Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Moving average convergence divergence – MACD

Globus 60x60Definition af Moving average convergence divergence – MACD

En trendfølgende momentumindikator der viser forholdet mellem to glidende gennemsnit. MACD beregnes ved at trække det 26-dags eksponentielt glidende gennemsnit (EMA) fra det 12-dags EMA. En ni-dags EMA af MACD (kaldet trigger-linjen) bliver plottet ovenpå MACD, som fungerer som købs- og salgssignaler, når de to krydser hinanden.

Eksempel på brug af MACD

IE 60x60InvestEd forklarer Moving average convergence divergence – MACD

Der er tre udbredte metoder at bruge MACD på:

(I) Overkrydsninger – Som vist på ovenstående graf, er det et negativt signal, når MACD falder under trigger-linjen, hvilket indikerer, at det måske er på tide at sælge/shorte. Omvendt, når MACD stiger over trigger-linjen, er det et positivt tegn, hvilket antyder, at kursen sandsynligvis vil stå over for et opadgående momentum. Mange tradere venter på bekræftende krydsninger over trigger-linjen, før de indtager en position.

(II) Afvigelse – Når værdipapirets kurs afviger fra MACD, signalerer det slutningen på den nuværende trend.

(III) Dramatisk stigning – Når MACD stiger dramatisk  (altså når det kortsigtede glidende gennemsnit bevæger sig væk fra det langsigtede glidende gennemsnit) er det et signal om, at værdipapiret er overkøbt og snart vil komme tilbage til de normale niveauer.

Tradere kigger også efter bevægelser over eller under nullinjen, fordi dette signalerer positionen af det kortsigtede gennemsnit i forhold til det langsigtede. Når MACD ligger over 0, er det kortsigtede gennemsnit over det langsigtede, hvilket signalerer et opadgående momentum. Omvendt er det, når MACD ligger under 0. Som du kan se på grafen ovenfor, er nullinjen ofte et støtte- og modstandsområde for indikatoren.

Er du interesseret i at vide mere om MACD? Så tjek vores begynderguide til MACD ud for mere information!

Multipel lineær regression

Globus 60x60Definition af Multipel lineær regression

En statistisk teknik der bruger flere forklarende variable til at forudsige resultatet af en responsvariabel. Målet med multipel regression er at modellere forholdet mellem forklarende variable og responsvariable.

Modellen for multipel lineær regression med givet n observationer er:

model af multipel lineær regression

IE 60x60InvestEd forklarer Multipel lineær regression

Multipel lineær regression tager en gruppe tilfældige variable og forsøger at finde et matematisk forhold mellem dem. Modellen skaber et forhold i form af en ret linje (lineær), som på bedste vis tilnærmer sig alle de individuelle datapunkter.

Multipel lineær regression bruges ofte til at bestemme, hvor mange specifikke faktorer, såsom prisen på en råvare, renten og bestemte industrier eller sektorer, der påvirker prisbevægelsen af et aktiv. For eksempel kan prisen på olie, de økonomiske renter og prisbevægelsen på oliefutures alle have en effekt på kursen af et olieselskabs aktie.

Multiplikatoreffekt

Globus 60x60Definition af Multiplikatoreffekt

Et økonomisk begreb der udtrykker konsekvenserne i en variabel (endogen) ved at ændre på en anden variabel (eksogen). Den eksogene variabel vil ofte være en økonomisk-politisk ændring som i finanspolitik, hvor den endogene variabel kan være et nøgletal som BNP.

IE 60x60InvestEd forklarer Multiplikatoreffekt

Antag for eksempel, at det offentlige forbrug stiger med én milliard kroner (den eksogene variabel). Dette vil umiddelbart forøge BNP (den endogene variabel) med én milliard kroner, da det her giver en direkte effekt i forsyningsbalancen. Derudover vil det have nogle mindre effekter som højere samlet indkomst hos de private husholdninger, som derefter vil skabe et højere privatforbrug, og som til sidst yderligere vil BNP til at stige, ifølge en simpel keynesiansk model. Det større privatforbrug vil igen medføre en indkomststigning hos de handlende, som nu yderligere vil øge deres privatforbrug.

Nasdaq

Globus 60x60Definition af Nasdaq

En global, elektronisk markedsplads med køb og salg af værdipapirer. Nasdaq fungerer også som et benchmark-indeks for amerikanske teknologiaktier. Markedet blev skabt af amerikanske National Association of Securities Dealers (NASD), for at investorer kunne handle via et computeriseret, hurtigt og transparent system i 1971. Begrebet ”Nasdaq” bruges også ofte, når man taler om Nasdaq Composite, der er et indeks for mere end 3.000 aktier noteret på Nasdaq børsen, som inkluderer verdens førende teknologi- og biotekgiganter såsom Apple, Google, Microsoft, Oracle, Amazon, Intel og Amgen.

IE 60x60InvestEd forklarer Nasdaq

Nasdaq blev officielt separeret fra NASD og begyndte at operere som en national børs i USA i 2006. I 2007 fusionerede den med den skandinaviske børsgruppe OMX for at skabe Nasdaq OMX, hvilket nu er verdens største børsfirma, der håndterer 1 ud af 10 af verdens værdipapirtransaktioner. Med hovedkontor i New York driver Nasdaq OMX 26 markeder – primært aktier, men også optioner, obligationer, derivater og råvarer – såvel som tre clearingcentraler og fem centrale deponeringssteder for værdipapirer i USA og Europa. Markedspladsens banebrydende handelsteknologi bruges af 70 børser i 50 lande. Den er noteret på Nasdaq under symbolet NDAQ og har været en del af S&P 500 siden 2008.

Nasdaqs computeriserede handelssystem blev i første omgang udtænkt som et alternativ til det ineffektive ”specialist”-system, som havde været den dominerende model i næsten et århundrede. Den hurtige evolution i teknologien har gjort Nasdaqs elektroniske handelsmodel standarden for markeder verden over.

Som lederen i handelsteknologi var det kun passende, at verdens teknologigiganter valgte at lade sig notere på Nasdaq i starten af deres levetid. I takt med at teknologisektoren voksede i fremspring i 1980’erne og 1990’erne, blev Nasdaq mest kendt for denne sektor.

Nationalregnskab

Globus 60x60Definition af Nationalregnskab

Et kontosystem der giver et overordnet billede af et samfunds økonomi. Dette regnskab indeholder en opgørelse over virksomhedernes produktion fordelt på de enkelte erhvervsgrene.

IE 60x60InvestEd forklarer Nationalregnskab

Nationalregnskabet laves for år eller kvartaler.

Nedbrud

Globus 60x60Definition af Nedbrud

En kursbevægelse der går igennem et bestemt støtteniveau, hvilket som regel bliver efterfulgt af stor volumen og skarpe fald. Tekniske tradere ønsker at shorte det underliggende aktiv, når kursen på værdipapiret bryder under et støtteniveau, fordi det er en klar indikation af, at sælgerne har kontrollen.

illustration af et værdipapir i nedbrud

IE 60x60InvestEd forklarer Nedbrud

Tekniske værktøjer såsom glidende gennemsnit, trendlinjer og grafmønstre er de mest brugte metoder for tekniske tradere at finde stærke støtteområder.

Et nedbrud er modsætningen til et udbrud.

Nedgradering

Globus 60x60Definition af Nedgradering

En negativ ændring i vurderingen af et værdipapir. Denne situation forekommer, når en analytiker føler, at fremtiden hos et værdipapir er blevet svækket fra den originale anbefaling. Denne ændring er som regel grundet en fundamental ændring i den udstedende entitets drift, fremtidsudsigter eller industri.

IE 60x60InvestEd forklarer Nedgradering

Analytikere kommer med anbefalinger på værdipapirer for at give deres klienter og investorer en generel idé af den forventede præstation for værdipapiret fremadrettet.

En analytiker kan eksempelvis nedgradere en aktie fra ”køb” til ”sælg” grundet en dårlig nyhed for den pågældende virksomhed.

Nedtrend

Globus 60x60Definition af Nedtrend

Beskriver en kursbevægelse i et finansielt aktiv, når den overordnede retning er nedad. En formel nedtrend forekommer, når hvert højdepunkt og lavpunkt er lavere end de forrige i trenden.

Definition og eksempel på nedtrend

Bemærk, hvordan hvert højdepunkt og lavpunkt er lavere end det forrige. For eksempel er lavpunktet ved punkt 3 lavere end lavpunktet ved punkt 1. Nedtrenden vil være knækket, når kursen lukker over højdepunktet ved punkt 4.

En nedtrend er det modsatte af en optrend.

IE 60x60InvestEd forklarer Nedtrend

Mange tradere forsøger at undgå nedtrends, fordi de drastisk kan påvirke værdien af enhver investering. En nedtrend kan vare i minutter, dage, uger, måneder eller selv år, så det at identificere en nedtrend tidligt er meget vigtigt. Så snart en nedtrend er blevet etableret (en række lavere lavpunkter), bør en trader være meget forsigtig i at indtage en ny lang position.

Negativ korrelation

Globus 60x60Definition af Negativ korrelation

Et forhold mellem to variabler hvor den ene variabel stiger, som den anden falder, og omvendt. I statistik bliver en fuldkommen negativ korrelation repræsenteret med værdien -1, hvor 0 indikerer ingen korrelation og +1 indikerer en fuldkommen positiv korrelation. En fuldkommen negativ korrelation betyder, at det forhold der ser ud til at eksistere mellem to variabler er negativt 100% af gangene. Det er også muligt, at to variabler måske er negativt korreleret i nogle (men ikke alle) tilfælde.

IE 60x60InvestEd forklarer Negativ korrelation

Her er nogle få eksempler på en negativ korrelation: Jo mere tid jeg bruger i shoppingcentret, des færre penge har jeg på min konto. Jo højere min forbrugskonto er, des lavere er mit investeringsafkast. Jo flere timer jeg bruger på kontoret, des mindre tid har jeg til min familie.

Net interest margin

Globus 60x60Definition af Net interest margin

Net interest margin er en præstationsmåling, der måler, hvor god en virksomhed er til at tage lave investeringer sammenlignet med dens gældssituation. En negativ værdi betyder, at virksomheden har taget dårlige investeringsbeslutninger, fordi renteudgifterne har været højere end afkastet fra virksomhedens investeringer.

IE 60x60InvestEd forklarer Net interest margin

Lad os sige, at en virksomhed har skabt et afkast fra investeringer på 10.000.000 kr., har haft renteudgifter for 20.000.000 kr. og besidder rentetjenende aktiver på 100.000.000 kr. Virksomhedens net interest margin vil derfor være -10%.

Invested.dk