Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Gap

Globus 60x60Definition af Gap

Et brud mellem to kurser på en graf, som forekommer, når kursen på en aktie laver en skarp bevægelse enten op eller ned, hvor der ingen handel foregår imellem. Gaps forekommer ofte på grund af en offentliggørelse af regnskab, en ændring i en analytikers mening eller andre former for nyheder.

eksempel på et gap på en graf

IE 60x60InvestEd forklarer Gap

Ovenfor er to eksempler på et gap. Bemærk, at aktien lukker handelssessionen før det første gap i kurs 50 og åbner den næste handelsdag ved 46 uden nogen handel mellem de to kurser. Gaps er en normal hændelse på alle finansmarkeder. Dog ses de sjældnere på valutamarkedet, da det er utroligt likvidt og holder åbent 24 timer om dagen.

Gazellevirksomhed

Globus 60x60Definition af begrebet ”gazellevirksomhed”

En højvækstvirksomhed der øger sin omsætning med minimum 20% pr. år i fire år eller mere og har en omsætning på mindst 1 mio. kr. eller 0,5 mio kr. i bruttoresultat. Denne væksthastighed betyder, at omsætningen mindst er fordoblet over den fireårige periode. Størrelsen på virksomheden kan både være lille og stor.

Gazellevirksomheden kan både være et A/S eller ApS, og den skal have offentliggjort minimum fire regnskaber.

IE 60x60InvestEd forklarer begrebet ”gazellevirksomhed”

Dagbladet Børsen har siden 1995 hvert år udarbejdet deres årlige gazelleundersøgelse. I 2015 var der 1461 virksomheder på gazellelisten.

Gearing

Globus 60x60Definition af Gearing

Inden for finans bruges begrebet gearing særligt i to sammenhænge:

  • Investering: Når man gearer sin investering vil handelsplatformen/brokeren deponere et beløb af traderens saldo så længe handlen er i gang. Det gør traderen/investoren i stand til at handle for et større beløb, end han/hun reelt er i besiddelse af. Dette gøres ofte ved hjælp af såkaldte CFD-kontrakter, der handles på handelsplatforme specialiseret i dette. For eksempel handelsplatformen Markets.

    Hvis man for eksempel har købt aktier for 10.000 kroner til kurs 100, og kursen dernæst stiger til 106 i løbet af de næste dage, så vil man have tjent 6% af 10.000 kroner, det vil sige 600 kroner. En CFD-kontrakt er derimod et papir, der afspejler en given akties kursudvikling. En sådan CFD-kontrakt kan man geare, så man for eksempel ”satser” 15 gange aktiens bevægelse. Med en gearing på 15 gange vil en kursændring på 6% dermed pludselig betyde en gevinst på omkring 90%. Dette gælder naturligvis også med omvendt fortegn, hvis kursen går imod investoren. Læs om handelsplatformen Markets her.

  • Fundamentalt virksomhedsøkonomi: Her er gearing forholdet mellem gæld og egenkapital. Niveauet af en virksomheds/persons gæld i forhold til dens/hans/hendes egenkapital, ofte i procent. Gearing udtrykker en virksomheds gældsætningsgrad og viser omfanget af, hvorvidt driften er betalt af låneudbyderne eller aktionærerne.

Gearing kan også referere til forholdet mellem en virksomheds aktiekurs og prisen på dens warranter.

Gearing kan måles via nogle nøgletal inklusiv debt-to-equity ratio (gæld/egenkapital værdi), egenkapitalandelen og ydelsesforholdet. Det passende niveau gearing skal ligge på afhænger af industrien, som virksomheden befinder sig i og dens konkurrenters gearing.

IE 60x60InvestEd forklarer Gearing

En gearing på for eksempel 70% viser, at en virksomheds gæld udgør 70% af dens egenkapital. Er det for meget? Dette afhænger af industrien, hvor virksomheden opererer. En gearing på 70% ville sikkert være fint for en forsyningsvirksomhed, men det ville måske være alt for meget for en teknologivirksomhed.

Generelt vil en virksomhed med høj gearing være mere sårbar over for kriser. Det er fordi, virksomheden skal betale renter af sin gæld, og det skal den gøre igennem dens pengestrøm, hvilken måske bliver meget lavere på grund af økonomiske nedture.

Omvendt kan gæld virke fint i gode tider, siden al den ekstra pengestrøm, der er tilbage efter betaling af renter går til aktionærerne.

Genkøbsforretning

Globus 60x60Definition af Genkøbsforretning

En repo eller genkøbsforretning er et udlån mod sikkerhed i obligationer. Långiveren har fuld dispositionsret over obligationerne i lånets løbetid, men er naturligvis forpligtet til at tilbagelevere en tilsvarende obligationspost ved lånets tilbagebetaling. Nationalbanken tilfører normalt likviditet til pengeinstitutterne en gang om ugen i form af genkøbsforretninger af 14 dages løbetid. Den tilbudte rente kaldes for genkøbsrenten, reporenten eller bare udlånsrenten.

IE 60x60InvestEd forklarer Genkøbsforretning

Pengeinstitutterne kan låne i form af genkøbsforretninger eller placere midler ved at erhverve indskudsbeviser, som er udstedt af Nationalbanken. Ved de ugentlige genkøbsforretninger kan pengeinstitutterne få likviditet mod at stille statspapirer som sikkerhed.

Gensidigt selskab

Globus 60x60Definition af Gensidigt selskab

Et selskab der er konstrueret, så ejer- og kundekredsen er sammenfaldende.

IE 60x60InvestEd forklarer Gensidigt selskab

Denne selskabsform bruges mest af forsikringsselskaber og kreditforeninger samt spareforeninger og andelskasser.

Gevinstrealisering

Globus 60x60Definition af Gevinstrealisering

Når man sælger et værdipapir og tager sin gevinst. Denne handling skubber midlertidigt priserne ned. Når tradere gevinstrealiserer, er implikationen, at der er en opadgående trend i værdipapiret.

IE 60x60InvestEd forklarer Gevinstrealisering

For eksempel vil du måske i medierne høre noget i stil med dette: ”Markederne røg i minus i dag, fordi investorerne har taget deres gevinster.” Det er almindeligt for kurserne at trække sig tilbage i en vis grad selv under bullmarkeder.

Giffen gode

Globus 60x60Definition af Giffen gode

Et gode hvor efterspørgslen efter dette stiger, når prisen på godet stiger og falder, når prisen falder. Et Giffen gode har en opadgående hældning i sin efterspørgselskurve, som er modstridende med den fundamentale lov om efterspørgsel, der hævder, at efterspørgslen efter et produkt falder, som prisen stiger, hvilket bør resultere i en nedadgående hældning i efterspørgselskurven. Et Giffen gode er typisk et inferiørt produkt, der har meget få, hvis ingen, substituerende alternativer, hvor indkomsteffekten dominerer substitutionseffekten. Giffen goder er relativt sjældne, og det diskuteres ofte, om de overhovedet eksisterer.

Begrebet er opkaldt efter Robert Giffen.

IE 60x60InvestEd forklarer Giffen gode

Et godt eksempel på et Giffen gode er kartoffelkrisen i Irland i 1845. Igennem denne krise steg prisen på kartofler, og de fattige forbrugere havde ikke mange penge tilbage til mere næringsrige men dyre fødevarer såsom kød (indkomsteffekten). Så selvom de ville have foretrukket at købe mere kød og færre kartofler (substitutionseffekten), så fik manglen på penge dem til at købe flere kartofler og mindre kød. I dette tilfælde dominerede indkomsteffekten substitutionseffekten og skabte et Giffen gode.

Giftpille

Globus 60x60Definition af Giftpille

En strategi virksomheder bruger for at afskrække fjendtlige overtagelser. Med en giftpille kan den udsatte virksomhed prøve at gøre aktien mindre attraktiv for opkøberen. Der er to former for giftpiller:

(I) Et ”flip-in” tillader eksisterende aktionærer (bortset fra opkøberen) at købe flere aktier til et kursnedsalg.

(II) Et ”flip-over” tillader aktionærerne at købe opkøberens aktier til et kursnedslag efter fusioneringen.

IE 60x60InvestEd forklarer Giftpille

(I) Ved at købe flere aktier billigt (flip-in) kan man som investor skabe en omgående profit, og samtidig vil det udvande de aktier, opkøberen har købt. Dette gør forsøget på at overtage virksomheden sværere og dyrere.

Glidende gennemsnit

Globus 60x60Definition af Glidende gennemsnit

En meget brugt indikator i teknisk analyse, der hjælper med at udglatte prisbevægelser ved at filtrere ”støjen” fra tilfældige prissvingninger. Et glidende gennemsnit er en trendfølgende indikator, fordi den er baseret på tidligere kurser. De to basale og mest brugte glidende gennemsnit er simpelt glidende gennemsnit (SMA), som er et simpelt gennemsnit af et værdipapir over et bestemt antal tidsperioder og eksponentielt glidende gennemsnit (EMA), hvilket giver en større vægt til de senere kurser. De mest almindelige grunde til at bruge glidende gennemsnit er for at identificere retningen af trenden og bestemme støtte- og modstandsniveauer. Mens glidende gennemsnit er brugbare i sig selv, skaber de også fundamentet i andre indikatorer såsom MACD.

IE 60x60InvestEd forklarer Glidende gennemsnit

Som et eksempel på SMA, antag da et værdipapir med følgende lukkekurser over 15 dage:

Uge 1 (5 dage) – 20, 22, 24, 25, 23

Uge 2 (5 dage) – 26, 28, 26, 29, 27

Uge 3 (5 dage) – 28, 30, 27, 29, 28

Et 10-dages glidende gennemsnit udligner lukkekurserne for de første 10 dage som det første datapunkt. Det næste datapunkt ville tage den tidligste kurs og lægge sammen med kursen på dag 11 og derefter tage gennemsnittet som vist nedenfor.

Sådan virker glidende gennemsnit

Glidende gennemsnit er forsinket efter de nuværende prisbevægelser, fordi de er baseret på tidligere priser; jo længere tidsperioden for glidende gennemsnit er, jo større forsinkelse. Glidende gennemsnit med kortere tidsperioder bruges af kortsigtede investorer, hvor de med længere tidsperioder mest bruges af langsigtede investorer. Det 200-dages glidende gennemsnit bruges flittigt af investorer og tradere, da brud igennem denne linje ofte bliver set som vigtige handelssignaler.

Goodwill

Globus 60x60Definition af Goodwill

Et immaterielt aktiv der stiger som resultat af et opkøb af en virksomhed af en anden med et pristillæg. Værdien af en virksomheds mærke, solide kundebase, gode kunderelationer, gode medarbejderrelationer og alle patenter eller navnebeskyttelser repræsenterer goodwill. Goodwill bliver set som et immaterielt aktiv, fordi det ikke er et fysisk aktiv som bygninger eller udstyr. Goodwillposten kan findes på aktivsiden på en virksomheds balance.

IE 60x60InvestEd forklarer Goodwill

Værdien af dette immaterielle aktiv stiger typisk, når en virksomhed bliver købt af en anden. Den mængde som den købende virksomhed betaler for den ønskede virksomhed over den ønskede virksomheds bogførte værdi tæller som regel som målets goodwill. Hvis den købende virksomhed betaler mindre end målets bogførte værdi, opnår den ”negativ goodwill”.

Goodwill er svært at prissætte, men det gør en virksomhed mere værdifuld. For eksempel har en virksomhed som Coca-Cola rigtig meget goodwill. En mindre konkurrent ville have mindre, måske negativ.

Fordi komponenterne der udgør dette aktiv har subjektive værdier, er der en betragtelig risiko for, at en virksomhed vil overvurdere goodwill i et opkøb. Denne overvurdering ville være dårlige nyheder for aktionærerne af den købende virksomhed, fordi de senere ville kunne se deres aktiekurser falde, når virksomheden senere nedskriver goodwill.

Invested.dk