Et langsigtet aktiv som en virksomhed har. Det er et aktiv, som virksomheden forventer at have i mere end ét år, og det befinder sig på balancen i virksomhedens regnskab.
Et eksempel på et anlægsaktiv kunne være en bygning eller en produktionsmaskine. Anlægsaktiver bliver afskrevet. Det vil sige, at aktivets kostpris bliver fordelt på det antal år, virksomheden forventer at aktivet vil vare. Derefter bliver aktivet afskrevet hvert år, indtil det ingen værdi har tilbage på balancen eller når en forventet scrapværdi.
En investering i fysiske aktiver såsom maskiner, ejendomme, bygninger, installationer, teknologi osv.
Det niveau af anlægsinvesteringer, som en virksomhed laver, kan indikere noget om, hvor sikker ledelsen er på, at de kan generere mere indtægt de næste år frem i tiden. Grunden til dette er, at de sandsynligvis ikke vil binde deres kapital i anlægsaktiver i adskillige år, medmindre de mener, at det ville kunne skabe en forretningsmæssig, levedygtig position på længere sigt.
Et lån hvor der betales et fast beløb på hver terminsdato. Dette beløb skal betale både renter og afdrag.
Det modsatte af et annuitetslån er serielån, hvor ydelserne formindskes igennem løbetiden.
Retten til formuen i selskabet som anpartshaverne i et anpartsselskab har.
En anpart er som sådan ikke et værdipapir, selv om den dokumenteres via et skriftligt bevis.
Et reguleret kapitalselskab der gør, at ejerne (anpartshaverne) ikke hæfter personligt men udelukkende med indskudskapitalen. Regnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor, med mindre selskabet opfylder betingelserne for fravalg af revision.
Forkortelsen for et anpartsselskab er ApS.
Den nominelle registrerede anpartskapital skal være mindst 50.000 kr. for at oprette et anpartsselskab. Derefter må den aldrig komme under.
Selskabsformene anpartsselskab og aktieselskab er begge reguleret af selskabsloven.
En model der beskriver en virksomheds mulige vækststrategier, som er delt op i 3 forskellige kategorier. Disse hedder intensivering, integration og diversifikation. Vækstmatricen omfatter kun intensivering.
Denne intensivering er yderligere delt op i 4 strategier, som er markedspenetrering, produktudvikling, markedsudvikling og diversifikation.
Den kaldes også ”Ansoffs vækstmatrice”.
Hvis man gør brug af markedspenetrering, søger man at øge sin markedsandel.
Hvis man gør brug af markedsudvikling, forsøger man typisk geografisk at udbygge sit handelsområde ved for eksempel at åbne en butik eller begynde at sælge over nettet.
Hvis man gør brug af produktudvikling, kan man for eksempel tilføje funktioner til sit nuværende produkt, udbygge sit sortiment eller sælge helt nye produkter.
Hvis man gør brug af diversifikation, ønsker man at sælge et helt nyt produkt på et helt nyt marked.
Værdier der skydes ind i virksomheden ved opstart af et aktie- eller anpartsselskab, som ikke er kontanter.
Et eksempel på et apportindskud for at nå minimumskapitalen på eksempelvis 500.000 ved aktieselskab kunne være en bil med en værdi af 400.000 kr. Derved skal stifteren kun indskyde 100.000 kontante kr. ind i selskabet.
Den procentdel af den totale arbejdsstyrke, der er arbejdsløse men aktivt leder efter arbejde og er villige til at arbejde.
Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft.
Det regnes for en af de allervigtigste problemstillinger i økonomisk politik, da ufrivillig ledighed kan være et meget stort økonomisk problem.
En skat som pålægges al indkomst fra arbejde. Skatten ligger på 8% og er uden fradrag. Den blev vedtaget af Folketinget i 1993.
Arbejdsmarkedsbidrag beskattes også at indbetalinger til pension i modsætning til indkomstskat.
Lad os sige, at du tjener 28.000 kr. om måneden, hvor der bliver lagt 3.000 kr. til side til en arbejdsmarkedspensionsordning. Pensionsfonden sørger for, at der bliver betalt 8% i arbejdsmarkedsbidrag af de 3000 kr. Af de resterende 25.000 kr. af din indkomst betales først 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag og dernæst indkomstskat. Du skal altså alene betale indkomstskat af 25.000 kr. (28.000 kr. minus 3.000 kr.), men der betales arbejdsmarkedsbidrag af alle 28.000 kr.
Den del af befolkningen som er til rådighed for arbejdsmarkedet og enten er i beskæftigelse eller er ledige.
Ofte bruger man erhvervsfrekvensen til at definere arbejdsstyrken. Danmarks Statistik definerer normalt erhvervsfrekvensen som den andel af alle 15-66-årige, der enten er i beskæftigelse eller er arbejdsløse.