Kategori: encyclopedia


4 7 A Æ B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y

Varedebitorernes omsætningshastighed

Globus 60x60Definition af Varedebitorernes omsætningshastighed

Et nøgletal der viser sammenhængen mellem virksomhedens omsætning og varedebitorer.

Beregnes således:

Nettoomsætning/Varedebitorer

IE 60x60InvestEd forklarer Varedebitorernes omsætningshastighed

Jo højere varedebitorernes omsætningshastighed er, jo bedre, da virksomheden så har høj omsætningshastighed på deres debitorer. Dette betyder korte kredittider og pengene hurtigt hjem i banken.

Hvis varedebitorernes omsætningshastighed for eksempel er 5, så svarer det til, at kunderne betaler deres regninger 5 gange om året.

Vareforbrug

Globus 60x60Definition af Vareforbrug

Vareforbrug er værdien af den mængde varer, som en virksomhed har forbrugt i den givne periode, som vareforbruget opgøres i. Dette forbrug inkluderer omkostninger ved de materialer, der er blevet brugt til at fremstille varen. Virksomhedens vareforbrug kan ses på resultatopgørelsen og kan trækkes fra omsætningen for at finde virksomhedens bruttofortjeneste.

IE 60x60InvestEd forklarer Vareforbrug

Vareforbruget er de omkostninger, der indgår direkte i fremstillingen af de produkter, en virksomhed sælger.

Man kan bruge flere metoder til at udregne vareforbrug. Du kan eksempelvis bruge én af de to følgende måder. Dog er det vigtigt at vælge én og følge den konsekvent.

LIFO: LIFO betyder Last in, first out (sidst in, først ud). Den sidst indkøbte enhed af en vare er den første, der sælges.

FIFO: FIFO betyder First in, first out (først ind, først ud). Den først indkøbte enhed af en vare er den første, der sælges.

Variabel omkostning

Globus 60x60Definition af Variabel omkostning

En omkostning der varierer afhængig af virksomhedens produktion. Disse omkostninger stiger, når produktionen stiger, og de falder, når produktionen falder. Variable omkostninger adskiller sig fra faste omkostninger såsom husleje, markedsføring, forsikring og kontormaterialer, hvilket som regel forbliver faste uanset produktionsmængden. De faste omkostninger og variable omkostninger udgør til sammen de totale omkostninger.

IE 60x60InvestEd forklarer Variabel omkostning

Variable omkostninger kan inkludere de direkte materialeomkostninger eller direkte lønningsomkostninger, som er nødvendige for at færdiggøre et bestemt projekt. For eksempel har en virksomhed måske variable omkostninger forbundet med pakningen af et af deres produkter. Jo flere produkter virksomheden skal pakke, jo mere stiger de variable omkostninger.

Variabel rente

Globus 60x60Definition af Variabel rente

En rente der bevæger sig i takt med den generelle markedsrentes udvikling. Et lån med variabel rente kaldes også et tilpasningslån.

IE 60x60InvestEd forklarer Variabel rente

Fordelene ved at tage et lån med variabel rente er, at man som regel vil have en lavere rente på lånet end ved det fastforrentede lån. Dette gør ydelsen lavere. Risikoen ved at tage et sådant lån er, at der ikke er nogen øvre eller nedre grænse. Hvis man gerne vil minimere sin risiko for, at den variable rente ikke stiger for meget, kan man for eksempel aftale et renteloft.

Invested.dk