Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Mark to market

Globus 60x60Definition af Mark to market

(I) Et økonomisk begreb der udtrykker en løbende værdiansættelse af aktiver til markedsværdi.

(II) Når den kapitaliserede værdi af en investeringsforening er værdisat efter den nyligste markedsværdi.

IE 60x60InvestEd forklarer Mark to market

(I) Der kan opstå problemer, når den markedsbaserede værdiansættelse ikke afspejler det underliggendes aktiv sande værdi. Dette kan ske, når en virksomhed er tvunget til at beregne salgsprisen af deres aktiver eller passiver under ufordelagtige eller volatile tider, såsom under en finansiel krise.

I regnskabsmæssig sammenhæng bruges begrebet i forbindelse med lagerprincippet.

Markedsandel

Globus 60x60Definition af Markedsandel

Den procentdel af en industri eller et marked som en virksomhed sidder på over en bestemt tidsperiode. Markedsandelen beregnes ved at tage virksomhedens omsætning for perioden og dividere den med den totale omsætning i industrien for samme periode. Denne måling bruges til at give en generel idé af størrelsen på virksomheden i forhold til markedet og dens konkurrenter.

IE 60x60InvestEd forklarer Markedsandel

Investorer kigger godt efter, om en virksomheds markedsandel falder eller stiger, fordi det kan være et tegn på, at virksomhedens konkurrencemæssige position bliver værre eller bedre. Som det totale marked for et produkt stiger, vil virksomheden forsøge som det mindste at vokse sin omsætning med samme rate som markedet. En virksomhed der vokser hurtigere end markedet vil vokse sin omsætning hurtigere end sine konkurrenter.

En forøget markedsandel kan gøre virksomheden mere profitabel. Derfor forsøger virksomheder at udvide deres markedsandel ved at appellere til større demografier, sænke priserne eller via markedsføring.

Markedsfejl

Globus 60x60Definition af Markedsfejl

Et økonomisk begreb der beskriver en situation, hvor den efterspurgte kvantitet af et produkt (på et givet marked) ikke er lig med den udbudte mængde fra leverandørerne.

IE 60x60InvestEd forklarer Markedsfejl

Markedsfejl har negative effekter på økonomien, fordi den optimale fordeling af ressourcer ikke er opnået.

Markedsordre

Globus 60x60Definition af Markedsordre

En ordre som en investor lægger gennem en mægler eller mæglerservice for at købe eller sælge en investering med det samme til den bedst tilgængelige pris. En markedsordre er standardmuligheden hos de fleste mæglere og vil højst sandsynligt gennemføres, fordi den ikke indeholder restriktioner på prisen og tidsrammen.

IE 60x60InvestEd forklarer Markedsordre

En markedsordre garanterer gennemførelse, og den har ofte lave kommisionsgebyrer på grund af den lille mængde arbejde, det kræver fra mægleren. Vær varsom med at bruge markedsordrer med aktier, der har en lav daglig volumen: Under disse omstændigheder kan udbudskursen være meget højere end den nuværende kurs (hvilket skaber store spredninger). Med andre ord kan du ende med at betale meget mere, end du havde regnet med. Det er meget mere sikkert at bruge markedsordrer med aktier med høj volumen.

Markedsværdi – Markedskapitalisering

Globus 60x60Definition af Markedsværdi – Markedskapitalisering

Den totale kroneværdi af et selskabs udestående aktier. Markedsværdi/markedskapitalisering beregnes ved at gange en virksomheds udestående aktier med den nuværende aktiekurs. Finansverdenen bruger dette tal til at bestemme et selskabs størrelse i forhold til omsætning eller totale aktiver.

IE 60x60InvestEd forklarer Markedsværdi – Markedskapitalisering

Hvis et selskab har 35 millioner udestående aktier, der hver har en aktiekurs på 100 kr., så er markedsværdien i selskabet 3,5 milliarder (35.000.000 x 100 kr./aktie).

Aktierne hos store, mellem og små virksomheder er kendt som henholdsvis large-cap, mid-cap og small-cap. De varierer i deres korrekte definition.

Market maker

Globus 60x60Definition af Market maker

Et mægler/dealerselskab der bærer risikoen af at holde et bestemt antal aktier af et specifikt værdipapir for at kunne fremme handlen i det pågældende værdipapir. Hver market maker konkurrerer om ordreflow ved at vise købs- og salgskurstilbud for et garanteret antal aktier. Så snart en ordre modtages, sælger market makeren med det samme fra sin egen beholdning. Denne proces foregår på få sekunder.

IE 60x60InvestEd forklarer Market maker

Nasdaq er et godt eksempel på en market makers drift. Der er mere end 500 medlemsselskaber, der agerer som Nasdaq market makers, som alle holder de finansielle markeder kørende effektivt, fordi de er villige til at anføre både bud- og udbudspriser for et aktiv.

Master Limited Partnership – MLP

Globus 60x60Definition af Master Limited Partnership – MLP

En form for begrænset partnerskab som er børsnoteret. Der findes to typer partnere i denne type partnerskab: Den begrænsede partner er personen eller gruppen, der bidrager med kapital til MLP’et og modtager periodiske indkomstuddelinger fra MLP’ets pengestrøm, hvorimod den generelle partner er den part, som er ansvarlig for at styre MLP’ets aktiviteter og modtager løn, som er forbundet med præstationen.

IE 60x60InvestEd forklarer Master Limited Partnership – MLP

En af de mest afgørende kriterier som skal opfyldes for at en partnerskab lovgivningsmæssigt kan klassificeres som et MLP er, at partnerskabet skal udlede det meste af dets pengestrøm fra ejendomme, naturlige ressourcer og råvarer.

Fordelen ved et MLP er, at det kombinerer fordelene ved et limited partnership med likviditeten af et børsnoteret selskab.

Materielt aktiv

Globus 60x60Definition af Materielt aktiv

Aktiver der har en fysisk form. Materielle aktiver inkluderer både anlægsaktiver såsom maskiner, bygninger og grunde samt omsætningsaktiver såsom beholdninger. Det modsatte af materielle aktiver er immaterielle aktiver. Ikke-fysiske aktiver såsom patenter, varemærker og goodwill er eksempler på immaterielle aktiver.

IE 60x60InvestEd forklarer Materielt aktiv

Bestemte typer aktiver får særbehandling i regnskabsmæssige sammenhæng. Til materielle anlægsaktiver med en forventet brugbar levetid på mere end et år bruger virksomheden en proces, der hedder afskrivning for at fordele dele af aktivets omkostning ud til hvert år at aktivets brugbare levetid i stedet for at ligge hele omkostningen i det år, hvor aktivet er blevet købt.

Medarbejderaktieoption

Globus 60x60Definition af Medarbejderaktieoption

En aktieoption der gives til bestemte medarbejdere i en virksomhed. De bærer retten, men ikke forpligtelsen, til at købe en bestemt mængde aktier i virksomheden til en fastsat kurs. En medarbejderaktieoption er en smule forskellig fra almindelige børshandlede optioner, fordi den ikke generelt er handlet på en børs, og der er ikke nogen put option som modsætning. Ud over dét skal medarbejderne typisk vente en bestemt periode, før de må udnytte optionen.

IE 60x60InvestEd forklarer Medarbejderaktieoption

Idéen bag aktieoptioner er at stille interesserne mellem medarbejderne og aktionærerne på lige fod. Aktionærerne vil gerne se aktien stige, så det at belønne medarbejdere når aktien går op forsikrer i teorien, at alle stræber efter det samme mål. Kritikere mener dog, at der er en stor forskel mellem en option og ejerskabet i den underliggende aktie. Hvis aktien går ned, vil indehaveren af optionen miste muligheden for en bonus men ville ikke føle samme smerte som ejeren af aktien.

Et andet problem med medarbejderaktieoptioner er debatten om at værdiansætte dem, og hvad end de er en omkostning på resultatopgørelsen hos virksomheden. Dette er et meget omdiskuteret emne.

Medunderskrive

Globus 60x60Definition af Medunderskrive

Handlingen om at underskrive en anden persons gæld, hvilket involverer en juridisk binding til at betale den anden persons gæld, hvis denne person ikke kan betale lånet.

IE 60x60InvestEd forklarer Medunderskrive

En medunderskrivers ansvar om at betale gæld træder kun i kraft, hvis låntageren ikke kan betale lånet. At medunderskrive er ikke uden risiko.

Invested.dk