Oktober d. 29, 1929, da Dow Jones Industrial Average faldt 12% – et af de største fald på én handelsdag i aktiemarkedets historie. Mere end 16 millioner aktier blev handlet i et panisk frasalg.
Sorte tirsdag bliver set som slutningen af de buldrende 20’ere og starten på Den Store Depression.
Torsdag d. 24. oktober, 1929, da Dow Jones Industrial Average faldt 11%, da markedet åbnede under stor volumen, som fremtvang krakket på Wall Street i 1929 og den efterfølgende Store Depression i 1930’erne.
Sorte torsdag og det efterfølgende krak på markedet i 1929 satte gang i en masse markedsregulering i USA. Disse begivenheder ledte til offentliggørelsen af Securities Act of 1933 og Securities Exchange Act of 1934.
En modificering af Sharpe ratioen der differentierer en ekstrem volatilitet fra en generel volatilitet ved at indregne standardafvigelsen af negative aktivafkast, også kaldet ”downside deviation”. Sortino ratioen trækker den risikofrie rente fra porteføljens afkast og dividerer derefter dette med den fundne downside deviation. En høj Sortino ratio indikerer, at der er en lav sandsynlighed for et stort tab. Den blev opkaldt efter Frank A. Sortino.
Beregnes på følgende måde:
Når man skal beslutte, om man skal bruge Sharpe ratioen eller Sortino ratioen, så afhænger det af, om man som investor vil fokusere på standardafvigelsen eller downside deviation (minusafvigelse). Sharpe ratio er bedre til at analysere en portefølje, der har en lav volatilitet, fordi Sortino ratio ikke vil have nok datapunkter til at beregne downside deviation. Dette gør Sortino ratio bedre til at analysere ekstremt volatile porteføljer.
En person der handler derivater, råvarer, obligationer, aktier eller valuta med en risiko, der ligger over gennemsnittet til fordel for potentialet for profit, der ligger over gennemsnittet. Spekulanter påtager sig selv store risici med hensyn til at forudse fremtidige kursbevægelser med håbet om at tjene hurtige og store afkast.
Spekulanter er typisk sofistikerede og risikopåtagende investorer med ekspertise i markederne, de handler i, og de vil som regel bruge meget gearede investeringer såsom futures og optioner.
Det at handle et aktiv eller foretage en finansiel transaktion, der bærer en stor risiko for at tabe det meste eller det hele af det originale indskud med potentialet for stor gevinst. Med spekulation er risikoen for tab større end potentialet for stor gevinst. Mens det ofte bliver set som gambling, er hovedforskellen, at spekulation generelt er det samme som at tage en beregnet risiko og ikke er afhængig af skæbnen, hvor gambling afhænger af tilfældige udfald og chancer.
Det er måske svært at adskille spekulation og investering. Hvad end en aktivitet kan kategoriseres som spekulation eller investering afhænger af nogle faktorer, der inkluderer aktivets natur, den forventede holdeperiode og mængden af gældsætningsgrad.
Det bliver for eksempel set som en ægte investering at købe en ekstra ejendom og leje den ud, hvor det at købe et halvt dusin ejerlejligheder med minimal udbetaling med hensigten at sælge dem videre ville blive set som spekulation.
En aktie med høj risiko. En spekulativ aktie tilbyder måske muligheden for et betragteligt afkast som kompensation for den højere risikoprofil. Disse aktier har ofte en lav aktiekurs og handles på mindre børser såsom danske First North, OTC markedet eller Pink Sheets i USA. Det er nødvendigt at have en høj risikotolerance, før man investerer i en spekulativ aktie. Det betyder, at man skal være parat til at miste den fulde værdi af sin investering, hvis aktien falder til nul.
Spekulative aktier er oftest at finde i sektorer som minedrift, energi og bioteknologi. Mens der er en betydelig risiko involveret i at investere i virksomheder på det tidlige stadie i disse sektorer, så er muligheden for, at en lille virksomhed måske finder et oliefelt eller opfinder en kur mod kræft nok til, at spekulanter vil tage chancen.
Typiske værdimålinger såsom price-to-earnings og kurs/indre værdi kan ofte ikke bruges i spekulative aktier, da de generelt er uprofitable.
En model der ikke blot kigger på gevinst minus omkostninger men også interaktionen mellem deltagere.
Spilteori forsøger at kigge på forholdet mellem deltagere i en bestemt model og forudsiger derfra deres optimale beslutninger.
Et meget udbredt eksempel på spilteori handler om en fængselsfanges dilemma.
Antag, at der er to mæglere, der er dømt for svindel: Hans og Peter. Både Hans og Peter bliver afhørt separat og ved ikke, hvad hinanden siger. Begge mæglere ønsker at minimere deres afsoningstid i fængslet, og her ligger dilemmaet.
1) Hvis Hans hævder sig uskyldig, og Peter tilstår, så vil Peter få minimumsstraffen på ét år, og Hans skal blive i fængslet i maksimal tid på fem år.
2) Hvis ingen blander sig, vil de begge få to års fængsel.
3) Hvis begge tilstår og stikker hinanden, så vil de begge få tre års fængsel.
4) Hvis Peter hævder sig uskyldig, og Hans tilstår, vil Hans få ét år og Peter vil få fem år.
At tilstå er selvfølgelig det mest attraktive valg, hvis den anden person hævder sig uskyldig, da fængselsstraffen på dette blot er ét år. Hvis den anden dog også vælger at tilstå, så vil begge skulle sidde i fængsel i tre år. Hvis begge parter på den anden side vælger at hævde sig uskyldig, så vil de skulle sidde to år. Risikoen ved at hævde sig uskyldig er dog fem års fængsel, hvis den anden part vælger at tilstå.
En modifikation som er lavet i et værdipapirs kurs efter effekten af et aktiesplit af det totale antal udestående aktier for at kunne sammenligne værdipapirets nuværende kurs med dets historiske kurser. For at tilpasse et værdipapirs kurs, skal efter-split kursen ganges med split ratioen (eller ratios hvis der har været flere splits).
Mens aktiekurser oftest refereres til som split tilpasset, er optioner for underliggende splitaktier også split tilpasset ved at forøge antallet af aktier, som vilkårene i optionen dækker over. Denne konvertering laves af den samme split ratio som de underliggende aktier, og strikekursen divideres med split ratioen.
Hvis du ejer en aktie, der får lavet et aktiesplit, er det en nødvendighed, at du benytter de tilpassede kurser, når du skal beregne dit afkast.
Antag et hypotetisk selskab, der havde en kurs på 20 kr. i 1990. Aktien har haft tre 1:2 splits og handles nu til en kurs på 30. Selvom det ligner, at kursen kun er steget 50%, er den faktisk steget meget mere end det. Én 1990-aktie ville nu være 240 kr. værd, fordi den originale aktie er lig med 8 nuværende aktier, der hver er 30 kr. værd. Dette betyder, at aktien er blevet fordoblet ca. 12 gange. Den 1990 split tilpassede pris ville være 2,50 (20/8).
Købet eller salget af en valuta eller råvare med øjeblikkelig levering. Spothandler afvikles på stedet i modsætning til en bestemt dato i fremtiden. Futureshandler der udløber inden for samme måned ses også som spothandler.
Spothandler er det modsatte af futureskontrakter, der som regel udløber et stykke tid før den fysiske levering. Valutakontrakter er de mest kendte former for spothandler.
Den nuværende kurs et værdipapir kan købes eller sælges til på et specifikt tidspunkt og sted. Et værdipapirs spotkurs ses som værdipapirets eksplicitte værdi. Som kontrast er et værdipapirs futureskurs den forventede værdi af værdipapiret i relation til den nuværende spotkurs og den bestemte tidsramme.
Spotkurser bruges oftest i relation til at prisansætte futurekontrakter for værdipapirer, typisk råvarer. Når man prisansætter råvarefutures, bestemmes kursen ved at bruge råvarens spotkurs, den risikofrie rente og tidsrammen indtil kontraktens udløb (samt omkostninger som lagringsomkostninger eller convenience yield).