Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Portefølje

Globus 60x60Definition af Portefølje

En gruppe finansielle aktiver såsom aktier og obligationer såvel som investeringsforeninger, ETF’er og andre former for værdipapirer. Porteføljer holdes direkte af investorer og/eller styres af finansielle professionelle.

IE 60x60InvestEd forklarer Portefølje

Fornuft siger, at investorer bør skabe en investeringsportefølje, der stemmer overens med investorens risikotolerance og investeringsmål. Tænk på en portefølje som en kage, der er skåret i flere stykker i forskellige størrelser, der hver repræsenterer forskellige aktivklasser og/eller typer investeringer, der tilsammen skaber en passende risiko/gevinst fordeling.

For eksempel vil en konservativ investor måske foretrække en portefølje med large cap value aktier, brede markedsindeks og investment grade obligationer. Som kontrast vil en risikoelskende investor måske tilføje nogle small cap vækstaktier til en aggressiv large cap vækstaktieposition, pålægge nogle risikofulde virksomhedsobligationer med høje renter og finde nogle internationale/alternative investeringer til sin portefølje.

Porteføljemanager

Globus 60x60Definition af Porteføljemanager

Den person der er ansvarlig for at investere en investeringsfonds aktiver ved at implementere sin investeringsstrategi og styre dag-til-dag handlen.

IE 60x60InvestEd forklarer Porteføljemanager

Porteføljemanageren er en af de vigtigste ting at tage højde for, når man kigger på en fonds investering. Historien har vist, at det er en minoritet af alle aktive porteføljemanagere, der kan overgå de overordnede markedsindeks.

Porters five forces

Globus 60x60Definition af Porters five forces

En model udviklet af Michael Porter, som beskriver de fem aspekter, der har indflydelse på en bestemt branche. Disse aspekter er leverandørernes forhandlingsstyrke, aftagernes forhandlingsstyrke, truslen fra nye indtrængere, truslen fra substituerende produkter og konkurrencesituationen i branchen.

Model af porters five forces

IE 60x60InvestEd forklarer Porters five forces

Modellen bruges specielt til at danne et overblik over en konkurrencemæssig situation. Dog kritiseres den tit for at være for statisk, idet den ikke på tilstrækkeligt vis tager højde for, at markeder og konkurrencer hele tiden kan ændre sig og udvikle sig. Modellen er dog stadig en af de bedste modeller til at få indsigt i, hvordan en branche fungerer og de faktorer, som gør sig gældende i udformningen af konkurrencen.

Invested.dk