Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Short squeeze

Globus 60x60Definition af Short squeeze

En situation hvor en meget shortet aktie eller råvare stiger kraftigt, hvilket får flere shortsælgere til at lukke deres korte position og hjælpe aktien med at stige endnu mere. Et short squeeze indebærer, at shortsælgere ”vrides” ud af deres korte position, som regel med et tab. Et short squeeze bliver normalt sat i gang af en positiv udvikling i virksomheden, som regel via en nyhed.

IE 60x60InvestEd forklarer Short squeeze

Hvis en aktie begynder at stige kraftigt, vil trenden måske fortsætte med at stige, fordi shortsælgerne sandsynligvis vil ud. Hvis en aktie for eksempel stiger 15% på en dag, vil de shortsælgere, der har en kort position, måske gerne lukke deres position for at skære tabet, hvilket kræver, at de køber aktien tilbage, som kan få aktien til at stige endnu mere. Hvis nok shortsælgere køber aktien tilbage, skubbes kursen endnu højere op.

Der bruges to brugbare indikatorer for, om en aktie kan stå over for et short squeeze: Short interest og short interest ratio. Short interest refererer til det totale antal aktier, som er shortet som en procentdel af det totale antal udestående aktier, mens short interest ratio er det totale antal shortede aktier divideret med aktiens gennemsnitlige daglige volumen.

Som et eksempel, antag da en hypotetisk medicinalvirksomhed ved navn BioMedi, som har et præparat under udvikling, der antagelsesvist skulle kurere kræft. Der er stor skepsis om, om dette nye præparat vil virke, og derfor er 5 mio. BioMedi aktier shortet ud af deres 25 mio. udestående aktier. Derfor er BioMedi’s short interest 20%, og med en daglig handelsvolumen på 1 mio. aktier er deres short interest ratio 5/20%. Denne short interest ratio indikerer, at det ville tage 5 dage for shortsælgerne at købe alle de BioMedi aktier tilbage, som er shortet.

Antag nu, at BioMedi aktien er faldet fra 15 kr. til 5 kr. på få måneder som følge af den store short interest lige inden offentliggørelsen af de kliniske forsøg af det nye præparat. Når resultaterne offentliggøres, indikerer de, at BioMedi’s nye præparat virker bedre end forventet. BioMedi’s aktier vil måske stige til 8 kr. eller mere oven på nyheden, da spekulanter køber aktien, og shortsælgere kæmper om at dække deres position. Et short squeeze er nu påbegyndt, og aktien kan skubbes endnu højere op på grund af det massive købspres.

Sidelæns trend

Globus 60x60Definition af Sidelæns trend

Beskriver den horisontale kursbevægelse der forekommer, når kræfterne bag udbud og efterspørgsel er næsten lige. En sidelæns trend bliver ofte set som en konsolideringsperiode, før kursen fortsætter i den tidligere bevægelses retning.

En sidelæns trend er også kendt som en ”horisontal trend”.

IE 60x60InvestEd forklarer Sidelæns trend

En sidelæns trend er generelt et resultat af, at kursen bevæger sig mellem stærke støtte- og modstandsniveauer. Det er ikke ualmindeligt at se en horisontal trend dominere kursen i et specifikt aktiv i en forlænget periode, før den begynder at stige højere eller falde lavere. Kortvarig konsolidering er ofte nødvendig under hastige kursstigninger, da det næsten er umuligt for sådanne hastige stigninger at opretholde sig selv på længere sigt.

Simpelt glidende gennemsnit

Globus 60x60Definition af ”Simpelt glidende gennemsnit”

Et simpelt glidende gennemsnit er et glidende gennemsnit, som beregnes ved at addere lukkekursen af et værdipapir for et bestemt antal tidsperioder og så dividere denne sum med antallet af tidsperioder. Kortsigtede gennemsnit reagerer hurtigt på ændringer i kursen af det underliggende værdipapirer, mens langsigtede gennemsnit reagerer langsommere.

illustration og forklaring af det simple glidende gennemsnit

IE 60x60InvestEd forklarer ”Simpelt glidende gennemsnit”

Med andre ord er dette den gennemsnitlige aktiekurs over en bestemt tidsperiode. Husk på, at der gives en lige vægt til hver lukkekurs i modsætning til det eksponentielt glidende gennemsnit. Som vist på grafen ovenfor, er der mange tradere, der kigger efter, om det kortsigtede gennemsnit krydser over det langsigtede gennemsnit som signal til en optrend. Som vist med de blå pile, så agerer det glidende gennemsnit samtidig som støttepunker under optrenden.

Skadesløsbrev

Globus 60x60Definition af Skadesløsbrev

Et pantebrev der udstedes med det formål at dække et løbende gældsmellemværende, såsom en kassekredit eller en alskyldserklæring.

IE 60x60InvestEd forklarer Skadesløsbrev

Et skadesløsbrev giver kreditor sikkerhed for en gæld, hvis størrelse ikke er endeligt fastsat. Der skal dog være fastsat et maksimalt beløb, som pantebrevet gælder inden for, inklusiv renter og omkostninger.

Skat

Globus 60x60Definition af Skat

Et ufrivilligt gebyr udskrevet til virksomheder eller private, der er påtvunget af nogle satser sat af regeringen for at finansiere statens aktiviteter.

IE 60x60InvestEd forklarer Skat

I investeringsverdenen er en af de vigtigste skatter beskatning af aktier og kapitalindkomst.

Skatkammerbevis

Globus 60x60Definition af Skatkammerbevis

Et kortfristet gældsbevis der udstedes af finansministeriet som del af landets statsgældspolitik. Skatkammerbeviser har en normal løbetid på ni måneder.

IE 60x60InvestEd forklarer Skatkammerbevis

Skatkammerbeviser bliver i Danmark normalt solgt igennem auktioner, som bliver foretaget af Danmarks Nationalbank. Markedsdeltagerne (især de private pengeinstitutter) byder på renten ved auktionerne. Lave bud svarer til en høj skatkammerbevisrente. Alle bud, der svarer til eller ligger under den skæringsrente, som er fastsat af Nationalbanken, imødekommes til skæringsrenten.

Da de er nulkuponobligationer, modtager køberne ikke løbende rentebetalinger. Afkastet af investeringen i et skatkammerbevis er derved som følge af kursavance.

Skatkammerbeviser udstedes i en stykstørrelse på 1 mio. kr. til kurs under pari (kurs 100).

Skatteår

Globus 60x60Definition af Skatteår

En periode på 365 dage, hvor opgørelsen for indkomsten hos juridiske personer foregår.

IE 60x60InvestEd forklarer Skatteår

I Danmark svarer skatteåret til kalenderåret, altså fra 1. januar til 31. december.

Skattepligt

Globus 60x60Definition af Skattepligt

Pligten til at en person eller et selskab skal betale indkomstskat eller selskabsskat.

I Danmark er reglerne for skattepligtighed, at vedkommende har bopæl i landet eller opholder sig mere end seks måneder her. Hos selskaber osv. fokuseres der på, om de er indregistreret i landet eller ledes herfra.

IE 60x60InvestEd forklarer Skattepligt

Der kan forekomme en begrænset skattepligt, ved at personer og selskaber, der ikke er fuldt skattepligtige, har indtægter fra kilder inden for de danske grænser. Dette kunne eksempelvis være et overskud fra en erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.

Skift

Den overordnede definitionDefinition af Skift

En ændring af retningen af en pristrend. På en graf viser et skift en genkendelig ændring i prisstrukturen. En optrend, som er en række højere højdepunkter og højere lavpunkter, skiftes til en nedtrend ved at ændre sig til en række lavere højdepunkter og lavere lavpunkter. En nedtrend, som er en række lavere højdepunkter og lavere lavpunkter, skiftes til en optrend ved at ændre sig til en række højere højdepunkter og højere lavpunkter.

Også kendt som ”korrektion”.

Der sker en ombytning ved linjen

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Skift

Et skift kan være en positiv eller negativ ændring imod den foregående trend. Tekniske analytikere kigger efter disse mønstre, fordi de kan indikere, om man skal bruge en ny tradingstrategi.

Hvis en teknisk analytiker for eksempel holder aktier i aktien “ABC” og opdager et skiftmønster, vil han/hun måske overveje at sælge sine aktier og shortsælge nye aktier af den samme for at profitere fra nedtrenden.

Skridning

Globus 60x60Definition af Skridning

Forskellen mellem den forventede pris af en handel og prisen, handlen udføres til. Skridninger forekommer ofte igennem perioder med høj volatilitet, og når der bliver brugt markedsordrer. Skridning er et begreb, der bruges omkring valuta- og aktiehandel, og selv om definitionen er den samme for begge, optræder skridninger i forskellige situationer for hver.

IE 60x60InvestEd forklarer Skridning

Skridning forekommer i valutahandel, når en limitordre eller stop loss ordre forekommer til en værre pris, end der er blevet sat i ordren. Skridning forekommer ofte når volatilitet (måske på grund af en nyhed) får en ordre til at være umulig at udføre til en specifik kurs. I denne situation vil de fleste valutamæglere udføre handlen til den næstbedste pris.

Skridning forekommer i aktier, når der er en ændring i spredningen. I denne situation bliver en markedsordre måske udført til en værre pris end den forventede. Investorer kan beskytte dem selv mod skridninger ved at undgå markedsordrer, når det ikke er nødvendigt.

Invested.dk