En markedsstruktur med følgende kriterier:
Find de bedste ETF'er og invester snusfornuftigt. Hent vores gratis E-bog. Download e-bog |
1) Alle virksomheder sælger et identisk produkt (homogenitet). 2) Alle virksomheder er pristagere – de kan ikke kontrollere markedsprisen. 3) Alle virksomheder har en relativt lille markedsandel. 4) Købere har komplet information over det solgte produkt. 5) Markedet er frit og åbent for alle (ingen barrierer for ind- og udtræden).
Fuldkommen konkurrence er det modsatte af monopol, hvor kun én virksomhed udbyder en bestemt vare eller serviceydelse, og denne virksomhed kan sætte prisen til, hvad den ønsker, fordi forbrugerne ikke har andre alternativer, og det er svært for konkurrenter at indtage markedet. Under fuldkommen konkurrence er der mange købere og sælgere, og priserne reflekterer udbud og efterspørgsel. Virksomhederne tjener kun lige profit nok til at holde forretningen kørende og ikke mere, fordi andre virksomheder ville indtage markedet og skubbe profitten ned til minimum, hvis virksomheden skulle tjene en ekstra profit.
Virkelighedens konkurrence adskiller sig fra den teoretiske fuldkomne konkurrence. Rigtige virksomheder forsøger at adskille sit produkt fra sine konkurrenters. De markedsfører for at opnå en bestemt markedsandel. De skærer i priserne for at stjæle kunder fra andre virksomheder. De hæver priserne med håbet om forøget profit. Og nogle virksomheder er store nok til at påvirke markedsprisen.