Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Skatteår

Globus 60x60Definition af Skatteår

En periode på 365 dage, hvor opgørelsen for indkomsten hos juridiske personer foregår.

IE 60x60InvestEd forklarer Skatteår

I Danmark svarer skatteåret til kalenderåret, altså fra 1. januar til 31. december.

Skattepligt

Globus 60x60Definition af Skattepligt

Pligten til at en person eller et selskab skal betale indkomstskat eller selskabsskat.

I Danmark er reglerne for skattepligtighed, at vedkommende har bopæl i landet eller opholder sig mere end seks måneder her. Hos selskaber osv. fokuseres der på, om de er indregistreret i landet eller ledes herfra.

IE 60x60InvestEd forklarer Skattepligt

Der kan forekomme en begrænset skattepligt, ved at personer og selskaber, der ikke er fuldt skattepligtige, har indtægter fra kilder inden for de danske grænser. Dette kunne eksempelvis være et overskud fra en erhvervsvirksomhed eller fast ejendom.

Skift

Den overordnede definitionDefinition af Skift

En ændring af retningen af en pristrend. På en graf viser et skift en genkendelig ændring i prisstrukturen. En optrend, som er en række højere højdepunkter og højere lavpunkter, skiftes til en nedtrend ved at ændre sig til en række lavere højdepunkter og lavere lavpunkter. En nedtrend, som er en række lavere højdepunkter og lavere lavpunkter, skiftes til en optrend ved at ændre sig til en række højere højdepunkter og højere lavpunkter.

Også kendt som ”korrektion”.

Der sker en ombytning ved linjen

InvestEds forklaring på begrebetInvestEd forklarer Skift

Et skift kan være en positiv eller negativ ændring imod den foregående trend. Tekniske analytikere kigger efter disse mønstre, fordi de kan indikere, om man skal bruge en ny tradingstrategi.

Hvis en teknisk analytiker for eksempel holder aktier i aktien “ABC” og opdager et skiftmønster, vil han/hun måske overveje at sælge sine aktier og shortsælge nye aktier af den samme for at profitere fra nedtrenden.

Skridning

Globus 60x60Definition af Skridning

Forskellen mellem den forventede pris af en handel og prisen, handlen udføres til. Skridninger forekommer ofte igennem perioder med høj volatilitet, og når der bliver brugt markedsordrer. Skridning er et begreb, der bruges omkring valuta- og aktiehandel, og selv om definitionen er den samme for begge, optræder skridninger i forskellige situationer for hver.

IE 60x60InvestEd forklarer Skridning

Skridning forekommer i valutahandel, når en limitordre eller stop loss ordre forekommer til en værre pris, end der er blevet sat i ordren. Skridning forekommer ofte når volatilitet (måske på grund af en nyhed) får en ordre til at være umulig at udføre til en specifik kurs. I denne situation vil de fleste valutamæglere udføre handlen til den næstbedste pris.

Skridning forekommer i aktier, når der er en ændring i spredningen. I denne situation bliver en markedsordre måske udført til en værre pris end den forventede. Investorer kan beskytte dem selv mod skridninger ved at undgå markedsordrer, når det ikke er nødvendigt.

Skulder-hoved-skulder formation

Globus 60x60Definition af Skulder-hoved-skulder formation

Et mønster der bruges i teknisk analyse til at beskrive en grafformation, hvor aktiekursen først rammer en top og falder kort tilbage, hvorefter den stiger over den forrige top og igen falder tilbage, og hvor den til sidst stiger igen (men ikke til den højeste top) og falder så endnu mere.

Den første og tredje top er skuldrene i formationen, og den anden top er hovedet.

IE 60x60InvestEd forklarer Skulder-hoved-skulder formation

Skulder-hoved-skulder formationen ses som et af de mest pålidelige mønster til at indikere et trendskift.

Skydeskivemodel

Globus 60x60Definition af Skydeskivemodel

En model der belyser konkurrencesituationen for en virksomheds produkt. Modellen er bygget op af fire forskellige ringe, der hver indeholder forskellige stadier af konkurrencemæssige ligheder mellem virksomheden og dens konkurrenter.

illustration af skydeskivemodellen

IE 60x60InvestEd forklarer Skydeskivemodel

Alle produkter er hvad navnet antyder. I denne yderste ring er der tale om en meget bred konkurrencesituation. Her slås virksomheden med stort set alle produkter om kundens rådighedsbeløb.

Produkter til samme behov er de produkter, der ikke nødvendigvis er de samme som den givne virksomheds, men de dækker forbrugerens behov på forskellige måder. Et eksempel på dette kan være tog og flyrejser.

Samme kategori af produkter er de produkter, der ligger inden for samme kategori, men som alligevel adskiller sig fra hinanden. Et eksempel kan igen være flyrejser. To flyrejser kan have samme funktion med til vidt forskellige priser og med forskellig kvalitet.

Samme produkter til samme målgruppe er den mest snævre konkurrencesituation. Her sælger to eller flere udbydere stort set det samme produkt til den samme pris. Det kunne eksempelvis være to flyselskaber, der udbyder det samme prisniveau til omtrent samme pris og til de samme destinationer. Det kunne for eksempel være Ryan Air og Norwegian.

Small Cap

Globus 60x60Definition af Small Cap

Refererer til aktier med en relativt lille markedsværdi. Definitionen af hvor lille/stor markedsværdien skal være for en børsnoteret virksomhed for at blive kaldt en small cap aktie varierer meget. I Danmark har vi dog et indeks ved navn OMXC Small Cap, der indeholder de mest handlede small cap aktier i Danmark.

IE 60x60InvestEd forklarer Small Cap

En af de største fordele ved at investere i small-cap aktier er muligheden for at overgå institutionelle investorer. Fordi investeringsforeninger har begrænsninger, der gør at de ikke kan købe for store portioner af en virksomheds udestående aktier, vil investeringsforeninger ikke have mulighed for at give small cap aktier en meningsfuld position i fonden.

Social dumping

Globus 60x60Definition af Social dumping

En hændelse der sker, når arbejdsgivere benytter sig af billigere arbejdskraft, end der er tilgængelig på det sted, hvor varen/serviceydelsen fremstilles, distribueres eller sælges.

IE 60x60InvestEd forklarer Social dumping

Ofte gøres der her brug af indvandret arbejdskraft, eller også bliver produktionen flyttet til et land eller område med lavere lønniveau.

Soliditetsgrad

Globus 60x60Definition af Soliditetsgrad

Et nøgletal der indikerer, om en virksomhed kan bære et større tab. Soliditetsgraden viser, hvor stor en procentdel af virksomhedens kapital, som den kan tåle at miste, inden fremmedkapital bliver rørt.

Beregnes således:

Soliditetsgrad = Egenkapital / Aktiver i alt

IE 60x60InvestEd forklarer Soliditetsgrad

Jo højere soliditetsgraden er, des mere er virksomheden i stand til at kunne tabe af egenkapitalen. Nøgletallet bruges meget til at måle og analysere en virksomheds kreditværdighed og tages ofte i betragtning med andre nøgletal såsom egenkapitalandelen og likviditetsgraden.

Sorte mandag

Globus 60x60Definition af Sorte mandag

D. 19. oktober år 1987 da Dow Jones Industrial Average (DJIA) faldt med næsten 22% på en enkelt dag. Denne begivenhed markerede begyndelsen af et globalt fald på aktiemarkederne verden over, hvilket gjorde sorte mandag til en af de mest berygtede dage i finanshistorien. Ved slutningen af denne oktober måned havde de fleste store børser tabt mere end 20% af deres værdi.

IE 60x60InvestEd forklarer Sorte mandag

Det massive fald kan ikke beskyldes af en enkelt nyhed, fordi flere store nyheder blev offentliggjort over weekenden før krakket. Mens der er mange teorier, der forsøger at forklare, hvorfor krakket forekom, er de fleste enige om, at massepanik var grunden til at krakket eskalerede.

Invested.dk