En opgørelse over de tal som SKAT bruger til at beregne skatten for en borger i et bestemt år. Forskudsopgørelsen bliver skabt før et nyt skatteår begynder. Borgeren skal derefter selv tjekke tallene igennem, og det er derved muligt at justere i beregningerne. Hvis borgeren vælger at ændre i forskudsopgørelsen, kan hans/hendes månedsfradrag og/eller trækprocent ændres.
Ved slutningen af skatteåret kommer borgerens årsopgørelse, hvor forskellen mellem de to så afgør, om borgeren har betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af året. Denne forskel udlignes ved at borgeren enten skal have overskydende skat tilbage eller skal betale restskat. Der lægges renter på det skyldige beløb begge veje.
Det er borgerens job at oplyse SKAT om eventuelle ændringer såsom at gå fra uddannelse til job, køb/salg af fast ejendom, overgang til pensionist og lignende.
En opgørelse der viser den samlede anvendelse og tilgang af varer og serviceydelser over et år.
BNP og importen udgør den samlede tilgang af varer og serviceydelser, hvor forbruget, investeringer og eksporten udgør den samlede anvendelse.
En skræddersyet kontrakt mellem to parter til at købe eller sælge et aktiv til en bestemt pris på en fremtidig dato. En forwardkontrakt kan bruges til risikoafdækning eller spekulation, selvom dens ikke-standardiseret natur gør det svært at bruge den til risikoafdækning. I modsætning til futures kan en forward tilpasses til enhver handelsvare, mængde og leveringsdato. Forwards handles ikke på centraliserede børser og bliver derfor set som over-the-counter (OTC) instrumenter. Mens deres OTC natur gør det nemmere at tilpasse dem, skaber den manglende regulering også et højere risikoniveau. Derfor er forwards ikke så let tilgængelige for private investorer som futures.
Overvej følgende eksempel på en forwardkontrakt. Antag, at en landmand har 2 millioner skæpper korn at sælge seks måneder fra nu og er bekymret over det potentielle fald i prisen på korn. Han skriver derfor under på en forwardkontrakt med sin finansielle institution til at sælge 2 millioner skæpper korn til en pris på 20 kr. pr. skæppe i seks måneder med en overenskomst på kontantbasis.
I de næste seks måneder har spotprisen på korn tre muligheder:
1. Den er præcis 20 kr. pr. skæppe: I dette tilfælde skylder hverken landmanden eller den finansielle institution hinanden nogen penge, og kontrakten er lukket.
2. Den er højere end kontraktprisen, lad os sige 25 kr. pr. skæppe: Landmanden skylder institutionen 10 millioner kr., hvilket er forskellen mellem den nuværende spotpris og kontraktprisen på 20 kr.
3. Den er lavere end kontraktprisen, lad os sige 15 kr. pr. skæppe: Den finansielle institution vil betale landmanden 10 millioner kr., hvilket er forskellen.
Markedet for forwardkontrakter er enormt, da mange af verdens største virksomheder bruger dem til at risikodække valuta og renterisici. Men fordi detaljerne af forwardkontrakterne kun vides af køberen og sælgeren og ikke kendes af offentligheden, er det svært at estimere, hvor stort dette marked er.
Et derivat der fungerer som en kontrakt mellem to eller flere parter og består af høj gearing. En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en given fremtidig periode på en aftalt hovedstol. I en FRA er hovedstolen en reference eller teknisk hovedstol, hvilket vil sige, at hovedstolen kun danner grundlag for den rentebetaling, som beregnes og skal afregnes.
Kaldes også “renteterminskontrakt”.
Når en FRA-kontakt indgås, bliver der aftalt en referencerente, hvilket typisk er CIBOR eller LIBOR-renten.
Antag for eksempel, at Virksomhed A indgår en FRA med virksomhed B, hvor virksomhed A vil modtage en fast årlig rente på 5% på en hovedstol på 1 mio. kr. i tre år. Til gengæld vil virksomhed B modtage LIBOR-renten de samme tre år på hovedstolens mængde.
Hvis LIBOR-renten ligger på 5,5% efter de tre år, vil aftalen kræve, at virksomhed A betaler virksomhed B. Dette er fordi, LIBOR-renten er højere end den faste rente.
En reduktion af den skattepligtige indkomst.
Du skal være opmærksom på, at det fradrag som benyttes på din lønseddel kun er et aconto fradrag, ligesom at skatteprocenten på din lønseddel kun er en aconto betaling.
De endelige beløb opgøres på årsopgørelsen, og der kan du se, hvad du får af fradrag for f.eks. kørselsfradrag, personfradrag, beskæftigelsesfradrag osv.
En form licens som en franchisetager anskaffer sig for at have adgang til en forretnings (franchisegiver) navnebeskyttelse og mærkevarer for at kunne sælge et produkt eller en serviceydelse under franchisegiverens navn. For at må sælge franchisegiverens navn, betaler franchisegiveren som regel et opstartsgebyr samt årlige gebyrer.
Franchise er en meget populær måde at starte en forretning på, som regel for de der ønsker at drive forretning i en meget konkurrencepræget industri som fast-food industrien. En af de største fordele ved at købe en franchiselicens er, at du har adgang til en veletableret virksomheds navn; hvilket betyder, at du ikke behøver at bruge mange ressourcer på at få dit navn og produkt ud til forbrugeren.
Den part i en franchiseaftale der køber retten til at bruge en forretnings varemærke, tilknyttede brands eller andet navnebeskyttet. Franchisetageren skal betale et årligt gebyr til den underliggende virksomhed samt betale en portion af profitten til franchisegiveren.
En af fordelene ved at være franchisetager er, at franchisegiveren leverer al informationen, som skal bruges til at drive forretningen (såsom optræning og leverandører). Franchisetageren får også en speciel lokalitet, hvor ingen andre franchisetagere fra den samme underliggende virksomhed kan starte for at undgå intern konkurrence.
En markedsstruktur med følgende kriterier:
1) Alle virksomheder sælger et identisk produkt (homogenitet).
2) Alle virksomheder er pristagere – de kan ikke kontrollere markedsprisen.
3) Alle virksomheder har en relativt lille markedsandel.
4) Købere har komplet information over det solgte produkt.
5) Markedet er frit og åbent for alle (ingen barrierer for ind- og udtræden).
Fuldkommen konkurrence er det modsatte af monopol, hvor kun én virksomhed udbyder en bestemt vare eller serviceydelse, og denne virksomhed kan sætte prisen til, hvad den ønsker, fordi forbrugerne ikke har andre alternativer, og det er svært for konkurrenter at indtage markedet. Under fuldkommen konkurrence er der mange købere og sælgere, og priserne reflekterer udbud og efterspørgsel. Virksomhederne tjener kun lige profit nok til at holde forretningen kørende og ikke mere, fordi andre virksomheder ville indtage markedet og skubbe profitten ned til minimum, hvis virksomheden skulle tjene en ekstra profit.
Virkelighedens konkurrence adskiller sig fra den teoretiske fuldkomne konkurrence. Rigtige virksomheder forsøger at adskille sit produkt fra sine konkurrenters. De markedsfører for at opnå en bestemt markedsandel. De skærer i priserne for at stjæle kunder fra andre virksomheder. De hæver priserne med håbet om forøget profit. Og nogle virksomheder er store nok til at påvirke markedsprisen.
En metode til at evaluere et værdipapir, der involverer at prøve at måle dets indre værdi ved at undersøge de økonomiske, finansielle og andre kvalitative og kvantitative faktorer. Fundamental analyse prøver at studere alt, der kan påvirke værdipapirets værdi, hvilket indebærer makroøkonomiske faktorer (som den overordnede økonomi og industritilstande) og selskabsspecifikke faktorer (som den finansielle tilstand og ledelse).
Målet med at foretage fundamental analyse er at sætte en værdi, som en investor kan sammenligne med værdipapirets nuværende aktiekurs med målet om at finde ud af, hvilket position man skal tage i værdipapiret (billig = køb, dyr = sælg eller short).
Denne metode bliver set som det modsatte af teknisk analyse.
Fundamental analyse handler om at bruge reelle data til at vurdere et værdipapirs værdi. Selvom de fleste analytikere bruger fundamental analyse til at værdisætte aktier, kan denne metode bruges til at værdisætte næsten enhver anden form for værdipapir.
En investor kan for eksempel udføre fundamental analyse af en obligations værdi ved at kigge på økonomiske faktorer såsom rentesatser og den overordnede tilstand i økonomien samt information om potentielle ændringer i kreditvurderingen. Til at vurdere aktier bruger denne metode omsætning, indtjening, fremtidig vækst, egenkapitalafkast, profitmargin og andre former for data til at bestemme et selskabs underliggende værdi og potentiale for fremtidig vækst. Hvad angår aktier, fokuserer fundamental analyse på virksomhedens regnskaber.
En af de mest berømte og succesfulde fundamentale analytikere er The Oracle of Omaha, Warren Buffett, som er velkendt for at benytte sig af fundamental analyse til at vælge værdipapirer. Hans evner har gjort ham til milliardær.
Den kvalitative og kvantitative information der bidrager til det økonomiske helbred og den efterfølgende finansielle værdiansættelse af en virksomhed eller et værdipapir. Analytikere og investorer analyserer disse fundamentale faktorer for at vurdere, om det underliggende aktiv er en god investering.
Hos virksomheder bliver ting som omsætning, indtjening, aktiver, passiver og vækst set som fundamentale faktorer.
Ved at kigge på økonomien i en virksomhed (balancen, resultatopgørelsen, ledelsen og pengestrømmen) kigger investorerne på virksomhedens fundamentale faktorer, hvilket hjælper med at bestemme et selskabs helbred såvel som vækstpotentiale. En virksomhed med lille gæld og mange likvider bliver set som at have stærke fundamentale faktorer.
Værdipapirer og valuta har også fundamentale faktorer. For eksempel er renter, BNP vækst, betalingsbalance og inflationsniveauer nogle makroøkonomiske faktorer, som bliver set som fundamentale faktorer af en valutas værdi.