Når en entitet giver penge, ejendomme eller andre materielle goder til en anden part i bytte med fremtidige tilbagebetalinger af hovedstolen sammen med renter eller andre gebyrer. Et lån kan være en specifik mængde eller kan være en åben kredit med et specifikt loft.
Vilkårene og betingelserne for et standardiseret lån er formelt præsenteret for hver part i transaktionen, før penge skifter hænder. Hvis en långiver kræver sikkerhedsstillelse, vil dette også være nedskrevet. De fleste lån har juridiske krav, der for eksempel sætter en maksimal rente.
Lån kan komme fra private, virksomheder, finansielle institutioner eller regeringer. De er en måde at vokse det overordnede pengeudbud i en økonomi på, samtidig med at de åbner op for konkurrence, introduktion af nye produkter og udvidelsen af forretninger. Lån er den primære omsætningskilde i mange finansielle institutioner såsom banker.
(I) Købet af et værdipapir såsom en aktie, råvare eller valuta med håbet om at aktivet vil stige i værdi.
(II) I kontekst af optioner er det købet af en option.
Det omvendte af et short (eller kort position).
(I) En ejer af McDonald’s aktier kan for eksempel siges at have en “lang position i McDonald’s”.
(II) For eksempel giver købet af en call (eller put) option dig retten, men ikke kravet, om at købe (eller sælge) et specifikt aktiv inden for en bestemt dato.
Lån og finansielle bindinger der varer over et år. Langfristede gældsforpligtelser for en virksomhed vil inkludere enhver finansiel binding, som forfalder om en større tidsperiode end 12 måneder. Sådanne bindinger kunne inkludere virksomhedsobligationer eller langsigtede leasingkontraker, som er blevet kapitaliseret på virksomhedens balance.
Kaldes i USA for ”long-term debt” og i England for ”long-term loans”.
Banklån, sammen med obligationer, der har en løbetid på over et år, vil anses som langsigtede gældsforpligtelser. Andre værdipapirer såsom genkøbsaftaler og kortfristede gældsbeviser er ikke langfristede gældsforpligtelser, fordi deres løbetid typisk er kortere end et år.
En forretningsmåling der repræsenterer den gennemsnitlige omkostning pr. enhed af output på langt sigt, hvor alle inputs er variable.
Langsigtede enhedsomkostninger er næsten altid mindre end kortsigtede enhedsomkostninger, fordi virksomheder på langt sigt har fleksibiliteten til at ændre store komponenter af deres operationer såsom fabrikker for at opnå optimal effektivitet. Et mål for både ledelsen og investorerne er at få en lav LRATC.
Hvis en fremstillingsvirksomhed eksempelvis bygger en ny og større fabrik til produktion, er det antaget at LRATC pr. enhed på et tidspunkt ville blive mindre end hos den gamle fabrik, fordi virksomheden drager fordel af visse stordriftsfordele.