Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Aktiv

Globus 60x60Definition af Aktiv

Er i regnskabsmæssig sammenhæng en økonomisk post, der repræsenterer, hvad en virksomhed ejer.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktiv

I den kontekst der hedder bogføring, er aktiver enten omsætningsaktier eller anlægsaktiver. Omsætningsaktier betyder, at aktiverne vil forbruges inden for ét år. Generelt inkluderer omsætningsaktierne ting som kontanter (bankbeholdninger), varedebitorer og varebeholdninger. Anlægsaktiver er dem, som man forventer giver bidrag til forretningen i mere en ét år, såsom maskiner, bygninger og grunde.

Aktivernes omsætningshastighed

Globus 60x60Definition af Aktivernes omsætningshastighed

Den mængde omsætning som er genereret pr. krone aktiv. Dette nøgletal er en indikator for, hvor godt virksomheden udnytter sine aktiver.

Beregnes således:

Aktivernes omsætningshastighed = Omsætning / Totale aktiver

Generelt set, jo højere nøgletallet er, jo bedre er det, fordi det betyder, at virksomheden genererer mere omsætning pr. krone aktiv. Men fordi dette nøgletal varierer meget fra industri til industri, er sammenligninger kun meningsfulde, når de laves for virksomheder inden for samme industri.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktivernes omsætningshastighed

Aktivernes omsætningshastighed beregnes som regel på årsbasis, hvor ”totale aktiver” bliver beregnet som gennemsnittet af primo og ultimo for året.

For eksempel har virksomhed X måske nogle aktiver, som er 400 mio. kr. værd i begyndelsen af et givet år og 500 mio. kr. værd i slutningen af det givne år. Virksomheden har genereret en omsætning på 900 mio. kr. for hele året. Aktivernes omsætningshastighed for virksomhed X er derfor (900 mio. / 450 mio.) = 2.

Aktivernes omsætningshastighed har det med at være højere for virksomheder i industrier som forbrugsvarer, der har en relativt lille aktivbase men høj salgsvolumen. Omvendt har virksomheder som forsyningsvirksomheder (som har en stor aktivbase) det med at have en lavere omsætningshastighed.

Derfor giver det lille mening at sammenligne aktivernes omsætningshastighed for to virksomheder, der ikke er i samme industri.

Aktivist investor

Globus 60x60Definition af Aktivist investor

En privatperson eller gruppe der køber store antal af et børsnoteret selskabs aktier og/eller prøver at skaffe en plads i virksomhedens bestyrelse med målet om at implementere en stor forandring i virksomheden. En virksomhed kan blive et mål for aktivist investorer, hvis virksomheden ikke drives ordenligt, har for mange omkostninger, kunne drives mere rentabelt som et privat selskab eller har andre problemer, som aktivist investoren mener, han/hun kan ordne for at gøre virksomheden mere værdifuld.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktivist investor

Private selskaber, hedge fonde og rige privatpersoner er typer af entiteter, der måske vælger at agere som en aktivist investor. En meget velkendt aktivist investor er Carl Icahn. Han har prøvet at lave store ændringer i Yahoo!, Time Warner, Blockbuster og RJR Nabisco samt andre selskaber. Andre store aktivist investorer inkluderer Nelson Peltz, Bill Ackman, Eddie Lampert og Kirk Kerkorian.

Danske aktieselskaber har pligt til at føre en fortegnelse over de personer, der ejer mere end 5 procent af aktiekapitalen eller stemmerne. Dette kan bruges som en indikation af, om en virksomhed er blevet et mål for en aktivist investor.

Aktivklasse

Globus 60x60Definition af Aktivklasse

En gruppe af værdipapirer der indeholder samme karakteristika, opfører sig på samme måde og er underlagt samme lovgivninger og reguleringer.

IE 60x60InvestEd forklarer Aktivklasse

Eksempler på aktivklasser er aktier, værdipapirer med fast indtægt (obligationer), optioner, futures, ejendomme, råvarer osv.

Invested.dk