Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Volatilitet

Den overordnede definitionDefinition af Volatilitet

(I) En statistisk måling af spredningen i afkastet i et bestemt værdipapir eller markedsindeks. Volatilitet kan enten måles ved at bruge standardafvigelse eller varians mellem afkastene fra det samme værdipapir eller markedsindeks. Ofte lyder det: Jo højere volatilitet, jo mere risikabelt er værdipapiret.

(II) En variabel i optionsprisformularer, der viser den udstrækning, hvor afkastet af det underliggende aktiv vil svinge mellem nu og optionens udløb. Volatilitet stiger fra daglig aktivitet. Hvordan volatilitet er beregnet vil påvirke værdien af den koefficient, som er brugt.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer volatilitet

(I) Med andre ord henviser volatilitet til mængden af usikkerhed og risiko omkring størrelsen af forandringerne i værdien af et værdipapir. En højere volatilitet betyder, at et værdipapirs værdi potentielt kan svinge mere. Det betyder, at prisen på værdipapiret kan ændres på dramatisk vis over en kort periode både op og ned. En lavere volatilitet betyder, at værdipapirets værdi ikke svinger på dramatisk vis, men ændringerne i værdien er derimod mere stabile.

En måling af den relative volatilitet i en bestemt aktie er dens beta. En beta tilnærmer sig den overordnet volatilitet af et værdipapirs afkast i forhold til afkastet i et relevant overordnet marked (som regel C20 eller S&P 500). For eksempel har en aktie en betaværdi på 1.1 hvis den er steget 110% for hver 100%-stigning i C20-indekset. Omvendt har en aktie med en beta på 0,9% bevæget sig 90% for hver 100% bevægelse i det underliggende index.

Voldgift

Globus 60x60Definition af Voldgift

En afgørelse af en retstvist der i stedet for at blive afgjort foran en domstol bliver afgjort af en eller flere personer, som parterne i sagen selv har valgt eller aftalt. Disse særlige personer skal have en særlig sagkundskab.

IE 60x60InvestEd forklarer Voldgift

Hvis begge parter i en retstvist ikke ønsker at få tvisten afgjort foran en domstol, kan de få den afgjort ved voldgift.

Grunden til at parterne typisk vælger at gøre dette er, at der ved voldgift ofte opnås en hurtigere afgørelse, specielt fordi en voldgiftskendelse ikke kan appelleres, medmindre andet er aftalt. Det er typisk også billigere at få afgjort tvisten på denne måde, da der ikke skal betales retsafgift, og da disse sager også bliver afgjort uden for offentligheden, kan virksomheder for eksempel undgå dårlig omtale i medierne.

Volume Weighted Average Price – VWAP

Globus 60x60Definition af Volume Weighted Average Price – VWAP

Forholdet mellem den handlede værdi og den totale volumen handlet over en bestemt tidsperiode (som regel en dag) i et værdipapir. Det er en måling af den gennemsnitlige kurs, en aktie har handlet til over en tidsperiode. VWAP bruges ofte som handelsbenchmark for investorer, der ønsker at være så passive som muligt i deres handel. Mange pensionsfonde og nogle investeringsforeninger falder i denne kategori.

Beregnes således:

formel for VWAP

IE 60x60InvestEd forklarer Volume Weighted Average Price – VWAP

Teorien er, at hvis kursen ligger under VWAP, er det et godt købt, og hvis omvendt, er det et godt sted at sælge/shorte.

Volumen

Den overordnede definitionDefinition af Volumen

Antallet af værdipapirer, som bliver handlet på et overordnet marked igennem en specifik tidsperiode. Det er ganske enkelt det antal værdipapirer (eks. aktier), der skifter hænder som en måling af aktivitet. Hvis en investor køber 100 aktier af en sælger, så vil volumen i denne periode stige med 100 aktier baseret på denne transaktion.

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Volumen

Dette er en vigtig faktor i teknisk analyse, fordi den bliver brugt til at måle en markedsbevægelses betydning. Hvis markedet har lavet stærke bevægelser enten op eller ned, afhænger styrken og betydningen af denne bevægelse i perioden så af volumen. Jo højere volumen er igennem perioden, jo mere betydningsfuld er bevægelsen.

Invested.dk