Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

After hours handel – AHT – Eftermarked

Globus 60x60Definition af After hours handel – AHT – Eftermarked

Handel der foregår efter lukketiden hos de store børser. Den stigende popularitet af ECN’er (electronic communication networks) har i stor grad fremmet after hours handel, hvilket ikke længere er begrænset til institutionelle investorer, men nu er tilgængelig for private investorer også.

Også kendt som ”after hours marked”.

IE 60x60InvestEd forklarer After hours handel – AHT – Eftermarked

After hours handelsvolumen i aktier stiger ofte på grund af markedsbevægende begivenheder, som er blevet offentliggjort efter børsens lukketid, såsom indtjeningsrapporter, offentliggørelser før indtjeningsrapporter eller M&A aktivitet. Lavere likviditet og bredere bud/udbud spredninger forekommer ofte i after hours handlen. Dog bør investorer opfatte dette som en lav pris at betale til gengæld for privilegiet om at kunne gå ud af tabende positioner før de almindelige åbningstider kommer eller kunne indtage en ny position før størstedelen af andre investorer. After hours handel er tungest i den første time eller to efter markedet lukker.

Aggregeret efterspørgsel

Globus 60x60Definition af Aggregeret efterspørgsel

Den totale efterspørgsel efter varer og serviceydelser i økonomien på et givet prisniveau og i en givet tidsperiode. Den repræsenteres via en aggregeret efterspørgselskurve, som beskriver forholdet mellem det givne prisniveau og den mængde output, virksomhederne er villige til at bidrage med. Normalt er der et negativt forhold mellem den aggregerede efterspørgsel og prisniveauet.

IE 60x60InvestEd forklarer Aggregeret efterspørgsel

Den aggregerede efterspørgsel er efterspørgslen efter bruttonationalproduktet i et land, og den beskrives med formlen:

Aggregeret efterspørgsel = C + I + G + (X-M)

Hvor C står for det private forbrug i økonomien, I står for de samlede investeringer, G står for det offentlige forbrug, X står for eksporten, og M står for importen.

Akkord

Globus 60x60Definition af Akkord

Kan være to ting:

(I) En lønaftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvor lønningen er resultatbaseret og ikke timebaseret.

(II) En gældsaftale mellem kreditor og låntager om eftergivelse af låntagerens gæld.

IE 60x60InvestEd forklarer Akkord

(I) Langt størstedelen af alle lønaftaler er baseret på timeløn og ikke på resultater. Akkorder er dog fortaler for at skabe et incitament til at arbejde hurtigere og mere effektivt. Disse lønaftaler ses oftest i bygge- og anlægsbranchen.

(II) En eftergivelse af gælden kan være i form af nedsættelse af selve gælden eller i form af rentestop eller henstand (hvor man eksempelvis får nogle måneders pause fra at afdrage).

Aktie

Globus 60x60Definition af Aktie

En form for værdipapir der betyder ejerskab i en virksomhed og repræsenterer et krav på en del af virksomhedens aktiver og indtjening.

Der er to typer aktier: Ordinære aktier og præferenceaktier.

Ordinære aktier giver ejeren retten til at stemme ved aktionærmøder og modtage udbytte. Præferenceaktier har generelt ikke stemmeret, men har et højere krav på aktiver og indtjening end ordinære aktier har. Ejere af præferenceaktier modtager for eksempel deres udbytte før ejere af ordinære aktier gør, og de har førsteprioritet, hvis en virksomhed går konkurs og skal likvideres.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktie

En aktionær har et krav på at være en del af virksomhedens aktiver og indtjening. Med andre ord er en aktionær ejer af en virksomhed. Hvor stort ejerskab det er bliver estimeret af antallet af aktier, som ejeren har i forhold til antallet af udestående aktier. Hvis en virksomhed for eksempel har 1.000 udestående aktier og en person ejer 100 aktier, ville denne person eje og have krav på 10% af virksomhedens aktiver.

Aktier udgør fundamentet i næsten enhver portefølje. Historisk set har de overgået de fleste andre investeringer over det lange løb.

Aktiebeskatning

Globus 60x60Definition af Aktiebeskatning

Den skat man som person skal betale for sin aktieindkomst.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktiebeskatning

Beskatningen af aktier er i Danmark forholdsvist kompliceret på grund af flere ændringer og ordninger. Man bliver beskattet af både udbytte og afkast. Udbytteskat trækkes i DK a conto ved udbetaling.

Når man sælger sine aktier, beskattes de som aktieindkomst. Dette gør sig gældende for både noterede og unoterede aktier.

I 2015 skal man betale 27 procent i skat af de første 49.900 kr.(2014: 49.200) i aktieindkomst og 42 procent af aktieindkomst ud over 49.900 (2014: 49.200).

Aktieemission

Globus 60x60Definition af Aktieemission

En proces hvor der bliver udstedt nye aktier. En aktieemission kan foregår på to måder: Fondsemission og nyemission.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktieemission

En fondsemission flytter reserveposter til aktiekapitalen, og derfor får virksomheden ikke tilført ny kapital.

Ved en nyemission skaffes der ny kapital til selskabet. Dette kan enten ske til underkurs eller til markedskurs. Under en underkursemission bliver de nuværende aktionærer tilbudt nye aktier gennem tegningsrettigheder, som bliver tildelt i forhold til deres beholdning af aktier i selskabet.

Aktiekapital

Globus 60x60Definition af Aktiekapital

Den kapital ejerne/aktionærerne har indskudt i et aktieselskab. Med andre ord den kapital som en udstedelse af aktier skaffer. Aktiekapitalen kan ændre sig over tid, da en virksomhed kan udstede nye aktier til offentligheden, og derfor kan aktiekapitalen stige.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktiekapital

Antag eksempelvis, at virksomheden ABC A/S skaffer 2 mia. kr. via sin børsintroduktion. Over det næste års tid stiger værdien af aktierne til 5 mia. kr. I dette tilfælde vil værdien af aktiekapitalen stadig kun være 2 mia. kr., da ABC A/S kun skaffede 2 mia. kr. fra salget af værdipapirerne til offentligheden.

Ifølge selskabsloven skal alle aktieselskaber have en aktiekapital på mindst 500.000 kr., og denne kapital kan være i form af aktiver som penge, ejendomme eller maskiner.

Aktiemarked

Globus 60x60Definition af Aktiemarked

Markedet hvor aktier af børsnoterede selskaber bliver udstedt og handlet enten igennem børser eller over-the-counter (OTC). Aktiemarkedet er en af de mest afgørende komponenter af et ”frit marked”, da det giver virksomhederne adgang til kapital til gengæld for, at de giver investorerne en del af ejerskabet i virksomheden. Aktiemarkedet gør det muligt at få små mængde penge vokset til store og at skabe velstand uden selv at skulle starte en forretning eller lave de ofringer, der ofte hører med en karriere med høj løn.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktiemarked

Aktiemarkedet lader investorer deltage i de finansielle resultater, som de virksomheder, de har aktier i, skaber. Når virksomheder er profitable, tjener investorer penge igennem udbytte, som selskaberne udbetaler og ved at sælge aktierne, som er steget i kurs/pris. Ulempen er, at man som investor kan tabe penge, hvis virksomhederne (man ejer aktier i) taber penge, eller hvis aktiekursen ryger nedad og man sælger aktien med et tab.

Aktiemarkedet kan splittes of i to hovedsektioner: Det primære marked og det sekundære marked. Det primære marked er hvor nye udstedelser for første gang sælges igennem IPO’er/børsintroduktion. Institutionelle investorer køber oftest disse aktier fra investeringsbanker. Al efterfølgende handel foregår så på det sekundære marked, hvor deltagere inkluderer både institutionelle og private investorer.

Aktier sælges igennem børser. De to største aktiebørser i USA er New York Stock Exchange og Nasdaq. I danmark har vi Københavns Fondsbørs som senere er blevet til NASDAQ OMX København. I dag foregår de fleste handler elektronisk, og selve aktierne bliver næsten også altid holdt i elektronisk form og ikke via fysiske certifikater.

Hvis du gerne vil vide hvordan aktiemarkedet præsterer, kan du kigge på såkaldte indekser af aktier for et helt marked. I Danmark er det mest kendte indeks OMXC20, der indeholder de 20 meste handlede aktier i Danmark. Der er også andre indekser som OMXC Large Cap (dem med store markedsværdier) og OMXC Mid Cap osv.

Aktieret

Globus 60x60Definition af Aktieret

Et værdipapir der giver aktionærerne retten til at købe nye aktier udstedt af selskabet til en bestemt pris (normalt til et prisnedslag af den nuværende kurs) i forhold til aktionærens nuværende beholdning. Aktieretter udstedes kun i kort tid, hvorefter de udløber.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktieret

Aktieretter kan handles uafhængigt af den underliggende aktie på en børs. Ligesom hos optioner bestemmes prisen på en aktieret via forskellige faktorer såsom dens tegningspris, den underliggende akties kurs, dens volatilitet, renterne og tid til udløb.

Aktieselskab

Globus 60x60Definition af Aktieselskab

Et forretningsdrivende selskab der fungerer som en juridisk enhed. Ejerne af aktieselskabet er aktionærer, som har begrænset hæftelse i selskabet. Når aktieselskabet bliver etableret, udstedes der aktier. Der skal som minimum være en selskabskapital på 500.000 kr. ved etablering af et aktieselskab.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktieselskab

Hvis et aktieselskab skulle gå konkurs hæftes aktionærerne ikke personligt for den udestående gæld. Aktionærerne kan kun tabe det indskud, de har lagt i aktierne, medmindre de har købt med gearing.

Invested.dk