En måling der viser en virksomheds overordnede gældssituation ved at tage værdien af virksomhedens passiver og gæld og minusser det med dens kontanter og andre likvide aktiver.
Udregnet som:
Når man investerer i en virksomhed, er en af de mest vigtige faktorer, man skal tage til overvejelse, den gæld virksomheden bærer. Her er nogle spørgsmål du skal stille dig selv, når du analyserer en virksomheds gæld: Hvor meget gæld er der virkelig? Hvilken slags gæld er det (kortfristede/langfristede løbetider)? Hvad er gælden for? Har virksomheden råd til gælden, hvis den løber ind i finansielle problemer? Og til sidst, hvordan er gældsniveauet i forhold til konkurrerende virksomheder?
Et indeks der beregnes i henhold til en særlig lov, som viser udviklingen i priserne på de varer og serviceydelser, der tager del i det private forbrug, men tilpasset efter subsidier og afgifter.
Formålet med nettoprisindekset er at måle udviklingen af priserne på varer og serviceydelser, som almindelige husstande i Danmark køber. Det er et meget brugt økonomisk nøgletal, der bruges af mange offentlige og private virksomheder.
Nettoprisindekset beregnes på basis af priser, der bliver indsamlet af ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner i Danmark.
(I) En virksomheds totale indtjening (eller profit). Nettoindtægt beregnes ved at tage omsætningen og tilpasse den efter omkostninger, afskrivning, renter, skatter og andre udgifter. Dette tal kan findes på selskabets resultatopgørelse og er en vigtig måling for, hvor profitabel virksomheden er over en tidsperiode. Dette tal bruges også til udregningen af indtjening pr. aktie (EPS).
Det bliver også kaldt ”bundlinjen”, fordi nettoresultatet er i bunden af resultatopgørelsen.
(II) En privatpersons indtægt efter der er taget højde for fradrag, kredit og skat ud fra bruttoindtægten. Fradrag og kredit trækkes fra bruttoindtægten for at finde den beskattende indtægt, hvilket bruges til at udregne indkomstskatten.
(I) Nettoresultat beregnes ved at starte med virksomhedens totale omsætning. Herfra trækkes alle eventuelle omkostninger og udgifter fra inden for samme periode som omsætningen for at nå frem til resultatet før skat. Skatten trækkes fra dette tal for at nå frem til nettoresultatet.
(II) Lad os for eksempel antage, at din bruttoindtægt har været 250.000 kr., og at du har 100.000 kr. i fradrag og kredit. Dette giver dig en beskattende indtægt på 150.000 kr. Hvis vi siger, at du betaler 40% i skat, vil de resterende 90.000 kr. være din nettoindtægt.
En aktiebørs lokaliseret i New York City, som bliver set som verdens største aktiebaserede børs ud fra markedsværdierne af de listede værdipapirer. NYSE blev en offentlig institution i 2005 efter tidligere at have været en privat organisation efterfulgt af opkøbet af den elektroniske børs Archipelago. Moderselskabet af New York Stock Exchange hedder nu NYSE Euronext efterfulgt af en fusionering med den europæiske børs i 2007.
I dag bliver størstedelen af alle NYSE handler udført elektronisk, selvom de såkaldte ”floor traders” stadig bruges til at prissætte og forhandle i højvolumens institutionel handel.
Børsens begyndelsespunkt daterer helt tilbage til 1792. På grund af dens lange historie er NYSE hjemmet for størstedelen af verdens største og mest kendte selskaber. Udenlandske virksomheder (ift. USA) kan noteres på NYSE, hvis de overholder SEC’s regler.
NYSE er åben mandag-fredag fra kl. 15:30 til 22:00 (dansk tid) og lukker tidligt under sjældne tilfælde. Markedet lukker også på 9 helligdage igennem året.
Kvantitativ analyse af den information som befinder sig på en virksomheds finansielle opgørelser. Nøgletalsanalyse er baseret på en kombination af flere poster i virksomhedens resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. Denne analyse bruges til at evaluere adskillige aspekter ved en virksomheds drift og finansielle præstation såsom dens effektivitet, likviditet, rentabilitet og solvens. Trenden i disse nøgletal bliver undersøgt for at se, om de forbedres eller forværres. De bliver ofte også sammenlignet med forskellige virksomheder i samme sektor. Denne analyse er hjørnestenen i fundamental analyse.
Der findes rigtig mange finansielle nøgletal, men der er dog nogle få, som mange investorer og analytikere kender. Disse er likviditetsgraden, egenkapitalafkastet, gæld/egenkapital forholdet, udbytteprocenten og P/E værdien.
Nøgletal har som regel et bestemt interval, som størstedelen af virksomheder falder inden for. Ofte vurderer man virksomheder, der ligger uden for dette interval, som værende over- eller undervurderede.
Hvis den gennemsnitlige P/E værdi hos alle virksomheder i C20 indekset for eksempel er 20, hvor størstedelen af virksomhederne har en P/E mellem 15 og 25, så ville en virksomhed med en 1-cifret P/E blive set som undervurderet, hvor en med en P/E på 50 ville blive set som overvurderet. Dette nøgletal vil selvfølgelig typisk kun blive set som et startpunkt til en større analyse af, om aktien faktisk er over- eller undervurderet.
Nøgletal kan som regel kun sammenlignes inden for samme sektor, da intervallerne kan svinge meget fra industri til industri. Det der måske er et passende nøgletal i den ene sektor kan være alt for lavt i en anden.
Den pålydende rente på et lån eller opsparing pr. år.
Det er den årlige procentvise rente af det beløb, man enten har lånt eller har stående i opsparing. Den nominelle rente er ikke korrigeret efter rentetilskrivninger.
Hvis der kun er én rentetilskrivning pr. år, så svarer den effektive rente til den nominelle. Hvis der er en halvårlig, kvartalsvis eller månedlig rentetilskrivning, vil den effektive rente være højere end den nominelle.
Ekstra information der bliver givet om en virksomheds regnskab. Noterne til regnskabet giver de ekstra detaljer og information, der ikke er blevet givet i selve regnskabet, såsom på resultatopgørelsen eller balancen. Dette gøres for at skabe overskuelighed, da disse noter kan være ret lange, og hvis de var inkluderet i regnskabet, ville det være uklart for læseren.
Det er meget vigtigt for investorer at læse noterne til virksomhedens rapporterede regnskab. Disse noter indeholder vigtig information.
Et gældsværdipapir der ikke udbetaler renter (kupon) men handles til et prisnedslag, som gør, at profitten kommer ved obligationens udløb, og man modtager den fulde værdi.
Nogle nulkuponobligationer udstedes på denne måde, mens andres kuponer er blevet skrællet af finansielle institutioner og derefter tilbudt som nulkuponobligationer. Fordi de tilbyder hele udbetalingen ved forfaldsdatoen, har nulkuponobligationer det med at svinge meget mere i kurs end almindelige kuponobligationer.
En situation hvor én persons gevinst er lig med en anden persons tab, så nettoændringen i velstand eller gevinst er lig nu. Et nulsumsspil har måske så lidt som to deltagere eller flere millioner af deltagere. Nulsumsspil findes i spilteori men er ikke så hyppige som ikke-nulsumsspil. Poker og gambling er populære former for nulsumsspil, fordi den mængde penge, som én person vinder, er lig den mængde penge, som en anden taber. Ligeså er spil som skak eller tennis, hvor der er én vinder og én taber. På de finansielle markeder er optioner og futures eksempler på nulsumsspil, eksklusiv transaktionsomkostninger. For hver person der vinder på en kontrakt, er der en modpart, som taber. Dog er aktiemarkedet ikke et nulsumsspil.
Nulsumsspil er det modsatte af win-win situationer og lose-lose situationer.
En meget hyppig misforståelse er, at der er mange der tror, at aktiemarkedet er et nulsumsspil. Det er det ikke, fordi investorer kan byde aktiekursen op og ned afhængig af forskellige faktorer såsom den overordnede økonomi, profitforventninger og værdiansættelser, uden at én enkelt aktie behøver skifte hænder. Ultimativt er aktiemarkedet forbundet med den reelle økonomi, og begge er meget stærke værktøjer til at skabe velstand på, modsat nulsumsspil.
Et økonomisk begreb der refererer til den totale tilfredshed ved at forbruge en vare eller serviceydelse.
En forbrugers nytte er svær at måle. Vi kan dog indirekte bestemme den via forbrugeradfærdsmodeller, der antager, at forbrugere vil stræbe efter at maksimere deres nytte. Nytte er et koncept, som blev introduceret af Daniel Bernoulli. Han troede på, at den almene persons nytte steg i takt med velstand men med en faldende rate.