Når man simultant køber og sælger et aktiv for at profitere fra prisforskellen. Det er en handel, der skaber gevinst ved at udnytte prisforskelle af identiske eller lignende finansielle instrumenter på forskellige markeder eller i forskellige former. Arbitrage eksisterer som et resultat af markedsineffektiviteter.
På grund af teknologiens udvikling er det blevet ekstremt svært at tjene penge på misprissættelser på markedet. Mange tradere har computeriserede handelssystemer, der er designet til at holde øje med udsving i lignende finansielle instrumenter.
Et computerprogram der bruges til at placere simultane ordrer for futures med det underliggende værdipapir (eksempelvis aktier eller råvarer), som regel for institutionelle handler med høj volumen. Den ene ordre vil være en lang eller kort position på futurekontrakten, og den anden ordre vil være den omvendte position af det underliggende værdipapir. APT forsøger at udnytte prisvariationer via en proces, der kaldes ”indeksarbitrage”.
ATP’er udføres via program trading (trading som er automatiseret via comutersystemer,, der følger forudbestemte ordrer eller algoritmer). Programhandler udgør ca. 30% af den daglige volumen på New York Stock Exchange. Disse computergenererede systemer kan identificere situationer med misprissætninger og placere handler, når der opstår en mulighed for arbitrage.
En form for investor der forsøger at profitere fra prisineffektiviteter på markedet ved simultant at lave handler, der opvejer hinanden og derved skabe risikofri gevinst. En arbitragør ville for eksempel lede efter kursmisforhold mellem aktier, som er noteret på mere end én børs, og derved købe den undervurderede aktie på én børs, mens han/hun shortsælger det samme antal overvurderede aktier på den anden børs.
Arbitragører er som regel meget erfarne investorer, fordi arbitragemuligheder er svære at finde og kræver en relativt hurtig handel. Arbitragører spiller også en vigtig rolle på kapitalmarkederne, da deres praksis holder ineffektiviterne mere præcise, end de ellers ville være.
Et udtryk der bruges for alle de årlige reelle omkostninger, der er i forbindelse med et lån, udtrykt i procent. Dette tal skal oplyses til alle, der ønsker at låne penge.
ÅOP inkluderer ikke bare renteomkostningerne ved lånet men også de ekstra omkostninger, der eksempelvis kunne inkludere stiftelsesomkostninger og andre gebyrer.
I ÅOP tages der også hensyn til, hvornår renter, afdrag osv. skal betales.
En teknisk indikator der bruges til at identificere trends i et underliggende værdipapir og sandsynligheden for, at trenden vil skifte. Den bliver skabt af to linjer: Den ene linje kaldes ”Aroon up”, hvilket måler styrken af optrenden, og den anden linje kaldes ”Aroon down”, hvilket måler nedtrenden. Indikatoren fortæller noget om, hvor lang tid det tager for kursen at fra et startpunkt nå det højeste og laveste punkt over en givet tidsperiode, der hver rapporteres som en procentdel af den totale tid.
Aroon indikatoren blev skabt af Tushar Chande i 1995. Både Aroon up og Aroon down svinger mellem 0 og 100, hvor værdier tæt på 100 indikerer en stærk trend, og nul indikerer en svag trend. Jo lavere Aroon up er, jo svagere er optrenden, og jo stærkere er nedtrenden, og omvendt.
Den slutlige opgørelse af, hvor meget man i det forgangne år skal betale i skat.
Hvis du har betalt for meget i forskudsskat, får du de ekstra penge tilbage med renter. Omvendt, hvis du har betalt for lidt, skal du betale restskat med renter.
En omfattende rapport af et selskabs præstation, som skal arkiveres hos Erhvervsstyrelsen og bliver reguleret af Årsregnskabsloven. Årsrapporten indeholder virksomhedens regnskab, hvori al information er tilgængelig. Rapporten viser også virksomhedens udvikling og oplysninger om de begivenheder, der har påvirket virksomhedens regnskab.
Betegnes i USA som ”10K”.
Børsnotererede virksomheder er derudover påkrævet fra børsens side om at offentliggøre løbende redegørelser, dels i form af kvartalsregnskaber, dels i form af jævnlige børsmeddelelser om forhold, der har væsentlig betydning for virksomhedens drift.
Processen af at bedømme og evaluere en virksomheds årsregnskab, hvorpå man opnår forståelse for det finansielle helbred i virksomheden og kan tage mere effektive beslutninger. Årsregnskabet rapporterer finansiel data; men denne information skal evalueres igennem årsregnskabsanalyse for at være mere brugbar for investorer, aktionærer, ledere og andre interesserede parter.
Årsregnskabsanalyse er en evaluerende metode til at bedømme de fortidige, nuværende og fremtidige præstationer i en virksomhed. Forskellige teknikker bliver ofte brugt til analyse af årsregnskabet såsom horisontal analyse, hvilket sammenligner to eller flere år af finansiel data i både kroner og procentform. Der kan også foretages vertikal analyse, hvor hver kategori af posterne på balancen bliver vist som en procentdel af den totale konto. Der kan også foretages forholdsanalyse, der udregner statistiske forhold mellem data.
En investeringsstrategi hvor man balancerer risiko med gevinstpotentiale ved at rette porteføljens aktiver hen mod investorens mål, risikotolerance og investeringshorisont.
De tre hovedaktiver – aktier, aktiver med fast indtægt og likvide midler – har forskellige niveauer af risiko og gevinst, så hver klasse vil opføre sig forskelligt igennem tiden.
Der er ikke nogen enkelt formular, der kan finde den rette asset allocation for hver individuelle investor. Dog mener mange finansielle professionelle, at asset allocation er en af de vigtigste beslutninger, en investor skal tage. Med andre ord er valget af individuelle aktier mindre vigtigt end, hvordan du fordeler din kapital på aktier, obligationer og likvide midler, hvilket kan være hoveddeterminanten i dine resultater.
En situation hvor en options strikekurs er identisk med prisen på det underliggende værdipapir. Både call – og put optionerne vil på samme tid være ”at-the-money”. Hvis vores hypotetiske aktie ABC for eksempel ligger på 75 kr., så vil ABC 75 call optionen være at-the-money, og det samme vil ABC put optionen. En at-the-money option har ingen indre værdi men har måske stadig tidsværdi. Volumen i optionens handel er som regel høj, når optionen er at-the-money.
”At-the-money” er et af de tre begreber, der bruges til at beskrive forholdet mellem en options strikekurs og det underliggende værdipapirs pris. De to andre er ”in-the-money” (optionen har indre værdi) og ”out-of-the-money (optionen har ingen indre værdi). Begrebet ”near-the-money” bruges også sommetider til at beskrive, at optionen er meget tæt på at være ”at-the-money”.