire decimaler (den mindste ændring er en ændring i den sidste decimal), svarer dette for de fleste valutapar til 1/100 af én procent (eller ét basispoint).

IE 60x60InvestEd forklarer Pip

Den mindste ændring valutaparret USD/CAD kan lave er for eksempel 0,0001 basispoint. Den mindste bevægelse i en valuta behøver ikke nødvendigvis være lig 0,0001 basispoint, men det er for det meste tilfældet hos de fleste valutapar.

Plain vanilla

Globus 60x60Definition af Plain vanilla

Den mest basale standardversion af et finansielt instrument, som regel i forbindelse med optioner, obligationer, futures og swaps. Plain vanilla er modsætningen til et eksotisk instrument, der ændrer komponenterne af et traditionelt finansinstrument og gør det til et mere komplekst værdipapir.

IE 60x60InvestEd forklarer Plain vanilla

For eksempel er en plain vanilla option standardtypen af optioner med en simpel udløbsdato, strikekurs og ingen ekstra funktioner. Med en eksotisk option såsom en knock-in option er der tilføjet en ekstra funktion, så optionen kun bliver aktiveret, når den underliggende aktie rammer en fastsat kurs.

Invested.dk