En økonomisk teori der har at gøre med det totale forbrug i en økonomi og dets effekt på produktionen og inflationen. Keynesianisme blev opfundet af den britiske økonom John Maynard Keynes i 1930’erne som et forsøg på at forstå Den Store Depression. Keynes talte for at øge det offentlige forbrug og sænke skatterne for at stimulere efterspørgslen og trække den globale økonomi ud af depressionen. Derved skabtes begrebet ”keynesianisme” som et koncept af, at optimal økonomisk præstation kan opnås – og økonomiske kriser undgås – ved at påvirke den samlede efterspørgsel via stabilisering og økonomisk indblanding fra staten. Keynesianismen ses som at fokusere på ”efterspørgselssiden”, der fokuserer på ændringer i økonomien på kort sigt.
Før den keynesianske teori var tankegangen i den klassiske økonomiske tankegang, at cykliske svingninger i beskæftigelsen og produktionen ville være beskedne og selvjusterende. Hvis den samlede efterspørgsel ifølge denne teori faldt, så ville den resulterende svaghed i produktionen og arbejde fremme et fald i priserne og lønningerne. Et lavere inflationsniveau samt lønningsniveau ville øge arbejdsgivernes incitament til at lave kapitalinvesteringer og ansætte flere mennesker, hvilket ville stimulere beskæftigelsen og genoprette den økonomiske vækst.
Alvoren og omfanget af Den Store Depression testede dog denne hypotese i stor grad. Keynes skrev i sin bog ”General Theory of Employment, Interest and Money” samt andre værker, at strukturelle rigiditeter og bestemte karakteristika ved markedsøkonomier ville forværre den økonomiske svaghed og få den samlede efterspørgsel til yderligere at falde.
Et mønster der bruges i teknisk analyse, hvor der tegnes trendlinjer over og under en kursgraf, der konvergerer i en pilform. Mange tekniske analytikere bruger kileformede mønstre, når de analyserer kort- til mellemlangsigtede grafer, og mønsteret bruges som regel som en indikator for et skift i den store kurstrend.
Tekniske analytikere ser et udbrud af kilemønstret som enten bullish (et udbrud over den øvre trendlinje) eller bearish (et nedbrud under den nedre linje). En kileform, der peger opad (stigende kile), bruges til at analysere en opadgående kurstrend inden for en overordnet nedadgående trend. En ligevægtig kile ses som en periode med konsolidering, som ikke vil skifte den nuværende store trend. En nedadgående kile bruges til at analysere en nedadgående trend inden for en overordnet optrend.
En særligt begrænset bestemmelse i en aftale, kontrakt, testamente eller lignende, som kan indskrænke eller ophæve betingelser i disse.
Et eksempel kunne være en kundeklausul, der forbyder en part at have erhvervsmæssig forbindelse til en tidligere arbejdsgivers kunder eller forretningsrelaterede forbindelser.
En optionskontrakt der først fungerer som en normal option, når et bestemt prisniveau er nået.
Teknisk set er denne form for kontrakt ikke gyldig, før det bestemte prisniveau rammes, så hvis den ikke rammes, har kontrakten aldrig eksisteret. Det er en form for barriereoption.
(I) Værdien af en møntenhed udtrykt med den mængde varer eller serviceydelser, én møntenhed kan købe. Købekraften er vigtig, fordi inflation forringer den mængde varer og serviceydelser, man ville kunne købe.
(II) I investeringsmæssig sammenhæng kan det være den mængde penge, man har tilbage på sin marginkonto til at købe værdipapirer for.
(I) For at måle købekraften kan man sammenligne med et prisindeks såsom forbrugerprisindekset (FPI). En simpel måde at tænke på købekraft på, er at forestille sig man har tjent lige så mange penge som sin bedstefar. Man kunne tydeligvis overleve for meget færre penge for et par få generationer siden, men på grund af inflationen ville man skulle have en bedre løn i dag for bare at opnå samme levestandard.
(II) Lad os sige, at du har 10.000 kr. i egenkapital på din mæglerkonto, og din mægler tillader dig, at du gearer med 2:1. Hvis du ikke har købt nogen værdipapirer endnu, vil din købekraft være 20.000 kr.
En økonomisk teori der bruger, at ligevægtskursen mellem to valutaer vil udligne valutaernes købekraft på langt sigt.
Den relative version af købekraftsparitet udregnes som:
S = P1/P2
Hvor:
”S” repræsenterer kursen af valuta 1 over for valuta 2.
”P1” repræsenterer prisen på en bestemt vare i landet med valuta 1.
”P2” repræsenterer prisen på en bestemt vare i landet med valuta 2.
Med andre ord tilpasses kursen sådan, at en identisk vare i to forskellige lande har samme pris, når det udtrykkes i samme valuta.
For eksempel burde et stykke slik, der koster 1 kr. i Sverige, koste 0,80 kr. i Danmark, når kursen mellem Sverige og Danmark er 0,80 DKK/SEK.
En dansk lov der regulerer forholdet mellem køber og sælger i en handel. Disse gælder både i erhvervsmæssige og forbrugerkøbsmæssige situationer.
Købeloven bestemmer, at sælgeren har pligt til at levere varen; i den rette stand og mængde, på rette sted, til rette tid, så køberen får retten til varen.
Købeloven fastsætter også regler for, hvem det går ud over, hvis varen eksempelvis går i stykker undervejs, eller hvis det bliver sværere end fastlagt at overholde en aftale. Derudover fortæller købeloven, hvad parterne kan gøre, hvis den anden part misligholder det aftalte.
Formålet med købeloven er, at det skal være sikkert at handle, og at der altid er nogle vilkår at falde tilbage på, når der opstår en situation, parterne ikke har aftalt noget om.
Center for handel med børsnoterede danske værdipapirer. I første omgang omfattede disse værdipapirer blot aktier og obligationer men er senere blevet udvidet til at omfatte derivater som optioner, futures mm.
Børsvirksomheden startede i Christian IV’s børsbygning, som blev bygget 1620’erne, men det var først i 1808 under Mæglerforordningen, at der blev tale om en organiseret markedsplads for værdipapirer.
Handlen blev overført til et elektronisk handelssystem i 1988 og blev flyttet til Nikolaj Plads i København.
I 2005 blev Københavns Fondsbørs solgt til OMX-gruppen og indgik derefter i OMX’ Nordiske Børs, som senere blev overtaget af Nasdaq. Børsen hedder nu Nasdaq OMX.
Et tilbud om at købe nogle eller alle af aktionærernes aktier i et selskab. Prisen der bliver tilbudt er som regel med et pristillæg til markedsprisen.
Købstilbud kan enten være venlige eller uvenlige fra virksomhedens side.
En selskabsform der nogle gange benævnes som et ”hybridselskab”. Det er altså en blanding af to eller flere forskellige selskabsformer. Der findes to typer deltagere i et kommanditselskab: Én eller flere komplementarer og én eller flere kommanditister. Komplementaren hæfter personlig for forpligtelserne. Hvis der er flere end én komplementarer, bliver disse hæftet solidarisk. Omvendt hæfter kommanditisten kun med sit kapitalindskud i selskabet.
Forkortelsen for et kommanditselskab er K/S.