(I) Værdien af en møntenhed udtrykt med den mængde varer eller serviceydelser, én møntenhed kan købe. Købekraften er vigtig, fordi inflation forringer den mængde varer og serviceydelser, man ville kunne købe.
(II) I investeringsmæssig sammenhæng kan det være den mængde penge, man har tilbage på sin marginkonto til at købe værdipapirer for.
(I) For at måle købekraften kan man sammenligne med et prisindeks såsom forbrugerprisindekset (FPI). En simpel måde at tænke på købekraft på, er at forestille sig man har tjent lige så mange penge som sin bedstefar. Man kunne tydeligvis overleve for meget færre penge for et par få generationer siden, men på grund af inflationen ville man skulle have en bedre løn i dag for bare at opnå samme levestandard.
(II) Lad os sige, at du har 10.000 kr. i egenkapital på din mæglerkonto, og din mægler tillader dig, at du gearer med 2:1. Hvis du ikke har købt nogen værdipapirer endnu, vil din købekraft være 20.000 kr.
En økonomisk teori der bruger, at ligevægtskursen mellem to valutaer vil udligne valutaernes købekraft på langt sigt.
Den relative version af købekraftsparitet udregnes som:
S = P1/P2
Hvor:
”S” repræsenterer kursen af valuta 1 over for valuta 2.
”P1” repræsenterer prisen på en bestemt vare i landet med valuta 1.
”P2” repræsenterer prisen på en bestemt vare i landet med valuta 2.
Med andre ord tilpasses kursen sådan, at en identisk vare i to forskellige lande har samme pris, når det udtrykkes i samme valuta.
For eksempel burde et stykke slik, der koster 1 kr. i Sverige, koste 0,80 kr. i Danmark, når kursen mellem Sverige og Danmark er 0,80 DKK/SEK.
En dansk lov der regulerer forholdet mellem køber og sælger i en handel. Disse gælder både i erhvervsmæssige og forbrugerkøbsmæssige situationer.
Købeloven bestemmer, at sælgeren har pligt til at levere varen; i den rette stand og mængde, på rette sted, til rette tid, så køberen får retten til varen.
Købeloven fastsætter også regler for, hvem det går ud over, hvis varen eksempelvis går i stykker undervejs, eller hvis det bliver sværere end fastlagt at overholde en aftale. Derudover fortæller købeloven, hvad parterne kan gøre, hvis den anden part misligholder det aftalte.
Formålet med købeloven er, at det skal være sikkert at handle, og at der altid er nogle vilkår at falde tilbage på, når der opstår en situation, parterne ikke har aftalt noget om.
Center for handel med børsnoterede danske værdipapirer. I første omgang omfattede disse værdipapirer blot aktier og obligationer men er senere blevet udvidet til at omfatte derivater som optioner, futures mm.
Børsvirksomheden startede i Christian IV’s børsbygning, som blev bygget 1620’erne, men det var først i 1808 under Mæglerforordningen, at der blev tale om en organiseret markedsplads for værdipapirer.
Handlen blev overført til et elektronisk handelssystem i 1988 og blev flyttet til Nikolaj Plads i København.
I 2005 blev Københavns Fondsbørs solgt til OMX-gruppen og indgik derefter i OMX’ Nordiske Børs, som senere blev overtaget af Nasdaq. Børsen hedder nu Nasdaq OMX.
Et tilbud om at købe nogle eller alle af aktionærernes aktier i et selskab. Prisen der bliver tilbudt er som regel med et pristillæg til markedsprisen.
Købstilbud kan enten være venlige eller uvenlige fra virksomhedens side.
En selskabsform der nogle gange benævnes som et ”hybridselskab”. Det er altså en blanding af to eller flere forskellige selskabsformer. Der findes to typer deltagere i et kommanditselskab: Én eller flere komplementarer og én eller flere kommanditister. Komplementaren hæfter personlig for forpligtelserne. Hvis der er flere end én komplementarer, bliver disse hæftet solidarisk. Omvendt hæfter kommanditisten kun med sit kapitalindskud i selskabet.
Forkortelsen for et kommanditselskab er K/S.
En finansiel institution der yder serviceydelser som at tage imod indlån, give udlån samt tilbyde basale investeringsprodukter såsom opsparingskonti og lignende. Den traditionelle kommercielle bank er en fysisk institution med bankkasserer, boksrum og hæveautomater. Dog har flere kommercielle banker ikke nogle fysiske afdelinger og kræver derfor, at kunderne foretager alle transaktioner via telefonen eller internettet. Der er også nogle banker, der har en fysisk afdeling men er ”kontantfrie”, så de ikke besidder kontanter inde i banken.
Kommercielle bankaktiviteter adskiller sig fra de aktiviteter, der sker i en investeringsbank. Grænsen mellem kommercielle banker og investeringsbanker er dog blevet visket en del ud igennem årene, da mange af de store kommercielle banker (såsom Danske Bank og Nordea) har investeringsafdelinger.
Et servicegebyr som en børsmægler eller investeringsrådgiver tager for at komme med investeringsråd og/eller tage sig af købet eller salget af et værdipapir. De fleste store børsmæglerselskaber udleder det meste af deres indtjening fra kommissioner via kundetransaktioner. Kommissioner varierer meget fra mægler til mægler.
Det børsmæglerselskab med de laveste kommissioner er ikke nødvendigvis det bedste. Discountmæglere giver ingen råd, hvilket kan være problematisk for nye investorer.
Kommissioner kan skabe interessekonflikter mellem mægleren og kunden. Fordi kommissionsbaserede mæglere ikke bliver betalt særlig meget, hvis kunden ikke foretager mange transaktioner, vil uetiske mæglere opfordre klienterne til at foretage flere handler end nødvendigt.
Den del af ens indkomstskat der går til den kommune, man er bosat i. Den pålagte skat svinger fra kommune til kommune men ligger som regel mellem 22-25%.
Beregningen og opkrævningen af kommuneskatten sker sammen med de øvrige personindkomstskatter.
En virksomheds eller persons evne til at producere en vare eller serviceydelse til en lavere alternativomkostning end andre virksomheder eller personer. En komparativ fordel giver virksomheden mulighed for at sælge varen eller serviceydelsen til en lavere pris end dens konkurrenter og opnår derved en stærkere salgsmargin.
Det at have en komparativ fordel – eller ulempe – kan forme hele virksomhedens fokus.
Det er vigtigt at nævne, at en komparativ fordel ikke er det samme som en absolut fordel. Sidstnævnte forudsætter, at den ene er bedst til noget, hvor førstnævnte mere har at gøre med omkostningerne ved den bestemte bestræbelse.