En indretning i en futurekontrakt hvor aftalen ligger i kontante betalinger i stedet for leveringen af fysiske goder eller værdipapirer.
Dette er generelt en nemmere måde at aftale på, fordi tab og gevinster betales med kontanter. CFD’er giver investorer alle fordelene og ricisi ved at eje værdipapirer uden faktisk at eje dem.
En CFD er et ”uægte” produkt (et derivat), hvilket betyder, at man ikke køber og sælger de rigtige aktier. Derfor kan man eksempelvis ikke udnytte de stemmerettigheder og aktionærfordele, som ellers følger med ejerskabet af en aktie. I stedet handler man en kontrakt på en aktie og bliver afregnet kontant for differencen mellem købs- og salgsprisen på den pågældende kontrakt.
Indkomstafkastet af en investering. Dette refererer til de rente eller det udbytte der modtages fra et værdipapir og er som regel udtrykt som en procent baseret på investeringens omkostning, dens nuværende markedsværdi eller den nominelle værdi.
Dette ret simple begreb kan være ret forvirrende for investorer.
Hvis du køber en aktie for 30 kr., og dens nuværende kurs og årlige udbytte er henholdsvist 33 kr. og 1 kr., så vil det nuværende direkte afkast være 3% (1/33).
Dette begreb har at gøre med den elektroniske mulighed (ofte tilbudt af uafhængige entiteter), som tillader buy-side virksomheder at få adgang til likviditet i de værdipapirer, der måske ønsker at købe eller sælge. Buy-side virksomheder er kunder hos sell-side virksomheder, som er børsmæglerselskaber og banker, der ofte agerer som market makere i et værdipapir. Buy-side virksomheder vil stadig bruge sell-side virksomhedernes handelsinfrastruktur, men vil have mere kontrol over, hvordan handlen udføres.
DMA tillader ofte buy-side virksomheder at udføre deres ordrer til lavere omkostninger. Fordi det hele foregår elektronisk, så er der også en mindre chance for, at der forekommer handelsfejl. Ordreudførslen foregår ekstremt hurtigt, så tradere bedre kan drage fordel af meget kortfristede handelsmuligheder.
En rente på en obligation der svarer til den nominelle rente i forhold til kursværdien.
Den beregnes ved at tage den procentvise forskel mellem obligationens kurs og udtrækningskursen på 100. Denne procentvise forskel lægger man så til eller trækker fra den nominelle rente.
Antag for eksempel en obligation, der har en nominel rente på 5% og en kurs på 80. Den direkte rente på denne obligation vil altså være 6,25% (5% * 1,25 = 6,25%)
Det vil altså sige, at hvis man køber obligationen til kurs 80, vil éns reelle årlige rente være 6,25%.
En bremsning af inflationsraten. Disinflation bruges til at beskrive en situation, hvor inflationsraten er blevet reduceret marginalt på kort sigt. Selvom begrebet bruges til at beskrive en bremsende inflation, bør det ikke forveksles med deflation.
Tilfælde med disinflation er ikke sjældne, og de ses som normale under sunde økonomiske tider. I modsætning til deflation ses disinflation ikke som noget problematisk, fordi priserne sådan set ikke falder.
En styrerente som er centralbankens ledende rentesats, der har betydning for private bankers ind- og udlånsrenter.
Før i tiden var diskontoen den pris, bankerne betalte for deres centralbankkreditter i form af diskontering eller rediskontering af veksler.
Diskontoen har ofte en parallel udvikling i centralbankens øvrige rentesatser. Den fungerer ved, at de danske pengeinstitutter normalt hæver/sænker deres ind- og udlånsrenter i samme takt som satsen ændres af Nationalbanken.
Den mænge penge som en husholdning har til rådighed til at spendere og opspare efter at have betalt skat. Disponibel indkomst bliver ofte set som en af de mange nøgleindikatorer for en økonomi for at tyde den overordnede tilstand i økonomien.
Beregnet som:
= Personlig indkomst – Personlige skattebetalinger
Lad os for eksempel antage, at din personlige indkomst er 300.000 fra lønninger, og at du betaler skat af 37%. Din disponible indkomst ville så være 189.000. Økonomer bruger forbrugernes disponible indkomst til at måle husholdningers opsparings- og forbrugsniveau.
Retten til at disponere noget.
Man kan eksempelvis disponere en bankkonto eller en bygning, selvom man ikke ejer det.
En proces der beskriver en vares vej fra råvareproducent til forbruger. Distributionskæden består typisk af følgende led: Råvareproducent, produktionsvirksomhed, engrosvirksomhed, detailvirksomhed og forbruger.
Ikke alle leddene behøver være til stede i en distributionskæde, når varen når fra producent til forbruger. Hvis en forbruger for eksempel køber et computerspil direkte fra spilproducenten, er en engrosvirksomhed og en detailvirksomhed ikke en del af distributionskæden.
Jo flere led der er i en distributionskæde, jo længere er der mellem producent og forbruger, og derved vil prisen stige mere og mere for hvert led.
En teknik inden for risikostyring, der blander forskellige investeringer inden for en portefølje. Rationalet bag en sådan teknik antager, at en portefølje med forskellige former for investeringer i gennemsnit vil skabe et højere afkast og indebære mindre risiko end individuelle investeringer.
Diversifikation forsøger at udglatte de usystematiske risikohændelser, der kan komme i en portefølje, så den positive præstation i nogle investeringer vil neutralisere den negative præstation i andre. Diversifikation virker i de fleste tilfælde kun, hvis værdipapirerne i porteføljen ikke er perfekt korrelateret.
Undersøgelser og matematiske modeller har vist, at det at bibeholde en diversificeret portefølje på 25 til 30 aktier vil give den mest omkostningseffektive risikoreducering.
De fleste ikke-institutionelle investorer har et begrænset investeringsbudget, og derfor kan det være svært at skabe en passende diversificeret portefølje. Dette faktum kan alene forklare, hvorfor investeringsforeninger er så populære, som de er. At købe aktier i en investeringsforening kan være en billig måde at diversificere på.