De råvarer, work-in-process varer og færdigproducerede varer, der ses som en del af virksomhedens aktiver, som er klar eller vil blive klar til salg. Varebeholdninger repræsenterer en af de mest vigtige aktiver, som virksomheder har, fordi omsætningen af disse varebeholdninger er en af de primære omsætningskilder og derfor indtjening for virksomhedens aktionærer/ejere.
At sidde inde med store mængder varebeholdninger i lange perioder er som regel en dårlig ting for forretningen på grund af omkostningerne ved opbevaringsplads, forældelse og spild. Det er dog heller ikke godt at have for lidt varebeholdninger, fordi forretningen derfor løber risikoen ved at miste potentielle salg samt potentiel markedsandel.
Beholdningsstrategier såsom just-in-time systemer kan hjælpe med at minimere omkostninger, fordi varerne kun bliver produceret og modtaget, når det behøves.
Et nøgletal der viser, hvor mange gange en virksomheds varebeholdning bliver solgt og erstattet over en periode.
Beregnes således:
Salg/Varebeholdninger
eller
Vareforbrug/Varebeholdninger
Selvom det er ovenstående formel der bruges oftest, kan vareforbrug erstattes med salg, fordi virksomhedens salg bogføres til markedsværdi, mens varebeholdninger som regel bogføres til kostpris. Gennemsnitlige varebeholdninger kan også bruges i stedet for varebeholdninger for at minimere sæsonmæssige faktorer.
En lav værdi i dette nøgletal antyder dårligt salg og derfor overskydende varebeholdning. En høj værdi antyder enten, at der har været stærkt salg eller ineffektivt indkøb.
Store varebeholdninger er usunde, fordi de repræsenterer en investering med en afkastprocent på 0. Det åbner også op for, at virksomheden kan komme i problemer, hvis priserne begynder at falde.
Et nøgletal der viser sammenhængen mellem virksomhedens omsætning og varedebitorer.
Beregnes således:
Nettoomsætning/Varedebitorer
Jo højere varedebitorernes omsætningshastighed er, jo bedre, da virksomheden så har høj omsætningshastighed på deres debitorer. Dette betyder korte kredittider og pengene hurtigt hjem i banken.
Hvis varedebitorernes omsætningshastighed for eksempel er 5, så svarer det til, at kunderne betaler deres regninger 5 gange om året.
Vareforbrug er værdien af den mængde varer, som en virksomhed har forbrugt i den givne periode, som vareforbruget opgøres i. Dette forbrug inkluderer omkostninger ved de materialer, der er blevet brugt til at fremstille varen. Virksomhedens vareforbrug kan ses på resultatopgørelsen og kan trækkes fra omsætningen for at finde virksomhedens bruttofortjeneste.
Vareforbruget er de omkostninger, der indgår direkte i fremstillingen af de produkter, en virksomhed sælger.
Man kan bruge flere metoder til at udregne vareforbrug. Du kan eksempelvis bruge én af de to følgende måder. Dog er det vigtigt at vælge én og følge den konsekvent.
LIFO: LIFO betyder Last in, first out (sidst in, først ud). Den sidst indkøbte enhed af en vare er den første, der sælges.
FIFO: FIFO betyder First in, first out (først ind, først ud). Den først indkøbte enhed af en vare er den første, der sælges.
En omkostning der varierer afhængig af virksomhedens produktion. Disse omkostninger stiger, når produktionen stiger, og de falder, når produktionen falder. Variable omkostninger adskiller sig fra faste omkostninger såsom husleje, markedsføring, forsikring og kontormaterialer, hvilket som regel forbliver faste uanset produktionsmængden. De faste omkostninger og variable omkostninger udgør til sammen de totale omkostninger.
Variable omkostninger kan inkludere de direkte materialeomkostninger eller direkte lønningsomkostninger, som er nødvendige for at færdiggøre et bestemt projekt. For eksempel har en virksomhed måske variable omkostninger forbundet med pakningen af et af deres produkter. Jo flere produkter virksomheden skal pakke, jo mere stiger de variable omkostninger.
En rente der bevæger sig i takt med den generelle markedsrentes udvikling. Et lån med variabel rente kaldes også et tilpasningslån.
Fordelene ved at tage et lån med variabel rente er, at man som regel vil have en lavere rente på lånet end ved det fastforrentede lån. Dette gør ydelsen lavere. Risikoen ved at tage et sådant lån er, at der ikke er nogen øvre eller nedre grænse. Hvis man gerne vil minimere sin risiko for, at den variable rente ikke stiger for meget, kan man for eksempel aftale et renteloft.